Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 6

igdlunut angatdlatinutdlo akiligagssarissat
sukangnemerussumik tiguniameKartåsassut
1953-mit igdlutårsimassut agfangajaif akiligagssamingnik akilisiméngifdlaf
kalåtdlit akiligagssarsisimassut sule
amerdlavatdlårtut akiligagssamingnik
akilisimångitdlat, tåssalo igdlumut a-
kiligagssarsiat ptnarnatik åmale a-
ngatdlatinut akiligagssarsiausimassut.
Boligstøtteudvalgip akiligagssat sule
akilerneKarsimångitsut 31/12 1960-me
nautsorssorsimavai 553.000 kruniussut.
nautsorssutit tamåko maligdlugit ta-
kuneKarsinauvoK 1953-mit inuit 2.155-
it igdlumut akiligagssarsisimassut,
tåukunångalo ilait 914-it akiligagssa-
Karput akilertariaKaleréraluartunik a-
kilersimångisamingnik. akiligagssat
tamåko agdliartuinalermata boligstøt-
teudvalgip kommunalbestyrelsit ta-
maisa Kinuvigisimavai 31. december
1961 erKordlugo nautsorssorKuvdlugit
igdlumut akiligagssarsisimassut ta-
mardluinaisa takujumavdlugo kikut
akiligagssamingnik kinguåtorsimaner-
sut amalo taimatut akiligagssaKalersi-
massut igdluinik arsårneKartarnig-
ssait misigssorKuvdlugo. ilångutdlugu-
lo kommunine forsorgsudvalgiussut
KinuvigineKarsimåput påsiniantuvdlu-
go igdlunut akiligagssagdlit ilait nå-
paut avdlatutdlunit pissuteKavigdlu-
tik akilisinaujungnaeratdlarsimassut
ikiuissarnerme inatsisit maligdlugit i-
kiutitut kommunimit akiliuneKartarsi-
nåungingnersut. udvalgip ersserKigsu-
mik kommunalbestyrelsinut erssersi-
niarsimavå akiligagssat akilerneKar-
tariaKaleréraluardlutik akilerneKarsi-
mångitsut udvalgip tungånit nåmagi-
nartineKångeKissut, amalo sujunigssa-
me taimatut akiligagssagdlit igdluinit
arsårneKartalisassut tamatumunga pi-
ssutiviussumik ersserKigsumik pissu-
tigssaKarsimésångigpat.
kisalo udvalgip kommunalbestyrel-
sinut nalunaerutigå isumaliutigineKar-
toK sujunigssame igdloKarfit akilersui-
nerup tungåtigut pitsaussumik takuti-
taKångitsut igdluliorfigineKarnerata
unigtineKaratdlarnigssåt, tåssa nuna-
Karfingmiut akilisinåussusermik ang-
nerussumik takutitaKarnigssåta tu-
ngånut.
taimatutaoK angatdlatitårniardlutik
taorsigagssarsisimassut sukangnerne-
russumik akilisiniarneKartalisåput. a-
ngatdlatit tungaisigut akiligagssångor-
simassut sulile matuneKaratik 31. de-
cember 1960-me 702.000 kruningorsi-
måput. taimåitumigdlo erhvervsstøtte-
udvalgime aulajangiuneKarsimavoK a-
privatmesterit 57-it
Kalåtdlit-nunåne sanaortugkat tamarmik 1/7-at suliarissalersi-
mavdlugo
chefingeniør Gunnar P. Rosendahl
landsrådime navsuiauteKarpoK priva-
timik mesterit Kalåtdlit-nunåne sa-
naortornerme KanoK angnertutigissu-
mik penataunerånik. tåssane taine-
KarpoK Kalåtdlit-nunåne privatimik
mesterit januarip 1-åne 1961 katitdlu-
tik 57-iussut, sujorna 45-usimagaluar-
dlutik. amerdlissutait ukuinangajåu-
put „biliutigdlit", tåssa sordlo sujor-
na takuneKarérsimassoK igdlOKarfing-
ne Kavsine sanaortugagssat angniki-
nerussut sulissugssaKardlualersimang-
mata. boligstøttemik igdluliornerme
mesterit suleKatautineKariartuinarsi-
måput, månale tamatumunåkut suli-
nerat agdliartorungnaersimavdlune.
1958-ime mesterit suliarisimavait bo-
ligstøttemit igdluliat 89, 1959-ime su-
liarisimavdlugit 132, 1960-ime 179, u-
kiordle måna 173. mesterit igdluliaisa
kinguariarnerånut pissutauvoK ilaKu-
taringnut ardlalingnut nautsorssussa-
nik boligstøttemit igdluliornerup ang-
nertusinera, tamåko suliarinigssåt
mesterit sulissukinerussut ilaisa isu-
magisinaussarsimanago, chefingeniø-
STJERNEN5
ANANAS SQUASH
- m føtkeøuk
torniaraluartut sujornatigut akiligag-
ssarissamingnut akilersuitdluarsimå-
ngitsut itigartitalerumavdlugit. ud-
valge akiligagssarsisitsinigssaminut
agsut akunagtungassarpoK påsinexa-
rångat atorniartoK sujornatigut akili-
gagssarisimassaminut sordlo regningi-
nut, uverssagkanut avdlanutdlo aki-
lersuivdluartusimångitsoK. taiméitu-
migdlo akiligagssarsisineKartugssanut
ilåtigut piumassarerKårneKartarsima-
vok akiligagssap akilerKårneKarnig-
sså.
tåssale akiligagssaligpagssuit akili-
gagssatik tamatumanilo piumavfigi-
neKarnertik atortiténgilåt. nautsorssu-
tit maligdlugit akiligagssatigut ki-
nguåutorsimanerit ima amerdlatigi-
ssut takuvdlugit udvalgip pissariaKar-
tilersimavå sule Kanganit sukangner-
nerussumik kæmnerinut norKåissuti-
gisavdlugo pigssarsianit politit avKu-
tigalugit unerartitsissarneK atorneKar-
nerulerKuvdlugo, tåssa akiligagssau-
lersoK pivfigssaK erKordlugo akilerne-
Kångikångat. udvalgip månamut kom-
munalbestyrelsit inåssutait maligdlu-
git pujortuléraligpagssuit arsårsima-
vai, tåssa akiligagssat kinguåtortut a-
merdlavatdlålernerat imalunit pujor-
tulérKat pårivdluarneKarsimångingne-
rat pissutigalugo. angatdlatit taorsi-
gagssarsiat tungåtigut taimatut su-
kanganerussumik periauseKalernerup
kingorna akiligagssat migdliartulåler-
sutut OKautigineKarsinåuput.
OKitsuinåungilaK
rilo agdlagpoK igdlut ilaKutaringnut
ardlalingnut nautsorssussat atorneKa-
riartuinarnigssåt encarsautigineKar-
mat ilimanartoK mesterit igdlulior-
nerme peKataunerata kinguariarnig-
sså. tamånale ima påsissariaKångilaK
suliagsanik mingnerussuinarnik me-
sterit isumagingnigtineKartalerniar-
tut, tåssa nålagauvfiup sanatitaisa
angnerussut ilait åma mesterinut su-
liaritineKartalersugssaungmata.
ukioK ménåinaK mesterit suliaisa
nalinge 1,8 miil kr-nik angnertuse-
riarsimåput.
danskit sulisitseKatigit 1960-ime
25,5 miil. kr-nik nalilingnik sanasi-
måput 1961-imilo 33,5 mili. kr-nik na-
lilingnik. privatimik mesterit 1960-i-
me 6,5 miil. kr-nik nalilingnik sulia-
Karsimåput 1961-imilo 8,3 mili. kr-nik
nalilingnik. GTO 1960-ime sanaortu-
gaKarsimavoK 22 mili. kr-nik nali-
lingnik, 1961-imile 16,2 mili. kr-ninar-
nik nalilingnik. kisitsisit takutipåt
mesterit måna Kalåtdlit-nunåne sa-
naortugkat tamarmik 1/7-at suliari-
ssalersimagåt åmale mesterit iluarsa-
gagssanik aserfatdlatsailiugagssanig-
dlo sulisineicartardlutik.
navsuiautigissame tainenarpoK GTO
privatimigdlo mesterit isumaKatigigi-
nartarsiméngitsut. tamatuminga chef-
ingeniøre agdlagpoK: akigssarsiat isu-
maKatigissumilo aulajangigkat tu-
ngaisigut Kavsitigut mesterit isuma-
Kataussarsimångitdlat, tamatumanilo
ajornartorsiutauvoK mesterit sule kå-
tuvfeKångingmata ajornartorsiutit pi-
lersut OKatdlisigineKarfigisinaussånik.
danskit sulissoralugit
ukiume Kångiutume påsineKarsima-
vok privatimik mesterit ilaisa danskit
kalåtdlinut taorsiutdlugit sulissorile-
riartuinarait. månåkut aulajanger-
sagkat nåpertordlugit mesterit dan-
skinik sulissoKarnermingne aningau-
ssartutimik agdlissutåt nålagauvfing-
mit matuneKartisinauvåt, taimaing-
matdlo tupigissariaKarane kalåtdli-
nik sulissoKarnigssaK noncåissuti-
gingigpåssuk. mesterit kalåtdlinik su-
lissoKarnerulernigssåt isumagalugo
mesterit aningaussartutaisa agdlissu-
tåta 2/3-inå nålagauvfingmit matune-
KartalersugssauvoK.
E. E. landsrådep atautsiminera ukioK
måna sujornamut nalerKiutdlugo ki-
ngusigsukulugpoK. OKaluserissagssat
atausiåkåt, landsrådip atautsimilerne-
ranit uvdlut 14 Kångiutut nåmagsine-
Karérsimassugssauniåsagaluartut sule
isumangnaerneKarsimångitdlat. ki-
nguåutomeK ardlalingnik pissuteKar-
poK. ilaussortat ilait sila pissutigalugo
atautsiminerup angmarneKarneranut
ångusimångitdlat, åmale handelip di-
rektøria Hans.C. Christiansen ajor-
nartorsiutinik ardlalingnik pingåKi-
ssunik tusardliussaKarsimavoK, tama-
tuminga OKatdlineK ilimagissamit si-
visunerusimavdlune kisale åma mini-
stere landsrådip atautsiminerane OKa-
loKatigineKarsimavoK, uvdlormutdlo
OKaluserissagssat aperKutitdlo katit-
dlutik 200-ussut suliarineKarsimav-
dlutik. åmåtaordle landsrådimut ilau-
ssortat agdlagkat misigssuatågagssait
sujornagornit angnertunerusimåput,
tamåkulo misigssuatågagssat nalunae-
rutit, isumaliutigssissutit inatsisigssa-
tutdlo sujunersutit pingåruteKartut
amerdlaKaut. åssersutitut taineKarsi-
nauvoK ajunårnigssamut sitdlimasi-
nigssamik inatsisigssatut sujunersut
pissariussorujugssuaK, taimatutaoK
Kalåtdlit-nunåne iliniartut lærlingit
pivdlugit inatsiseKalernigssamik su-
junersut ajornartorsiuterpagssuarnik
pilersitsisimassoK. inatsisigssamut tå-
ssunga tungatitdlugo aperKutaulersi-
mavoK nalerKunersoK taimatut åncig-
ssuneKarsimanera avdléngortinago i-
natsisingortineKarnigsså, ardlaligtigut
danskit sulissartut håndværkerit på-
singnigtausiånik tungaveKarmat, må-
ssa ilåtigut åma Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsinut nalerKutungorsagausimaga-
luardlune.
ukiune kingugdlerne Danmarkime
påsisimangnigtut tungånit danskit lær-
lingit pivdlugit inatsisait såkortumik
såssuneKartarsimavoK, méssa inatsit
nutaukåneraluartoK 1956-ime pissuv-
dlune, Danmarkime maskinat ator-
dlugit niorKutigssiornikut ineriartor-
neK nåmagtumik nautsorssutigine-
Karsimångingmat. påsisimangnigtut
ilimagåt, Danmarkime suliap agfå
ukiut Kulit Kångiugpata ingerdlåneKa-
lerumårtOK periautsit uvdlumikut ili-
simaneKångitsut atordlugit. taimatut
sujumut OKartoKarsinausimavoK ame-
rikamiut inoKatigit akornåne månå-
kut pissutsit nåpertordlugit, tåssa
USA-me ineriartornikut månåkut su-
juarsimaneKaréKingmat. aperKutau-
lersimavordlo lærlingit pivdlugit inat-
sime ineriartorneK nåmagtumik naut-
sorssutigineKarsimanersoK, imalunit
danskit håndværkereritorKat periausé
tungavigineKarpatdlårsimånginersut,
aperKutaulersimavdlunilo Danmarki-
me pisoKalerérsimassutut issigineKar-
tut najomutaralugit Kalåtdlit-nunåne
lærlinginut inatsisiliornigssaK. ajor-
nartorsiutit landsrådip isumamik sar-
Kumersitsivfiginiagagssai imåinåunge-
Kaut tuaviutdlugit suliarineKarsinau-
natik.
landsrådime sulinerme kinguarsau-
taunerussartut tåssåungitdlat inatsi-
sigssatut sujunersuterpagssuit imalu-
nit paugssat Kumorortautitdlo pivdlu-
git sivisumik OKatdlitarnerit, kinguar-
sautauneruvdlunile månåkut nugteri-
ssoKarnerup årKigssuneKarnera. —
landsrådime atautsimlnerit sule ukior-
pagssuarne OKautsit mardluk atordlu-
git ingerdlåneKartugssåuput, månå-
kutdlo erKartorneKartalerérsimavoK,
nunat tamalåt peKatauvfigissånik FN-
milo periauseK atordlugo nugterisso-
KartalerumårnigssaK, tåssa nugteri-
ssok igalåginalingme igsiavdlune OKa-
lugtut OKalungnerat peKatigalugo
nugterivdlune. taimailiornerup atu-
lernigssånut teknikimut tungassutigut
a j ornauteKartugssåungilaK aperKU-
tauvdlunile landsrådime nugterissut
suliagssaK tamåna sapisångineråt. —
landsrådip nugterissua Jens Poulsen
Danmarkime ajornakusoKissumik
nugterissutut OKalugtitutdlo soraeru-
mérsimassoK, nalunaerpoK taimailior-
nigssaK merserinago. taimåitoKalisag-
patdle atautsikut mingnerpåmik mar-
dlungnik OKalugteKartugssauvoK,
aperKUtauvdlunilo nugterissugssamik
avdlamik pigssarsissoKarsinaunersoK
taimatut sungiusarneKarsinaussumik.
taimåitOKalisagaluarpat landsrådime
månékumut nalerKiutdlugo agfåinar-
mik oKalugtOKartalersugssauvoK,
landsrådip suliå pissaritdlisarneKarsi-
nåusavdlune isumaliorKutiglnarnago
misilingneKartåriaKartumik.
Generaldirektør F. E. Jensen erKainiardlugo
generaldirektør F. E. Jensenip toKu-
nera tusardlugo imarssuaK tupåtdlau-
tåungikaluarpoK ilisarisimangnigtugut
nalunginavtigo ukiune kingugdlerne
KanoK pilertortigissumik perKitdliar-
torsimassoK. éipåtigutdle neriutigisi-
magaluarparput Danmarkip radioane
pissortaussutut soraernerme kingorna
tarpai suleKativut Danmarkip radio-
anit atugkiuneKarsimassut. sordlo er-
Kaimavara KanoK inugtut nanertiat-
dlagtigisimassoK sujorna måjime u-
miarssup „Hanne S“p umiuneratigut
suleKativta ilåt Ella Mortensen ånai-
gavtigo.
upernåK måjime sunauvfa kingug-
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
Icebestiftivdlo kalipautait >
ingtningnut tugdluarkekale-
kdngitsut.

Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amallegade 6 - København K.
uvdlunik erKigsinartunik nangmineri-
ssagssaminik atugagssaKarumårtoK. u-
kioK måna oktoberip naggatåne ator-
fingminit tunuartugssaugaluarpoK 70-
inik ukioKalersimassugssaugame.
atuagagssiame matumane F. E. Jen-
sen erKainiaravtigo pissutigårput
Danmarkip åma Kalåtdlit-nunåta ra-
dioisa ataKatigitdluarnerat. Kalåtdlit-
nunåta radioa autdlartingmatdle må-
na tikitdlugo F. E. Jensenip Dan-
markip radioane pissortaussutut nu-
navtine radioKarnikut ineriartorneK
malingnauvfigisimavå soKutiginarna-
go, kisiåne åma sujunersuissarnermi-
gut tapersersuissarnermigutdlo. tai-
måinera imåinaK malugissagssausi-
mångikaluarpoK aitsåtdle misingnar-
dluartardlune kisimititdlugo OKaloKa-
tigigåine. tupåtdlautigingitsugagssau-
neK ajorpoK uvagut radioKarnivtinik
ilisimassaKåssusia ilisimassaKarusu-
ssusialo, ingmikutdlo tusarumåtuinar-
dlermérdlunga F. E. Jensen isersimav-
figissarpara. takuinardlugo nalunå-
ngilaK KanoK nåparsimatigissoK, sapi-
livigsinanile sulinarniarpoK. sordlo su-
liane iperarumanagulo iperarsinåungi-
kå månåkut Danmarkip jradioata mi-
singnartumik ineriartorfigissåne.
agdlagkat F. E. Jensenimit tigusså-
ka kingugdlit sujunersumik imaKar-
put. pilerisårutigisimavå Kalåtdlit-
nunåta radioata nangmineK nålaortine
suleKatigalugit pigssarsiornigsså nå-
laorutinik inungnut nangmingneK tai-
måitorsisavdlutik pisinaujungnaersi-
massunut atugkiuneKartartugssanik.
suliaK tamåna Danmarkime ingerdla-
tineKartoK F. E. Jensenip soKutigissa-
reKå kigsautigigaluardlugulo Kalåt-
dlit-nunånisaoK ingerdlåneKalernig-
sså. erKarsautigissariaKavigporme.
F. E. Jensenip anca atarKivdlugo
Kujaniardlutalo erKaimajumavarput.
Frederik Nielsen.
Generaldirektør
F. E. JENSEN
in memoriam
Meddelelsen om generaldirektør
F. E. Jensens død er egentlig ikke
overraskende for dem, der ved, hvor
hurtigt det er gået ned ad bakke med
hans helbred i de sidste år. Man hav-
de dog trods alt håbet, at der ville
blive forundt ham en rolig tid efter
hans afgang som leder af Danmarks
Radio ved udgangen af oktober i år,
når generaldirektøren fyldte 70 år.
Når vi her i bladet mindes F. E.
Jensen, så skyldes det den nære for-
bindelse mellem Danmarks Radio og
Grønlands Radio. Lige fra den første
tid, da Grønlands Radio blev til og
indtil nu, har F. E. Jensen som leder
af Danmarks Radio fulgt udviklingen
ikke alene af interesse, men også med
råd og dåd. Det er måske ikke noget,
man lægger mærke til i almindelig-
hed, men alvoren i hans interesse
mærkede man, når man var sammen
med ham på tomandshånd. Man for-
bavsedes over hans kendskab til vore
radiofonimæssige forhold og hans in-
teresse for, hvordan det gik, ikke
mindst med de medarbejdere, der var
udlånt fra Danmarks Radio. Jeg kan
bl. a. huske, hvor dybt det greb ham,
da den udlånte diskoteksdame, fru
Ella Mortensen, fandt døden i „Han-
ne S“s forlis i maj 1960.
Sidst var jeg sammen med F. E.
Jensen i maj måned i år. Han var en
mærket mand, men pligtskyldig som
han var, foretrak han at fortsætte ar-
bejdet. Det var ligesom han ikke ville
og kunne slippe tøjlerne i den rivende
udvikling, Danmarks Radio er inde i
for øjeblikket.
I et af de sidste breve, jeg modtog
fra F. E. Jensen, havde han slået til
lyd for, at Grønlands Radio selv — og
igennem lytternes bidrag — skulle se
at skaffe midler til anskaffelse af ra-
dioapparater, der skulle udlånes til de
mennesker, der selv ikke var i stand
til at skaffe sig sådanne. Dette arbej-
de i Danmark optog ham meget, og
han ønskede, at noget lignende skulle
igangsættes i Grønland. Det er værd
at tænke på.
F. E. Jensens navn vil vi stadig min-
des i ære og taknemlighed.
Frederik Nielsen.
atuagkat tunissat
ikileriangåtsiartut
Kalåtdlit-nunåne atuagkanik naKi-
terisitsissarfik ingerdlavdluarpatdla-
ngilaK. 1959-ime atuagkanit tunissa-
nit 89.000 kr isertineKarsimåput, 1960-
imile 64.000 kr-inait, peKatigalugule
uningatineKarput atuagkat assigingit-
sut 141 tunineKarsinåungitsut katit-
dlutik 347.000 kr-nik naligdlit.
Kalåtdlit-nunåne atuagkanik naKi-
terisitsineK akisoKingmat naKiterisit-
sinerup KanoK ingerdlanigsså nalorni-
nartoKalersimavoK. tamåna naKiteri-
sitsissarf ingmit araj utsisimaneKångi-
laK, naKiterisitsissarfingmitdlo lands-
rådimut agdlagkane ardlalingnik a-
perKuteKartoKarpoK, sårdlo måkuni-
nga: atuagkanik nalencutunik naKite-
rissoKartamerpoK? naKitigkat akisu-
vatdlårnerput? atuagkat pisiarineKar-
nigssånik ugsagsårineK angnertusi-
ssariaKarnerdlune? tuniniaineK han-
delip tungånit angnerussumik taper-
sersorneKarsinaunerpoK? atuagkat a-
merdlavatdlåt sarKumersineKartar-
nerdlutik?
naKiterisitsissarfiup bestyrelsia ag-
dlagpoK isumaliorKutigineKartariaKå-
nginersoK påpiarat pitsåunginerussut
atorneKarsinaunigssåt naKiterisitsineK
akikitdlisarneKarniåsangmat, åmale
tikuarneKardlune naKiteriviup atuag-
kanik akikinerussumik naKiterisinau-
nigssåta misigssorneKarnigsså. tama-
tumunga atatitdlugo taineKåsaoK
1960-ime atuagkat nutåt 13 naKiterne-
Karnerat 103.605 kr-KarsimassoK.
bestyrelse åma isumaKarpoK naKi-
terisitsissarfiup ingerdlåneKarnera
pitsaorpiångitsoK, månåkut naKiteri-
sitsiviup ingerdlåneKarnera nékuti-
gingnigtoKarpoK suliungnaerfingmi-
gut tamatuminga isumagingnigtartu-
mik, erKarsautigineKarpordlo uvdlup
agfå sulissartugssamik naKiterisitsi-
viup ingerdlåneKarnera nautsorssu-
tailo nåkutigineKalisassut.
atuagkat nutåt
ukiume tugdligssame naKitigagssa-
tut måko pilerssårutigineKarput: ani-
ngaussat pivdlugit atuagåraK, igdlup
årKigssuneranik aserfatdlatsailinera-
nigdlo atuagåraK, Mads Lidegårdip a-
tuagåraliå „inoKatigit nutåt, Poul E-
gedep Kalåtdlit-nunånik nalunaeru-
tai, Odysseusip angalanera, Paw, Ka-
ngerdlungme pujoK, kristumiut sujug-
dlit nalånik atuagkiaK Quo Vadis,
Knud Rasmussenip Tunuliarnilersså-
rutå, Noatun, Gøngehøvdingen åma
Stjernestunder.
6