Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 15
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
K ø benh av n s - red akti o n : journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
Uf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komeliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan: Pastor Gerli. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen, lærer Ebbe-
sen. Godhavn: overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassi-
stent Jørgen Fischer. Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb :
Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik
Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarneK uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkimc 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Lossalgspris : 60 ore pisiarineKarnerane: 60 øre.
NCtngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Kalåtdlit-nunanit Kujåssut
Kap Farvelip eneåne umiussunik ånagtusinaussunik ujardlerneKartitdlugo
Kalåtdlit-nunåne radioavise misigisimavOK ujardlernermut tungatitdlugo
Danmarkime issornartorsiuiniarneK akissuteKarfigisavdlugo. radioavisime ti-
kuarneicarpoK Danmarkime inuit amerdlanerpåt Kalåtdlit-nunåta sineriåne
silardlugtameranik, sikunik issimigdlo påsisimassaKarunångitsut.
taimatut oKautigissame Kujåssut ipoK, ujardlernerme Kasusuitdlutik nikat-
dlujuitdlutigdlo peKatausimassorpagssuarnut, måssa toKO maligssuarne 10 me-
terisut portutigissune sikunilo nivtaitdlertarnera pissutigalugo apuvigdlugit
aitsåt takussariaKartune KamåringnigkaluartoK.
uvagut avisivdlunime avdlap OKautigisinaussånik kussanarnerussumik, tai-
matutdlo ministerit admiralitdlo tamatumunga KujåssuteKarsinaunerånit ku-
ssanarnerussumik, igpagssåne radioavisikut KujåssuteKartOKarpoK, Sisimiunl-
ngånit angumit 70-inik ukiulingmit nulianitdlo telegramiutaussukut.
utorKait tåuko mardluk ernermingnik ånaissamingne aliasungårnermingne
nukigssaKarput, avdlat ånaissaKarnermingne aliasugtut encarsautigisavdlugit
ånåussiniaKatausimassutdlo KujåssuteKarfigisavdlugit.
angajorKåt aliasugtut Kujåssutåta tamatuma takutipå Kalåtdlit-nunåne på-
sineKarsimassoK — tingmissartut, mingnerungitsumigdlo umiarssuit, jånuarip
30-ata kingorna uvdlut Kångiussortitdlugit ånåussiniaKataunerata — pingår-
titariaKamera.
nuname måne naluneKångilaK imaK amilårnartorssussartoK, sikut, isse aput
anorerssuardlo mitagdlersumik igdlalaortorssuartut umiarssuånguit inunguit-
dlo Kajangnartut ericane aulagsagtarångata.
utorKait tåuko Kujåssutåt tåssauvoK Kalåtdlit-nunåta tamarme Kujåssutå.
sarKarmiutdlo tunissutitdlo sutdlunit tåussuminga angnerusinåungitdlat.
ajornartorfingme inuit ikioKatigigtarångata avigsårutaussut tamarmik su-
jungnaertarput.
KanortoK Kalåtdlit-nunåne uvdluinarnisaoK påsineKarniardle ikiuiumatu-
ssuseK, peKatigingneK nangminigssarsiunginerdlo kisimik pugtagssisinaussut.
En tak fra Grønland
Den grønlandske radioavis fandt sig, mens Kap Farvel-eftersøgningen efter
overlevende stod på, foranlediget til at reagere på optræk til kritik i Dan-
mark over for eftersøgningsindsatsen. Der henvistes i radioavisen til, at de
fleste i Danmark måtte stå uden noget som helst kendskab til de uvejr og de
is- og kuldeforhold, der kan gøre sig gældende ved Grønlands kyster.
I denne reaktion lå en tak til de mange, der ved eftersøgningen havde fæg-
tet sig frem med udholdenhed, skønt døden ventede i 10 meter høje bølger
og i isbjerge, der ofte først kunne observeres i sidste øjeblik i snebygerne.
Smukkere end vi og noget blad, smukkere end ministre og admiraler kan
formulere denne tak, kom den imidlertid forleden til udtryk i radioavisen,
der bragte et Holsteinsborg-telegram fra en 70 årig far og hans hustru.
Disse to gamle mennesker havde i deres sorg over en mistet søn kræfter
til at tænke på andre, der sørgede over et tab, og til at bringe redningsmand-
skabet deres tak.
Denne tak fra et par sørgende forældre viser, at man i Grønland har for-
stået at vurdere det arbejde, som fly og ikke mindst skibe gjorde, mens dagene
gik efter den 30. januar.
I dette land ved man, at havet er forfærdeligt, når is og kulde og sne og
storm som hedningejætter danser hånleende omkring de små skibe med de
små mennesker.
De gamle menneskers tak er hele Grønlands tak. Og ingen ordener eller
gaver kan være mere værdifulde end den.
Når mennesker i nød hjælper hinanden, falder alle skranker.
Måtte man i Grønland, også i hverdagen altid forstå, at det er hjælpsom-
hed, fællesskab og uegennytte, der alene har bærekraft.
Samfundsskadelig virksomhed?
Grønlænderforeningen „Kalåtdlit" i København har, som refereret andet
steds i bladet på grundlag af et modtaget telegram, påny beskæftiget sig med
A/Gs redaktionelle forhold. Foreningens formand Carl Broberg har i en ud-
talelse, der ligeledes gengives i dette nr. af A/G, givet udtryk for, at A/Gs
virksomhed under bladets nuværende ledelse kan blive til ubodelig skade for
det grønlandske samfund.
Redaktionen forstår ikke „Kalåtdlit“s stillingtagen.
A/Gs linje baseret på fremhævelsen af synspunkter i Grønlands interesse
og på understregning af det grønlandsk-danske samarbejdes nødvendighed
samt på ophjælpningen af den frie og ansvarsbevidste debat i Grønland vil
ikke blive ændret under den nuværende redaktør — og forhåbentlig aldrig.
inoKatigingnu t akornutaussumik ?
„Kalåtdlit", avalagsimassut Københavnime peKatigigfiat telegramiutaussoK
normorume uvane ilånguneKartoK nåpertordlugo kingumut A/G-p årKigssor-
neKarneranut tungassunik OKatdliseKarsimåput. peKatigigfiup sujuligtaissua
Carl Broberg åma normorune uvane ilénguneKartukut oKauseKarpoK A/G-p
sulinera atuagagssiaK manåkut åncigssorneKartitdlugo kalåtdlinut inoKati-
gingnut ajoKusingårsinaussoK.
årKigssuissoKarfiup påsingilå isumaK „Kalåtdlit“-ne sarKumiuneKarsi-
massoK.
A/G manåkut ingerdlatsiniarpoK Kalåtdlit-nunåta soKutigissai pingårtit-
dlugit taimatutdlo kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatigigtariaKamerata pingåssu-
sia ersserKigsardlugo kisalo akissugssåussutsimik misigisimavdlune naKisima-
neKångitsumik Kalåtdlit-nunåne oKatdlineK manåkut åncigssuissussup nalåne
avdlångortiniarnago — imaKalume avdlångortingisåinåsavdlugo.
Prøv selvkritikken
A./G, de lokale blade, radio, kone,
børn, bedstemor, ven, en anden by,
landsrådet, afholdsfolk, skuespil og
mange andre kritiserer: De, I alle, vi
alle drikker for meget! — Børn og
forældre kritiserer hinanden. En hel
nation kritiserer sig selv! — Man har
prøvet alle tænkelige redskaber: bla-
de, brev, straffe, konfiskation, skils-
misse, sygdom, død, dårlig rygte, tro,
tvang, medlemskab hos afholdsfolk i
kortere perioder eller forbliven hos
dem, mange års tvangsarbejde — uden
selv at mærke noget til arbejdet. —
Til slut beder nationen om: Lad spiri-
tussen blive rationeret! — Et meget
skammeligt ønske, skønt ønsket er
meget godt, såfremt man ikke har en
anden udvej. Dette er bevis på, at man
ikke kan eksistere som en nation med
den nuværende administration. Dette
er bevis på, hvor lidt man er oplyst.
Dette er et ønske, fordi man fuldstæn-
dig har overgivet sig selv og mistet
alt håb. Atter en flugt fra friheden!
Atter et forsøg på at blive betragtet
som mindreværdig; et flugtforsøg fra
ligestilling. Det er første gang i mit
liv, at jeg følte mig så skuffet.
Alle har vi vist ønsket en dag, at vi
gerne vil vende tilbage til barndoms-
dagene. Det er undertiden dejligt at
leve livet, uden at man selv skal bære
ansvaret; men det er vist sjældent, at
vi tænker nærmere over, hvad dette
ønske i virkeligheden er. Sådan ønsker
vi engang imellem, fordi vi er bange
foa at have friheden og ansvaret, et
tegn på umodenhed, modløshed og et
misbrug af modenhed, et tegn på, at
man er uoplyst og har en sjælelig syg-
dom!
Dengang, da spiritussen var ratione-
ret, da grønlænderne ikke kunne blive
ansat i større stillinger, da grønlæn-
derne ikke kunne blive valgt til folke-
tinget, da kolonibestyrerne var ankla-
gere og dommere — kort sagt, da grøn-
lænderne blev betragtet som børn, der
ikke kunne klare sig selv — da plejede
vi at sige: Vi kan! Dengang var vi en
stærk nation, der betragtede fremtiden
som lys. I mine øren lyder: VI KAN!
Vi er gået igennem prøvelsens år,
men desværre skete det, at „de små
negre (dvs dem, der ikke kan være
frie) begyndte at gøre lige hvad de
ville". Når legen har varet et stykke
tid, samler børnene sig og siger: Lad
os holde op!
I 1953 blev spiritusrationeringen op-
hævet. Sikke mange små negre, der
begyndte at boltre sig. De tænkte ikke
længere på love! ikke på deres sund-
hed! ikke mere på døden eller livet!
ikke mere på sygdomme! ikke mere på
konen! ja, endda børnene er blevet
smittet med kønssygdommene! Mon
selv de mest uciviliserede nationer kan
præstere dette? Hvor bliver frugterne
af oplysningsarbejdet af?
Legen har nu varet længe. — Hvad
sagde grønlænderne så: Genindfør
spiritusrationeringen! Vi kan ikke leve
i frihed, vi er ikke modne! Behandl os
som børn. Vi kan ikke leve i pligt og
ansvar. Vi har ingen vilje til at leve
som modne. Pas på os! — Jeg har
endda lyst til at bruge stærkere ud-
tryk. Mon en kritik kan gøre gavn,
når man allerede har set, hvor stærk
viljeløsheden er!
Jeg er bedrøvet over, at en så stærk
sjælelig sygdom er at træffe i vort
land, som jeg hele tiden længes hjem
efter. For os, der befinder sig i Dan-
mark, er det generende, at jeres rygte
er så dårligt med hensyn til spiritus.
Hvor mange af læserne mon nu tæn-
ker: — Det er danskerne, der har ind-
ført spiritus. Hvorfor skal de så kri-
tisere os? — Det er grønlænderne, der
har misforstået, hvordan man skal om-
gås spiritus og grebet den, forbavse-
de som børn, og misbrugt den. Sådan
lyder mit svar. Sådan har jeg ikke
svaret kritikerne, der bor hernede;
men for at værne mit land og mine
landsmænd. (Jeg må endda engang
imellem lyve blot for at værne dem).
Men til jer, der har fået et dårligt ryg-
te, vil jeg sige: Det er grønlænderne,
der forsøger at optræde som Umodne.
Hvis de ikke kan leve i friheden, så
må man genindføre spiritusrationerin-
gen ! Med et redskab har grønlænderne
endnu ikke prøvet: At være kritisk
indstillet overfor sig selv!
Jeg er skuffet over, at I ønsker at
flygte fra friheden, at I optræder som
om, at ikke har kræfter til at tage
imod friheden og ansvaret. — Men jeg
ønsker, at de vil samarbejde for at
vise, at de også kan som andre na-
tioner. Det nytter ikke blot at små-
skændes gennem bladene og gennem
andre ting. Jeg ved udmærket, at vi
grønlændere kan — men i dag ønsker
I at være ringere stillet — det er ube-
gribeligt.
Jørgen Pjettursson.
15