Atuagagdliutit - 18.10.1956, Page 16

^ i
piniarnernuit såkfitit atuagausivingme inigssaKartikéinp.
Fangstredskabex- som der er plads til på boghylden.
(Foto: Knud Hansen, Upernavik).
kalåtdlit agssagssordlutik suliåinik
ilisimassaligssuartut takutiniångila-
nga. aitsåt ukiut tatdlimångorput
sangminiarsinaulerneranit, ima U-
pcrnaviup pigisså kisial tamåkununa-
ligut ilisimåssuteKarfigåra. mana ka-
jumigsårneKarnera maligdlugo måne
agssagssordlugit suliat ingerdlåne-
Kardlutigdlo amerdlincKarsinausima-
nerat OKalugtuarilårnialeravko nalu-
ngilara najugkane avdlane angussat
tåukorpiait pigssarsiarineK ajornåsa-
gunartut „najoricutagssaK" atausiu-
ssok atordlugo. kisiåne inuit erKor-
tut soKUtigingnigpata angussat uvdlu-
mikornit Jamanc angnerujugssuå-
ngorsinåusasorflka ■— Upernavingmi-
saoif, angussavume sule isumavtinut
nåmautilingingmata.
nuliaralo agssagssugkanik soiiuli-
gingningnerput pinersunik nuånari-
ssaKarnivtinik pissuteKarpoK, isu-
mavtigut aulajangiusimagavtigo ag-
ssagssordlune suliaK pinersoK sunalii-
nit tåssaussoK inuiåussutsimut ilua-
tingnartumik pilersitsineK, naleaa-
Kingmat kalåtdlit ånaissariaKångisåt.
agssagssordlune sulinea akigssarsiu-
tausinaugujortaoK. tamåna kussanait-
sutut issigissagssåungilaK, pingårtu-
mik piniagagssardliornerup nalåne,
sikunialernerane, kaperdlangnerane
il. il. iluaKutausinauvoK. iloidångor-
simassunut perKigsarsimassunutdlo
avKutigssauvdluarujortaoK.
nå, Upernavingme ukiunc kingug-
dlerpåne agssagssordlune suliatigut
ingerdlaneK erKartorniagagssaråra.
1951-ime Upernavik agssagssugkati-
gut tusåmanartutul oKautigineKarsi-
nåungilaK. tugånik KiperuissartoKara-
luarpoK pikorigsunik, avdlatigutdle
angnertuncrussumik nåme. niuvcrto-
narfingme isorartoKissume inuligssii-
ngitsumile imaKa åssiglngitsunik sa-
nassoKartaraluarnerpoK, imaKa åina
tunineKartartunik, kisiåne avingaru-
simaneK tikineKakulånginerdlo pi-
ssuvdlutik tikiutartutuånguit itavsi-
nik sanåt tamåko tunissutisiarinar-
tarpait imalunit tunissutisiarlnanga-
jagdlugit pisiarissardlugit. tugånik
Kiperuissartut atausiåkåt aulajanger-
simassunik pisissartoKartarsimaga-
luarput uiniarssuaKarneranilo tuni-
ssaKalårtarsimavdlutik. akisutitsineK
ajorsimaKaut, tamatumalo Kavsinik
kingunerissarsimavå sanåve pisissui-
nit tunerKingneKartarsimangmata' a-
kisunårujugssuardlugit —- åssersuti-
galugo sulissartut amerikainiunut tai-
mailiorsinaussarput. kingugdleK tåu-
na nangmineK takorKårpara sule
Upernavingmut apunanga. igdluanut
sångnerane upernåkut niuvertoruse-
Karfit ilåne inungnut ikiulit angner-
tusivatdlåKingmata tåssanilo nåparsi-
massunik pårssissoK arnaK Kavdlu-
nåK sapangårKiort i tsissalerumari ar-
mat — Kinuvigalunga uvanga sapa-
ngårKat aningaussatdlo pissariaKartut
pigssarsiarisagika - - kommune Kinu-
vigalugo akuerssivoK agssagssordlu-
git suliat pivdlugit peKatiglgfiliortit-
sineKåsassoic kommunevdlo tåuna
taorsigagssarsisisagå. peKatigigfik
tauva pilersineKarpoK. sujulerssui-
ssue kalållnåuput agssagssordlutik
sanassartuinait. uvangale aningausse-
rissuvunga, nautsorssutitdlo måna ti-
kitdlugo kommunep nautsorssutainut
atassumik ingerdlåneKarsimåput. lu-
gånik KiperuissartoK Otto Thomassen
sujuligtaissugssatut KinerneKarpoK,
sulilo sujuligtaissuvdlune. ukioK su-
jugdleK 4—5000 kr.-t nalinge pisiari-
nenardlutigdlo tunendngneKarput,
ilaussortatdlo peKatigigfingmut tuni-
ssaisa aké ilångautigalugit tuneriu-
ssarnikut tamatumuna 000 kr.-t mig-
ssinge iluanårutigineKarput. peKati-
gigfiup inatsisai nåpertordlugit uki-
ortåp 1952—53-ip migssåne aningau-
ssat tamåkua agfait ilaussortånut å-
ssigtngitsunut avguåuneKarput KanoK
tunissaKartigisimåssusiat lunericigsi-
nausimassavtalo amerdlåssusiat nå-
pertordlugit. ilisiinatineKarputdlo tu-
niuneKarlut amerdlaKatait peKatigig-
fingmut unigtineKarmata pissagssåi-
tut. taimailivdlune peKatigigfik inger-
dlåsseKatigigdlune niuvernertut år-
KigssussauvoK. sanåt ikingnerit Thu-
leme nålagaK avKUtigalugo såkutoKar-
fingmc amerikainiunut tunineKarput,
(Kup. 28-me nanglsaon).
kalåtdlit agssagssordlutik suliait
Jens Karlsen, ilaussortat i lut, saunermik KajaussiortoK.
Jens Karlsen — et af medlemmerne igang med en benkajak. (Foto. lleilskov).
ved kæmner Helge Knudsen, Upernavik
Den grønlandske husflid
Det er ikke min tanke at give det
udseende af, at jeg har særlig megen
kendskab til den grønlandske hus-
flid. Dels er det kun 5 år siden, at
jeg fik lejlighed til at interessere mig
derfor, dels indskrænker mit kend-
skab sig til Upernavik distrikt. Når
jeg nu efter opfordring skal fortælle
lidt om, hvordan det heroppe delvis
er lykkedes at bevare og forøge hus-
fliden, er jeg meget vel klar over, at
man sikkert ikke andre steder kan
opnå samme resultat udfra nøjagtig
den samme „opskrift". Men jeg tror,
at der alle steder er mulighed for,
om de rette ifoik interesserer sig her-
for, at nå langt videre end man er
i dag -— herunder også videre end
man er nået i Upernavik, for vi er
da slet ikke tilfredse endnu.
Lad mig forudskikke den oplys-
ning, at min og min kones interesse
for husflid skyldes en naturlig glæde
over smukke ting, en overbevisning
om, at der er nedlagt noget nationalt
værdifuldt i hvert smukt stykke hus-
flid. Noget som er for kostbart til, at
den grønlandske befolkning skal mi-
ste det. Endelig er der jo også i hus-
fliden en indtjeningsmulighed, som
ikke hør foragtes, og som især kan
have betydning for dårlige fangstpe-
rioder, altså begyndende islæg, mør-
ketid m. v. Desuden selvsagt også for
invalider og ckspatienter.
Nå, min opgave her er at søge at
give et rids over, hvad der er sket i
Upernavik med hensyn til husfliden
i de seneste år. I 1951 var Uperna-
vik ikke ligefrem berømt for sin hus-
flid. Ganske vist fandtes enkelte ret
dygtige tandskærere, men ellers ikke
stort. Ude i det store, men tyndt be-
folkede distrikt hændte det vel, at
een og anden fremstillede een eller
anden ting, som måske også blev
solgt, men isoleringen og de meget
få, der kom til disse pladser, fik ofte
sådanne ting som foræring eller til
en pris nær dette. De enkelte tand-
skærere havde en lille kreds af faste
aftagere samt lidt salg ved skibsan-
løb. De holdt beskedne priser, iøv-
rigt i nogle tilfælde med det resul-
tat, at deres produkter videresolgtes
„ujåmit", nanbssat såkfititdlo.
„Porlekranse“
bjørnebroscher og værktøj.
(Foto: Knud Hansen, Upernavik).
med stor fortjeneste til mellemhand-
lerne —• eksempelvis kunne hånd-
værkere sælge videre til amerikaner-
ne. Det sidste oplevede jeg eksemp-
ler på, endnu før jeg var nået til
Upernavik. Da det det følgende for-
år viste sig, at de sociale udgifter på
et bestemt udsted steg foruroligende
og en dansk sygeplejerske på stedet
tilbød ai sætte perlearbejder i gang,
mod at jeg skaffede perler/ samt de
nødvendige penge til indkøbene, op-
nåedes tilladelse til, at kommunen
ydede en husflidsforening et midler-
tidigt erhvervslån. Foreningen dan-
nedes så med en ren grønlandsk be-
styrelse bestående udelukkende af
producenter, men med mig som kas-
serer, så regnskabet hidtil har været
ført som en del af kommuneregnska-
bet. Benskærer Otto Thomassen valg-
tes som formand — og er det fort-
sat. Det første år indkøbtes og vide-
resolgtes for 4—5.000 kr., og udover
hvad der var udbetalt ved medlem-
mernes levering til foreningen op-
nåedes en merfortjeneste ved videre-
salget på ea. 000 kr. Iflg. foreningens
love udbetaltes halvdelen heraf ved
nytårstid 1952-53 til de forskellige
medlemmer alt efter hvor meget de
havde leveret, og som vi havde kun-
net sælge. Samtidig fik medlemmer-
ne besked på, at et tilsvarende beløb
som det udbetalte indestod som deres
andel i foreningen, der altså er orga-
niseret efter andelsprincipperne. En
mindre del af de fremstillede ting
solgtes gennem inspektøren i Thule
til amerikanerne på basen, hvilket vi
havde fået særlig tilladelse til. Sam-
tidig lykkedes det at få købt noget
tand fra Thule, idet benskærerne
indtil dette forår har lidt af perma-
nent „tandmangel". Fra Frederiks-
hfib lykkedes det også at skaffe lidt
fedtsten.
1953 gav en omsætning på ca.
12.000 kroner med over 3.000 kr. i
overskud, så mere end 1500 kroner
kunne udbetales til medlemmerne
ved nytårstid. Dette meget fine re-
sultat havde dog også sine bagsider.
(Fortsættes side 28).
tivasstinguit — inCissiat ilamernge.
Lille trommedanserscene
tilfældige figurer plukket mellem mange.
(Foto: Knud Hansen, Upernavik).
amemit suliat — Skindarbejder
(Foto: Knud Hansen, Upernavik).
17
16