Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 5

Grønlænderforeningens kritik af A/G
Nedenstående er blevet tilstillet og oplæst i radioavisen
I. denne vintersæson har grønlæn-
derforeningén i Danmark gentagne
gange rettet angreb på redaktøren af
A/G, fordi han ikke er grønlænder og
ikke taler grønlandsk.
Vi håber ikke, at den slags tilkende-
givelser fra enkelte kredse bliver op-
fattet som noget, der dækker flertal-
lets mening heroppe. Når vi først be-
gynder at spørge udelukkende efter,
hvor i riget man er født, og hvilket
modersmål man er vokset op med, og
lukker øjnene for, at vedkommende
har stillet sin store, dygtige arbejds-
kraft til rådighed for Grønlands sag,
for at styrke Danmarks samarbejde
med Grønland, et samarbejde, hvis
styrkelse der er blevet udtalt så man-
ge ønsker om også fra grønlandsk side,
så er vi bange for, at vi grønlændere
derved får en dårlig anseelse ikke ale-
Jeg vil meget gerne tilslutte mig
det svar, som fornuftige folk i Godt-
håb gennem radioavisen 9/2 gav kø-
benhavnerforeningen „Kalåtdlit“ på
dens usaglige kritik af A/G-redak-
tøren. Man har indtryk af, at forenin-
gen betragter sig som exilregering i
København for Grønland og søger
med lygte efter eventuelle fejltagelser
som „undertrykkende danske" i Grøn-
land begår. Jeg ved godt, at vi grøn-
lændere, der tager til genmæle mod
deres usaglige kritik af dem betragtes
som lønnede landsskadelige håndlan-
gere. Men også der tager de fejl. Vi
gør det, fordi vi føler det som vor pligt
at arbejde imod meningsløs kritik,
som ikke tjener noget formål i arbej-
det i Grønland, fordi den ikke har no-
get med de virkelige forhold at gøre,
og over for den danske offentlighed
giver et ganske misvisende billede af
forholdene i Grønland. Vi kan ikke
undvære kritik i arbejdet, men den
må have sin grund i virkeligheden. De
ansvarlige inden for foreningen „Ka-
låtdlit" må være klar over, at de med
deres negative udtalelser gør stor ska-
Fra og med det nye skoleårs begyn-
delse i august vil Grønland stifte be-
kendtskab med begrebet skoleinspek-
tører i nøjagtig samme betydning,
som det kendes i det øvrige Danmark.
Skoledirektør M. Garn, Godthåb, har
netop modtaget meddelelse fra mini-
steriet om, at han skal udarbejde ud-
kast til opslag af seks sådanne skole-
inspektørstillinger samt otte stillinger
som viceskoleinspektører.
Disse stillinger, der normeres efter
samme lønvilkår som de tilsvarende
stillinger i Danmark — dog naturlig-
vis med de særlige bestemmelser, der
gælder eller vil komme til at gælde
for tjenestemænd i Grønland — kan
søges af lærere både i Danmark og
Grønland. De kan forventes opslået om
forholdsvis kort tid.
Kunne få ti — får kun brug for ofte
De seks første grønlandske byer,
der får skoleinspektører, bliver Ju-
ne i Danmark, men også ude i verden.
Vi synes, at grønlændere skal være
glade for og være stolt af, at vi i
Grønland har folk, som uden at være
født heroppe og uden at tale landets
sprog ofrer sig i den grad for arbejdet
for os og vort land, at de tænker og
føler sig som landets egne børn.
Tønnes Poulsen Mariane Heilmann
Julius Olsen Jens Simonsen
Hans Holm Klaus Møller
Ludvig Hammeken Telef Lynge
Josef Joelsen Peter Th. Høegh
Motzfeldt Hammeken Rs. Berthelsen
Peter K. S. Heilmann
☆
Også jeg tror, at det er på tide, at
offentligheden klart får at vide, at vi
på A/Gs redaktion samarbejder i god
ånd og efter bedste evne med udnyt-
de inden for et uundværligt dansk-
grønlandsk samarbejde som vort lands
fremtid er afhængigt af. Grønlænder-
foreningen har ikke alene berettigelse,
men tillige store opgaver blandt unge
grønlændere, der søger uddannelse i
Danmark, og dens fornemste opgave
skulle være at sætte de unge ind i
danske samfundsforhold og ruste dem
til et nyttigt arbejde i Grønland. Men
i dag har man indtryk af, at forenin-
gen „Kalåtdlit" først og fremmest øn-
sker at så utilfredshed og skepsis og
negativ holdning overfor alt dansk
arbejde i Grønland blandt sine med-
lemmer og den grønlandske befolk-
ning. Foreningen „Kalåtdlit" blev i sin
tid startet og ført som en hjemstavns-
forening. I dag ser det ud, som den er
blevet en politisk forening, der er red-
skab for ganske bestemte mænds me-
ninger og karriere. Man kan ikke for-
tænke os heroppe i at føle uro, når vi
mærker, at den forening, som samler
alle vore unge, der forbereder sig til
at arbejde for vort folk, ledes af en så
negativ ånd.
Erling Høegh, Julianehåb.
lianehåb, Sukkertoppen,, Holsteinsborg,
Egedesminde, Jakobshavn og K’utdlig-
ssat.
Efter den nye lov blev der mulighed
for at ansætte ti viceskoleinspektører,
men efter hvad skoleinspektør Garn
oplyser, bliver der ikke brug for mere
end otte.
Heraf får Godthåb to, Julianehåb og
Egedesminde ligeledes hver to, mens
Sukkertoppen og Holsteinsborg får
hver en viceskoleinspektør. — Grun-
den til, at Jakobshavn og K’utdligssat
ingen får, er, at skolerne i disse byer
ikke har dobbeltklasserække, og de
må derfor vente til dette forhold
eventuelt engang ændres, siger skole-
direktøren.
— Godthåb får ingen skoleinspektør?
— Nej, det kan måske se lidt mær-
keligt ud ved første øjekast. Men i
Godthåb vil rektor i praksis komme
til at virke som skoleinspektør.
—p s.
telse af de kundskaber, herunder også
sprogkundskaber, som hver enkelt
medarbejder sidder inde med.
Med hensyn til diskussionen om,
hvem der skal være redaktør, vil jeg
gerne tilslutte mig afdøde folketings-
mand Augo Lynges udtalelse om, at
Professor William Thalbitzers ca.
5.000 bind store bogsamling er på
landsrådets opfordring blevet købt til
Grønland af ministeriet.
Landsrådet havde bevilget 25.000 kr.
til købet, men ministeriet måtte betale
bøgerne med 30.000 kr. Imidlertid rå-
der man over nogle tusinde kroner,
skænket af Tuborg Fondet, som netop
kan bruges til formål som dette.
Hensigten med dette køb er at sikre
den enestående bogsamling til lands-
biblioteket i Grønland, hvor man ef-
terhånden meget gerne skulle have alt,
hvad der er udkommet i Grønland og
alt om Grønland.
Stor interesse for samlingen — også
fra udenlandsk side
Der var meget stor interesse for
professor Thalbitzers bogsamling også
fra udenlandsk side, og det var i sid-
ste øjeblik, man slog til.
Fra Lynges Antokvariat, der havde
erhvervet samlingen af professor Thal-
bitzers familie, er bøgerne nu havnet
i Ministeriet for Grønland. Her venter
samlingen på at blive gennemgået og
katalogiseret af bibliotekar Hans We-
stermann, som ventes til København
i slutningen af marts. Han skal skønne
over, hvad der savnes i Grønland, og
resten vil Arktisk Institut have første
ret til at købe.
Gamle, originaludgaver i oprindelige
bind
I samlingen findes en mængde sjæld-
ne bøger, som den lærde professor har
anskaffet sig i årenes løb, og ikke
mindst er der naturligvis mange bø-
ger, der drejer sig om det grønlandske
sprog. Oftest er det bøger, der er me-
get gamle, og som aldrig senere er
blevet optrykt, med andre ord en ræk-
ke sjældne, gamle originaludgaver i
oprindelige bind. Som samlingen er i
øjeblikket, er det ikke muligt at få et
overblik over, hvilke rariteter, der
findes, men et tilfældigt greb på hyl-
derne afslører værker som „Gramma-
tica Grønlandica" af Paul Egede, trykt
i København 1760, „Efterretninger om
Grønland" af Paul Egede, udgivet 1788,
samt Paul Egedes oversættelse til
grønlandsk af De Fire Evangelier og
Apostlenes Gerninger, trykt i 1758.
Bøgerne kommer på deres reffe plads
Endvidere findes der mange små
bøger, som nu efter Thalbitzers død
vil komme på deres rette plads i Grøn-
land, fordi man der kan læse og stu-
dere dem uden vanskeligheder. — Et
par af disse bøger er „Kattænguti-
geeK" af K. Kjer, trykt i København
1838, og „Illerkorsutit", ligeledes af
K. Kjer, men trykt i Aarhus 1832,
„Naitsungordlugo nunab agdlautige-
nera" af E. A. Wandall, trykt i Aalborg
1848. Samlingen rummer tillige mange
håndskrevne ting af professor Thalbit-
zer og hans fotografialbum fra Grøn-
lands-færden i 1914.
Tilbage finder der nu uden for
Grønland næppe ret mange samlinger
Grønlandica af værdi, men det vides,
det er en farlig misforståelse at tro,
at grønlændere kan klare alting meget
bedre end danskerne, og at det er
uklogt at lade unge, uerfarne grøn-
lændere overtage ledende stillinger,
fordi noget sådant kan hemme den ud-
vikling, som grønlændere og danskere
i disse år i fællesskab arbejder for at
fremme.
at direktør Knud Oldendows samling
både er smukkere og mere værdifuld
end professor Thalbitzers, og naturlig-
vis har Det kongelige Bibliotek en me-
get fornem samling.
sic.
Overfald på
kommunefogeden
Da der var retssag i Kangåmiut i be-
gyndelsen af november, udtalte doms-
mændene sig, efter at der var afsagt
dom, og efter at politiet og kredsret-
ten havde givet deres samtykke dertil.
Angående voldshandlingen mod
kommunefogeden under hans udførel-
se af embeds-arbejdet blev der udtalt
følgende:
Da der mod kommunefogeden i Ka-
ngåmiut er blevet øvet en ondartet
vold under hans arbejde som embeds-
mand, har begivenheden givet anled-
ning til at vække en stor foragt for
myndighederne, da voldshandlingen er
sket under kommunefogedens arbejde
for at standse grove forbrydelser. I de
oplyste samfund er det meget ilde set
at forbryde sig mod embedsmænd, der
er i funktion. — Efter nyordningens
ikrafttræden blev der ansat en kom-
munefoged på hvert sted, og han er
den, man skal henvende sig til i poli-
tisager. Alle mennesker bør sætte de-
res lid til ham og vente sig hjælp af
ham i tilfælde af, at der trænges til
hjælp. Derfor er overfaldet og truslen
mod kommunefogeden i Kangåmiut en
uretfærdig handling, der er krænken-
de for den grønlandske nation. Man
må adlyde kommunefogeden, når han
beder om hjælp, fordi han har behov
for det. At kommunefogeden ikke blev
adlydt, da han henvendte sig til nogle
folk, er en stor hensynsløshed. — En
sådan handling er overtrædelse af lo-
ven, der efter kriminalloven kan idøm-
mes efter hensynsløshedens størrelse.
Politiet og kredsretten beder beboerne
her i byen om, at de opfører sig ret-
færdigt overfor myndighederne, da
angreb mod dem kan ende med alvor-
lige straffe.
Angående tyveriet af kirkevin udtal-
te kredsretten følgende:
Nogle af de mange lovovertrædelser,
der er sket i vort land, er alvorlige og
meget kedelige. Ved denne retssag
blev to unge mænd, som har begået
adskillige og alvorlige forbrydelser,
behandlet. En af forbrydelserne gav
særlig anledning til at vække foragt
i Grønlands historie, idet der blev stjå-
let kirkevin, som var beregnet til brug
ved altergang. Denne vin blev taget
med fuldskab for øje. Denne forbry-
delse gælder ikke bare forbryderne;
men den forvolder smerte hos be-
folkningen. Endvidere er der derved
udtrykt taktløshed og ligegyldighed
for kirkens ejendom. —: Efter alt det
skete mener vi fra kredsrettens side,
at straffene ikke bør anses som for
hårde, men som korrekte. — Vi håber
af hele vort hjerte, at en så stor for-
brydelse aldrig mere gentager sig i
vor historie.
Lars Møller.
Exilregering i København?
Fra landsrådsmedlem, pastor Erling Høegh har A/G modtaget følgende:
Seks grønlandske byer
får skoleinspektører
Også viceskoleinspektører efter den nye ordning — men K'utdligssat og
Jakobshavn må vente
Jørgen Fleischer.
En mængde sjældne bøger i prof.
William Thalbitzers bogsamling
Bogsamlingen på 5000 bind skal nu genemgås og katalogiseres. Lands-
biblioteket i Grønland får, hvad der savnes af sjældne, gamle bøger
5