Atuagagdliutit - 17.02.1959, Blaðsíða 8

»Begrænset hvad vi
kan få ud
af 37.000 kr.« ■ £ J
Kæmpestigning i bogudlånene i Grønlands landsbibliotek — men antallet af bøger følger ikke trop S. Æ ir • ' /|1 ' M
Da landsbibliotekar H. Wester-
mann i sommeren 1956 kom til Grøn-
land, var det ikke noget særligt op-
livende syn, der mødte den forvænte
biblioteksmand. Nogle få, tilfældigt
sammenby] tede bøger, skænket af ven-
lige mennesker — det var hele biblio-
teket i Godthåb.
Noget ganske andet end de 15.000
velordnede bøger, han havde færdedes
hjemmevant iblandt i Lyngby.
— I begyndelsen så det også trøstes-
løst, for ikke at sige håbløst ud, siger
han. Men der var jo ikke andet at
gøre, end at katalogisere de bøger, der
var — og så søge lidt efter lidt at op-
arbejde et rigtigt bibliotek.
Kan stå fuldt mål med dansk
provins-bibliotek
Og det må man sige, er lykkedes for
ham. I løbet af kun godt to år er bib-
lioteket i Godthåb vokset, så det i dag
fuldt kan stå mål med et almindeligt
centralbibliotek i en dansk provinsby.
10.000 bind råder landsbiblioteket over
— og den mand, der har skrabet dem
sammen, må faktisk betegnes som lidt
af et finansgeni.
For det er så sandelig ikke, fordi
der har været ubegrænsede midler til
rådighed — således at man blot har
kunnet købe ind, hvad der manglede
eller gerne ville have. Tværtimod —
man har måttet vende og dreje hver
krone og har måttet spekulere om og
om igen, om det nu var nødvendigt,
at man købte tre bind af den eller den
bog, eller om man godt kunne klare
sig med to.
37.000 kr. årligf, men også fil
fyrpasseren
— Den årlige bevilling til landsbib-
lioteket, der jo ikke blot omfatter bib-
lioteket i Godthåb, men også de mange
cirkulerende udsteds-bogkasser, er
nemlig kun på 37.000 kroner, siger We-
stermann. Hvis De vidste, hvad der
hjemme bliver ofret på biblioteksvæs-
net — hvor man endog klager ....
— Rent umiddelbart synes man nok,
der må kunne fås nogle bøger for
37.000 kroner ....
— Ak ja, hvis vi blot kunne købe
bøger for alle pengene! Men de 37.000
kroner skal dække alle driftsomkost-
ninger ved Grønlands biblioteksvæsen.
Det vil sige, at de skal bruges til af-
lønning af den mand, der passer bib-
liotekets fyr, til indbinding, transport
osv. Mange tusinde kroner er der ikke
tilbage til det vigtigste — bøger.
Danskundervisningen — effer skolen
Jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor
der ikke ofres mere på os, når der
samtidig tales så meget om betydnin-
gen af, at grønlændere lærer dansk.
Når en grønlænder går ud af skolen,
gælder det jo om, at han holder det
dansk, han har lært, vedlige — og det
kan bl. a. gøres ved, at man får ham
til at læse bøger.
Men hvor mange unge tror De egent-
lig af sig selv vil købe danske bøger?
Derimod er der håb, hvis han kan
låne nogle på biblioteket?
Udlånsstigning på over 50 pct
— Hvordan er interessen for at låne
på biblioteket?
— Jeg kan sige det kort ved et par
tal. I 1957 havde vi 7700 udlån, i 1958
godt 12000!
Og jeg regner med en kraftig stig-
ning også i år!
I den anledning har jeg da også søgt
om, at biblioteksbevillingen til Grøn-
land for fremtiden må blive sat op,
bare til halvdelen af det beløb, jeg
egentlig helst så, der blev ofret på
biblioteksvæsnet heroppe, dvs fra kr.
37.000 til 50.000.
Den stigning på 13.000 fylder så lidt
på det samlede Grønlandsbudget —
men vil betyde så uendelig meget for
os
— ps.
De snakker og snakker
— Når man tænker på, hvor dårligt
eftersøgningsmateriel vi har heroppe i
Grønland, kan vi dog med tilfredshed
sige, at selv om vejr og is har lagt
hindringer i vejen for eftersøgnings-
arbejdet ved Kap Farvel, har dette
takket være den gode indsats fra ca-
nadisk, amerikansk og tysk side været
meget omfattende. Uden disse tre na-
tioners deltagelse ville eftersøgningen
have været meget ringere, skriver
Godhavn-avisen „Kakaliaic“ i sit sid-
ste nummer bl. a. i sin omtale af
„Hans Hedtoft"-katastrofen. — Bladet
fortsætter:
»Vent med at presse Grønland
ind i en forvirret civilisation«
A/G har modtaget følgende fra telegrafbest. Leo Christiansen, Godhavn
— Det er sikkert rigtigt, hvad direk-
tør H. C. Christiansen udtaler, at
„Hans Hedtoft"-ulykken lige så godt
kunne være sket i marts, men en ka-
tastrofe, som den, der har ramt det
nye Grønlands-skib med dets ulykke-
lige ombordværende, må også ses på
baggrund af det forcerede jag, der
synes at være pålagt skibene i disse
år. Det er og vil være uforsvarligt at
besejle den zone, hvori isfjeldene be-
finder sig, med 12 til 15 knob i usigt-
bart og mørkt vejr. Radar giver ikke
den orientering og sikkerhed i snetyk-
ning i høj sø, der må kræves for et
passagerskib, og chancesejlads må væ-
re en foreteelse, der ikke forekommer,
hvor man påtager sig ansvaret for
mange menneskeliv.
Var det ikke bedre, om Grønland
hellere senere end før presses ind i
række og geled af en forvirret civili-
sation, der efterhånden mere synes at
lade sig lede af den tekniske robot,
pengegriskhed og forfængelige ambi-
tioner, end hensyntagen til det men-
neskelige moment, især hvor det er
andres liv, der spilles om? Det må ikke
tolereres, at folk, der aldrig eller i
hvert fald kun tager på sommersej-
lads, afgører, om mænd, kvinder og
børn skal tvinges til at vælte sig gen-
nem polarnattens storme og ismasser
og hver gang med angst og lønligt håb
om heldig passage rundt Kap Farvel.
Vi må erindre, at kollissioner med
isen kan tilskrives andet end det gode
forsyn.
Passagertrafikken bør overdrages
flyene i de værste og mørkeste måne-
der. Endvidere synes diskussionen
vedrørende Augo Lynges forespørgsel
i folketinget om det farlige ved vinter-
sejlads at have fået en ironisk under-
stregning.
— Vi, som bor i Grønland, ved bed-
re end andre, hvor farligt og risika-
belt, det er at sejle i grønlandske far-
vande om vinteren. Og ikke mindre,
hvor uforsvarligt det er at sejle med
passagerer på denne årstid. Folke-
tingsmand Augo Lynge har i sin tid
fremsat forslag i folketinget om at
stoppe vintersejladsen i Grønland og
med god grund, men dette forslag blev
forkastet af myndighederne, idet man
i samråd med søkyndige folk mente,
at vintersejladsen i Grønland er for-
svarlig. Hvad er resultatet blevet? —
Nu, da ulykken er sket, har vi, når
vi ser bort fra tilfældige disponible
fartøjer, kun elendige usødygtige far-
tøjer til disposition. Spørgsmålet om
at få Grønlands redningsmateriel or-
ganiseret har været drøftet i lands-
rådet i snart mange år, men hvad si-
ge bevillingsmyndighederne?
De snakker og snakker, og det ser
ud til, at de ikke kan finde ud af det.
Lad os håbe, at denne frygtelige ulyk-
ke vil lære de høje myndigheder, at
det er ganske uforsvarligt at sejle ved
Grønland i vintermånederne, ikke
mindst med passagerer ombord.
Plastic flagene klarlagde
ikke drivisens bevægelser
Forsamlingshus i Nanortalik i år?
Byggekomiteen vil søge lån på ca. 80.000 kr. optaget i bank i Danmark
Efter hvad A/G erfarar, er der over-
vejende sandsynlighed for, at man går
i gang med at bygge forsamlingshus i
Nanortalik allerede i indeværende år.
Byggekomiteen har netop gjort regn-
skabet op, og det ser ikke værst ud.
Byggeriet anslås til ca. 150.000 kroner,
og heraf mener komiteen i 1960, hvor
huset helst skal stå færdigt til til-
trængt brug, at råde over godt en tre-
diedel, nemlig ca. 55.000 kr.
Får man hertil — hvad der skulle
være store chancer for — 15.000 lands-
kassekroner, mener man at kunne låne
resten, 80.000 kr., i en bank i Danmark.
Man ønsker at komme i gang med
byggeriet så hurtigt som overhovedet
muligt, da man helst vil have grun-
den støbt og huset lukket inden årets
udgang, således at man næsten vinter
kan arbejde med den indvendige mon-
tering.
Standardtype med ændringer
Man har besluttet at bygge et hus,
der kan rumme ca. 200 mennesker, og
man har valgt en standardtype ud,
som dog skal omprojekteres af GTO’s
arkitektkontor, således at det kan op-
fylde de særlige krav, byggekomiteen
stiller, nemlig bl. a. at der bliver et
særligt møderum til omkring 30 per-
soner, eventuelt udformet som en bal-
kon i lighed med den, man har i for-
samlingshuset i Godthåb. Desuden øn-
sker man en mindre scene med til-
knyttet omklædningsrum, eventuelt
lagt sådan til rette, at det også kan
bruges som forsamlingssted for spej-
dere.
I forsamlingshuset tænkes også op-
rettet en kaffebar og en kiosk.
— ps.
— man så dem nemlig aldrig siden!
— Nedslående beretning om hav-
forskeren Frede Hermanns Øst-
kyst-besøg i 1957
Videnskabsmændenes interesse for
drivisen omkring Grønland har altid
været stor. Imidlertid er det endnu
ikke lykkedes nogen at blive klar over
isens nøjagtige bevægelser, endsige
kortlægge dem. Man stillede derfor
store forventninger til havforskeren
Frede Hermann, da han i somme-
ren 1957 for Det arktiske Institut i
København rejste til Østgrønland for
at forsøge at klarlægge isflagernes
drift ved anvendelse af helt nye me-
toder.
Imidlertid blev denne ekspedition en
lige så stor skuffelse som alle tidlige-
re, fremgår det af en beretning, der
netop er udsendt af Arktisk Institut.
Til trods for helt nye hjælpemidler,
der aldrig tidligere har været taget i
anvendelse i denne forbindelse, men
som rent teoretisk synes glimrende eg-
net hertil, gav forsøget ikke spor nyt.
Snarere tværtimod!
Den nye metode til mærkning af is-
flagerne gik ud på, at der fra fly — en
catalina, der var chartret af Den kon-
gelige grønlandske Handel og Nordisk
Mineselskab i fællesskab — blev fore-
taget nedkastninger på isen af orange-
farvede „plasticflag".
„Flagene", der var 130X100 cm, var
i den ene kant forsynet med et tyndt
jernrør, og til hver isflage benyttede
man mellem 100 og 300 plasticflag.
Ialt mærkede man ved Mestersvig
og Danmarkshavn fem isflager på den-
ne måde, og det var håbet, at man på
senere flyvninger skulle kunne følge
disse mærkede flags drift.
Det gik imidlertid ikke som bereg-
net. Man har aldrig set dem siden!
I den nedslående beretning skrives
bl. a.: — Der kan være adskillige
grunde til dette negative resultat. —
Den største er sandsynligvis, at de far-
vede flag har været sværere at iagt-
tage fra luften, end man havde regnet
med. For eksempel blev en isflage,
som blev mærket med 200 plasticflag
15 sømil fra Danmarkshavn, sandsyn-
ligvis observeret på hjemvejen. Imid-
lertid kunne kun een af de fire, der
var ombord i maskinen, som gik 1000
meter i højden, se, at der var flag på
isen!
—ps.
8