Málfríður - 15.03.2009, Blaðsíða 12

12 MÁLFRÍÐUR
i  denne  form  for  sprogundervisning.  Er  lærerne 
derfor ikke bekendt med nyere forskning i dysleksi 
og  fremmedsprogtilegnelse,  så  er  det  formodent-
lig  ikke så  let at blive opmærksom på mere basale 
former  for sproglige vanskeligheder  i  selve under-
visningssituationen.  Hvis  sproglæreren  skal  skaffe 
sig  et  godt  overblik  over  den  enkelte  elevs  stærke 
og  svage  sider  i  sprogtilegnelsen,  så  kan  det  være 
nødvendigt  at  benytte  diagnostiske  tests  til  brug  i 
fremmedsprogsundervisningen. 
Hvilke  krav  kan  dansklæreren  med  rimelighed 
stille  til  dyslektiske  elever?  Skal  elever  med  læse-
vanskeligheder  kun  lære  at  forstå  og  tale  dansk, 
eller  skal  de  også  kunne  læse  og  skrive  danske 
tekster?  Lærerne  gav  klart  udtryk  for,  at  de  helst 
ikke  vil  differentiere  på  undervisningens  indhold. 
De giver endvidere klart udtryk for, at dyslektiske 
elever ikke kun skal lære mundtlige færdigheder. 
Hvis  man  som  dansklærer  søger  information 
om målet for danskundervisningen for elever med 
læsevanskeligheder  i  bekendtgørelsen  for  dansk-
faget, er der ikke megen hjælp af hente. Et kapitel 
er helliget dansk på  tegnsprog, men der står  ikke 
noget  om  elever  med  læsevanskeligheder.  Man 
kan dog læse at ambitionen er, at elever med læse-
vanskeligheder hovedsagelig skal lære at klare sig 
mundtligt.  Men  at  kunne  tale  et  fremmedsprog 
om det nu er dansk eller engelsk ’til husbehov’ vil 
ikke  være  tilstrækkeligt,  hvis  dyslektiske  elever 
skal gøre  sig håb om senere at  tage en ungdoms-
uddannelse eller få et  job. Man skal kunne forstå, 
læse  og  skrive  et  fremmedsprog  for  at  begå  sig  i 
dagligdagen,  og  undersøgelser  af  udviklingen  af 
ordforråd har klart dokumenteret, at vi tilegner os 
hovedparten af de nye ord, vi lærer, gennem skrift-
sproget.  Dyslektiske  elever  har  derfor  også  brug 
for at tilegne sig de mest nødvendige færdigheder 
i at læse og skrive dansk. 
I vejledningen understreges det tillige om begyn-
derundervisningen  i  dansk,  at  lærerne  skal  basere 
deres  danskundervisning  på  elevernes  bevidsthed 
om  sproglige  fænomener,  og  hvordan  man  lærer 
et  fremmedsprog:  ”  Brýnt er að nemendum sé gerð
grein fyrir markmiðum með dönskunáminu og hvernig
tungumál lærist” (Det islandske undervisningsmini-
sterium,  2007,  s.  31).  Kerneproblemet  for  de  fleste 
dyslektiske  elever  er  netop  ringe  forudsætninger 
for at udvikle bevidsthed om sproglige fænomener 
(ringe opmærksomhed på sproglyd, problemer med 
ordmobilisering,  lidt mindre distinkt udtale af ord 
samt problemer med arbejdshukommelsen). Mange 
dyslektiske elever vil derfor ikke være i besiddelse 
af  de  nødvendige  sproglige  forudsætninger  for  at 
drage  nytte  af  en  sådan  sprogundervisning.  Man 
har  således  ikke på ministerielt niveau  taget afsæt 
i nyere viden om dysleksi og  fremmedsprogstileg-
nelse,  da  man  formulerede  vejledningens  ordlyd 
om elever med læsevanskeligheder.
Dansklærerne giver klart udtryk for, at dyslektiske 
elever har behov for særlig hjælp og støtte i sprog-
undervisningen.  Men  dette  manifesterer  sig  ikke  i 
deres  egen  undervisningspraksis.  Ud  over  bog  og 
bånd, som findes i stort set alle forlagsproducerede 
materialer til sprogundervisningen, så er det kun få 
lærere, der oplyser, at de altid bruger særlig tid på 
at  forberede  opgaver  og  aktiviteter  til  dyslektiske 
elever, at de altid bruger ekstra tid i undervisningen 
på elever med særlige behov eller sikrer, at disse ele-
ver har kompensatoriske hjælpemidler til rådighed 
i undervisningen og med hjem, når de arbejder med 
dansk. Lærernes besvarelser kan tyde på, at de ikke 
har hverken tid eller overskud til at støtte deres dys-
lektiske elever og muligvis også, at de ikke føler sig 
klædt på til opgaven. Dette ses bl.a. også af lærernes 
vurdering af, at dyslektiske elever i mange tilfælde 
bør modtage specialundervisning i dansk.
Hvor kan dansklæreren finde inspiration og
støtte til undervisningen af dyslektiske elever?
Indenfor  forskning  i  dysleksi  og  fremmed-
sprogstilegnelse  er  der  foretaget  en  række  effekt-
undersøgelser,  der  peger  på,  at  dyslektiske  elever 
har  gavn  af  en  systematisk  multisensorisk  frem-
medsprogsundervisning  (Dal,  2008;  Ganschow  & 
Sparks,  1995;  Reid  &  Peer,  2000;  Schneider,  1996). 
Et problem er dog, at sådanne metoder ikke umid-
delbart  kan  integreres  i  moderne  fremmedsprogs-
pædagogik.  Der  ligger  derfor  en  udfordring  for 
forskning såvel som for praksis i at få udviklet mul-
tisensoriske  undervisningsprogrammer  til  frem-
medsprogsundervisningen af dyslektiske elever og 
få  afprøvet  disse  indenfor  rammerne  af  moderne 
sprogundervisning.
Erfaringer fra undervisning af dyslektiske elever i 
læsning og skrivning på modersmålet indikerer dog 
klart, at det vil støtte dyslektiske elevers mulighed 
for at følge med i sprogundervisningen, hvis
• sprogundervisere  får  efteruddannelse  i  identifi-
kation og afhjælpning af dysleksi
• dyslektiske elever modtager specialundervisning 
i  basale  færdigheder  i  fremmedsproget  i  den 
udstrækning,  de  har  behov  for  det  for  at  kunne 
følge med i den normale sprogundervisning
• dyslektiske  elever  får  rådighed  over  kompen-
satoriske  hjælpemidler  i  sprogundervisningen