Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 17

Der er også sildeforekomster ved Kap Farvel
Man kan naturligvis ikke vente sig million-fortjenester ved sildefangsten
omkring Kap Farvel, men efter min mening må man forsøge at finde
udveje til udnyttelse af sildeforekomsterne f. eks. til agn-brug, siger
landsrådsmedlem og handelsforvalter Jacob Nielsen, Sydprøven
For nogen tid siden blev der med-
delt i radioen, at nordislandske silde-
fiskere har haft ualmindelig gode
fangster i disse dage, så gode, at lan-
dets ellers effektive sildeindustrivirk-
somheder ikke var i stand til at afta-
ge hele fangsten.
Island ligger som bekendt ikke så
forfærdelig langt fra vort sydligste
landområde, hvorfor det må betragtes
som en naturlig sag at spørge, hvor-
vidt silden også forekommer dernede
ved Kap Farvel-området, omend ikke
så udbredt som ved de islandske ky-
ster, rnen alligevel i en sådan grad, at
man har grund til at spekulere på mu-
ligheden for at finde anvendelse for
fisken.
Vi henviser i første omgang til Na-
nortaliks to lokalblade, TusardluarnåK
og Kap Farvel Tidende.
Ifølge TusardluarnaK omtalte en fi-
sker fra TasiussaK silden i Tasermiut-
fjorden og efterlyste ved denne lejlig-
hed KGH’s initiativ til at finde udveje
til udnyttelse af forekomsterne inde i
Tasermiut-fjorden, idet han sagde, at
det efter hans mening var synd for
de lokale fiskere inde i fjorden, at de
skal være passive tilskuere til så store
fiskeforekomster. „Og vi hører", fort-
sætter bladet, „at fiskerne andre ste-
der i Grønland for en stor del er af-
hængige af denne fisk, idet de bruger
den til agn.
Kap Farvel Tidende anslog sildenes
størrelse ved Tasermiut-fjorden til 10
—12 tommers længde og nævnte, at
fiskens fedtindhold var meget stor. —
Bladet omtalte, at en af landsdelens
mest aktive fiskere, Adolf Nielsen, et
forår forsøgsvis havde sat et mindre
sildegarn ud inde i Lichtenaufjorden
og kun et øjeblik efter fangede han
ikke færre end 2000 stykker sild. Han
oplyste, at han kunne have fanget
mange flere, hvis han havde haft brug
for dem.
Under henvisning til ovenstående
har vi rettet et par spørgsmål til vort
sydligste landsrådsmedlem, handels-
forvalter Jacob Nielsen, Sydprøven,
for at høre, hvorvidt han som mange-
årig udstedsbestyrer og fisker selv
har erfaring med hensyn til sildens
eksistens dernede ved Kap Farvel. —
Jacob Nielsen er i hvert fald kendt
som manden, der under krigen for-
synede Ivigtut og andre grønlandske
byer med spegesild.
— Mit kendskab til silden stammer
så langt tilbage som til begyndelsen
af 1930’erne, fortæller Jacob Nielsen,
da daværende magister Poul M. Han-
sen foretog fiskeriundersøgelserne ved
SardloK-området, hvor man fangede
ikke så få sild, hvoraf nogle var helt
op til 40 cm i længde. Det var da net-
op efter Poul Hansen-forsøgene, jeg
begyndte at interessere mig for sil-
den som agn. Jeg benyttede mig af
fangstmetoder, anvist af Poul Hansen,
og ikke så længe efter lykkedes det
mig at konstatere flere fangstfelter i
området. Jeg var alene om forsøgene,
og dog lykkedes det mig under kri-
gen at etablere en ikke ringe handels-
virksomhed med spegesild, idet jeg
solgte fisken rå til hermetikfabrikken
i Julianehåb, hvorfra den blev solgt
videre til Ivigtut og andre sydgrøn-
landske byer.
— Der findes sild dernede, fortsæt-
ter Jacob Nielsen. Befolkningen ken-
der fisken fra gammel tid, ligesom
man kender flere ynglepladser ved
Kap Farvel-området. Jeg ved ud fra
mine egne undersøgelser, at fisken
findes overalt fra Julianehåb distrikt
helt ned til sydspidsen af landet, lige-
som man fornylig har konstateret
store sildeforekomster inde i Nanorta-
lik-fjorden. For den sidstes vedkom-
mende er der endda tale om ualmin-
delig store forekomster.
— På hvilken tid af året er silden
mest almindelig?
— Silden kommer ind til kysten i
maj måned, og den er en af de mest
dominerende fiskearter, kan man må-
ske sige, helt til august måned. Om ef-
teråret og i vintermånederne går fi-
sken længere ned i havet, efter mit
skøn i 30—40 meters dybde.
— Tror De, at der er muligheder
for rentabel udnyttelse af sildefore-
komsterne ved Kap Farvel-området?
— Jeg er optimist i denne henseen-
de, og jeg tvivler ikke om, at fisken
kan komme den grønlandske befolk-
ning til gode, hvis man benytter sig af
stabile og effektive fangstmetoder. —
Man kan naturligvis ikke vente sig
million-fortjenester, men efter min
mening har vi gode muligheder for at
udnytte denne fiskeart f. eks. til agn-
brug og lign. Vi har jo lov til at be-
nytte os af andre nationers erfarin-
ger — også hvad sildefiskeriet angår.
E. L.
nuånåj årpatdlårsimaKinerpunga?
A/G-me nr. 15-ime (13. juni) agdla-
gaK: „sapåtit pivdlugit inatsit" atuar-
dlugo erKumigåra, agdlagaK malig-
dlugo påsissariaKarmat sule nunavti-
ne „sapåtit nagdliututdlo" pivdlugit
inatsiseKångitsugut, maligtarissaKå-
ngitsugutdlunit.
ukioK januar Kåumat kæmnerimit
tiguvara (ilimagåralo atorfeicarfit av-
dlåtaoK pissortaisa tigusimagåt)
landshøvdingip kaujatdlaisitå nr.
14834, uvdlulerneKarsimassOK 20. ja-
nuar 1961. tåssane agdlagkame OKau-
tigineKarpoK (pingårtexigavko paitsu-
Ro om søndagen
Vi har modtaget:
I A/G nr. 15 var der en ledende ar-
tikel med overskriften: Må vi så få
ro. Artiklen virkede noget overra-
skende, idet det fremgik heraf, at der
i Grønland ikke fandtes en helligdags-
lov eller bestemmelser herom.
I januar måned i år modtog jeg fra
kæmneren et cirkulære fra landshøv-
dingen, nr. 14834 af 20. januar 1961.
Jeg går ud fra, at også andre institu-
tionsledere har modtaget det. Det
fremgik af cirkulæret, at et forslag
fra ministeriet angående fred på fol-
kekirkens helligdage, som landsrådet
har godkendt i 1959, træder i kraft fra
1. januar 1961.
Jeg opfattede cirkulæret på den
måde, at vi endelig fik en lov eller en
bestemmelse om fred på søn- og hel-
ligdage. Jeg havde håbet på, at cir-
kulæret ville blive overholdt, da det
i modsat fald ville være illusorisk, at
landshøvdingen stadfæster en sådan
bestemmelse.
Vi er klar over, at vi ikke kan for-
lange fuldstændig fred på søn- og hel-
ligdage — det har vi heller ikke gjort
krav på før — men forudsætningerne
for søndagsarbejde, som står i cirku-
læret, er lidt for strenge, set fra et
kirkeligt synspunkt, og vi føler fra
kirkelig side, at vi er nødt til at ind-
gå et kompromis med myndighederne.
I bestemmelsen står der udtrykke-
lig, at der skal være ro under guds-
tjenesten. Der er også nævnt, at al
støjende arbejde skal være indstillet
en time før og en time efter kirke-
Scf. Georgsgiidets børnehjælpsdag:
lotteri 1961 i Julianehåb
Set. Georgsgildep børnehjælpsdag-
ime erKuiniartitsinera
Udtrukne numre:
normut erKuissut:
v 0023
2. S? 5. Parcacoat, kavåjakulOK Fiskestang, Kivsagtaut Salonriffel, Korortuaraie Broderet dug, nerriviup Kalia 1002 2833 2444 0744
6. 7. 8. 9. Barnekjole, kjole mérKanut .. Slæde, Kamutit Gulvlak, natermut Glia 0839 1397 2335 1372
10. 2855
11. 1889
12. 2602
13. ” 1677
14. 0547
15. 16. » » » 1797 1703
17. ” 2728
18. ” ” 2325
19. 0974
20. 0974
21. 0325
22. ” 0780
23. 0710
24. *’ i ** < 0354
25. ” 2503
26. 2564
27. 2752
28. 1736
29. ” 0135
30. 1 2551
31. ’ 2113
gangen — og her tænkes der ikke al-
ene på sprængningsarbejder, men
også på lastbilkørsel. Man må håbe,
at bestemmelsen bliver overholdt. Det
er ikke morsomt for ældre grønlæn-
dere, som har oplevet respekten for
søndagsfreden, at gudstjenesten bli-
ver forstyrret af sprængningsarbejder
og støjende lastbilkørsel.
Det er rigtigt, når lederen nævnte,
at grønlændere har større respekt for
søn- og helligdage end danskere i al-
mindelighed. Hvis den unge grøn-
landske generation har en anden ind-
stilling, så skyldes det den ligegyldig-
hed overfor helligdagen, de hele tiden
har været vidne til. Men grønlænde-
res respekt overfor søn- og helligdage
har en dybere årsag. Den har spillet
en vigtig rolle ikke alene i religiøs
henseende, men har også haft betyd-
ning som national enhed. Grønlæn-
derne holdt i gamle dage sønd'gen
hellig. Alle bedrestillede havde den-
gang pænt tøj, som de tog på om
søndagen, og de velstillede havde des-
uden stadstøj, som kun kom frem ved
højtiderne. Nyt tøj blev båret om søn-
dagen.
Også med hensyn til maden gjorde
man søndagen mere festlig end hver-
dagen. Fangeren blev hjemme på den
dag, og højdepunktet var gudstjene-
sten, som blev fulgt med samme an-
dagt, hvad enten den foregik i en lille
kirke eller i kateketens hus. I byerne
var alle flag oppe. De øredøvende
hammerslag fra bødkerværkstedet
forstummede, ligeledes koloniens hæ-
se klokke, som til hverdag kaldte ko-
lonisterne, de ansatte grønlændere, til
arbejde. Søndag var fridag dengang.
Det var en skøn oplevelse at vågne
søndag morgen, hvor stilhed og re-
spekt for dagen herskede.
Der er måske nogen, der vil sige:
Der er endnu mere støj i Danmark om
søndagen end heroppe. Det er jeg godt
klar over. Men i Danmark er byerne
meget større, så man kan søge stilhed
inden for byens grænser. Desuden er
kirkerne af sten og så godt isolerede,
at støjen udefra ikke trænger igen-
nem.
Som sagt er jeg i besiddelse af en
bestemmelse om søndagsfred. Jeg er
måske den eneste, der har den. Men
hvis den virkelig eksisterer, så har
folk grund til at klage over den støj,
som ødelægger søndagsfreden, som
har givet anledning til så meget util-
fredshed blandt den grønlandske be-
folkning. Grønlænderne værdsætter
søndagsfreden højt, og alle, der er be-
skæftiget med bygningsarbejder, skal
være forvisset om, at de gør grønlæn-
derne en god tjeneste, hvis de over-
holder bestemmelsen om søndagsfre-
den.
Visitatsprovst G. Egede, NarssaK.
ngivigdlugo atuarpara) „ilagit nåla-
gauvfingmit sujulerssugaussut nag-
dliutorsiorfine erKigsisimanigssaK"-
mik ministeriap sujunersusiå lands-
rådip 1959-ime iluaralugo atortugssé-
ngorKUsimasså maligtarissatut atuli-
sassoK. 1. januar 1961 autdlarnerfiga-
lugo.
taimåitumik tåssa uvanga (agdla-
garsiara tåuna maligdlugo) isumaKa-
vigpunga kisame sapåtine nagdliutu-
nilo erKigsisimanigssaK pivdlugo inat-
siseKalersugut (maligtarissaicalersu-
gut), tåssa imåipoK: sujornatigutut su-
lisitsissut sapåme nagdliutunilo Ka-
noK angnertutigissumik sulisanerdlu-
tik (tåssa nålagauvfiup sulisitaisa)
nangminerssuinardlutik aulajangigag-
ssariungnaeråt kinalunitdle sapåme
sulineK pivdlugo unerdluauteicarnia-
rune tungavigssanalersoK; soruname
maligtarissaugame atortineKartug-
ssåusangmat, taimåingigpat nunavtine
nålagkersuinikut Kutdlersaussup ma-
ligtarissamik atortugssångortitsinera
piviussusimåsångingmat.
nalungitdluinaraluardlugo sapåtine
nagdliutunilo sulingitdluinarnigssaK
piumassarisinaunago — åmame taima
piumassaicartarsimångilagut — suli-
ssariaKartarnigssamut pissutigssauti-
caussut perKåssutitåme agdlagtorsi-
massut ingassagilangineK ajornaralu-
arput — pingårtumik ilagingne suli-
ssuvdlune — ilagitdlume ilåinut —
åipåtigutdle uvdlut atutut sulinerup
tungåtigut piumassarissait encarsauti-
gigåine misigissuseKångineK ajornar-
poK piumassarissaraluavtinik migdli-
lerissariaicartugut.
maligtarissardle erKortumik malig-
tineKåsagpat tåssane nuånårutigingit-
sugagssaringisarput tåssauvoK nåla-
giarnerup naldne erKigsisimanigssap
aulajangivigsumik piumassarineKar-
nera, tåunalo ardlaleriardlune agdlåt
taineKarsimavoK. agdlåt nålagiarne-
rup nalerpiå kisime encarsautigine-
KångilaK, ersseritigsumigdle OKautigi-
neKarpoK akunermik atautsimik nå-
lagiarneK sujorautdlugo kingomagut-
dlo akuneK ilivitsoK ilångutdlugo su-
linerme pissorpalutit tamarmik unig-
tineKésassut — Kårtiterinerit plnar-
natik lastbilitdlo agdlåt. tåuna erKor-
tumik atortineKåsagpat måna nalivti-
ne ilagigtut pingårtitavtinik ånaissa-
raluavtinik utertitsinertut OKautigi-
ssariaKåsaoK. ilame sapåme OKalug-
fiup sujarna nålagiarnigssamut pia-
rérsimarKUssivdlune sujanertalersit-
dlugo saniatigut KårtitseKåtårnerit
lastbilitdlo nipipilugssuartik Kimuga-
lugo pissorpalugtorssuvdlutik inger-
dlaKåtålerångata tamåna kalåtdlinut
ukiunik sujugdliunerussunik angu-
merssisimassunut tujorminardluinar-
tuvoK. mingnerungitsumigdlo åma o-
Kalugfingme igsiavdlune pissorpaluit
taimåitut tusålerdlugit OKalugfingml-
nerup erKigsinartua akornusersorne-
KardluinartarpoK. taimåitumik suli-
sitsissut kikutdlunit maligtarissartåK
tåuna — pingårtumik tåssuna — ma-
lingniaruniko iliisimåsåput angisumik
kalåtdlinut kivfartuteKåsavdlutik.
agdlagkamik OKautigissavnik ag-
dlagtoK erKordluartumik OKarpoK o-
Karame kalåtdlit sapåtit nagdliutut-
dlo pingårtitdluinagarigait (danskinit
angnermik). tamåna måssåkut naliv-
tine avdlångulersimåsagpat tamåna
sungiussipiluleraluarnerinarmik pi-
ssuteKarpoK, tåssa kingugdliat ilåtigut
isumaKalerunaraluarmata sapåme
nagdliutunilo sulineK soKutåungitsoK.
kisiåniliuna Kangale kalåtdlit nagdli-
utunik sapåtinigdlo pingårtitsinerat
oKausinarssornerungitdluinartoK ili-
utsinigdle ilerKunigdlo inuiait tarni-
ngånut ikutdluinarsimassunik erssiu-
teKartoK. tamånalo kalåtdlit ugperi-
ssarsiornikut inuneråne, inuiagtutdlu-
me ingerdlaneråne — angisumik na-
kussutausimavOK ataKatigissutauv-
dlunilo. kalåtdlit Kangale, sapåt uv-
dlutut „ivdlernartutut" issigåt, kristu-
miussuserdlume tungavigalugo ilumut
taimåipoK. taimåitumik åma uvdlutut
taimåitutut nagdliussisavdlugo misi-
gissuseKarpoK. uvdloK uvdluinarnit
ingmikortitdluinagagssauvoK: ipitsu-
nik atissaKarfigssauvoK, pigssaKarne-
russutdlo tamarmik „sapåtisiutinik"
uvdlorme tåssaninaK atissartagkanik
åssuteKartarput. sulilo pigssaKarneru-
ssut atissanik nagdliutorsiutinik tor-
KortaKartarput. suname atissartåK
sujugdleK sapåtisiutaorKårtarpoK. sa-
påme ajornartinago nerissagssat uv-
dluinarne nerissartagkanit pitsaune-
russut nerineKartarput — sordlo pi-
liat igdlingnarnerit sapåtine nerissag-
ssatut nautsorssuneKartarput. atåtaK
uvdluinarne Kitornaisa unukuinaK ta-
kussartagåt sapåme uvdloK nåvdlugo
uningassarpoK. ilaKutarit tamarmik
taima uvdloK nagdliussiniarångåssuk
nunaKarfinguaK tamåt encigsinerup
tamåkersimassutut itarpå. uvdluvdlo
taiméitup Kiterissarpå nålagiarneK —
ajoKip igdluane OKalugférénguamilu-
nit. niuvertoKarfingne alianaencu-
tauvdluinartarpoK atorfeKarfit erfala-
ssue tamarmik amorarneKarångata,
sutdlivingnit (nåparsivingmit) kåutor-
paluk uvdlut tamaisa siutingunartoK
uvdlorme sapåme nipangersimassar-
poK, kivfat sulineK ajorput niuverto-
Karfiuvdlo „sujanipilua" nipangerdlu-
ne OKalugfiup sujarnanik tusarnersu-
mik taorserneKartarpoK. kingorna ka-
låtdlit pigssaKarnerulerdlutik inuinait
igdlunguinut agdlåt erfalassortårtor-
mata sule sapåt nagdliutorsiorpalung-
nerulerpoK. taimailerugtortordlo tåssa
perpalugssuit ersserput sapåme ni-
påissuseK nunavta ingmikut ilisar-
nautå piardlugo taimalo uvdloK i-
nuiait pingårtitåt pingåssusiardlugo.
— ilame taimane sapåme uvdlåkut i-
ternerup nuånertéssusia! taimalo ilit-
sorKussaKartup uvdlup nalinginauti-
taulernera alianartutisagpago tupigu-
sutigissagssåungilaK.
Kularingilara ima OKartoKarumåsa-
ssok: Danmarkimime sapåme perpa-
lugtorssussarpoK. åp, nalungilara. tå-
ssane igdloKarfit angeKingmata pi-
ssorpaluit nigorterneKarsinåuput.
månile igdloKarfit mikissungungmata
pissorpatdlåtdlak tamarme tusarssau-
vok. Danmarkime OKalugfit angner-
ssuput ujaragssuvdlutigdlo. taiméitu-
. mik iluanut iseråine silatåne pissor-
paluit tamarmik åungartarput. måni-
le OKalugférånguit Kissugamik nipip
malinginit iserfigineKåsavdlutik akor-
nutigssaKångitdlat. taimåitumik av-
dlåussutit tamåko susupaginartaria-
Kångitdlat ingmikut inuiait pingårti-
tait erKartorneKåsagpata.
sordlo autdlarKautåne OKarérsunga.
maligtarissaK encartugara uvanga sa-
påtit nagdliututdlo pivdlugit perKU-
ssutautigåra — kisimlkaluamerdlu-
nga. ilumutdlo taimåisimagpat. tåssa
inuit sapåme sulinerssuarmik igpi-
ngiatuteKartuartut akunermingnilo
Kaporujugtuartut nipigtutdlugo ag-
ssuardliuteKarniarunik tungavigssa-
Kalerput. tauvalo „erdlingnartut å-
naissaK" kingumut utertencingneKar-
sinaulisaoK.
G. Egede.
NarssaK
• ~M VITAMIN C
4Ktbena
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
Hele året har børn og voksne behov for C-vitaminer, derfor skal vi have
C-vitamin hver dag! - og det får man bedst geftnem Ribena. Ribcna er
nemlig fremstillet af fuldmodne solbær, som indeholder mere C-vitamin
end nogen anden frugt. Drik Ribena hver dag ... året rundt.
17