Málfríður - 15.03.2009, Blaðsíða 11

MÁLFRÍÐUR 11
afkodning  (udnyttelse  af  bogstav/lydforbindelser, 
udtale og ordforråd) og problemer  i  læseforståelse 
og skrivning tilsyneladende ikke er klar for mange 
af dansklærerne. Resultaterne af denne del af spør-
geskemaundersøgelsen  kan  derfor  tyde  på,  at  en 
stor del af gruppen tilsyneladende ikke er bekendt 
med  forskningsbaseret  viden  om  sammenhængen 
mellem  basale  sproglige  og  skriftsproglige  færdig-
heder og udvikling af læse- og skrivefærdigheder. 
De indsamlede data viser, at næsten alle dansklæ-
rere betragter det som vigtigt, at dyslektiske elever 
får  mulighed  for  at  lære  dansk,  og  et  overvejende 
flertal (87 %) ytrede, at de i den udstrækning de har 
dyslektiske elever, bruger ekstra tid på at hjælpe dem 
i dansktimerne. Derimod varierer det ganske meget 
om dansklærerne bruger særlig tid på at forberede 
og udarbejde et særligt materiale for de dyslektiske 
elever. Kun  lige knap en  tredjedel af de adspurgte 
siger, at de specielt påtager sig denne opgave. Når 
det  drejer  sig  om  kompensatoriske  hjælpemidler, 
så  ser  det  ikke  ud  til,  at  det  er  særlig  almindeligt, 
at  læreren  sørger  for  at  de  dyslektiske  elever  har 
adgang  til kompensatoriske hjælpemidler  i  forbin-
delse  med  lektielæsning.  Besvarelserne  indikerer 
således, at den enkelte dyslektiske elevs forhold til 
danskundervisningen i temmelig høj grad afhænger 
af den enkelte sproglærers engagement og viden. 
Når  det  drejer  sig  om  kompensatorisk  hjælp  i 
dansktimerne, så er det mest almindeligt, at dansk-
læreren tilbyder de dyslektiske elever lydbånd med 
oplæsning  af  de  tekster,  som  eleverne  forventes 
at  læse.  Derimod  er  det  kun  en  forsvindende  lille 
del  (6  %),  der  stiller  computere  med  talestøtte  til 
rådighed for eleverne. I det hele taget indikerer de 
indsamlede data, at der slet  ikke eller kun i yderst 
få  tilfælde  tilbydes  de  dyslektiske  elever  brug  af 
tekniske hjælpemidler som f.eks. ordprædikations-
program,  som  hjælper  eleven  til  korrekt  stavning, 
programmer  med  talesyntese,  en  ’talking  pen’  og 
lignende hjælpemidler. 
Diskussion
Kendskabet  til  dysleksi,  specifikke  vanskeligheder 
med  at  lære  sig  at  læse  og  skrive,  er  efterhånden 
ganske  udbredt  blandt  sprog-  og  specialunder-
visningslærere  i  grundskolen  og  i  ungdoms-  og 
voksenuddannelserne.  Men  undersøgelsen  af  en 
række  skolers  officielle  politik  vedrørende  dyslek-
tiske  elevers  sprogundervisning  og  dansklærernes 
pædagogiske praksis viser klart, at dysleksi  stadig 
må opfattes som værende et skjult handicap i frem-
medsprogsundervisningen. 
Selv  om  man  på  skolerne  generelt  bekender  sig 
til ideen om én skole for alle og ønsker at inkludere 
elever med særlige behov i normalundervisningen, 
så  er  der  ikke  mange  tegn  på,  at  man  rent  faktisk 
tager  konsekvensen  af  denne  holdning,  hverken  i 
den  overordnede  prioritering  af  uddannelsesres-
sourcerne,  i  fagfordelingen  eller  i  tildelingen  af 
økonomiske  ressourcer  i  fremmedsprogsundervis-
ningen. 
Undersøgelsen  peger  endvidere  meget  positivt 
på,  at  man  på  skolerne  prioriterer  sprogundervis-
ningen højt for de dyslektiske elever. Som udgangs-
punkt ønsker man tilsyneladende ikke, at disse skal 
fritages fra sprogundervisningen, men ressourcerne 
til at praktisere en differentieret sprogundervisning 
følger helt klart ikke med. Et forsvindende lille antal 
dansklærere har deltaget i et kursus om dyslektiske 
elevers  særlige  vanskeligheder  og  behov,  og  de 
er  tilsyneladende  heller  ikke  bekendte  med  nyere 
forskning i dysleksi og fremmedsprogstilegnelse. 
Når  der  på  skolerne  ikke  er  afstukket  klare  ret-
ningslinjer  for  støtte  til  dyslektiske  elever  i  sprog-
undervisningen,  så  bliver  det  op  til  den  enkelte 
dansklærer  at  tilgodese  denne  elevgruppes  sær-
lige behov. Som nævnt har en række undersøgelser 
dokumenteret en klar sammenhæng mellem elever-
nes  sproglige  færdigheder  og  forudsætninger  på 
deres modersmål og problemer med at tilegne sig et 
fremmedsprog. Har man dyslektiske problemer på 
modersmålet, er det således relativt sandsynligt, at 
man også vil have problemer med at læse og skrive 
på fremmedsproget,  ligesom man også i en del til-
fælde  vil  have  problemer  på  mere  basale  områder 
som ordforråd og udtale. 
Dansklærernes besvarelser indikerer, at de er usikre 
på, hvad dyslektiske elevers problemer i sprogunder-
visningens  egentlig  skyldes,  og  på  hvilke  sproglige 
områder disse manifesterer sig. Nu er dysleksi ikke 
et  enten/eller  fænomen, men det manifesterer  sig  i 
varierende  grader  af  vanskeligheder  på  forskellige 
sproglige  og  skriftsproglige  områder.  Deltagernes 
usikkerhed i udpegningen af dyslektiske elevers van-
skeligheder på dansk kan derfor skyldes en naturlig 
og  forventelig  variation  i  problemernes  manifesta-
tion i sprogundervisningen. 
En  del  af  forklaringen  på  lærernes  usikkerhed 
kan  muligvis  også  findes  i  den  herskende  pæda-
gogiske  praksis  i  fremmedsprogsundervisningen. 
Moderne  sprogundervisning  lægger  i  højere  grad 
end tidligere vægt på mundtlighed og funktionelle 
kommunikative kompetencer. Det er derfor muligt, 
at  vanskeligheder  med  mere  basale  sproglige  pro-
cesser  ikke  afsløres  så  let  eller  så  tidligt  i  forløbet