Atuagagdliutit - 24.08.1961, Side 26

piniartumut
1958-ime kingugdlerme Upernaving-
mititdlunga junime uvdlut ilane niu-
vertugssap igdluata atåne inuit sig-
ssamut ugsagartut takulerpåka. ala-
pernaisertariaKartumik pisimassoKar-
simagunarmat alapernaisertunut aku-
liupunga. auveK nukagdloK agssang-
nit eKingnaitsunit tauvauna amune-
KalersoK. najutut akornåne kajartu-
sissartutuaK tåssauvOK Mathia.
sule taimåipoK, onarpunga.
åp, sule taimåipunga, taima naitsu-
mik akivånga. KUiasugdlune issiging-
nårpoK ugsagarsimassut auvermik
ningerniutdlutik nunguniartutut it-
dlugo pormåssuk.
Kåumat sivnerdlugo tamatuma ki-
ngorna agpåt tingmisinangulersut 2000
migssåne Upernaviup tunuane nalu-
naeKUtsersorsinardlugit Upernaving-
mut pivunga nalunaeKutsiussagssat
1000 sivnigdlit sule tigumissåka ta-
måne ivertiniardlugit.
pissusigssamisordluinarsoråra ting-
mlssanik nalunaeKutstniardlutik ine-
Karfingnut rftajuartartugssat pingasut
ilåtut Mathia ilaliukavko. taimaisior-
simåsagunångikaluarpunga ilisima-
rérsimagaluaruvko Mathia iluaitdler-
sartussoK. tamåna påseriaravko na-
ngåssutivnik ilaKutainutdlo akissug-
ssåussutsivnik sancumiussivigåra.
nakorsat kingugdltt mardluk Ka-
j artornermut inertertarsimavånga,
akivoK, kisiåne piniarneic avdlanit ta-
manit nuånarinerssauvara, tamavta-
me toKUSSUgssauvugut, taimaingmat-
dlo piumassavnik iliortarpunga. sule
uvdlåt tamaisa Kåumalerångat igalåv-
tigut sila misigssortarpara piniarfiu-
sinaunersoK. åmame agpat erniorfine
iluaitdliorsimavunga aniguivdluardlu-
ngalo atersimavdlunga ilama nåkuti-
gingmånga. ajoraluartumigdle iluait-
dlissarnika avdlatut misigineK ajorpå-
ka sérKuma nukigdlåtsiarnerisigut
taimågdlåt.
unuap takisup ingerdlanerane ting-
missanut nalunaeKutagssat 1100 mig-
ssåne ivertlpavut aitsåtdlo sujugdler-
påmik tingmissat inersimassut ardlag-
dlit pujortulérKap Kaluinik Kaluvdlu-
git nalunaeKUtserdlugit. Mathia nag-
dlerneKångitsorpoK atautslkut sisamat
Kalugamigit.
atuartugssanut OKalugtuarissaria-
Kångilara Kanon Kasusuisårtigalunilo
sapisertigissariaKartOK unuaK nåvig-
dlugo Agparssuit agpaisa erniorfine
inusugtumut erKainiutit
ivnartorneK — pingårtumik igdlerna-
ne tingmissat anait uvdlune Kångiu-
tune siagdlersimanera pissutigalugo
sule masagdlutigdlo KuasaKingmata.
månile tamåko ingmikut encartorta-
riaKartutut kalåtdlit issigineK ajor-
pait. uvangale ingmikut erKartortaria-
Kartipåka. tåssame tamatumunåkut
nunap nangmineK inuisa uvagut dan-
skit inorssartipåtigut, neriutigisavara-
lo taimåituarumårtut.
ilåne nåparsimavingme takusimava-
ra nakorsap Mathiap puå silåinaler-
sorå. nåparsimassoK sumik avdlå-
ngungivigpoK kine eKisariartinago,
uningavdluardlunile igalåtigut seKina-
rigssup iluliussanut Kerrusimassunut
torardlune ingianarnera issigalugo. er-
Karsautai erKoriarpåka, sapåtivdlo
akunere pingasut Kångiutut Anånap
nuane Kamumine utunik uvdlårortug-
ssanik KaKitsissoK sanerKupara. na-
korsap taimatut silåinarigsartinarta-
riaKarsimavå nåparsimaviup anéra-
sårtarfianinigssaraluanut taorsiutdlu-
go nalunginamiuk Mathiap piumåssu-
sia KanoK såkortutigissoK ånringnig-
ssålo neriunarnerussoK nuånårdlune
misigissarune.
måna Mathia akunivtinikungnaer-
poK, maKaissivarale uvanga nangmi-
neK inugtut pinarnanga, amale maKai-
ssinartutitdlugo inungnut piniartussu-
nut ilaKutaringnutdlo piniartussunut
pikorigsunut maligagssaunera piv-
dlugo.
ilåne atuarsimavara piniartorssup
utorKaup James Petersenip imame
inuneK pivdlugo atuagkiamine ag-
dlagsimassai: erseKinak någssåungit-
sugssamut imaK avKutigisagaluarug-
ko — sujugdliuvdlutit taimaisiungila-
tit. tamåna tåssauvOK angutip kialunit
Kåinamut ikissup inunermilo pigssar-
siuissup akiutdlune ilimagissariaKa-
gaisa påsissariaKagaisalo sujugdler-
sagssåt angnerssagssåtdlo.
Mathiap tåuko atuarsimagunångi-
lai, Kularnångitsumigdle erKarsautai
taimåiput. ilimagissamisut tOKuvoK.
piniartuvoK inusugtOK sapitsoK ernai-
massavtine inujuartugssaK maligag-
ssauneralo ukiune aggersune puiorta-
riaKångitsoK. Suko.
Mindeord om en ung fanger
Da jeg i 1958 sidst var i Upernavik,
så jeg i juni en dag folk stime sammen
på stranden under assistentboligen.
Noget særligt måtte være på færde,
og jeg blandede mig mellem de andre
nysgerrige. En ung hvalros var ved at
blive halet op af villige hænder. Den
eneste kajakklædte iblandt de tilstede-
værende var Mathia.
Sule tamapit, faldt mig ud af mun-
den.
åp, sule tamåpunga, var det korte
svar, og han så fornøjet til, da dyret
snart efter syntes at ville forsvinde i
lutter fangstparter mellem de frem-
mødte.
En god måned senere havde jeg fået
ca. 2000 alkeringe sat på de snart fly-
vefærdige unger i Sorte Hul, og jeg
kom til Upernavik for at få godt et
tusind, jeg endnu havde i behold, sat
på her.
Det faldt mig helt naturligt, at
Mathia blev en af de tre, jeg antog
til at kravle rundt på redepladserne
'for at mærke fugle. Jeg havde dog
måske ikke gjort det, om jeg forud
havde vidst, at han led af apoplektiske
anfald. Da jeg blev gjort opmærksom
på det, forelagde jeg ham mine be-
tænkeligheder og mit ansvar over for
hans familie.
De to sidste læger har forbudt mig
at gå i kajak, svarede han, men jeg
elsker fangsten mere end noget andet,
og vi skal jo alle dø, så jeg gør allige-
vel, som jeg selv vil, og jeg ser frem-
deles hver morgen, når det lysner, ud
af vort vindue for at konstatere, om
det vil blive fangstvejr. I øvrigt har
jeg før haft anfald oppe blandt alke-
rederne og er sluppet godt fra det og
ned igen, da mine kammerater holder
øje med mig. Desværre mærker jeg
ikke selv andet til at anfaldene kom-
mer end et øjebliks svaghed i knæene.
Vi fik sat ca. 1100 ringe på i en lang
nat fra aften til morgen, og for første
gang satte vi også ringe på nogle voks-
ne fugle, som vi fangede i motorbå-
dens ketsjer. Mathia slog rekorden ved
at få fire i på een gang.
Jeg behøver ikke over for dette
blads læsere at udpensle, hvilken ud-
holdenhed og hvilket mod det kræver
en hel nat at kravle rundt på Agpar-
ssuits reder, og i særdeleshed når af-
satsernes skarn endnu var fugtigt og
glat efter forudgående dages regn.
Man tager det her oppe som noget
selvfølgeligt, som grønlændere ikke
taler om. Men jeg vil have lov at gøre
det. For det er på de områder, dette
lands eget folk er os danskere over-
legne, og hvor jeg vil håbe, at de må
vedblive at være det.
Jeg har engang stået på sygehuset
og set lægen føre en kanyle ind i
Mathias ene lungehule for at fylde
den med luft. Patienten fortrak ikke
en mine men lå blot og så gennem
vinduer ud i det tindrende solskin, der
slog gnister af havisens indefrosne
skosser. Jeg gættede hans tanker, og
tre uger senere passerede jeg ham ved
næsset på Anana, hvor han sad på
sin slæde og ventede på, om ikke en
tidlig UtoK skulle vove sig op på isen.
Lægen havde nøjedes med at lade
ham få frisk luft på den måde fremfor
på en af sygehusets balkoner, velvi-
dende at Mathias livsvilje var stærk
og helbredsmulighederne større, når
han følte sig glad og lykkelig.
Nu er Mathia ikke mere blandt os,
og jeg savner ham, han stod som et
symbol på en jægernation og en dyg-
tig fangerslægt.
Jeg læste engang, at en gammel
storfanger, James Petersen, i en lille
bog om livet på havet skal have skre-
vet: Vær ikke bange for om havet bli-
ver din vej ind i evigheden — du er
ikke den første. Det er det første og
største, som enhver mand, der stiger
ned i en kajak og må kæmpe for li-
vets ophold, må vente sig og være
indforstået med.
Mathias kan ikke læse disse linjer,
men de dækker sikkert hans tanker.
Hans død blev, som han havde ventet
den. Han var en modig ung fanger,
som vil leve videre i vore minder, og
hvis eksempel heller ikke bør glem-
mes i årene, der kommer.
Suko.
En brudt kontrakt
Og retssag om 2.968 kroner
En maskinarbejder fra Kolding er
med kone og lille barn vendt hjem
fra Grønland i vrede over boligfor-
holdene og ministeriet. Til gengæld
har Grønlandsministeriet sagsøgt man-
den for kontraktbrud og kræver ham
ved Kolding byret dømt til at betale
2.968 kr.
Maskinarbejderen har i en periode
været formand på Grønland. Da han
søgte permission, fik han den. Det er
en betingelse, når man får permission
med løn, at man da vender tilbage til
Grønland og arbejder der i 2—2'li år
endnu. Det var maskinarbejderen vil-
lig til, men han ansøgte om at få lov
til at blive i Danmark endnu et halvt
år for at gå på maskinistskole. Han fik
orlov, men det gik i vasken med sko-
len. I den tid, der gik, hævede han
regelmæssigt sin løn, indtil det faldt
folk i ministeriet for brystet. Han
skrev derpå under på, at han skyldte
ministeriet denne løn, og at den skulle
trækkes fra hans løn over en vis pe-
riode, når han igen begyndte at arbej-
de på Grønland.
I sommeren 1959 rejste familien til
Upernavik, hvor de først flyttede ind
i skolelederens hus, der stod tomt. Da
de måtte forlade det, var der kun et
lille hus at flytte ind i, som ikke sva-
rede til de forventninger, familien
havde næret. I eftersommeren 1959
forlod de igen Grønland.
Koldingenseren hævder, at han in-
den afrejsen fik løfte om en tjeneste-
mandsbolig i ministeriet. Men her
hævder man, at man lovede snarest
muligt at skaffe ham en tjeneste-
mandsbolig, men at han måtte være
indstillet på at bo dårligere midlerti-
digt.
Grønlandsministeriet, som i Kolding
byret repræsenteres at kammeradvo-
kat Dyrby, kræver det beløb koldin-
genseren stadig skylder, tilbagebetalt.
Koldingenseren derimod kræver hjem-
rejsebilletterne, 2622 kr.
REJSEGRAMMOFONER
brugte • med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdlélagkat
atornikut — OKalugtartuvdlo
nQtal 10
85,00 kr. + nagjiftnerata akla Uingutdlu-
go tlgunerane aklllgagu&ngordlugit
nagsKinesasaput.
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Oid Record,
Elmegade 10, København
uvdlut nutåt - umiarssuit nutåt
- Kalipautit nutåt...
Nye tider
Nye skibe
Nye farver
-V7777

,<rf7
liiii

• '•••>>%
Hovedparten af de danske free- og stålkuttere er malet med
HEMPEL's skibsfarver, der er baseref på mere end 45 års er-
faring i maling af ståltrawlere og kuttere. Vi sender Dem
med fornøjelse vor melespecifikation, samt et forslag til far-
vesammensaatning.
danskit pujortulérarssue Kissungmit sisangmitdlo sanåt amerdlanerpåf HEMPELip u-
miarssuarnut Kalipautigssiainik Kølipotåupuf, ukiune 45-ne trawlerinut pujortulérarssu-
arnutdlo sisangnut Kalipautigssanik niorKufeKarsimavugut. KanoK ilivdlune Kalipai-
nigssamik angatdlatitdlo KanoK KalipauteKarnigssånik nalunaerssutinik nagsiussivigi-
stnauvavtigit.

vgajjjy
26