Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 10

Koen med de
melankolske øjne er hele
Danmarks husdyr
Koen med de store melankolsté øjne er Danmarks vigtigste husdyr. Af de
200.000 landbrug, der findes i landet, driver de 180.000 kvægavl. Der ejes ialt
l‘l-2 million malkekvæg af forskellige racer, men mest røde malkekøer, jersey-
køer og sortbrogede, der tilsammen giver 5 milliarder kg mælk om året. Mælken
leveres til 1275 andels- og 200 privat-ejede mejerier, desuden til nogle store
andelsosterier og en snes fabrikker, der fremstiller mælkekonserves.
De danske mejeriprodukter ekspor-
teres til omkring 100 markeder verden
over, og de indbringer henved 1 milli-
ard kroner årligt. På hjemmemarke-
det, der efter Storbritannien er meje-
ribrugets største aftager, afsættes
mælk, smør, mange slags ost og en
række specialiteter for ca. 750 mili.
kr. Hertil kommer, at der i husdyr-
holdet opfodres sød- og skummetmælk
til en samlet værdi af 450 mili. kr. Den
skummetmælk, som producenterne
får tilbage fra mejerierne, spiller med
andre ord en afgørende rolle for pro-
duktionen af bacongrise, som jo også
er en af Danmarks største indtægts-
kilder.
Koens kød — men især kalvekødet
— er også en betydelig post indenfor
dansk eksport.
Man forstår, at vore danske lands-
mænd pusler om dette deres husdyr
med al mulig omhyggelighed. Det ser
man bl. a. ved, hvor stor vægt, man
lægger på staldhygiejne.
De danske Mejeriers Fællesorganisa-
tion og staten opretholder til stadig-
hed en stor kreds af sagkyndige, der
arbejder energisk for at udrydde de
smitsomme kvægsygdomme. Intet un-
der, at Danmark indtager en førende
stilling på dette område. Danskerne
udryddede således i 1952 den frygtede
kvægtUberkulose som de første i ver-
den, og det kendte „lurmærke“ garan-
terer herefter, at de danske mejeri-
produkter er fremstillet af mælk fra
tuberkulosefrie køer.
— Den smitsomme kalvekastning er
ligeledes udryddet i Danmark, og man
er godt på vej med nedkæmpelsen af
yverbetændelse — mastetis kaldes den
— der også er smitsom.
VvdloriånguaK Kristiansen.
Det bløde smør væltes ud af stålkærnen. Vognen er en trillebør af rust-
frit stål. Pakkemaskinerne kan pakke smørret, men det endnu er blødt.
Derved sikres dets fine konsistens og modstandsdygtighed mod bakte-
rieangreb. — Smørforbruget i Danmark er iøvrigt 15 kg pr. person, men
i New Zeeland, som er Danmarks største konkurrent på smørmarkedet,
er forbruget oppe på 20 kg.
puniliaK ivssorsimdnginartoK trillebørinut sisangmit mdngertornisångit-
sumit sanånut kuinenarpoK. puneK sule ivssortinago maskinat atordlu-
git portuneKartarpoK taimailivdlunilo pitsaussutsine baktérianutdlo
pigssåungissutsine katagtugssaujungnaertardlugit. danskip ukiumut av-
guauatigigsitdlugo 15 kg punertugarissarpå, New Zeelandimile Danmar-
kip puniliornerme unangmigdlertiginerussåne 20 kg inungmit atautsi-
mit ukiumut atorneKartarpoK.
Danmarks første andelsmejeri, „Hjedding“ i Varde, nu indrettet
til museum. — Andelsmejerierne i landet begyndte at dukke op
for ca. 75 år siden, andelstanken har i dag vundet indpas i
mange lande verden over.
Varderne imuliorfik pigenatigigssan „Hjedding“ Danmarkime
sujugdlerpåK, måna katerssugausiviussoK. — imuliorfit taimåi-
tut ukiut 75-it sujornagut Danmarkime sarKumeralerput nunar-
pagssuarnilo uvdlume issuarnenalerdlutik.
----------------------------------.--------------------------------I
Sådan ser et moderne dansk andelsmejeri ud udefra. Ovenstående står
i Mundelstrup ved Aarhus. Bygningen til højre er det gamle, som stadig
gør sin nytte.
Mundelstrupime Aarhusip ernåne imuliorfik, talerpigdlen pisoicauvoK
sulile atordlune.
nerssussuaK -
Danmarkime nunalerinerup Kiterissa
nerssussuaK — imalunit ugsik —
Danmarkime umassutit pingårnerssa-
råt. nunauteKarfingnit 200,000-iussunit
180,000-it nerssussuauteKarfiuput ka-
titdlutik 1.500,000-inik nerssussuarnik
åssiglngitsunik pigissaicartut. nerssu-
ssuit imuat ukiumut pigssarsiarineKar-
tartoK 5 milliarder kg-voK imulior-
fingnutdlo pigingneKatigingnikut pigi-
neKartunut 1275-iussunut nangminer-
ssortumigdlo ingerdlåneKartunut 200-
ssunut tunineKartardlune. imugssua-
liorfigssuit fabrikitdlo imungmik Kiv-
dlertussarmiumik niorKusiorfit åma
naussorigsaissunit imuerfigineKartar-
put.
nerssussup imuanit niorKUsiat — pu-
(Kup. tugdlerme nangisaoK)
Gode staldforhold er af storre betydning for levedygtig husdyrbrug.
De danske landmænd sætter stor pris på velventilerede, opvarmede
stalde, som renses hyppigt. I mange af staldene findes under greb-
ningen en kanal, der automatisk fører gødningen ud på møddingen! —•
nerssutausivit silåinarigsuput kiagsagaugajugdlutigdlo sapingisamig-
dlo evKiluitsutiniagauvdlutik. ilarpagssue nerssutit erKuisa atåne
kugfiliaKarput, umassutitdlo anait tåssuna isumamingnik silame ag-
takunut aniassuput, naggorigsautingorumårdlutik..
10