Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 14

Læserbreve
OG
X
KLIP
Godt blad
— Jeg synes, at A/G er et godt blad,
særlig julfenummeret, hvor der bl. a.
findes en konkurrence for digtere. —
Sådanne arrangementer bør være me-
re almindelige. Kryds og tværs-opga-
ver er et savn for børn og ældre. Jeg
savner vejledninger for fingernemme
med tegninger. Man må ikke alene be-
skæftige sig så meget med misbruget
af spiritus; men A/G bør i højere grad
sørge for, at vi får læsestof, der har
mere tilknytning til samarbejdet mel-
lem hjernen og hænderne, og artikler-
ne skal være sjove og interessante
samt nyttige og lette.
Kateket Jørgen Poulsen,
TasiussaK, Nanortalik.
Skaber glæde
— Når A/G kommer til byen, skaber
den glæde, for vi føler, at vi er sam-
men med andre nationer og vore
landsmænd langs kysten. Indholdet er
godt for vore øren, og vi lærer me-
get af nogle af artiklerne. Man savner
„Den frie erhverver", der er bortfal-
det, og jeg ville gerne spørge, om den
for eftertiden ikke kan komme igen.
Fisker Peter Abeisen,
Nanortalik.
Diskussion
— Da jeg aldrig har tænkt grundigt
over, hvordan A/G bør laves, har jeg
ingen kritik eller forslag at komme
med. I øvrigt synes jeg, at indholdet
er tilfredsstillende og grundigt både
hvad nyhederne og de forskellige
synspunkter angår. Dog synes jeg, at
A/G bør være mere diskussionsblad.
Man bør kunne komme med indlæg
til de forskellige emner, der fremkom-
mer i bladet ved enten at tilslutte sig
eller modsætte sig dem. Det ville nok
kunne hjælpe, hvis der fremkommer
lidt diskussion. Når der fremkommer
diskussion i andre blade, bliver inter-
essen for vedkommende blad større.
Derved bliver de diskuterede emner
mere interessante.
Pastor Andreas Høegh,
Nanortalik.
Læserindlæg
— Jeg synes godt om læsernes ind-
læg; men der bør være flere efter min
mening. Der bør helst skaffes mere
plads til indlæggene, da flere af dem
er forkortede. De vigtigste love og
vedtægter f. eks. fredningsbestemmel-
ser og bestemmelser for passagerfart
bør være med, da man ved alt for lidt
om dem. Jeg ville ønske, at der kom-
mer flere indlæg om det frie erhverv
eller fangstfortællinger og artikler om
fåreavl med forklaringer.
Josva Simonsen,
Frederiksdal.
Musikken
Hvorfor er der ikke musikundervis-
ning i større omfang i den nye radio?
Der er mange, som er interesseret i
musik, men som ikke har mulighed for
at få uddybet interesserne. Derfor vil
undervisning om musikkens grundbe-
greber være velkomne.
Springet fra underholdningsmusik
til klassisk er for stort. Det kan godt
være, man tror, vi grønlændere alle-
rede er på højde med europæerne i
den henseende. Hvis man tror det, så
burde de, der har med musikunsendel-
ser at gøre, udnævnes til de højeste po-
ster i landet, og så vil grønlænderne
sikkert inden længe opnå ligestillingen
med andre civiliserede nationer.
Tuma.
Engelske spørgsmål efter „Hedtoft”-
ulykken
I en ledende artikel skriver det en-
gelske blad „Daily Telegraph“ bl. a.:
— „Hans Hedtoft“s forlis fremkal-
der en hærskare af pinefhlde spørgs-
mål. Er det klogt eller virkelig nød-
vendigt at sejle gennem så forræde-
riske farvande på en årstid, da man
ved, at isbjerge ligger på lur?
Hvor stor værdi har radar som ad-
varsel mod isbjerge, specielt i storm-
vejr, hvor høje bølger kan forstyrre
det elektriske synsfelt i lige så høj
grad som det menneskelige øjes syns-
felt?
Er de højt opreklamerede sikker-
hedsforanstaltninger som vandtætte
skotter og forstærkede spanter mere
nyttige som handelsargumenter for
værfterne end til beskyttelse af ski-
bene?
Er den internationale ispatruljes tje-
neste så effektiv, som den burde være?
„De ansvarlige må have
dårlig samvittighed"
Tabet af en meget god ven ved
„Hans Hedtoft“s forlis har rystet mig
dybt, og uvilkårligt tænker man til-
bage på, at m/s Umanak" for et par år
siden også var i fare for at forlise på
grund af overisning og på den efter-
følgende diskussion rejst af Augo Lyn-
ge, hvor flere kaptajner udtalte sig
om farligheden ved vinterrejserne til
Grønland i modsætning til de kloge
hoveder i KGH’s kontorstole, der gik
ind for fortsat vintersejlads.
— Ligesom Titanic-ulykken ikke gav
anledning til indstilling af Atlantfar-
ten, men til forbedring af sikkerheds-
tjenesten, vil også den katastrofe, der
har ramt „Hans Hedtoft" heller ikke
bevirke, at vintersejladsen på Grøn-
land atter opgives. Før dette skib blev
bygget, førtes hidsig diskussion om,
hvorvidt det egentlig var en statsop-
gave at konkurrere med privatskibs-
farten på Grønland, og som udløber
»Vestkysten«
om vintersejlads
— Det var ventet, der før eller sene-
re måtte ske en katastrofe i dette om-
råde. Den kongelige grønlandske Han-
del begyndte denne vintersejlads for
syv-otte år siden, og den er vokset i
omfang fra år til år. Det har ikke
skortet på advarsler, mange advars-
ler endda, men sejladsen er stædigt
blevet fortsat.
Advarslerne er hovedsagelig kom-
met fra erfarne søfolk og har været
baseret på den kendsgerning, at far-
vandet ved Grønland og ikke mindst
området ved Kap Farvel er et af de
farligste på denne årstid.
Senere hedder det: — Efter en rejse
for to år siden, hvor Umanak var ved
at forlise, blev spørgsmålet om vinter-
sejladsernes forsvarlighed og deres
nødvendighed påny rejst. Umanak’s
kaptajn, C. Møller, erklærede ved
hjemkomsten, at det var uforsvarligt
at sende kvinder og børn over Nord-
atlanten til Grønland i januar, februar
og marts. Hvis skibene absolut skulle
sejle, burde de gå afsted uden passa-
gerer. — Spørsmålet om sejladsernes
nødvendighed er aldrig blevet klart
underbygget fra officiel ansvarlig
side, måske fordi denne diskussion
kom ubelejligt for planerne om byg-
ningen af „Hans Hedtoft".
Derimod blev det tilbagevist, at det
skulle være uforsvarligt at sejle til
Grønland om vinteren. KGH’s direk-
Nu er ulykken sket, og nu siger
KGH, at ulykken lige så godt kunne
være forekommet i marts-april, sam-
tidig med at man ved, at „Britannia"
var ved at forlise sidst i december,
„Umanak" i januar og nu sidst „Hans
Hedtoft“s forlis i samme måned, mens
jeg ikke mener at have hørt om lig-
nende tilfælde i marts-april, hvilket
synes at tyde på bedre vejrforhold se-
nere på vinteren — herunder forment-
lig mindre risiko for overisning. Jeg
synes, de ansvarlige må have en dårlig
samvittighed.
Rosenørn, Jakobshavn.
af diskussionen har man også kunnet
høre kritik af forskellige konstrutive
enkeltheder ved skibet. Intet tyder på,
at de herunder kritiserede detajler har
haft indflydelse på katastrofens op-
ståen eller forløb. Men når alle til-
gængelige oplysninger foreligger sam-
let, må de underkastes tilbundsgående
og absolut fordomsfri undersøgelse og
vurdering med det formål at uddrage
al den nyttige lærdom, der derved kan
opnås.
tør og vicedirektør erklærede, at det
var fuldt forsvarligt, og Kjærbøl un-
derstregede i folketinget sagkundska-
bens udtalelser.
»Ekstrabladet«
om vintersejlads
Vor daværende Grønlandsminister
afviste den foruroligede Augo Lynge.
Ministeren henholdt sig til sine em-
bedsmænd, til at kaptajnerne havde
frie hænder og ikke anså sejlstop mel-
lem første december og første marts
for påkrævet. Hans afvisning var og-
så i overensstemmelse med opfattel-
sen i KGH. Men den var forkert. Dette
kan fastslås i dag, uanset hvordan det
er gået med „Hans Hedtoft" og de
mange mennesker ombord. Dette kan
fastslås i dag, at der ikke blev taget
hensyn til Augo Lynges advarsel. Det
er let at være bagklog. Vi skal ikke
være det på så tragisk et grundlag.
Men en ministers ansvar skal ikke
forflygtiges. Det ville udarte sig til
uholdbar principløshed. Når en mini-
ster advares i selve folketinget og vi-
ser advarslen fra sig med de kon-
sekvenser, der foreligger i dag, er
overensstemmelsen mellem ham og
embedsmændene uden betydning. Her
må det gælde det personlige ansvar.
Havde Kjærbøl været Grønlandsmini-
ster i dag, ville han være blevet afsat.
»Aarhuus Stiftstidende«
om vintersejlads
— Utallige spørgsmål rejser sig som
dønninger, det bliver svært at gyde
olie på. Blev der reageret for lang-
somt på de første nødsignaler? Kunne
det have nyttet om det redningsfly,
som blev sparet, havde været statio-
neret, hvor det før var? Var „Hans
Hedtoft" forsvarligt bygget til så fare-
fuld sejlads?
Men uanset hvordan disse spørgs-
mål bliver besvaret, bliver der eet til-
bage, der kræver klart svar: Bør der
overhovedet være vintersejlads på
Grønland?
Det ene skibsforlis efter det andet
har advaret mod sådan sejlads. Tal-
rige menneskeliv er gået tabt under
frygtelige forhold og andre er som ved
redningen af den norske sælfanger
„Jopeter" for et par år siden bjerget
under så dramatiske vilkår, at advars-
len ikke har været mindre. Det er
svært at finde ord for den sorg, en-
hver dansker føler over katastrofen,
men et kan siges og skal siges betin-
gelsesløst: — Det må ikke kunne ske
mere!
»Børsen« om vintersejlads
14