Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2017, Qupperneq 180

Íslenskt mál og almenn málfræði - 01.01.2017, Qupperneq 180
1. hluti: Aðferðir Eitt helsta markmið þessarar doktorsritgerðar er að komast að því hver birtingar- mynd skólamálfræðinnar er í raun, þ.e. hvort og þá hvernig þeir hugmynda - fræðilegu straumar sem greina má í námsefni og námskrám, og grein er fyrir gerð í fyrri hluta verksins, birtast í kennslu. Í 4. kafla ritgerðarinnar, aðferða fræði - kaflanum, er það rakið að til þess að grafast fyrir um þetta hefur Hanna valið að beita eigindlegri rannsóknaraðferð, þ.e. að taka viðtöl við bæði kennara og nem- endur. Valið á aðferðinni sem slíkri er rökstutt með því að markmiðið sé að ná dýpri skilningi á viðfangsefnið en megindlegar aðferðir, svo sem spurningalistar, hefðu gefið kost á og þess er jafnframt getið að eðlilegt hafi verið að ræða við bæði kennara og nemendur til að fá fram hugmyndir hvors hóps um sig um tungu- málið og málfræði. Einnig er það nefnt að nemendahópurinn samanstóð af nem- endum úr 10. bekk, til að tryggja að viðtölin í þeim hluta yrðu sem árangursrík- ust. Að öðru leyti var tryggt að nemendahópurinn endurspeglaði eðlilega breidd með tilliti til námsgetu, kynjaskiptingar og fleiri slíkra þátta og svipaða sögu má segja hvað varðar þá kennara sem rætt var við en þeir höfðu mismikla reynslu, misjafna menntun, voru á mismunandi aldri o.s.frv. Verður ekki annað séð en að eðlilega hafi verið staðið að verki hvað varðar þennan aðferða fræðilega grunn. Rétt er þó að undirstrika að þessi nálgun er einkum eðlileg með tilliti til þess að ná fram hugmyndum kennara og nemenda um tungumálið og málfræði en meira álitamál er hvort hún henti til að nálgast þá grunnspurningu ritgerðarinnar sem felst í upphafi titils hennar, þ.e. Skólamálfræði: Hver er hún …? Það er hvorki augljóst né sjálfgefið að svör kennara og nemenda gefi ein og sér fullnægjandi svör í þessum efnum og við fyrstu sýn virðist nokkuð einboðið að beita hér einnig vettvangsathugunum, þ.e. setu í kennslustundum, til að fá fram mynd sem ekki er eins háð mati og jafnvel brigðulu minni viðmælenda. Fyrsta beina spurning þessa hluta er því: Spurning 1a: Hvers vegna var ekki stuðst við vettvangsathuganir auk viðtal- anna, þ.e. farið inn í kennslustundir og fylgst með hvernig útfærsla kennsl- unnar er í raun og hver viðbrögð nemenda eru við henni? Þessari fyrstu spurningu er svo rétt að fylgja eftir með eins konar fylgispurning- um en í ritgerðinni er lögð fram ákveðin réttlæting fyrir því að ekki var stuðst við vettvangsathuganir. Sú réttlæting gengur út á það að óliklegt sé að ýmis atriði sem liggi undir yfirborðinu komi fram í vettvangsathugunum nema þær fari fram í þeim mun fleiri tímum. Þessi atriði megi þá frekar spyrja beint um í viðtölum. Ég er ekki sannfærður um ágæti þessarar skýringar og því eru eftirfarandi spurn- ingar lagðar fram: Spurning 1b: Gefum okkur að það sé rétt að ýmis atriði sem liggja undir yfirborðinu, og varða afstöðu kennara og nemenda til kennslunnar, komi Finnur Friðriksson180
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208

x

Íslenskt mál og almenn málfræði

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenskt mál og almenn málfræði
https://timarit.is/publication/832

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.