Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 14

Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 14
Læserbreve OG X KLIP Godt blad — Jeg synes, at A/G er et godt blad, særlig julfenummeret, hvor der bl. a. findes en konkurrence for digtere. — Sådanne arrangementer bør være me- re almindelige. Kryds og tværs-opga- ver er et savn for børn og ældre. Jeg savner vejledninger for fingernemme med tegninger. Man må ikke alene be- skæftige sig så meget med misbruget af spiritus; men A/G bør i højere grad sørge for, at vi får læsestof, der har mere tilknytning til samarbejdet mel- lem hjernen og hænderne, og artikler- ne skal være sjove og interessante samt nyttige og lette. Kateket Jørgen Poulsen, TasiussaK, Nanortalik. Skaber glæde — Når A/G kommer til byen, skaber den glæde, for vi føler, at vi er sam- men med andre nationer og vore landsmænd langs kysten. Indholdet er godt for vore øren, og vi lærer me- get af nogle af artiklerne. Man savner „Den frie erhverver", der er bortfal- det, og jeg ville gerne spørge, om den for eftertiden ikke kan komme igen. Fisker Peter Abeisen, Nanortalik. Diskussion — Da jeg aldrig har tænkt grundigt over, hvordan A/G bør laves, har jeg ingen kritik eller forslag at komme med. I øvrigt synes jeg, at indholdet er tilfredsstillende og grundigt både hvad nyhederne og de forskellige synspunkter angår. Dog synes jeg, at A/G bør være mere diskussionsblad. Man bør kunne komme med indlæg til de forskellige emner, der fremkom- mer i bladet ved enten at tilslutte sig eller modsætte sig dem. Det ville nok kunne hjælpe, hvis der fremkommer lidt diskussion. Når der fremkommer diskussion i andre blade, bliver inter- essen for vedkommende blad større. Derved bliver de diskuterede emner mere interessante. Pastor Andreas Høegh, Nanortalik. Læserindlæg — Jeg synes godt om læsernes ind- læg; men der bør være flere efter min mening. Der bør helst skaffes mere plads til indlæggene, da flere af dem er forkortede. De vigtigste love og vedtægter f. eks. fredningsbestemmel- ser og bestemmelser for passagerfart bør være med, da man ved alt for lidt om dem. Jeg ville ønske, at der kom- mer flere indlæg om det frie erhverv eller fangstfortællinger og artikler om fåreavl med forklaringer. Josva Simonsen, Frederiksdal. Musikken Hvorfor er der ikke musikundervis- ning i større omfang i den nye radio? Der er mange, som er interesseret i musik, men som ikke har mulighed for at få uddybet interesserne. Derfor vil undervisning om musikkens grundbe- greber være velkomne. Springet fra underholdningsmusik til klassisk er for stort. Det kan godt være, man tror, vi grønlændere alle- rede er på højde med europæerne i den henseende. Hvis man tror det, så burde de, der har med musikunsendel- ser at gøre, udnævnes til de højeste po- ster i landet, og så vil grønlænderne sikkert inden længe opnå ligestillingen med andre civiliserede nationer. Tuma. Engelske spørgsmål efter „Hedtoft”- ulykken I en ledende artikel skriver det en- gelske blad „Daily Telegraph“ bl. a.: — „Hans Hedtoft“s forlis fremkal- der en hærskare af pinefhlde spørgs- mål. Er det klogt eller virkelig nød- vendigt at sejle gennem så forræde- riske farvande på en årstid, da man ved, at isbjerge ligger på lur? Hvor stor værdi har radar som ad- varsel mod isbjerge, specielt i storm- vejr, hvor høje bølger kan forstyrre det elektriske synsfelt i lige så høj grad som det menneskelige øjes syns- felt? Er de højt opreklamerede sikker- hedsforanstaltninger som vandtætte skotter og forstærkede spanter mere nyttige som handelsargumenter for værfterne end til beskyttelse af ski- bene? Er den internationale ispatruljes tje- neste så effektiv, som den burde være? „De ansvarlige må have dårlig samvittighed" Tabet af en meget god ven ved „Hans Hedtoft“s forlis har rystet mig dybt, og uvilkårligt tænker man til- bage på, at m/s Umanak" for et par år siden også var i fare for at forlise på grund af overisning og på den efter- følgende diskussion rejst af Augo Lyn- ge, hvor flere kaptajner udtalte sig om farligheden ved vinterrejserne til Grønland i modsætning til de kloge hoveder i KGH’s kontorstole, der gik ind for fortsat vintersejlads. — Ligesom Titanic-ulykken ikke gav anledning til indstilling af Atlantfar- ten, men til forbedring af sikkerheds- tjenesten, vil også den katastrofe, der har ramt „Hans Hedtoft" heller ikke bevirke, at vintersejladsen på Grøn- land atter opgives. Før dette skib blev bygget, førtes hidsig diskussion om, hvorvidt det egentlig var en statsop- gave at konkurrere med privatskibs- farten på Grønland, og som udløber »Vestkysten« om vintersejlads — Det var ventet, der før eller sene- re måtte ske en katastrofe i dette om- råde. Den kongelige grønlandske Han- del begyndte denne vintersejlads for syv-otte år siden, og den er vokset i omfang fra år til år. Det har ikke skortet på advarsler, mange advars- ler endda, men sejladsen er stædigt blevet fortsat. Advarslerne er hovedsagelig kom- met fra erfarne søfolk og har været baseret på den kendsgerning, at far- vandet ved Grønland og ikke mindst området ved Kap Farvel er et af de farligste på denne årstid. Senere hedder det: — Efter en rejse for to år siden, hvor Umanak var ved at forlise, blev spørgsmålet om vinter- sejladsernes forsvarlighed og deres nødvendighed påny rejst. Umanak’s kaptajn, C. Møller, erklærede ved hjemkomsten, at det var uforsvarligt at sende kvinder og børn over Nord- atlanten til Grønland i januar, februar og marts. Hvis skibene absolut skulle sejle, burde de gå afsted uden passa- gerer. — Spørsmålet om sejladsernes nødvendighed er aldrig blevet klart underbygget fra officiel ansvarlig side, måske fordi denne diskussion kom ubelejligt for planerne om byg- ningen af „Hans Hedtoft". Derimod blev det tilbagevist, at det skulle være uforsvarligt at sejle til Grønland om vinteren. KGH’s direk- Nu er ulykken sket, og nu siger KGH, at ulykken lige så godt kunne være forekommet i marts-april, sam- tidig med at man ved, at „Britannia" var ved at forlise sidst i december, „Umanak" i januar og nu sidst „Hans Hedtoft“s forlis i samme måned, mens jeg ikke mener at have hørt om lig- nende tilfælde i marts-april, hvilket synes at tyde på bedre vejrforhold se- nere på vinteren — herunder forment- lig mindre risiko for overisning. Jeg synes, de ansvarlige må have en dårlig samvittighed. Rosenørn, Jakobshavn. af diskussionen har man også kunnet høre kritik af forskellige konstrutive enkeltheder ved skibet. Intet tyder på, at de herunder kritiserede detajler har haft indflydelse på katastrofens op- ståen eller forløb. Men når alle til- gængelige oplysninger foreligger sam- let, må de underkastes tilbundsgående og absolut fordomsfri undersøgelse og vurdering med det formål at uddrage al den nyttige lærdom, der derved kan opnås. tør og vicedirektør erklærede, at det var fuldt forsvarligt, og Kjærbøl un- derstregede i folketinget sagkundska- bens udtalelser. »Ekstrabladet« om vintersejlads Vor daværende Grønlandsminister afviste den foruroligede Augo Lynge. Ministeren henholdt sig til sine em- bedsmænd, til at kaptajnerne havde frie hænder og ikke anså sejlstop mel- lem første december og første marts for påkrævet. Hans afvisning var og- så i overensstemmelse med opfattel- sen i KGH. Men den var forkert. Dette kan fastslås i dag, uanset hvordan det er gået med „Hans Hedtoft" og de mange mennesker ombord. Dette kan fastslås i dag, at der ikke blev taget hensyn til Augo Lynges advarsel. Det er let at være bagklog. Vi skal ikke være det på så tragisk et grundlag. Men en ministers ansvar skal ikke forflygtiges. Det ville udarte sig til uholdbar principløshed. Når en mini- ster advares i selve folketinget og vi- ser advarslen fra sig med de kon- sekvenser, der foreligger i dag, er overensstemmelsen mellem ham og embedsmændene uden betydning. Her må det gælde det personlige ansvar. Havde Kjærbøl været Grønlandsmini- ster i dag, ville han være blevet afsat. »Aarhuus Stiftstidende« om vintersejlads — Utallige spørgsmål rejser sig som dønninger, det bliver svært at gyde olie på. Blev der reageret for lang- somt på de første nødsignaler? Kunne det have nyttet om det redningsfly, som blev sparet, havde været statio- neret, hvor det før var? Var „Hans Hedtoft" forsvarligt bygget til så fare- fuld sejlads? Men uanset hvordan disse spørgs- mål bliver besvaret, bliver der eet til- bage, der kræver klart svar: Bør der overhovedet være vintersejlads på Grønland? Det ene skibsforlis efter det andet har advaret mod sådan sejlads. Tal- rige menneskeliv er gået tabt under frygtelige forhold og andre er som ved redningen af den norske sælfanger „Jopeter" for et par år siden bjerget under så dramatiske vilkår, at advars- len ikke har været mindre. Det er svært at finde ord for den sorg, en- hver dansker føler over katastrofen, men et kan siges og skal siges betin- gelsesløst: — Det må ikke kunne ske mere! »Børsen« om vintersejlads 14

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.