Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 18

Victor skal nu atter
ind på indlandsisen
Hygiejniske artikler
direkte fra importør til forbruger, 30 stk.
„Hymo“ i pose kr. 5,00, 12 X 3 stk. „Hy-
mo Luksus** kr. 10,00 + porto ved for-
sendelse.
BEDRE VARER FINDES IKKE.
ustip ptie nunanit avdlanit piniartar-
tumit atuissugssanut, „Hymo“-t 30-t p6r-
tat 5 krånimut, 12 X 3 stk. „Hymo**-t
pitsagssuit 10 krCminut tauvalo nagsiå-
nigssåt akilerdlugo. pitsaunerussunik pi-
siagssaKångilaK.
SPECIALIMPORTEN
Landemærket U3 - København K
Dandy — tåssalume intimar ig s inånglt-
sllsanane
Dandy kvikker bestandig
Ung dansk pige
18 år, søger beskæftigelse på Grøn-
land. Er forretningsvant. Husligt
arbejde har også interesse. Mulige
tilbud med oplysning om arbejds-
forhold, løntilbud m. m. bedes sendt
til.
Jytte Schøsler
Skt. Jørgensbjærg 228
Kalundborg
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut peKatigit
(Forsat fra side 16)
Micha Perez og Eigil Knuth. Sidst-
nævnte skulle til Angmagssalik for at
bygge hus og overvintre i den hensigt
at billedhuggerere. Turen over ind-
landsisen tog halvanden måned, og om
denne rejse skrev Eigil Knuth den
dejlige bog „Fire mand og solen". — I
bedste franske stil fejrede ekspeditio-
nen sin start fra Christianshåb i Vest-
grønland i champagne, medens en
gammel grammofon aflirede den fran-
ske nationalsang „Marseillaisen". Ved
ankomsten til Østgrønland blev de fire
mand hentet af østgrønlænderne i ko-
nebåde.
Til Angmagssalik kom kort efter
den franske polarforsker, dr. Jean-
Baptiste Charcot med sit skib „Pour-
quoi-Pas“ (Hvorfor ikke) Gessain og
Perez skulle med dette skib hjem, men
i sidste øjeblik valgte de en senere
skibslejlighed med „Gertrud Rask". —
Det reddede deres liv. Under rejse fra
Østgrønland til Danmark, hvor dr.
Charcot skulle hædres for sin indsats
i polarforskningens, forliste „Pour-
quoi-Pas?“ ved Island. 22 mand druk-
Sådan plejer man at sige. Året 1958,
som nu er til ende, er et mærke-år;
men da hverken blade eller radio,
som jeg nøje har holdt øje med, har
nævnt begivenheden, vil jeg nævne
den kort. Eller har jeg blot ikke set
indlæggene eller overhørt dem i ra-
dioen.
Det er nu ti år siden, at vi i slut-
ningen af januar måned hørte i ra-
dioen om, at kvinderne blev ligestil-
lede med mændene m. h. t. valgbar-
hed og stemmeret, og at loven blev un-
derskrevet af kongen og skulle træde
i kraft 1. april 1948.
Netop denne aften skrev jeg således:
nede, deriblandt dr. Charcot. Victors
film med togtet over indlandsisen gik
tabt.
Selv skulle Victor til Angmagssalik-
distriktets nordligste boplads Kanger-
dlugssuatsiaK for at blive vinteren
over hos et par østgrønlandske fami-
lier. Her samlede han sagn og skrev
bøger. Han lavede en stor afhandling
om østgrønlændernes skikke, rigt illu-
streret med tegninger. Den blev trykt
i den officielle „Meddelelser om Grøn-
land". Ved ekspeditioner i Grønland
efter krigen har Victor ved flere lej-
ligheder sendt hilsen til sine østgrøn-
landske venner, bl. a. ved „gavedrop"
fra fly, der passerede Angmagssalik-
området.
Masser af is til alle...
I begyndelsen af anden verdenskrig
træffer man Victor som marineattache
ved den franske legation i Stockholm.
Da Danmark blev besat, var han på
besøg hos Eigil Knuth i København.
Et forsøg på at stikke over Øresund
mislykkedes. Først et par uger efter
besættelsen kunne Victor forlade Dan-
Mine medsøstre, i vor historie kom-
mer vi nu ind i nye dage. Vi har fået
overdraget et stort ansvar. Vores tan-
ker, der i mange år kun har beskæf-
tiget sig med huset, manden og bør-
nene, har nu fået muligheder for at
blive optaget af andre ting. Nu er ti-
den kommet, hvor også kvinden bør
komme frem. I mange år har mænde-
ne været ene om at lægge sten på
sten for fremgangen, for at den kan
blive synlig. De har lagt store sten
ovenpå hinanden, sten, de ikke kan
løfte alene. De gjorde det ved fælles
hjælp og fælles tankeudveksling og
gjorde murene højere og højere. Hvor-
for skal vi kvinder blot stå som til-
Der er gået ti år...
skuere under mændenes anstrengende
arbejde? Hvorfor skal vi ikke forsøge
at hjælpe til, selv med vore svage
kræfter? Mændene skal klare de sto-
re sten; men vi skal beskæftige os
med de ting, vi kan magte. Jeg tror,
at selv den mindste hjælp ville blive
modtaget med kyshånd, og at vi kan
styrke dem. Også til lykke!
Der er allerede sket fremskridt i de
ti år. Flere kvinder er medlemmer i
kommunalbestyrelser og i forsorgsud-
valg, og der er kvindelige meddomme-
re. Unge kvinder sidder side om side
på pladser, som før i tiden var helliget
kun mænd, f. eks. i butikker og kon-
torer. Og sålænge oplysningen bliver
bedre og bedre, er der godt håb om, at
resultaterne bliver bedre.
Det var ikke sådan, at kvinden al-
drig har haft tilknytning til noget som
helst. Kvinden har holdt sig tilbage i
enhver henseende, blot fordi hun ikke
har haft tilknytning til administratio-
nen eller politik. Endnu kan man høre
gamle ord, der synes at være uund-
gåelige, hvor en far siger meget ømt
til sin lille datter: „Det gør ikke no-
get, om du ikke skriver. Du er jo en
lille pige. Det er nok, hvis du kan sy“.
Og her er eet af ordsprogene: „Skri-
vende kvinder ødelægger blot".
Til trods herfor er kvinden ikke
sagtnet for meget bagud. Selv om hun
ikke skriver noget, har hun vist frem-
gang, der kommer til udtryk ved,
mark i det diplomattog, der blev ar-
rangeret.
Victor kom til USA, hvor hans erfa-
ringer fra det arktiske udnyttedes af
det amerikanske forsvar. En del af ti-
den opholdt Victor sig i Alaska og
skrev en bog om sine oplevelser her.
Lige efter anden verdenskrigs slut-
ning begyndte Victor planlægningen
af en stor ekspedition til Grønlands
indlandsis for bl. a. at måle istyk-
kelsen. Samtidig tilrettelagde han en
ekspedition til den franske del af Syd-
polens isørken.
I Grønland lå hovedindsatsen i 1949-
50 med overvintring midt inde på
indlandsisen i en fantastisk „sneby",
man havde ladet bygge og grave og
givet navnet „Statione Centrale". —
Victor og hans medarbejdere betjente
sig på denne ekspedition af weasels.
Materialer og proviant blev kastet ud
på isen fra store franske transportfly,
der kom enten direkte fra Frankrig
eller fra ekspeditionens hoveddepot i
Reykjavik. Det var på denne ekspe-
dition den danske ingeniør Jarl og en
franksmand omkom, da de med weasel
kørte i en af de lumske spalter i ind-
landsisen.
Victors ekspedition gav ny viden om
indlandsisens tykkelse og sammen-
sætning. Victor anslår, at indlandsisen
består af ialt 2,7 millioner kubikkilo-
meter is. Det vil sige nok til, at der
kunne uddeles to tons is hvert minut
i et helt år til samtlige 2500 millioner
verdensborgere .. Da Victor fortalte
dette i Det grønlandske Selskab, til-
føjede han med et stort smil og et
smæk med tungen:
— „Men der ville jo gå en forfærde-
lig masse whisky til al den is .... “
I nogle år ledede Victor amerika-
nernes weasel-togter over indlands-
isen fra Thulebasen, men nu er han
helt optaget af forberedelserne til den
store, nye ekspedition. Deltagerne vil
blive indkvarteret meget komfortabelt
i store halvcirkelformede „snehytter",
fremstillet af plastic. Et lille hold skal
overvintre på isen.
På spørgsmålet om, hvorfor han hol-
der så meget af livet i de arktiske om-
råder, siger Victor:
— Her er der vigtige videnskabelige
opgaver at løse. Her er luften ren og
klar og sund ....!
hvordan det går med familien — når
man kommer ind til deres hus.
Dengang, da tørmælk ikke eksiste-
rede, havde et barn kun sin mors
bryster at sætte sin lid til. Derfor var
barnets afhængighedsforhold overfor
moderen meget stor, og i opdragelsen
plejede barnet at få større påvirkning
lige fra starten af moderen — for fa-
deren plejede at være på arbejdsplad-
sen hele dagen eller på fangst, hvis
han var fanger. Lad mig blot udtryk-
ke mig således: Vore dages store mænd
blev opfostret af kvinder, der blev be-
tragtet som ikke-ligestillede med
mænd. Hvor langt vil de mænd, der
bliver opfostret af vore dages kvin-
der, nå!
Det ville være glædeligt at se ind-
læg fra kvinder i alle numre af A/G.
I har noget på hjerte; I kan. Det gør
ikke noget, om artiklerne virker lidt
kvindelige til at begynde med. Man
kan ikke lære noget, før man har be-
gået fejl.
Der findes kvinder, der har en klar
hjerne og en smidig tankegang. Dette
kan ses hos kvinder, der har flere
børn. Hun kan straffe, trøste og glæde
børnene efter deres forskellige sinde-
lag. Allerede dér ligger noget, man
kan sammenligne med politisk eller
administrativ virksomhed.
En kvinde og en mand er to for-
skellige individer; derfor kan de have
en forskellig tankegang — men beg-
ges tankegang kan være værdifuld,
selv om de er forskellige. En mand
har bedre forstand på de ting, som
mænd har med at gøre, og kvinden på
de ting, der har med kvinder at gøre.
Det mest værdifulde er, at begge par-
ter i forståelse med hinanden kan
samarbejde, og resultatet af dette kan
ikke blive dårligt!
Ingeborg Lynge.
li