Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 12

nutårsiagssat akårnaitsut
radiokut autdlakåtitsinerme janua-
rip 8-åne uvdlune kingugdlerne tai-
ssariaKarnerussut pineKalermata tu-
samårtitdlugo pineKalerpoK atuag-
kiortup Hans Lyngep taigdlångordlu-
git agdlauserisimassai Grønlandskom-
missionip isumalioKatigigsimaneranit
ukiut Kulingorneranut tungatitdlugo
taigdliarisimasså Erling Høeghimit i-
ssornartorsiorneKarsimassoK. tamatu-
ma kingorna oplysningskonsulent
Chr. Berthelsenimit taigdliamine o-
Kausertaliussai issornartorsiorneKar-
put.
Hans Lyngep OKauserisimassai nå-
maginarteKalugit tusamårérsimagav-
kit aulajangerpunga kalåleKativnut
tåukununga mardlungnut isumaKa-
tåunglnera tusartlniardlugo, nauk i-
maKa ama uvanga ajortugssarsiortu-
tut månilunit plssutsinut påsisimassa-
Kångitsutut issigineKåinåsagaluardlu-
nga.
iliniartitsissunut arnanut serniging-
nigkamik sordluna OKautsit ilait ama
oKauseKautiginerussariaKaraluarait
måne plssutsinut påsisimassaKångine-
rainermingnut taorsiutdlugo. taimåi-
tumigdlo issornartorsiuinerit sutaKa-
ngångitsut asulilo ingagdlutik ajor-
tugssarsiuinartutut pingåkujungneru-
ssututdlo uvanga isumaKarfigåka. a-
sume ilivse måne sugavse taima ka-
låleKativslnut oKauseKåsavdluse ar-
tomånglnerusassoK.
sok kalåleKativut avdlatut ajornar-
tumik Danmarkimitut taima erKaisi-
tariaKåsåpat? ilivsitutdle nuna inu-
ngorfigissartik kalåleKatitgdlo misig'i-
ssuseKarfigait. kalåleKativta Danmar-
kimitut nauk avingarusimagaluaKalu-
tik pisinautitaunertigutdle éssiglngit-
sutigut pisinaoKatigingikaluardluta
misigisimassariaKardluirarpåt naKisi-
mårningniarnertaKångitsumik pissug-
ssaoKatiginiarssuartariaKaramisigut.
Hans Lyngep OKauseriniagkane pi-
ssarnermisut isumatumik taigdlångor-
dlugit sarKumiusimavai; taigdliarme
inup misigissusivianit sarKiimersoK o-
KauseKarniéinamermit misigissuse-
Karpalungnerussarmat angussaKau-
taunerpaussardlunilo. ilumutdlume
kalålerpagssuit misigissusiat uniujui-
påsit. kigdloK tamåko kalåleKatigingi-
savut ilåne aussåinardlutik angalaor-
tut imalunit sivisungeKissumik nu-
navtinisimassut ima OKauseKamiarti-
gissut imalunit suniuteKarsinaoKissu-
nik suliagssineKartartut pinerunagit
sordlo „Atuagagdliutit" redaktøriat
pineKaKissoK kalåtdlit issitik uiserKå-
ramikigdle malingnaijuarsimassut på-
sisimassaKånginerarpase mana pissu-
siussunik. sordluna handelivdlunit
landsrådimik Kulangisimangningnera
kimigisernermigutdlo angussarsima-
ssai uparuartortariaKarnerungåraluar-
tut. pissutsime tamåko silarssuarmiut
årKiaglngilersinaussarnerinut siaruar-
terissuginartarput.
naligigsitausimassutut tusardliune-
Karsimavugut; téssame tamåna ukiut
Kulit matuma sujornagut atautsiml-
nerssuarme aulajangiuneKarsimang-
mat monopolilo atorungnaertoK åma
tusardliuneKarsimavdlune. taimaito-
KångilaK. naligigsitauneK pilersimå-
ngilaK, monopolilunit avdlamik ati-
ssartårdluainarsimavoK. kalåleKativta
Danmarkimitut ilarpagssuisa ilisima-
våt ajunginerujugssussoK romamiu-
nut ilasiångorKårdlune nunalikåine.
Kujanardlo Kavsérpagssuit iluagtitsiv-
dluartarsimåput. pissutsit tamåko au-
lajaitdluarnikut aitsåt årKingneKa-
riartortugssåuput, nuånårnerungåsa-
galuarpungalo tamåkuninga sorssoKa-
tauvdluarniartuse ilisimagaluaruvko.
ilumutdlume landsråde nangmineri-
ssaminik sujuligtaissoKalertariaKar-
Pok; Kujanardlo kalåtdlit avativtinl-
tunut agdlåt påsisimassaKarnerpåt ta-
matumunga agssortuissungingmata,
sordlo Hans Lynge. Hans Lynge lands-
råditorKamut ilaussortausimavoK tér-
Katårtumik pissuseKarane ingmikut i-
ssigissariaKartumik. kalåtdlit Kavdlu-
nåtdlo ilisarisimaKai. landsråde nang-
mineK sujuligtaissoKartariaKartoK o-
Karame suna pivdlugo taima isuma-
Kataunine ilisimavdluarpå. kalåtdlime
kulturiata anersåminik sunigå sapiu-
nermit saplpalungnerussumik nav-
suernigssan piarérsimavfigiuartarpå.
atauåsaguvtame tamåna isumatulior-
neruvoK.
Hans Lyngep taigdliai nåkussiv-
dluångikéine akerdlileruminarput. ki-
siåne sordluna pineKartut erKungit-
(K-up. 25-me nangisaoK)
taimatut passuneKasaput..
sordlo A/G-me erKartorneKartoK
handele atuagånguamik naKitertitsisi-
mavoK amit påssunigssånut ilitsersu-
mik, piniartut amernik tunissaKartar-
tut akigssarsinerussalernigssåt isuma-
galugo. januarip autdlarKautånit a-
mernut påssutdluagkanut errorsima-
ssunutdlo handele tapIssuteKartaler-
poK. atuagånguaK åmit påssunigssånik
ilitsersut, niuvertunit niuvertorutsi-
nitdlo pineKarsinauvoK, tåssanilo ta-
kuneKarsinauvdlune åmit iluamérsu-
mik suliarinigssåt ajornartorssungit-
sok. åssilissat kussanartut ardlaKartut
åmit påssunigssånik påsiuminarsau-
tåuput. atame, åssilissat uko mardluk
takuinariåkit ...
Tilslutning til Hans Lynge
Den 8. januar kritiserede Erling
Høegh de udtalelser, forfatteren Hans
Lynge fremkom med i det digt, han
har skrevet i anledning af ti-årsdagen
for Grønlandskommissionens arbejde,
og de samme udtalelser blev ved en
senere lejlighed kritiseret af oplys-
ningskonsulent Chr. Berthelsen.
Da jeg lyttede til Hans Lynges ud-
talelser med tilfredshed, har jeg her
besluttet at tilkendegive, at jeg ikke
er af samme mening som mine foran
nævnte‘to landsmænd — selvom jeg
løber den risiko at blive slået i hart-
korn med dem, der kommer med øde-
læggende udtalelser, og som ikke ken-
der noget til forholdene!
Når man ser bort fra forsvaret for
lærerinderne, burde disse mennesker
komme nærmere ind på de øvrige be-
mærkninger, i stedet for blot at be-
skylde vedkommende for ikke at have
kendskab til forholdene. Jeg finder de
kritiske bemærkninger ligegyldige —
blot forsøg på giftigheder og overle-
genhed.
Er der grund til at give vore lands-
mænd, der er nødt til at opholde sig i
Danmark, en sådan kritik? Deres fø-
lelser for fædreland og deres lands-
mænd er de samme som jeres. Vore
landsmænd i Danmark — til trods for
at de bor uden for deres fædreland og
er afskåret fra at have de samme ret-
tigheder som vi — bør have følelsen
af, at de frit kan stræbe efter at op-
nå de samme rettigheder som vi.
Hans Lynge fremsatte sine udtalel-
ser på sin sædvanlige kloge måde --
i digtform. Et digt, der udtrykker ens
inderste og ægte følelser, er mere fø-
lelsesbetonet og virker bedre end ud-
talelser, der fremsættes blot for at si-
ge noget. Som sædvanlig stemte Hans
Lynges udtalelser overens med mange
grønlænderes. I stedet for at angribe
de „sommerfolk", der — deres even-
tuelle indflydelsesrige opgaver til
trods, kommer med udtalelser efter et
alt for kort ophold i landet, samt A/G’s
redaktør, som tit bliver kritiseret, er-
klærer I, at de grønlændere, som fra
et tidligt tidspunkt har forsøgt at føl-
ge med, ikke har noget kendskab til
forholdene i dag. Man skulle tro, det
var mere påkrævet at henlede op-
mærksomheden på Handelens over-
mægtige stilling og på det, Handelen
har opnået ved pres. Den slags for-
hold fremkalder splid i verden.
Vi har fået at vide, at vi nu er ble-
vet ligestillet med danskerne. Det
meddeltes os for ti år siden i forbin-
delse med den store kommission, og
det blev samtidig meddelt, at monopo-
len er afskaffet. Det passer ikke. Der
er ikke blevet ligestilling, og mono-
polet har blot fået nye klæder. Mange
af vore landsmænd i Danmark er kla-
re over, at det er mere fordelagtigt
at vende tilbage til Grønland, når
man først er blevet fast statsborger
i Danmark. Heldigvis er det lykkedes
(Fortsættes side 26)
12