Málfríður - 15.03.2009, Blaðsíða 9

MÁLFRÍÐUR 
En særlig variant af sådan en basal træning er ”the 
Orton-Gillingham  Multisensory  Method”,  som  er 
blevet udviklet i USA af Gillingham. Metoden byg-
ger  på  en  særdeles  grundig  multisensorisk  under-
visning  i  basale  komponenter  i  læsning,  stavning 
og skrivning, og den findes i en mængde forskellige 
udformninger  (Dal,  2008;  Schneider,  1999).  Mange 
af disse har vist sig at være effektive i både moders-
målsundervisningen  og  fremmedsprogsundervis-
ningen af dyslektiske elever (Birsh, 2005; Crombie, 
1995; Ganschow & Sparks, 1995).
Selv  om  forskningen  har  dokumenteret  en 
klar  sammenhæng  mellem  elevers  sproglige  og 
skriftsproglige  vanskeligheder  på  modersmålet  og 
deres problemer i fremmedsprogstilegnelsen, er det 
ikke sikkert, at denne viden er nået ud til skolerne, 
hverken på ledelsesplan eller blandt sproglærerne. 
I  det  europæiske  forskningsprojekt  ’Dyslangue’ 
blev  der  i  2004  i  et  samarbejde  mellem  Danmarks 
pædagogiske  Universitet  repræsenteret  ved  lektor 
Elisabeth Arnbak, Pädagogische Akademie Salzburg 
repræsenteret  ved  professor  Hans  Brandstätter  og 
under  ledelse  af  Islands  pædagogiske  Universitet 
repræsenteret  ved  Michael  Dal,  gennemført  en 
undersøgelse  af  dysleksi  og  fremmedsprogsun-
dervisning  i  grundskolen  i  Danmark,  Østrig  og 
Island (Dal, 2004). Undersøgelsen formede sig som 
en  kvantitativ  undersøgelse  af  skolernes  officielle 
politik  vedrørende  dyslektiske  elevers  fremmed-
sprogundervisning, og hvordan denne manifesterer 
sig i det undervisningstilbud, disse elever modtager 
i fremmedsprog og specielt i engelsk. 
Som i den øvrige del af Norden, så arbejdes der 
her  i  Island  i  de  fleste  skoler  ud  fra  ideer  om  en 
fleksibel  skole  og  specialpædagogiske  teorier  om 
inklusion  af  elever  med  vanskeligheder  i  normal-
undervisningen (Dóra Sigríður Bjarnason, 2003). En 
af de  ting projektdeltagerne ønskede at undersøge 
i  forbindelse med ’Dylangue’ var, om skolerne har 
en officiel politik vedrørende sprogundervisning til 
dyslektiske elever, og endvidere var det hensigten at 
undersøge sproglærernes teoretiske viden om dys-
leksi og deres metodik i undervisningen af dyslekti-
ske elever. Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp 
af  et  elektronisk  spørgeskema,  som  de  deltagende 
lærere besvarede online. Et tillæg til undersøgelsen 
specielt  udarbejdet  af  undertegnede  og  udsendt 
senere samme år omhandlede specifikt dysleksi og 
danskundervisning i Island, og det er til denne del, 
der vil blive refereret til i denne artikel.
Undersøgelsens design
Spørgeskemaundersøgelsen  omfattede  tre  forskel-
lige typer af informationer: 
 1. baggrundsinformationer om de deltagende dans-
klærere 
2. informationer vedrørende skolens officielle poli-
tik i forbindelse med dyslektiske elever og delta-
gelse i sprogundervisning 
3. informationer  om  dansklærernes  viden  om  og 
undervisningspraksis overfor dyslektiske elever i 
danskundervisningen 
Baggrundsinformationerne  om  deltagerne  omfat-
tede  oplysninger  om  køn,  alder,  undervisnings-
erfaring  og  specialisering.  Informationer  om  den 
officielle politik på skolen blev afdækket gennem en 
række udsagn. Deltagerne angav for hvert udsagn, 
i  hvilken  udstrækning  udsagnenes  indhold  var 
en  del  af  skolens  officielle  politik  eller  ej.  Samme 
design blev anvendt  til  at afdække  lærernes viden 
om  dysleksi  og  deres  undervisningspraksis  i  for-
bindelse  med  undervisning  af  dyslektiske  elever  i 
dansk. 
Nogle resultater
Der  deltog  33  dansklærere  fra  grundskolen  over 
hele  Island.  Skolerne  blev  vilkårligt  udvalgt.  De 
deltagende  lærere  var  for  størstedelens  vedkom-
mende mellem 30 - 50 år gamle, og flertallet (88 %) 
var  kvinder.  Et  flertal  af  deltagerne  (57%)  havde 
undervist  i  dansk  i  maksimalt  seks  år,  mens  lidt 
over en tredjedel  (33%) havde mellem 10 til 20 års 
undervisningserfaring i dansk. Kun knap to tredje-
dele af de deltagende lærere (59 %), havde en særlig 
danskuddannelse  og  ingen  af  de  adspurgte  lærere 
var uddannede specialundervisere. 
Det  er  bekymrende,  at  kun  lige  knap  to  tred-
jedele  (59  %)  af  de  adspurgte  lærere  viser  sig  at 
være specialiseret til at undervise i dansk. Grunden 
til  dette  skyldes  måske,  at  i  mange  skoler  er  det 
klasselæreren,  der  underviser  i  dansk  i  de  første 
år  eleverne  har  dansk.  Det  er  især  bekymrende, 
da begynderundervisningen gerne skulle bygge på 
mundtlighed, og at eleverne på den måde sandsyn-
ligvis  får et mindre korrekt  input. Andre undersø-
gelser (Auður Hauksdóttir, 2001) viser, at elevernes 
generelle kundskaber i det fremmede sprog senere i 
undervisningsforløbet er meget afhængig af hvilket 
input eleverne har  fået  i begynderundervisningen. 
Desuden  kan  der  sættes  spørgsmålstegn  ved  om 
begynderundervisningen  i  det  hele  taget  kommer 
Uppgötvið
Þýskaland
www.goethe.de/germany
Uppgötvið Þýskaland
Árangursríkar kennsluaðferðir, kennsla á öllum námstigum og
undirbúningur fyrir öll próf í 13 athyglisverðum borgum í Þýskalandi.
Hagnist á viðbótartilboði okkar:
• einstaklingsbundin námsráðgjöf
• tungumála- og sjálfsnámsmiðstöðvar
• menningar- og frístundadagskrá
• húsnæðisþjónusta
Frekari upplýsingar fást hjá:
Netfang: Goethe-Institut Dänemark, Tel. +45 33 366 453
E-Mail: deutsch@goethe.de
411_/2-Malfridur_A4:093_Malfridur_A4 25.02.2009 11:33 Uhr Seite 1