Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 32

TunuliarneK
(Kup. 28-mit nangitaK)
sulivfigssuaKarliat Reykjalund igdlor-
pagssuaKarfiup avatåmtoK takomar-
niarparput. atortugssanik éssigingit-
sunik pingussanigdlo sanaortorfiuvoK.
maskinat sulinerme atortut såkugine-
KaKaut. Islandime atuarfit peKutig-
ssait tamardluinarmik tåssane ama
sanaortugåuput.
puilassorssuit takomamiarumaniar-
dlugit ajomartuvigsimavugut. kisiåne
narssarssuaK Thingvalla itsarssuardle
islandimiut inatsissartoKalerKåramik
atautsimitarfigisimassåt takuniarpar-
put. narssarssuaK tåuna KangarssuaK
nunap sajungneratigut åpamikusima-
vok, taimailisimanerame tamarme
kaujatdlagdlune nunap Kuvdlungnera-
tigut takuneK ajornéngilaK. islandi-
miut inatsissartoKalencårsimåput uk.
930, tauvalo 1930-me Island ukiut 1000-
ngordlugit nagdliutorsiormat amerika-
miut tunissutigisimavåt Leif den Lyk-
åmit pivdlugit
(kup 13-imit nangitaK)
såjugune merKuliugunilunit, nauk er-
rortaK nunap Kåne atordlugo pitsau-
galuaKissoK amersungningnera péru-
tarame, pérutingajagtaramilunit, tåssa
merKerfé errortarnermikut kiliortar-
nermikutdlo angmåutaramik. ameK a-
ngatdlatigssaK Kausiaitsusagune, pi-
ngårtumik imarsiutigssaK, sikukutdlu-
nit angatdlatigssaK errortariaKångilaK,
taimailiomikut åmip masajåissusia a-
serorneKartarmat. piniartuvme imar-
siutine KausiaitsorKuvdlugit orssor-
tarpai, ilaisalo augtertardlugit. taimai-
liornikut ameK ningutsisameKartar-
poK Kausiaitsungordlune sivisumigdlo
pigineKarsinångordlune. susa amer-
sungnia pingikaluarune, tåssa pissu-
sigsså. tamåko åssigait pit avdlat, s. i.:
orssutisungne tipigingikaluardlune Ki-
ssuk agdlunaussardlo ningutsisartar-
pai, tivkalo sungiuneKartarpoK. taima-
tut åmit sumut atornigssåt nåpertor-
dlugo amerigsautitdlo åssigisinaugu-
nångitdlåt.
piniartut nuliait nipanginarase amat
suliagssåinut OKauseKartarniaritse.
taimailiomikut arnaKatise taperser-
sortariaKarpase.
måna atissat inuiait avdlat pé sar-
Kumeriartortorujugssuput, amerdle
nagdlersinaunago OKissusiagut, oku-
ssusiagut, masajåissusiagut (pissu-
sigssamisut suliausimagune). sujuler-
ssuavta nunarssup issingnerssåne nu-
ngunatik inusimanerénut åmip pingå-
ruteKåssusia pissutauvoK. nunavtalo
silåinane sule pigå. taimåitumik i-
nuiangnut avdlanut nagdlersukiartor-
niaruvta (pigssaKartune) nunavta pia
pingårtituartariaKarpoK nalerKutu-
migdlo suliaralugo sumut atornigsså
nåpertordlugo.
IlimanaK, L. Hansen.
sånglssuseK...
inuiangnit avdlanit
atdlingorusungneK!
(ktip. 28-mit nangitaK)
gussåt atornerdlugdlugulo. tåssa uva-
nga akissutigssara. agssuardlersoK må-
ne taima akingilara, nunagalo inuia-
Katikalo igdlersordlugit (imaKa igdler-
sorniåinavigdlugit sagdlussariaKartar-
dlunga). ilivsile tusåmassaussuse ima
OKarfigiumavavse: kalåtdlit-uko iner-
simångitsussårnerat!
kivfåungissuseKardlutit inusinåungi-
kuvit imigagssaK kigdlilersorneKar-
Kingniardle! såkule atauseK kalåtdlit
misilingilåt: ingminut issornartorsior-
dlutit inågit!
pakatsivunga kivfåungissutsimit Ki-
måniaravse, kivfåungissuserdlo aki-
ssugssåussusertalik tigusavdlugo nu-
kigssaKångitsutut ilioravse. — kigsåu-
pavsile inuiagtut avdlatut pisinauner-
mik takutitsisavdluse suleKatigingnig-
ssavsinik, agssortuterussåginarase a-
visitigut avdlatigutdlo. nalungivigpara
kalåtdlit sapingitsut — uvdlumile at-
dliujumagatdlarpuse — tupingnaKaoK!
Jørgen Pjettursson.
kelige erKåissutigssatut suliaralugo
Kavdlunåtsiait umiarssuåta siua åssi-
leriardlugo Kåvanut nikuititdlugo.
tåuna Reyk.javikime igdloKarfingmi-
poK kussanaKalune.
Reykjavingminivtine Kavdlunårtau-
ssunit alikusersomeKardlutalo inuv-
dluatårtineKaKgugut. ukiåutuleKing-
matigutdlo Tunume angalanigssavta
nåmagsinasuarnigsså pigaluaKalugo
taimailivdluta avdlatut ajornartumik
uvdlut puiunaitsut tamåne erKumi-
nginarme atorsimavavut. tingmissar-
tumigdle angatdlateKardlune silap nå-
lagåussusia misigeKårput.
septemberip 19-iåne åsit sila erssi-
ngiussagtorssuvdlune anordliussagtui-
narssuaK misiligkaluåinarnialerparput
ajornarpat utinartugssåusavdluta. na-
lunaeKutaK Kulailuat tingivugut ki-
mutdlo autdlardluta. åsit pujorssuit
Karssutdlugit ingerdlavugut ikerisi-
gortardlugitdlo. pujortat Kutdlit atau-
tilerdlugitdlo erninaK sialungmut pu-
lassarpugut, anigordlugitdlo seKina-
rigsumut pissardluta. ativtine imaK
KaugdluarpaloKissoK silapilugunaKi-
ssordlo ilånikut akisugutitsiartarpoK.
kimut igdluangårunardlutalo pujoK
uvsigkavigssuaK Kaugdlorik Kulanger-
parput, sordlume tåssa nunasisångit-
sugut. taimaitdlunime KåKat ingigssue
issigissaleriånguardlugit ativtine sine-
riak akisuguteratarpoK, erninardlo
Angmagssagdlip kangerdlua pårKusu-
ngariardlugo nerngatdlauteriaravta
taimågdlåt åpariartuåravta ilungmu-
kajåK. nalunaeKutaK atausingortoK i-
månut mipugut tåssalo Angmagssa-
lingmut tikitdluta. pujortulérKamik
aeriarmatigut tunungmukarpugut i-
nugpagssuarnit niuvfiorneKardluta a-
ngatdlatigssavta „H. J. Rink“ip uvdlut
Kulit utarKerérsimaleråtigut.
(normume tugdl. nangisaoK)
Folkeafstemning
Det er vist sådan, at forskellige
kommunalbestyrelser rundt om på ky-
sten kommer til at bestemme, om der
fortsat skal være maltudsalg eller ej.
Efter min mening bør der være folke-
afstemning, for at man derved kan se,
hvor mange der ønsker standsning af
dårlig brygget øl.
Arbejdet kan ikke være let. Derfor
ville det være bedst, om man hen-
vender sig til vælgerne. Derved kan
ideen realiseres. I vore dage tænker
man ikke mere på, om imiaK er sund-
hedsfarligt eller ej. Man betragter det
heller ikke mere som noget, man skal
drikke til maden. Det er blevet et bil-
ligt middel til at drikke sig fuld. Når
maltudsalget bliver standset, ville det
vise sig, at det bliver meget dyrt at
drikke sig fuld. Derved ville folk øde-
lægge sig selv og deres familier. I vore
dage foregår der store nybyggerier. —
Derfor er det trist, at man har fri-
givet spiritus for tidligt. Spiritus øde-
lægger erhvervene, ja, selv arbejdsind-
satsen på de forskellige arbejdspladser
er blevet påvirket af den. De frie er-
hververe er ligeglade med deres
fangstredskaber, og motorbådene
mangler som regel de nødvendigste
ting. Arbejderne yder for lidt, selv
om det er blevet meget dyrere at have
lejet arbejdskraft. Det hele skyldes
spiritus.
Fisker Anthon Petersen,
Frederikshåb.
B & W stationære 4-takts dieselmotorer,
med eller uden turbo-ladning, er en drifts-
sikker og økonomisk kraftkilde til alle for-
mål og under alle forhold — fra tropernes
hede til Grønlands ismarker.
B & W dieselmotoré 4-taktsigdlit turbolad-
ningigdlit taimåitoKångitsutdlunlt inger-
dlanerat isumangnaitsoK tamanut tamati-
gutdlo atorsinaussut-----kiagtut kiagssuå-
nit kalåtdlit nunåta sermerssuanut.
BURMEISTER &WAIN
KØBENHAVN
DANMARK