Studia Islandica - 01.07.1963, Side 25

Studia Islandica - 01.07.1963, Side 25
23 lilla skrift som Einar Öl. Sveinsson anger, och som vanli- gen omtalas som „den tredje grammatiska avhandlingen“. Dess ofta fyndiga utlaggningar i anslutning till klassiska auktorer som Priscianus och Donatus vittnar om författa- rens latinkunskaper och humanistiska bildning. Vid sin död 1259 betecknas ocksá Ölafr i islandska annaler som „subdjákn11, en klerk av lagre prásterlig grad. Þorgils saga skarða námner i förbigáende, att en viss prást, Þorsteinn tittlingr, átnjutit undervisning av Ólafr Þórðarson i Stafa- holt. Av allt att döma har Ólafr alltsá pá denna gárd, dár man finner honom pá 1250-talet efter en flerárig utlands- resa, hállit skola för blivande práster. Hans grammatiskt- retoriska lárobok stár rimligen i samband med denna verk- samhet. Men den lilla avhandlingen röjer inte bara hans klassiska bildning utan i lika hög grad ocksá hans djupa förtrogenhet med den inhemska skaldetraditionen. Han har stándigt konkreta exempel frán skaldema till hands för att illustrera poetikens mángahanda finesser. Emellertid har ytterligare ett par prosaarbeten, mera sporadiskt och utan ingáende motivering, av nutida for- skare knutits till Ólafr hvítaskáld. I inledningen till sin ut- gáva av Ólafs nyssnámnda avhandling (Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Historisk-filologiske Meddelelser XIII, 2, Kbh 1927) pekar Finnur Jónsson pá et historisk værk som man kunde være meget tilbojelig til at tillægge Óláfr, nemlig Fagrskinna. Efter alt at domme má dette være forfattet i tiden 1230—40 og at stá i et be- stemt forhold til kong Hákon, der jo ogsá ellers var litte- rært interesseret. Værket viser især en bestemt interesse, nemlig for skjaldekvad, og et udstrakt kendskab til disse, hvilket fortræffeligt passer pá Olaf. Man kunde da for- mode, at kong Hákon havde benyttet lejligheden — lige- som hans bedstefader Sverre — til at fá en kortfattet skild- ring af Norges historie ned til sagaen om Sverre. Altsá som etslags indledning til denne. Olaf havde rigelig tid til at udfore dette arbejde under sit ophold i Norge, og de skrevne
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108

x

Studia Islandica

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Studia Islandica
https://timarit.is/publication/1542

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.