Atuagagdliutit - 18.10.1956, Side 4

igdloKarfit Nuk PangneKtordlo
ikingutigilersut
Godthubsfjorden og Ameralikfjorden rummer mange miinder fra nordbotiden, bl. a. en
ret velbevaret gårdruin ved ItivdleK. Udenfor en af husruinerne finder man denne gamle
brand, der nu er mjpsten fyldt op med jord.
Niip kangerdlua Ameraligdlo icavdlunåtsiait nalånit erKaimassagssanik pilerujugssuput
ilåtigut Itivdiime naussorigsaissut igdlukorujugssuat avdlångorncKångeKtissoH. igdlukut
ilåta avatåne nna puilassuliatoKaK måna nunaminernik ulivkåjussavigsoK takngssauvoK.
landsrådip Akilinermut angalati-
tagssai autdlarnialermata isumersi-
mavugut tasamane igdloKarfit anga-
lassut likitagssaisa ardkit kommunal-
bestyrelsemingånit agdlagaKarfigiu-
mavdlugo igdlouarfigtutdlo Nup ilu-
ngutigssåtut atåssuteKarfiginialeru-
mavdlugo. nunaKarfik PangncKtoK
torKåmavigalu'gp agdlagaiiarfigårput.
angalatitat tikingmata agdlagkat
PangneKtoriniiit akissutait tiguvavut.
agdlagfigeKatigingneK tamåna avicuti-
galugo igdloKarfit Xfik PangneKtor-
dlo igdloKarfigtut ikingutigilerput.
sujunertarårput niatuma kingorna
Pangnertormiut Nungmingånit ag-
dlagfigissalerumavdlugit åmalo ka-
hitdlit suliånik*kussanarsågkamik su-
migdlunit nagsiussaKarfigisinauju-
mavdlugit. nagguveivatigigsugut iker-
ssuarmik avigsåruteKåinartugut ing-
mivtinut lcaningnerulernigssarput
taimaili vdlune angnikitsungugalua-
mik ikiorscrneKalårslnaugaluaruni-
toK ajungisinaugaluarpoK.
agdlagkat kommunalbestyrelsemi-
nganit nagsiusimassavut tasamångå-
nitdlo aklssutisiavut takussagssiara-
lugit raåna sarKumiupavut. nungmiut
pivdlugit kinalunit tamatumane su-
kutdlunit tapersersuiumassoK Kujagl-
savarput.
lias. Berlhelsen.
Komimmalbestyrelsesformand Ras-
mus Berlhelsen, Godthåb, fortæller i
det ovenstående indlæg om den slut-
tede venskabsforbindelse mellem
eskimobyen PangneictoK på Baffin
Island og Godthåb by. Kommunalbe-
styrelsen havde med „Rink-Ekspcdi-
tioncn" afsendt et brev til eskimoer-
ne i PangncKtoK, og ekspeditionen
medbragte et svarbrev, da den atter
kom hjem. I brevet anmodede kom-
munalbestyrelsen i Godthåb om at
oprette venskabsforbindelse, og der
blev ligeledes givet et par forhånds-
oplysninger om byen Godthåb til fo-
reløbig orientering for eskimoerne.
Eskimoernes førstemand i PangneK-
toK, K’ilaffpaK No. E-6-1S, udtrykte
i sit svar eskimoernes glæde over at
se folk fra Grønland. - De to breve
er hermed offentliggjort på grøn-
landsk og på eskimoisk.
kaluleKativtimU igdloKarfingme
Pangnirtiingimihiniit.
Kangale kigsautigissarsimavarput
kalåleKativut akivtinituse ilisarileru-
mavdluse åssiglngitsutigutdlo atåssu-
teKarfigilerumavdluse Kularinginav-
tigo tamåna avnutigalugo åssiglngit-
sutigut ingmivtinut iliniarfigeKatigig-
sinaussugut. taimåitumik nuånåruti-
gårput nunavtine landsrådip åncig-
ssussineratigut mana kalåleKativta
ilait sivnerdluta nunavsinukarsinå-
ngortitaungmata oKalonatigiartordlu-
se pissutsisilo åssiglngitsut påsinia-
riartordlugit uvagutdlo pissutsivtinik
OKalugtusinaujumårdluse. neriutigår-
put måna autdlarlitaKarneK ilisareKa-
tigigdlualernigssamut ataKatigigdlua-
lernigssamutdlo autdlarniutåusassoK.
nuånårutigårput måna autdlarti-
taussugssat Nungmiunik, tåssa måne
nunaKarfivtinit pissunik ilanarmata.
tamåna atorumavarput maungånit
autdlartitaussoic tåuna agdlagkanik
nagsartitdlugo Kinuvigalusilo igdlo-
Karfivut, tåssa mane Nuk — Kavdlu-
nåtut Godihaab tasamanilo Pangnir-
lung igdloKarfigtut ikingutigigtut ata-
Kaligilersikumavdlugil. tamatumuna
sujunertarårput igdloKarfit tåuko
mardluk inue pissortatik imalunit ig-
dloKarfingmiut ton;agait avKutigalu-
git agdlagfigeKatigigtarnlkut ataKati-
gisassut imaKalo kingorna inuisa ing-
mingnut tikerårfigeKatigigtarnigssåt
anguneKarsmaujumårdlune.
nunaKarfigput Nuk —• Godthaab —
pivdlugo imåitumik navsuiauteKala-
saugut:
Nuk Kalåtdlit-nunåta Kitingajåni-
poK kujåmut igdlusigdlunei Grøn-
landime _ igdloKarfit angnerssaråt
2225 erivåne inoKardlunc. nunavtine
nålagkersuissut landshøvdinge Kut-
dlersaralugo tåssane najugaKarput,
laridsrådilo tåssane atautsimitarpok.
iliniarfit efterskole, realskole semi-
narielo tåssaniput. inutigssarsiutit
aulisarneK pingårnerssaråt, puisse-
Karmatdlo åma piniarneK inutigssar-
siutigineKarpoK, kisalo sulissartutut
infitigssarsiutigdlit åma amerdlaKaut.
imaK sikuneK ajormat ukioK nåvdlu-
go umiartorfiussarpoK.
taimatut navsuiauteKalårpugut ata-
Katigingnerdle autdlarnerdluarpat er-
sserKingnerussumik navsuiauteKar-
s i n a u 1 e r u m å r p u gu t.
agdlagaKarnivtigut anguniagarput
månaugatdlarpoK igdloKarfivut Nuk
Godthaab åmalo Pangnirtung
ikingutigigtut ataKatigilisassut. tania-
tumunga isumarse pivdlugo atåne at-
siortumut nalunaeruteKarKUgaluar-
pavsc. ikingutingnersumik inuvdlu-
ai'KUSsivugut.
kommunalbestyrelsesformand
Rasmus Berthelsen
Godthaab - - Grønland.
agdlagkat AkilinGrmil akissulisiavnt
imdiput:
PangneKtumit agdlagkat kalåtdlitdlo
akukitsunut.
panetome alaka kolelalo akoketomo
Kelava H B C. uvaga No e-G-18.
agese 195(5 panetomeo alapo ako-
ketono kolelamo tenoyaveme akeane
tavog eno akoketomeo teketo apolo
koveapogo nonanatoapogo elagekata
enoe (tamame elonate) koyname ta-
maoga nonaseno ayonaka ekalota ta-
kolota. ayegoa nonase takovavo ene-
konato tava nonavo satene o pega ni c
petakagema ageyome ayeme okeota-
me enotoagese tavaovose tamanemeo
enoe akoketomeo koyaname takoyova
enoe alagekata temetego katego. to-
saneatego nonasene tetegato (alato)
Keleva H. B. C.
Panetometo enotoagese.
K’ilåpak, uvanga No: E-6-18.
PangneKtormiut agdlagput akukit-
sunut kalåtdlinut Tinikdjuarbvingme
akianc. tåvuna (tåssunga) inuit aku-
A/G har modtaget følgende ind-
læg:
I Atuagagdliutit den 12. juli rette-
de ’he’ en skarp kritik mod Frede-
rik Lynge. Det fremgik af hans ind-
læg, hvor stærkt udtrykket „had“
havde rystet ham.
Folketingsmand Frederik Lynge
har vist ikke tilbagekaldt sine ord
om (dansker)had. Selvfølgelig er vi
allesammen af den mening, at ud-
trykket er lidt for stærkt, og jeg kan
være enig med UvdloriånguaK, som
skrev, at den ærede folketingsmand
sikkert havde haft for meget at tæn-
ke på, således at han uforvarende
var kommet til at fremkomme med
et sådant udtryk. Men det kan allige-
vel ikke nægtes, at der blandt den
grønlandske befolkning er opstået
en vis utilfredshed med de danske,
og vor folketingsmand havde sikkert
villet nævne denne utilfredshed, da
hån uforvarende kom til at bruge ud-
trykket „had“. Gennem Atuagagdliu-
tit havde han da også fået støtte, og
desuden var nogle tidligere lands-
rådsmedlemmer enige med ham. Lad
os blot håbe på, at Frederik Lynge
ville finde på et andet udtryk, der er
mindre stærkt, for selv om der ikke
findes had, kan vi alligevel godt se,
at utilfredshed eksisterer. Blandt
grønlænderne kan nemlig mærkes,
at der ofte opstår uvilje mod de dan-
ske, men lad os håbe, at sådanne til-
fælde efterhånden vil forsvinde i
stedet for at formere sig.
Frederik Lynges synspunkt vedrø-
rende folkeflytningsspørgsmålet er
rigtigt: ’He’ sagde, at Frederik Lyn-
ge havde dette synspunkt fra de
mindste steder i Nordgrønland. Men
kitsormiut tikitut, apiitut. Kuviagpu-
gut, nuånårtuarpugut, ilaglkavta inuit
(tamarmik ilunatik) Kujånainik. ta-
maunga nunavsinut ajornaKaoic ikår-
dluta takuvdlu.se. åssingua nunavse
lakuvarput ineKunartoK. tåssa nunar-
put såvtine upernåme, pigssanånging-
mat angisumik åssimik. ukiortåme
inuvdluari.se, tagvaovuse (inuvdlua-
rise). tamånimiut inuit akukitsor-
miut Kujånamik takuvavut ilaglkav-
ta timivtigut Kåvtigut. tusaniartigo
nunavsine titerartoK (agdlagton) K’i-
låpaK H. R. C. PangneKtumltoK, inuv-
dluarise.
hvorfor skulle vor repræsentant i
folketinget tilsidesætte de små ste-
der — nyordningen siger ikke, at
■man skal glemme bopladserne. Prak-
tiseringen af folkeflytningen kan
set udefra — ikke siges at være fuld
tilfredsstillende, og De, ’he’, har må-
ske rettet kritik mod Frederik Lyn-
ge, uden at have undersøgt folkeflyt-
ningen nærmere. Når man selv har
set tilflyttere, der er flyttet fra små
steder til store byer, undgår man ik-
ke at konstatere, hvor store vanske-
ligheder, de har at kæmpe med. På
det økonomiske kap tilflytterne gan-
ske vist siges at være bedre stillede
end den lokale befolkning i den by,
de er flyttet hen i. Tilflytterne mod-
tager jo en betydelig socialhjælp og
kan blot hente de penge, de har brug
for, hos kæmneren, når pungen er
ved at blive tom. Men der er en bag-
side, og det er spørgsmålet om at stå
på egne ben, om at ernære sig selv.
Jeg tager vist ikke fejl, når jeg siger,
at al den hjælp, tilflytterne'modta-
ger, kun virker forkælende. Det kan
komme til at betyde, at tilflytterne
mister lysten til selv at klare sig. Det
ville sikkert være bedre at flytte dem
til mindre steder med gode fangst-
muligheder i stedet for at anbringe
dem i byerne. Lad dem blive hjulpet
med fangstredskaber og huse, og
lad dem flytte til gode bopladser, og
ikke til byer. Efter hvad man horer,
har Upernavik distrikt stadig rigeli-
ge fangstmuligheder. Jeg tænker, at
folkeflytningskommissionen skynder
sig lidt for hurtigt. Grønlænderne er
ikke blevet ^omdannet til arbejdere
endnu, og fangsterhvervet kan sta-
dig forsvares. Man giver tilflytterne
gode, moderne huse. Der kan opstå
misundelse blandt befolkningen i den
by, hvor de er blevet flyttet hen. —
Man kan se, at tilflytterne, omend
ikke alle, men de fleste, ikke er i
stand til at passe på disse moderne
huse. Det varer som regel ikke mere
end få måneder, før husene næsten
ikke er til at kende igen indvendig.
Det er i hvert fald ikke underligt, at
folk i tilflytningsstederne kan få den
opfattelse, at alle i Upernavik di-
strikt er af samme støbning, og at de
ikke kan klare sig selv. For at und-
gå denne opfattelse, er det nu på ti-
cle, at folk i Upernavik distriktet be-
gynder at værne om sig selv. Dem,
der kan, må hjælpe de andre i deres
distrikt. De må give deres lands-
mænd, der står tilbage, hjælp til
selvhjælp. Der er ikke anden udvej.
De må hjælpe hinanden, så andre
folk ikke begynder at anse dem for
hjælpeløse. Tidligere viceprovst Ma-
thias Storch sagde engang, at de
sultne tilflyttere fra Upernavik di-
striktet kun havde grund til at sige
tak, fordi de havde fået en så god
hjælp fra myndighederne. Det kan
være, det er naturligt at fremkomme
med en sådan udtalelse, men jeg tror
at udtrykket „sultne" slet ikke er
pænt at bruge om de stakkels tilflyt-
tere. Lad os ikke glemme, at vi ikke
skal betegne vore landsmænd som
„sultne". Men de må hjælpes, så de
ikke betegnes sådan. Frederik Lyn-
ges bemærkninger om ligeberettigel-
se er rigtige. Ligeberettigelse dækker
ikke hele Grønland endnu.
’He’ forstod ikke valget af Frede-
rik Lynge som nordkredsens repræ-
sentant i folketinget. Jeg, sølle nord-
grønlænder, kan imidlertid uden be-
tænkeligheder sige, at der endnu ik-
ke findes bedre folketingsrepræsen-
tant for Nordgrønland end Frederik
Lynge, så længe han kan. Vælgerne
ved udmærket, at Frederik Lynge er
den bedste forkæmper for samarbej-
de mellem danske og grønlændere,
og nordkretlsens folketingsmand har
i forvejen udført en stor indsats,
som man må være taknemmelig over.
Og De ’he’ — hvem De nu end er —,
De kunne måske have hjulpet ham
bedre i hans bestræbelser, hvis De
havde prøvet at arbejde sammen og
få forbindelse med ham i stedet for
at være så kritisk. Jeg vil desuden
råde Dem til at skrive Deres fulde
navn, når De skriver indlæg, der
faktisk må anses for at være aggres-
sive. Ellers får vi den opfattelse, al
De er minister —!
Karl Fly.
j. / . ... j .
Brug TB-mærkaterne
på Deres breve
Til Frederik Lynges kritiker
4