Atuagagdliutit - 18.10.1956, Síða 30

c
— igpagssaK inuarånguan aggerpoK Skæg
PI ilkilo kaligalugit, kisiåne ardlåinåtdlunit
sule KardluatdlångilaK 1
— Der kom en lille fyr igår og afleverede
Skæg og Pluk, men jeg har ikke kunnet få
dem i lale endnu!
— tamåssa, tarnama igtutunguatsiarnermit
aperssortuaraluardlugit tåssa sule OKausi-
mininguainigdlunit akingitdlat!
— Ja, værsågod at glide indenfor, de to gut-
ter er vist meget generte, jeg har spurgt dom om
mange ting, men de har som sagt ikke svaret
mig!
— å, ilerKukasiat, sinigtut-ukua, atarKinangårtutit. igavfing-
mit nerissagssarsunimik naitdlagtiarunik enivigdlutik eiiTså-
put!
— Ak, det er den gamle historie. De sover, Deres majestæt,
men hviis der trænger lidt god mados ud fra køkkenet, er de
kvikke med det samme!
— uvdloKerKasiutigssat inersivdlugit sinigkatdlar-
dlik. ja, isertarfik majuartanfit kigdlingånipoK,
tåssanituåinangajagporme.
—- Skæg og Pluk kan sove, til middagen er parat,
ja, indgangen er ved trappen, det er den næsten al-
tid.
— iserniånguaritse, inimisugase pisCise. si-
sorautise torssussamut inlgsseriånguarsigik.
— Pingo-å, tukarnak, i gd 1 uSså rs s uarm I ne’ri t
puioiunago!
— Træd indenfor, og lad som om I er hjem-
me. Skiene kan I stille i entreen.
— J-ad være at trampe, Pingo, husk, det er
et slot, du betræder!
— tåssa ncrissarfiuniaraluuK. dronningip nerissag-
ssiorerune ilagsiartusavåse!
— Dette her er altså spisesalen. Dronningen skal lige
være færdig med maden, så kommer hun og hilser på
jer!
NERINIARITSE----!
— MAD-----!
— Pluk, sordluna nerissagssanik oKarpatdlagtoKar-
toK!
— so, tusarneKateKångilaK!
— arrå, tuaviorniarta. autdlartorérsimånginiartug-
ssat — im'ilitdlaramale aitsåt taima erKumårigtiga-
lungalo kågtigaunga!
— Jeg synes, der var nogen der ymtede noget om — Vi må skynde os. Rare de ikke er begyndt, — jeg
mad, Pluk! har aldrig været så vågen og så sulten i hele mit liv!
-— Ja, det lød ualmindeligt skønt!
TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Jlsusip assersutai — Jesu lignelser
Samariamiumik nåkingnigtumik (Luk. tvang. kap. 10 v. 25—37). —Den barmhjertige Samaritan (L
TEGNINGER: TORKILD MOLLER
,ukas Evang. 10, 25—37).
Jesus svarede og sagde til den skriftkloge, at der havde han
svaret rigtigt. „Ga hen og gor delte, og så skal du virkelig fa
det evige liv, du taler oinl" Men dermed var den skriftlærde
ikke tilfreds.
pdsivå nangmincK akttdlertitauvdlune, Jesusip pasisunang-
tnago nangmincK piumussutsine tungavigtnago kisiane okoIo-
Katigtngnerme Jcsu.se akttdlertiniarsiniagaluaraiiiiuk.
Han forstod, at det var ham selv, der var blevet sat på
plads, fordi Jesus havde opdaget, lian ikke havde spurgt ud
fi'a en personlig trang, men fordi han ville stelle Jesus til vtegs
i en dislcussion.
taimåilumik ingminik aperKunilo pivdlugo iluartutinialer-
poK takutlniardlugo aperKut imåinåunqitsCmgmat. „Jesuse, ki-
name tugdlerdra?“ aperaoK, tauvalo Jesuse akivoK samaria-
miumik nåkingnigtumik OKalugtuaK oKalugluarilerdlugo.
Han forsøgte derfor at retfærdiggøre sig selv og sit spørgs-
mål og vise, at sagen ikke var så simpel endda. ,Jamen, hvem
er da min næste?" spurgte han, og så svarede Jesus med at
fortælle historien om den barmhjertige samaritan.
31