Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 99-iat februarip 17-iat 1959 Nr. 3.
Vintersej lads på
Grønland
Som det fremgår af en række spredte telegrafisk modtagne citater, er de-
batten om vintersejlads på Grønland som venteligt i fuld gang i Danmark,
ligesom man naturligvis drøfter dette spørgsmål i Grønland.
Der er i København nedsat en kommission, og vi har fuld tiltro til, at den
under den gamle grønlandsfarer, viceadmiral A. H. Vedels formandsskab vil
trænge til bunds i problemerne. I Grønland og Danmark er admiral Vedel
kendt som en fin, ubestikkeligt ansvarsbevidst og nobel personlighed og en
dygtig flådemand. Vi stoler på, at denne kommission vil afslutte sit arbejde
så hurtigt, som det er forsvarligt, og vi vil stort set indtil da mene det rigtigt
at indtage en afventende holdning.
Blot disse bemærkninger:
I A/G for 14. marts 1957 skrev vi, at vi på baggrund af det oplyste om det
grønlandske erhvervslivs behov ikke kunne gå ind for tanken om en indstil-
ling af vintersejladsen heroppe, men at man måtte gøre alt for, at risikoen
ved vintersejladsen blev mindst mulig. Baggrunden for den erhvervsmæssige
vurdering var et indlæg i samme numer af bladet af handelsinspektør Helge
Andersen. Det hed heri bl. a.: „Gennemførelsen af en reduceret besejling vil
for landets produktionsliv være noget af et økonomisk dødsstød".
Vi spørger, om denne erhvervsmæssige vurdering står uændret i dag.
Vi spørger, om alt er blevet gjort, for at vintersejladsens risiko kunne blive
mindst mulig, og grønlandske læsere vil herunder gerne høre om de over-
vejelser, der i denne forbindelse har været gjort om f. eks. passagertransport
og valg af ruter etc. i vintertiden.
Besvarelsen af disse to spørgsmål vil give baggrund for bedømmelse af, om
et „nej" til vintersejladsens standsning kan opretholdes, og om 1957-opfor-
dringen, til begrænsning af risikoen — så denne risiko kunne blive mindst
mulig — er blevet fulgt.
Endelig dette:
Angrebene på fhv. grønlandsminister Johs. Kjærbøl i flere danske blade
har i de sidste dage haft en overordentlig hård og ubehagelig personlig ka-
rakter. Det er vor opfattelse, at Kjærbøl ikke er den mand, der ansvarsløst
ville sætte sig ud over tungtvejende argumenter.
Spørgsmålet er, om Kjærbøl og offentligheden fik alle de argumenter fore-
lagt, der dengang stod til rådighed for en bedømmelse af situationen, af vinter-
sejladsens opretholdelse og af formen for dens eventuelle fortsættelse, her-
under alle kaptajnernes vurdering og syn på f. eks. vinter-passagertransport
og rutevalg.
Efter offentliggørelsen af Kjærbøls erklæring står påstand mod påstand. Vi
i Grønland er overmåde interesserede i at få klaret, om det er den tidligere
grønlandsminister eller den nuværende handelsdirektør, hvis hukommelse er
»for kort". Svaret herpå vil jo eventuelt også kunne have betydning for for-
håndsindstillingen ved fremtidige forhandlinger i Grønland om andre pro-
blemer.
red.
Læs inde i bladet:
Kritik fra „Kalåtdlit“ i København og svar på kritik-
ken fra Grønland.
atuariåsagit:
„Kalåtdlit“ Københavnime issornartorsiutåt issor-
nartorsiumutdlo Kalåtdlit-nunånit akissut.
Kalåtdlit-nunåne
ukiume
umiartorneK
sordlo telegramiutaussut issuarneicartartut erssersikåt ilimagineKartutut
Kalåtdlit-nunåne ukiume umiartortarneK Danmarkime OKatdlisigineKavigsu-
lersimavoK, tamånåtaoK Kalåtdlit-nunåne oKatdlisigineKardlune.
Københavnime tamåna pivdlugo atautsimititaKalersimavoK, isumavdluar-
figårputdlo, atautsimititat Kalåtdlit-nunåliartartutorKamik viceadmiral A. H.
Vedelimik sujuligtaissoKartut, suliagssat sukumissumik misigssorsinaujumå-
rait. Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo admiral Vedel ilisarisimaneicarpoK a-
ngutitut akissugssåussuseKardluartutut isumaminik aulajangiussivdluamiar-
tartutut sorssuteKarfingmilo atorfiligtut pikorigsutut. tatigårput atautsimiti-
tat tåuko suliartik piårtumik tuaviussinertaKångitsumigdle nåmagsisinauju-
måråt, isumaicarpugutdlo tamatuma tungånut utarKissutut pissuseicaratdlaråi-
ne ajunginerugatdlåsassoK.
måko OKautigineKåinardlit:
1957-ime A/G-me marsip 14-åne sarKumersume agdlagpugut, Kalåtdlit-nu-
nåne inutigssarsiortut pissariaicartitånik onautigineKartut nåpertordlugit, må-
ne ukiume umiartortarnerup unigtineKarnigsså akuerisinåungikigput, pisi-
naussardle nåpertordlugo iliortariaKartoK, ukiume umiartortarnerup navia-
nautå sapingisamik migdlisarniardlugo. inutigssarsiornermut tungatitdlugo
OKautigissaK pissuteKarpoK normorume tåssane handelsinspektør Helge An
dersenip agdlagånik. tåssane ilåtigut OKautigineKarpoK.- „Kalåtdlit-nunfinut u-
miartornerup angnikitdlisinigsså tunissagssiornerup toKussutigssaminik kapi-
neKarneratut isaoK".
aperKutigårput inutigssarsiornermut tungatitdlugo isumaitarfigingningneK
tamåna uvdlumikut avdlångorsimånginersoK.
aperKutigårput avKutigssausinaussut tamarmik misilingneKarsimanersut
ukiume umiartortarnerup navianautå sapingisamik migdlisiniardlugo, kalåt-
dlitdlo atuartartut tusarumåsavait tamåna pivdlugo isumaliorKutausimassut,
sordlo ukiume ilaussunik angatdlåssissarnermut sukutdlo ingerdlanigssamik
åulajangissarnermut tungatitdlugo.
aperKutit tåuko mardluk KanoK itumik akineKarsinaunigssåta takutikumår-
på, ukiume umiartortarnerup unigtineKarnigssånut någgårneK åtåneKåinarsi-
naunersoK. 1957-imilo ukiume umiartortarnerup sapingisamik ulorianaitdli-
saivfigineKarnigssånik kamagtut malingneKarsimanersoK.
kisalo måna:
Kalåtdlit-nunånut ministeriusimassoK Johs. Kjærbøl Kavdlunåt avisine ar-
dlalingne uvdlune kingugdlerne såkortoKissumik torKartårivdluinartumigdlo
såssuneKarsimavoK. isumaKarpugut pissutigssaKavigtitdlugo Kjærbøl malar-
taisertuåinarsimanaviångikaluartoK.
apemutauvoK Kjærbøl nålagkersuissutdlume — ukiume umiartortarnerup
atatineKarnigssåta nangineKarsinaunigssåtalo KanoK isumaKarfigissariaKarne-
rånik påsissutigssanik ugpernarsautigssanigdlo tamåkissumik sarKumiussivfi-
gineKarsimångitsut, tamatumunga ilungutdlugutaoK umiarssuit nålagaisa ukiu-
me ilaussunik angatdlåssissarnermut, sukutdlo ingerdlanigssamik aulajangi-
ssarnermut isumaKarfigingningnerat sukumissumik ilånguneKarsimagunarane.
Kjærbølip nalunaerutåta tamanut tusardliuneKameratigut isumat akerdle-
rit sarKumersimåput. uvagut Kalåtdlit-nunånitugut soKutigeKårput påsisav-
dlugo sujornatigut Kalåtdlit-nunånut ministeriusimassoK imalunit månåkut
handelime direktøriussoK erKaimanerdliorsimassoK. tamatuma akineKarnigsså
KularnångilaK åma pingåruteKåsagaluartoK suliagssat Kalåtdlit-nunånut tu-
ngassut avdlat pivdlugit atautsimttugssaKalersitdlugo isumanik KanoK itunik
sarKumiutaKartarnigssamut.
åmigss.