Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 13

Nungme iliniarfigssuarme iliniartut kalåtdlit
Danmarkimitut oKauserissartagåinut tungatit-
dlugit OKauseriumassait
kalåleKativta Danmarkimitut isumåt
påsivdluarparput nunavtine atorlit
kalåtdlinut suniuteKardluartut kalåt-
dlinik inugtalersorneKarnigssåt pi-
ngårtingmåssuk. uvdlutinile pissutsit
erKarsautigalugit taimatut åritigssui-
lerérnigssaK sule piårpatdlårtutut o-
KautigissariaKarpoK, måko pissutiga-
lugit: 1. kalåtdlit månamut angusima-
ssait atorfingnik angnertunik tigusi-
slnaunermut sule angniklpatdlårput.
misiligtagaKameK pissutsinigdlo ma-
lingnauvdluarslnauneK inuiait avdlat
OKausé iluanutigalugit anguneKarsi-
naussoK sule kalåliussugut angusima-
nglnavtigo. 2. nunavtine isumangnait-
sumik ingerdlanigssaK pingårtitdlugo
inuit inuiangnik avdlanik ilisimassa-
Kardluartut Kångiatåginarnigssåt i-
ngassagpatdlåKaoK. nunavtine atorfit
angnertut inugtalerneKartarnerine ka-
låtdlit piginåussutsimik nåmagtumik
pigissaKångitsut kalåliunere pissutigi-
nardlugit inugtaliuneKartalisagaluar-
pata tamatuma ingerdlautsime kingu-
ariartitsisinaunera ånilångatigissaria-
Karmat.
sujuliane erKartorneKartut tungavi-
galugit påsitikumassarput unauvoK:
A/G-p redaktøria Felbo Kasusuissutsi-
migut, eKérsimåssutsimigut, nutårsi-
agssaKardluartitsivdlunermigut av-
dlarpagssuartigutdlo kalåtdlinut må-
nitunut silarssuarmioKativtinik ilisa-
ringningnerulersitsilersimassoK kalåt-
dlimik tåussumatut piginåussuseKarti-
gingitsumik kalåtdlisut OKalugsinau-
nera pinavigdlugo taorserneKarnigsså
akerdlerårput.
OKauserineKarsimassut ilagåt lands-
rådip A/G tigussariaKaraluarå. taima-
tut OKauseKarsimaneK tusardlugo a-
perKut sujugdleK sarKumersoic unau-
vok: nunavtine landsrådimit tigune-
KartariaKartorpagssuit A/G sagdlersa-
risaneråt, ingerdlataK aningaussat i-
kigtungitsut atordlugit ingerdlåneitar-
toK, tamåna landskassip ukiumut i-
sertitarpagssuaKarneK ajortup ani-
ngaussanik ajornartorsiortitauleme-
ranik kinguneKarsinauvoK.
atarKinartup landshøvdingip lands-
rådime Kinigåungikaluardlune suju-
ligtaissunera månamut iluarinartumik
ingerdlåneKartuartoK sule ingerdlåne-
Karnigsså kigsautiginarpoK sulime pi-
ukusinaussavtinik takordlugagssaKar-
nginavtalunit.
nalivtine ineriartorneK taima suka-
tigissumik ingerdlatitdlugo uvagutdlo
kalåtdlit ineriartomermut tamatumu-
nga malingnaunigssavta isumangnait-
sumik ingerdlåneKarnigsså taperser-
susaguvtigo Kavdlunåtdlo suleKati-
gingnerdlo tamåna eKungåssuteKalisa-
galuarpat inungnik påsisimassaicar-
dluartunik pissutsinigdlo ilisimamang-
nigdluartunik årKingniarneKartåsagu-
ne tamanit pitsaunerpåusaoK.
uparuarniagarputdle unauvoK, kalå-
leKativta Danmarkimitut ilåtigut uki-
ut ardlagdlit nunavtinut tungmarsi-
mångitsut månåkut pissusiussut ukiut
kingugdlerpåt ingerdlanerine angner-
toKissunik avdlångortitausimassut
pivdlugit ilisimassaKarpaloKalutik u-
paruainiartamerat. Kulamångitdlui-
narpoK Danmarkime avisit kalåtdlit
Danmarkimitut oKauserissartagait nå-
laortorujugssugåt, avisitdlo tamåko
sarKumerarnerine Kavdlunårpagssuit
nunavtine pissutsinik ilisimassaKå-
ngitsut ilåtigut erKungitsunik tusa-
gagssaKartitalisavait, tamånauvordlo
nalivtine mianerssutigissagssat ang-
nerpåt ilåt. Kavdlunåme Danmarkimi-
tut ilåtigut kalåtdlinut issigingningne-
rat taima eKungarértigissoK erKungit-
sunik navsuiåussissarnertigut sule
angnerussumik eKutiniarneKartaria-
KångilaK.
agdlautigissan iliniartunit 69-init at-
siorneKarsimavoK.
åmit pivdlugit
ukiut inuvfigissavut encarsautigi-
lerdlugit, nauk ukiut 50 sivningårna-
git, avdlångomerup angissusia mising-
naKaoK. inungnut imaiginarumångit-
sunut isumaliutigssat suliagssatdlo so-
Kutiginartut iluaKutigssavut ineriartu-
tigssavutdlo sarKumeriartuinarput. a-
tuagagssiatigut radiokutdlo autdlakå-
titatigut, angutinut arnanutdlo tunga-
ssut ilait alutornardluinåraut. mau-
nale KuleKutame taineKartut OKause-
Karfigilårdlåka.
sujorna MitéraK (Methe Dalager) å-
mit pivdlugit agdlagaKarpoK pingår-
tumik arnane soKutiginaKissumik. tai-
matut ukiarme Dorthe Lennert efter-
skolerne åmerisitsissarneK pivdlugo a-
perssorneKarsimanera oktoberip 14-a-
ne tusarnårparput. ila, arnane nuåne-
runaK! arnat tåuko tamarmik atorfi-
lingnut nuliéuput. OKariausisigutdle
ersserpoK åmip kalåtdlinut KanoK pi-
ngåruteKåssusia påsisimagåt.
uggornartuvordle piniartut arnartåi-
nik sule nivdlersoKångingmat, sordlo
måko pivdlugit: åmip piniartune anga-
lanerme atornigsså, imarsiutigssatdlo
KanoK suliarissariaKarnerat, sordlo
piniartut arnartåine oKausigssaKama-
raluartoK.
nalungilarput ameK errortarsima-
ssok masagsiutigssåungitsoK ånoråmi-
nertut masajatigingajalersarame eri-
(Kup, king. nangisaoK)
oKautsit pissutsi-
nut nalerKiitut
nåmagigtaitdliutigissavut erninaK
sarKumiutaraluardlugit Kavsitigut ku-
j amasutigissavut nipangiutinartarpa-
vut. miserratigisinåungilara nangmi-
neK tamåna ilerKupilugissarsimav-
dlugo.
matumunale kigsautigåra nuånåru-
tigisimassara Kujåssutigisavdlugo, tå-
ssa radioavisimik åndgssuissut uvdlu-
ne måkunane artomartuiingne tusa-
gagssiuinerat. isumaKarpunga radio-
avise pissutsinut pisimassunutdlo na-
lerKUtdluartunik oKauseKartarsima -
ssok (pingårtumik årxigssuissup „Rit-
zaus Bureau“mut OKauserissaisigut).
avisiliortunut ussernartusimåsaoK a-
sulinaK isumanik aulaterivatdlasav-
dlune, kisiåne tusagagssiuineK pissut-
sinut nalerKutumik ingassåussingit-
sumik ingerdlåneKarsimavoK, radio-
avisimilo OKauserineKartut tunuåne
oKalugtut misigeKatigingningnerat a-
tarKingningneratdlo malungnarsima-
VOK.
radioavisimik årKigssuissut pinar-
nagit radiokut autdlakåtitagssanik år-
Kigssuissut tamaisa Kutsavigåka, uv-
dlune måkunane autdlakåtitat kussa-
nardlutik nalerKutdluartusimangmata.
H. Balle.
Ikke heldigt, hvis man lader
misforståelserne brede siglj
I anledning af de kritiske udtalel-
ser fra „Kalåtdlit“ i København
vedrørende en række forhold i
Grønland har vi fra elever på se-
minariet og realskolen i Godthåb
modtaget følgende:
Vi forstår godt „Kalåtd!it“s bevæg-
grunde med hensyn til spørgsmålet om
grønlænderes overtagelse af ledende
stillinger i Grønland. Man må imidler-
tid være opmærksom på, at der i visse
tilfælde endnu er tale om, at grøn-
lændernes kvalifikationer er for små,
at de har for beskedne erfaringer, og
at de har svært ved at vise Gi’ønlands
ansigt udadtil, bl. a. p. g. a. manglen-
de sprogkundskaber. Vi synes forre-
sten, at det er for meget af det gode
at træde folk over tæerne, folk, der
har kendskab til forholdene ude om-
kring. Den slags fremmer ikke udvik-
lingen heroppe. I hvert fald er det
givet, at man hemmer udviklingen,
hvis man besætter ledende stillinger
heroppe med grønlændere, bare fordi
de er grønlændere, og bare fordi de
kan det grønlandske sprog.
A/Gs redaktør Jørgen Felbo har ved
sit initiativ og sin energi og sin
fortræffelige varetagelse af nyheds-
tjenesten bidraget til at åbne grøn-
lændernes øjne for den store verden
og dens problemer, og vi er imod, at
man erstatter ham med en grønlænder,
der ikke har de samme kvalifikatio-
ner.
Vedr. forslaget om, at landsrådet
overtager A/G, vil vi sige, at vi tror,
det er et spørgsmål, om A/G skal være
det første, rådet overtager. Vi må tæn-
ke på de økonomiske spørgsmål. —
Landskassen, der ikke har for store
midler at rutte med, må ikke påføres
unødige vanskeligheder.
Tanken om at fjerne landshøvdingen
fra landsrådets formandspost synes vi
ikke, at man i den vildeste fantasi skal
drømme om. Man kan i dag ikke finde
en værdig afløser.
Forståelsen for nødvendigheden af
dansk-grønlandsk samarbejde i den
(Fortsættes side 27).
Rette ord i
rette øjeblik
Som vist de fleste andre, er jeg me-
re tilbøjelig til komme frem med,
hvad jeg har på hjerte, når der er no-
get, jeg er utilfreds med, end når der
er noget, der har glædet mig. Men jeg
begynder at se, at det er en slem uva-
ne, at vi er så hurtige til at ryge løs
på skrivemaskinen, når der er noget,
vi er gale i hovedet over, og så lang-
somme til det, når der er noget, vi føler
trang til det, når der er noget, vi gang
vil jeg i hvert fald ikke holde mine
tanker om radioens nyhedstjeneste i
den sidste tid for mig selv: Jeg føler
trang til at sige tak til radioavisens
redaktion både for, hvad der blev sagt
(jeg tænker især på udtalelserne til
Ritzaus Bureau, jeg synes, det var de
rigtige ord i det rigtige øjeblik) og
for hvad der ikke blev sagt (der kun-
ne have været drevet sensationsjour-
nalistik, men vi fik en på een gang
saglig og menneskeligt forstående ny-
hedstjeneste).
Min taknemlighed gælder iøvrigt
ikke alene radioavisen, men også ra-
diofoniens udsendelse som helhed; og-
så med hensyn til de forskellige ud-
sendelser synes jeg, at man i ualmin-
delig høj grad har fundet frem til det
rigtige i vor situation.
H. Balle.
yMARGARINT,
Danmarkime
måkarma
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
13