Málfríður - 15.03.2009, Blaðsíða 28
28 MÁLFRÍÐUR
skud ”DANSK” og så gemme de andre fag til, rej-
selæreren er rejst igen. Det er heller ikke sikkert alle
klasser skal have besøg af ”rigtig” dansker, men
skolen kan vælge de klasser eller lærere ud, hvor
man skønner, rejselæreren vil gøre størst gavn. For
at en rejselærers besøg skal have den ønskede og
gavnlige virkning, er det vigtigt at skolelederen
bakker op om besøget, for en manglende interesse
for dansk hos skolelederen kan smitte af på både
lærere og elever.
BOGENs rolle
Danske lærere har i modsætning til islandske lærere
tilgang til undervisningsmaterialer fra et bredt
udvalg af forlag, der udgiver meget forskellige og
inspirerende materialer. Der er god mulighed for at
låne klassesæt og andet materiale til specielle emner
for en periode, så man kan krydre sin undervis-
ning. Mange lærere producerer deres eget materiale
til deres undervisning,
og nogle synes, at det
er nærmest utænkeligt
at undervise efter den
samme bog i et helt år.
Danske forældre accep-
terer, at der faktisk kan
foregå en god under-
visning og ikke mindst
en vigtig indlæring,
uden det absolut skal
foregå via en under-
visningsbog. På grund
af det ringe udbud af
undervisningsmateria-
ler i Island, kommer
BOGEN let til at styre
danskundervisningen,
da den næsten er det eneste tilgængelige, og derfor
er det vigtigt at supplere bogen med andre tiltag
for at sikre, at dansk bliver et aktivt sprog. For at
gøre sproget til en aktiv størrelse hos eleverne, må
de gøre sproget til deres eget og øve sig. Der slår
bogen ikke altid til. Med internettet er det nemt
at finde undervisningsforslag, tekster, musik og
videos, der kan anvendes, og som viser og fortæller
om Danmark netop nu, og det kan krydre under-
visningen og virke inspirerende på eleverne. Det er
selvfølgelig vigtigt, at der er en god grundbog, der
kan støtte og hjælpe de lærere, der af en eller anden
grund har dansk, men som ikke har så stort fagligt
og sprogligt fundament.
Individuelle skriftlige opgaver
Kulturelle forskelle og undervisningstraditioner
mellem Island og Danmark skinner også igennem
i en helt almindelig time. Islandske elever er utro-
ligt kreative og gode til at bruge deres fantasi. De
islandske elevers foretagsomhed er stor, når det
drejer sig om elevrådsarbejde, at møde udklædte
op i skole, at tegne og være kreative. Heldigvis
modtager eleverne undervisning i de kreative fag
1. klasse på Grunnskóli í Mýrdalshrepps synger „Lille Peder edder-
kop“ for elever og forældre.
Her fortæller en elev i 9. klasse om
sin guitar til ”fortælletid” i dansk.
(Flateyri). Fortælletid er det samme
som ”Show and Tell”. Eleverne har
forberedt noget hjemme, de vil tale
om, et billede, en ting, et dyr, en
berømt islænding, et stykke tøj
osv. Fortælletid går på skift og kan
gentages i hver dansktime.
gennem hele deres skolegang, men hvordan får vi
denne kreativitet ind i danskundervisningen? Vi
fornemmer, at islandske elever ofte arbejder stille-
siddende og oftest alene med hver sin opgavebog.
Opgaverne i danskbøgerne lægger for det meste op
til at læse og besvare spørgsmål til teksten skriftligt,
og mange elever er meget hurtige og rutinerede i at
finde det ”rigtige” svar i teksten. Da undervisningen
alt for ofte tager afsæt i læsning og skriftligt arbejde,
får eleverne kun trænet én form for læsestrategi.
Som rejselærer oplever vi desværre ofte, at eleverne
forstår meget lidt af, hvad vi siger, og de får panik i
øjnene og bliver modvillige, hvis de selv skal tage et
10. klasse tegner og fortæller eventyr for 8. klasse. (Laugalandsskóli)