Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 10

Chr. Vibep auvernik tugtunigdlo
misigssuinere iluagtipiangitdlat
sila pissutigalugo misigssuineK ilimagissatuf kinguneicångilaK. nautsorssu-
tigincKartoK Kalåtdlif-nunåne månåkut 15.000 migss fugfOKartoK
landsrådip kajumigsårinera malig-
dlugo magister Chr. Vibe, majime
1961, Kitånut angalavoK kitåta sikuine
upernaunerane aorfit KanoK amerdla-
tiginerat takuniardlugo tugtutdlo nu-
juartat Kalåtdlit-nunåta kitåne nanoK
siaruarsimatiginerat amerdlåssusiatdlo
misigssorniutigalugo. misigssorniagkat
tåuko mardluk Kangerdlugssup mi-
tarfianit misigssuivdlune tingmissar-
tortarnikut nåmagsiniarneKarsimåput
tåssane catalinamik otterinigdlo mar-
dlungnik ilaussunut sinerssortautig-
ssanik uningatitanarmat.
majip åipåne Kangerdlugssuarmut
tikipugut Chr. Vibe agdlagpoK, silav-
dle unerisimånginera nåmagtorparput,
sapåtip akunerine pingasune tingmi-
ssartortarniarnivtinut akornutaoKissu-
mik atsigsunik nuiaKartardlunilo niv-
tailartarmat. KGH-p pingasut silamik
pisinauniariardlutik ilaussunik angat-
dlatagssaKartuåinarput taimåitumig-
dlo misigssuissutiginiarnigssaralue er-
ninaK taimaitmartariaKardlutik. katit-
dlugit mardloriardluta sikunik alaper-
naerssuinerne angnertune ilauvugut
majip Kulingåne 14-iånilo K’eKertar-
ssuaK avangnarKutdlugo kitautdlugulo
Upernavingmut kitåtalo sikue siner-
dlugit Sisimiunut; pingasoriardlutalo
amerikamiut tingmissartuånik Alba-
trosimik, majip tatdlimåne tugtusior-
dluta Kangerdlugssuarmit Diskobugt-
imut, majip Kulingiluåne auvernut
Sisimiut kitånit Agtumut majivdlo
23-åne Kangerdlugssuarmit Amera-
lingmut tugtusiordluta; katitdlugit
DC 4-mik nalunaeKiitap akunere ar-
Kanigdlit tingmivligalugit Albatros-
imigdlo nalunaeKiitap akunere arKa-
neK mardluk.
aorfit misigssuivfiginere nåmaginar-
tumik angussanarfiungitdlat kitåta si-
kuisa ilait putsumik matusimangmata
tugtunigdle misigssuivdlune tingmi-
ssartorneK tugtut nujuartut siåmarsi-
måssusiånik amerdlåssusianigdlo ta-
kutitsivdluarpoK.
katitdlugit nalunaeKiitat akunerine
sisamane kitåta sikua Kulautdlugo
Sisimiut Upernaviuvdlo akomåne
tingminerme auvernik tékuviungilaK
taimågdlåt puissit atausiåkåt Kilalug-
katdlo KaKortat sikup sinåvata erctå-
ne takugssåuput. Kalåtdlit-nunåne u-
pernajårsimanerujugssua pissuvdlune
maje autdlartinartoK kitåta sikue aug-
titilerérsimavdlutigdlo avigsårtitile-
rérsimaKaut sineriagdlo avasinar-
ssuarmut Upernavik avangnamut Kå-
ngerdlugo sikuersimavdlune. taimåi-
neratalo aorfit piårnerussumik avig-
sårtortisimagunarpai.
sisimiormiut ausiangmiutdlo uper-
nårpasingnerussukut kitåta sikuine
auvfamavdluarsimåput. såkutut cata-
lina martsime kitåta sikue Kulautdlu-
git tingminerane aorfit 50 migssait a-
tautsimukutårtut takunenarsimåput
sikunitut. auvernik kisitsiniaråine
martsime aprilimilunit kitåta sikue
aulåkaunerutitdlugit pissariaKarunar-
poK.
silap ajordlune erssernerdlugtarnera
perKutigalugo sikutdlo avigsårtulerér-
simangmata auversiordlune tingmi-
ssartortarKingnigssaK pissariaKartine-
KångilaK. taimåitumik månåkut aor-
fit tingmissartut iluaKutigalugit påsi-
niarneråne nutånik ilisimarigkanut i-
långutagssaKångilaK.
Kujatå Avangnålo soKångifdlat
tugtunik nujuartanik påsiniainer-
ne Kangerdlugssup Diskobugtivdlo a-
kornåne mardloriardlune tingmissar-
torneKarpoK atausiardlunilo Kanger-
dlugssup Ameragdluvdlo akornata nu-
nåne.
Kangerdlugssup avangnå’tungåta
kujatå’tungåtalo nunå aprilip nålerne-
rane aputaerérsimavoK majile nåvdlu-
go Nagssugtup Nuvdlo Ameragdluvdlo
nunatait aputenarput.
tugtut nujuartat nunap KerKane a-
puteKångitsume amerdlangåtsiaKaut
aputilingmile, kujasingnerussume a-
vangnarpasingnerussumilo, amerdla-
ngångeKalutik. tåssame tugtut Nag-
ssugtup avangnåne ikigtuinait taku-
neKarput Nuvdlo Ameragdluvdlo er-
Kåne åma ikigtuaråinånguit takug-
ssåuput. tugtut KaKugsugtut aputeKå-
ngitsume takujanaKaut. tamatigutdle
tamauna aputilingme takujuminåine-
roKaut tumaitdle ersserKigsut takunia-
titsissarput. igpagssaungmat nuna ta-
marme apisimassoK Kangerdlugssup
kujatå tingmissartorfigineKarpoK tu-
mitdlo nutauvdlutigdlo ersserKCKaut.
majime Kangerdlugssup kujatå’tu-
ngåne aputenångitsup tungånut kuja-
tånit avangnånitdlo tugtunik inger-
dlaortoKangåtsiaKaoK. ingerdlaortut
tatdlimanit Kulikutårtut kulavauneru-
put atausiåkånik nukatugartaKartar-
dlutik. narssartarssuarnut Kanger-
dlugssup kujatå’tungånttunut apute-
Kångitsunut pianriartortugunarput.
tamåne atautsimortitertut 300 migssai-
ne amerdlåssusigdlit ardlaKångitsut
takugssåuput. majip 23-åne norrarnik
takugssaussoKångilaK. avdlanilunime
norrarmik takungivigpugut taimåg-
dlåt majip arfineK pingajuåne norraK
atauseK takuvarput.
majivdle 23-åne Nup erKåta tivfa-
sigsua Kulautdlugo tingmissartorner-
me tumit angisut mikissunik sanilig-
dlit takugssaussarput kulavaup norri-
ssartup tumigigunagai. Nup erKåne
tugtut nujuartat (tumitdlo) amerdla-
nerit nunatane Kangersorngup ka-
ngiane takuneKarput. Nup erKåta ilå
tumeKångingajavigpoK. tamåna tugtu-
nik nujuartaisagsimagunaKaoK.
Manitsup timåne sermitap avangnå
kujatålo kisiåne nuna sermerssuariput
KaningnerussuinaK tumerpagssuaKar-
poK. Manitsuvdle erKåta nunatai isor-
dliunerussut tumeKånginga j avigput
tumeKaratigdlunit.
åma Sisimiut Ausiaitdlo erKåine nu-
na tivfasigsoK kisime tugtoKardlunilo
tumeKarpoK. Ausiait pigissåta avang-
narpasigsua tugtunik tuminigdlunit
takugssaussoKångilaK.
Magister Chr. Vibe, der i maj i år
skulle prøve at lave et overslag over
hvalrosbestandens størrelse i vestisen
og undersøge vildrenens udbredelse
og talrighed i Vestgrønland, fik ikke
meget ud af sine undersøgelser.
Begge opgaver søgte han at løse
gennem rekognoseeringsflyvning fra
Søndre Strømfjord-basen, men da han
ankom den 2. maj, var vejret inde i er.
urolig periode med lavt skydække og
sne, og det varede i de følgende tre
uger og blev en alvorlig hindring for
al planlagt flyvning. Takket være is-
rekognosceringstjenesten fik han dog
lejlighed til at være med på to større
flyvninger henholdsvis den 10. og 14.
maj nord og vest for Disko og til
Upernavik og langs vestisen til Hol-
steinsborg samt 3 specielle flyvninger
med en amerikansk albatrosmaskine
den 5. maj efter rener mellem Søndre
Strømfjord og Diskobugten, den 9.
maj efter hvalrosser vest for Hol-
steinsborg — Agto — og den 23. maj
efter rener mellem Søndre Strømfjord
og Ameralikfjorden. Alt i alt 11 ti-
mers flyvning med isrekognoscerings-
tjenesten og 12 timer med den ame-
rikanske maskine.
INTET RESULTAT
For hvalrossernes vedkommende
lykkedes det ikke magister Vibe at nå
tilfredsstillende resultat, da dele af
vestisen var skjult i tåge, hvorimod
rensdyrflyvningerne gav en god over-
sigt over vildrenens udbredelse og
talrighed. Under i alt 4 timers rekog-
nosceringsflyvning over vestisen mel-
lem Holsteinsborg og Upernavik,
skriver magister Vibe, lykkedes det
ikke at iagttage hvalrosser på isen,
hvor kun enkelte sæler blev set og
enkelte hvidhvaler langs iskanten. På
grund af det meget tidlige forår ved
Grønland i år var der allerede i be-
gyndelsen af maj stærk spredning og
opløsning i vestisen, og kysterne var
isfrie langt til søs helt op til nord for
Upernavik. Dette har antagelig givet
hvalrossen mulighed for at sprede sig
tidligere end sædvanlig. Grønlænder-
ne ved Holsteinsborg og Egedesmin-
de har tidligt på året haft god hval-
rosfangst i vestisen. Under en rekog-
nosceringsflyvning langs randen af
vestisen, foretaget af luftvåbnets ca-
talina, blev der i marts iagttaget ca.
50 hvalrosser i småflokke på isen. En
optælling af hvalrosserne på vestisen
må antagelig kunne gennemføres på
et tidligere tidspunkt formentlig
marts/april, hvor iskanten er mere
stabil. På grund af det stadigt dårlige
vejr med ringe sigtbarhed over vest-
isen og isens tiltagende spredning
blev det anset for formålsløst at fo-
retage flere hvalrosflyvninger. Det er
derfor ikke muligt på nuværende
Kangerdlugssuarmit Manitsumut 6000
NugssuaK KutsingåtsiaKissukut ku-
låuneKarpoK. tuminik tugtunigdlunit
tåkuviungilaK, kisiåne taima sila per-
Kutigalugo KUtsigtigigavta iluamik ta-
kussaKarriiarneK ajornaKaoK. Sigguk
putsumik matorKavoK.
umassut tumitdlo takussat tungavi-
galugit nuname Kangerdlugssup a-
vangnåne tugtut nujuartat 3000 mig-
ssånisangatineKarput. nuna Kanger-
dlugssuarmit Manitsup timåne sermi-
tap tungånut 6000-nik tugtOKarunar-
poK. Manitsuvdle timåne sermitap ku-
jatånit Ameralik kujåmut Kångilår-
dlugo 3000-nik tugtoKarunardlune.
nautsorssukåine norrait 3.000-usa-
ssut ukiamut Kalåtdlit-nunåta tugtue
15.000-usåput. amerdlåssusé angnålå-
gaugunarput ikinågaunatik. taimatut
tugtut nujuartat amerdlatiginerat er-
Kungajåsagpat piniarneKarnerat ma-
nåkutut ingerdlataK navianartorsior-
titsingilaK. taimatutaoK ukiume pang-
nerniarneK assagtussissoK navianar-
nane.
tidspunkt at føje nye oplysninger til
kendskabet til hvalrossernes fore-
komst på basis af fly-rekognoscerin-
ger.
FLOKKE PÅ 300 DYR
Med hensyn til vildrenerne blev der
foretaget to rekognosceringer mellem
Søndre Strømfjord og Diskobugten og
én rekognoscering mellem Søndre
Strømfjord og Ameralikfjorden. Lan-
det lige nord og lige syd for Søndre
Strømfjord var snefrit fra slutningen
af april, medens områderne omkring
Nordre Strømfjord og Godthåb og
Ameralikfjorden var dækket af sne
i hele maj. Vildrenerne var forholds-
vis talrige i de snefrie områder i mid-
ten, medens de var mere sparsomme
i de sneklædte distrikter mod nord og
syd. Således blev der kun set få re-
ner nord for Søndre Strømfjord og
meget få rener omkring Godthåb og
Ameralikfjorden. Det var let at ob-
servere de lyse rener på det snefrie
land. Mere vanskeligt var det at se
dem på delvis snedækkede stræknin-
ger, men her var de tydelige spor en
god rettesnor. Både fra nord og fra
syd foregik der i maj måned en be-
tydelig vandring af rener ind i det
snefrie område syd for Søndre Strøm-
fjord. De vandrende småflokke på 5—
10 dyr bestod mest af semier med en-
kelte yngre bukke imellem.
Muligvis ønskede de at føde kalvene
på det snefrie område på de store
sletter syd for Strømfjorden. Her sås
enkelte flokke på hver ca. 300 dyr.
Der var ingen kalve i disse flokke den
23. maj. Vi så i øvrigt ingen kalve no-
gen steder bortset fra en enkelt kalv
den 8. maj, skriver magister Vibe.
15.000 RENER TIL
EFTERÅRET
Under flyvningerne over det indre
Godthåb sås den 23. maj dog flere
gange et stort og et lille spor sam-
men, hvilket sandsynligvis har hidrørt
fra semle med kalv. De fleste vildre-
ner i Godthåb distriktet blev set på
nunatakkerne øst for isfjorden. I det
øvrige Godthåb distrikt var sporene
meget sparsomme. Her må antallet af
vildrener være meget ringe. I Sukker-
toppen distrikt blev set talrige spor
både nord og syd for Sukkertoppen
isflade, men kun i landet nærmest
indlandsisen. I de ydre distrikter sås
meget få eller ingen spor. I Holsteins-
borg og Egedesminde distrikter var
det ligeledes kun i de indre landområ-
der, der blev set rener eller spor af
disse. I det nordligste Egedesminde
distrikt sås hverken rener eller spor
af dem. NugssuaK blev overfløjet i ret
stor højde. Her sås ingen spor eller
dyr, men flyvehøjden var på grund af
mut ingerdlaornerssuat Kangerdlug-
ssuarme takuneKartoK ukiup ilåtigut
ingerdlaortarnerup ilaginarsimagå ili—
magineKarpoK; siagdlerdlune aputip
masalernerane kingornalo pukaliune-
ra perKutigalugit tugtut tusintit ardla-
Kartut kujasingnerussumit avangnar-
pasingnerussumut ingerdlaorsimåput
tamånilo siåmartiterdlutik. månåkut
kujåmut ingerdlaorråtoKaKaoK pi-
ngårtumik kulavait atautsimortitår-
dlutik sermip kangerdluvdlo akornati-
gut kujåmut narssartanut aputeKå-
ngitsunukåvdlutik.
månåkut tugtut nujuartat ilajartu-
ngitdlat. Kitåta KerKane pissaKarneru-
ssaleriartorneK tugtut atautsimut, u-
ngasingnerussut pérukiartortitdlugit,
eKiterneruj artornerånit pissuteKarne-
ruvoK.
nunap paneriartuinarnera aputitat-
dlo nungorarnerat naussuningnerunig-
ssamik ajornakusortitsiput. ardlaling-
ne orssuaussat nungupatdlårsimassu-
tut pissuseKarput, pingårtumik avKu-
sårtorneKarnerussume Kangerdlug-
ssup timåne.
erkumlkaluaKaoK isse sivisunårtoK
apivdluaKåtårnerdlo aputaiuitsunigtit-
sissut nunavdlo iluanik Keriuåinaler-
sitsissut imigssamauteKalernigssamut
pissariaKarmata. kiangnerulernigsså-
ne imeKardlualernigssaK umassoKar-
dlualernigssånut naussoKardlualernig-
ssånutdlo iluaKutausinaugaluarpoK.
ajoraluartumik månåkut kiangneru-
lerneK sujorKutdlugo Kalåtdlit-nunå-
ne panersimaKingmat 1800-Karatdlar-
neratut tugtorpagssuaKalersinåusångi-
laK, Chr. Vibe nalunaerpoK.
efteråret
vejret for stor til sikker iagttagelse.
Svartenhuk lå skjult i tåge. På basis
af de iagttagne antal dyr og spor
skønnes det, at vildrenbestanden i
områderne nord for Søndre Strøm-
fjord er på ca. 3.000 dyr. I området
mellem Søndre Strømfjord og Suk-
kertoppen isflade skønnes antallet at
være ca. 6.000, området mellem Suk-
kertoppen isflade og noget syd for
Ameralik-fjorden skønnes at rumme
ca. 3.000 dyr. Hvis der regnes med ca.
3.000 kalve i alt, vil den grønlandske
vildrenbestand til efteråret tælle ca.
15.000 dyr. Dette antal ligger snarere
i overkanten end i underkanten af be-
standen. Holder denne bedømmelse
af vildrenbestandens størrelse nogen-
lunde stik, må den nuværende be-
skydning siges at være forsvarlig,
konkluderer magister Vibe. Dette gæl-
der også en rimelig beskydning af
bukke om vinteren.
MERE SNE NØDVENDIG
Den store renvandring i nordlig ret-
ning, der i efteråret 1959 blev iagtta-
get ved Søndre Strømfjord, antages at
have været en sæsonvandring, og der
er næppe i øjeblikket tale om nogen
egentlig opgang i vildrenbestanden. —
Meget tyder på, at den tiltagende jagt
i centraldistrikterne skyldes en stær-
kere koncentration af rener her, me-
dens yderdistrikterne affolkes. Lan-
dets tiltagende udtørring og snefaner-
nes forsvinden vil vanskeliggøre en
større forøgelse af vegetationen. Visse
steder synes der allerede at være tegn
på overgræsning af lavvegetationen,
især i gennemgangsområdet øst for
Søndre Strømfjord. Ejendommeligt
nok er en lang, kold og snerig perio-
de nødvendig til at opbygge nye vand-
reserver i form af iskalotter, snedri-
ver og lag af permafrost. En påføl-
gende varmeperiode vil da kunne ud-
nytte denne vandreserve til en op-
blomstring af vegetationen og dyreli-
vet. Da vi desværre havde tørke i
Grønland forud for den nuværende
varmeperiode, vil vi denne gang ikke
få den store rensdyrmangfoldighed,
som var tilstede i forrige århundrede.
ÅRSAGEN KLIMATISK
Magister Vibes undersøgelse var
foranlediget af en forespørgsel i
landsrådet sidste år om, hvor nord-
distriktets renbestand kan være flyt-
tet hen. I tilslutning til den alminde-
lige undersøgelse over renbestanden
og ovenforstående redegørelse udtaler
magister Vibe sin formodning om, at
renerne i norddistrikterne næppe no-
gensinde i dette århundrede har væ-
ret særlig talrige, og at den lille be-
stand i de sidste årtier er gået grad-
vis tilbage væsentligst på grund af
vanskelige klimatiske forhold. Der er
næppe tale om udvandring fra disse
distrikter. Både i Grønlands nord- og
syddistrikter er renerne i øjeblikket
sparsomme. Der vil her være grund
til at skåne bestanden mest muligt,
meddeler magister Vibe.
samme smagfulde
indre!
kussanavlngmlk pdrtugaic nutåmlk
— iluanltoK Kangatut ila mamaKl
ilingnut KlmasSrtlgit —
atago mislllguk „Succes".
angisfiK tungujortumlk pQlik, tu-
ngusungnitdluångltsOK ... 2 kr.
miklssoK tungujortumlk pQllk, tu-
ngusungnitdluångitsoK ... 1 kr.
mlklssOK augpalugtumik pfllik, 1-
mullk................... 1 kr.
„Succes" nutåK kS tunlssutlgdk, a-
nglsdt, mikissut agsut tugdlQtikit.
A/S GALLE & JESSEN
Leverandør til det kgl. danske hof
1959-ime ukiåkut tugtut avangna-
Vildrenbestanden er kun på
ca. 15.000 stk. til
Magister Vibe har talt renerne fra luften, men fik ikke noget ud
af hvalros-optællingen. Han giver klimaet skylden for den ringe
vildrenbestand og advarer mod for kraftig beskydning
10