Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 22

Moskusoksens flytning til vestkysten
kan måske redde den mod katastrofer
------—■——— ---------------- ■ —
Allerede i 1913 var der diskussion om at flytte moskusoksekalve
til Vestgrønland, men man havde ikke pengene til det. Bestanden
anslås i øjeblikket til 6000, og der er mange årskalve
-------------------------------------
af redaktør
NIELS BLÆDEL
Når førertyren i en flok af moskus-
okser bliver for gammel, bliver den
udstødt. Den unge tyr, der indtager
hans plads og er stærkere end han,
tåler ham ikke. Og så kan man som-
me tider se de udstødte tyre traske
efter flokken i en tilbørlig afstand af
2—300 meter. Men sommetider glider
de helt bort fra flokken og vandrer
ensomme omkring.
Det kan da hænde, at sådanne to
udstødte tyre fra hver sin flok mødes
i en dalsænkning, og den gamle drift,
der har rod i et forsvar for flokken
og for græsningsområdet, vækkes til
live igen. Sådan to tyre stiller sig op
over for hinanden med måske 30 me-
ters afstand og som på et givet signal
farer de lige løs på hinanden, og pan-
derne brager sammen, så det drøner
i fjeldet. Det er tykhudede og tykho-
vede fyre, for det nummer kan de
gentage en halv snes gange. Men så
er også driften til kamp udløst, og de
to gamle giganter giver sig til at
græsse fredeligt side om side.
Langsomt oplagres nyt kampmod og
efter 5—6 timer går det løs igen,
hvorpå de så atter går hyggeligt sam-
men. Men sker det nu, at der viser sig
fjender, og de er kommet lidt fra hin-
anden under græsningen, vil man se
det næsten rørende syn, at de to søger
sammen, som det er moskusoksernes
natur at søge sammen i flok for at
forsvare sig, og side om side vender
de nu front mod angriberen.
MEGET ER UUDFORSKET
Moskusoksernes liv og deres fami-
liehemmeligheder og særlige adfærd
i de østgrønlandske fjelde og ved de
østgrønlandske fjorde og vige er end-
nu langtfra udforsket. Men her skal
spredte træk fortælles som optakt til
den nye æra for Grønlands moskus-
okser, som forhåbentlig nu indledes
med zoologen Chr. Vibes ekspedition
med lasso-kastere for at hente unge
kalve fra Østgrønland for i et stort
eksperiment at sætte dem ud i Vest-
grønland til befolkning af store nye
arealer med senere forening af vældi-
ge bestande der af de pragtfulde dyr.
ET MÆRKELIGT VÆSEN
Hvordan er egentlig moskusoksens
historie i Grønland? Af arkæologerne
er den kendt i århundreder tilbage. —
Det ældste vidnesbyrd om dens grøn-
landske eksistens stammer derimod
fra omkring 1770, da fangere fandt et
„mærkeligt væsen" i storisen ud for
Frederikshåb. Man bragte det ind til
præsten, daværende Otto Fabricius,
som beskrev dyret så fortræffeligt, at
man, selv om han troede, det var en
yakokse, nu er helt sikker på, at man
her står over for det første historiske
bevis for moskusokse i Grønland. Der
er næppe tvivl om, at den ved et uheld
er kommet ud på storisen, og at en
flage har revet sig løs og er drevet
med den ned langs hele Østgrønland
og frem til Frederikshåb.
Moskusoksens historie har fra den
gang til i dag været et på sin vis ka-
tastrofepræget og uhyre dramatisk
kapitel i det grønlandske dyrelivs hi-
storie. Dramaet vokser og når sin ful-
de styrke lig op til vor tid.
BARBARISK FANGST
I begyndelsen af dette århundrede
var moskusokserne første gang truet
med uddøen. Overalt i verden ville
zoologiske haver for enhver pris have
et par eksemplarer, og fangstbåde
drog nordpå og hentede kalvene hjem.
Men det var en barbarisk fangst. For
at få kalvene skød man hele flokken
og tog så de moderløse og forsvarslø-
se nyfødte kalve. Prisen pr. kalv var
hvad der i dag ville svare til op mod
20.000 kr. Men da greb den gode ånd
for Grønland igennem mange år, pro-
fessor Adolf Jensen, pennen og skrev
personlige breve til hver eneste zoolo-
gisk have. Han fortalte dem, at hvis
de fortsat ønskede moskusokser, ville
arten uddø i Grønland. Kun hvis de
besluttede sig alle som én til at ophø-
re med at afgive ordrer og til at af-
vise tilbud, kunne katastrofen afven-
des. Alle som én fulgte de hans øn-
sker.
Derfor var der en bestand, da næ-
sten med ét moskusoksens store chan-
ce kom. Det var i slutningen af tyver-
ne, da først umærkeligt, men snart
med tydeligt spor i hele Grønland en
klimaændring satte ind, som skulle
vise sig at være en klimaforbedring
for den nordlige halvkugle af Jorden.
Det blev varmere, og varmen gjorde
livet gunstigere for praktisk taget alle
dyr på Grønland. Med den kraftige
vegetation vekslede også bestanden af
moskusokser. Dyret tog især et væl-
digt opsving fra Scoresbysund fjord
til Peary Land.
15.000 I 1940 —
NU KUN 6.000
I årene indtil 1940’erne øgedes be-
standen stadig og har i Østgrønland
måske været helt oppe på ca. 15.000
dyr. I dag er der næppe flere end
6.000 dyr.
Og hvad er så årsagen til den vold-
somme nedgang på bare 15 år? Jo, det
besynderlige er, at de naturforhold,
som betinger opvæksten samtidig in-
deholder katastrofen i sig. Derfor vil
der altid være en vekslen mellem næ-
sten udslettelse og hektisk opblom-
string. Chr. Vibe har forklaret de sær-
lige forhold, som spiller ind, og lige-
som han er den, der står bag alle op-
lysningerne i denne artikel, er han
også den, der har affattet teorien om,
hvordan det mærkelige forløb mellem
de vældige dyrs stærke livsudfoldelse
og pludselige udslettelse finder sted.
Med klimaforbedringen har fulgt
stor nedbør, som er betingelsen for
den rigere vegetation, hvoraf moskus-
okserne skal leve. Men nedbøren sæt-
ter gerne først ind i vinterhalvåret.
Normalt er der for lidt regn i som-
merhalvåret til, at græsset og navn-
lig gråpilen kan gro og give føde til
de store dyr. Derfor må vegetationen
have væde på anden måde. Den er af-
hængig af smeltevandet fra resterne
af indlandsisen og af de snedriver,
som ligger i fjeldet sommeren over,
ligesom den er afhængig af permafro-
sten under jordoverfladen, og hvorfra
der særlig sker en afsmeltning, som
gråpilens rødder netop kan nå ned til
og drage fordel af.
Det vil sige, at jo større afsmelt-
ningsreserver, der er til sommeren, jo
mere vegetation og jo større opblom-
string af dyrelivet. Men for at der
skal være disse store vandreserver i
is og sne til somrene, må der have væ-
ret en lang kold periode med snerige
vintre til at opbygge reserverne, som
en efterfølgende varmeperiode da kan
drage fordel af. Men også midt i en
gunstig periode kan katastrofen ske,
idet vekslende temperaturer medfører
at sneen ind imellem smelter og så
ved nye frostgrader bliver til et islag,
hvorover der igen falder sne, som på-
ny i overfladen kan smelte og blive til
islag, og således flere gange, sådan at
det er umuligt for okserne at nå ned
til vegetationen. Den kan ofte ligge 4
—6 meter nede under vekslende lag af
sne og is.
DE SULTER IHJEL
I uhyggelig udstrækning dør de da.
De sulter ihjel.
I 1953 rejste Chr. Vibe i moskus-
oksernes egne i Østgrønland og så,
hvordan flokkene bestod af store
kraftige dyr med mange kalve, og han
tænkte, at året 1954 ville være godt til
at realisere den gamle plan om at ind-
fange kalve for at overføre dem til
Vestgrønland, hvor de ikke ville op-
leve de samme katastrofer, som i de
lunefulde vintre i Østgrønland.
Planen stammer helt fra 1913, da en
heftig diskussion fandt sted i Det
grønlandske Selskab, hvor kolonibe-
styrer Rasmus Møller fremførte ideen.
Dengang havde man oplevet, at rens-
dyrene helt forsvandt fra Østgrønland
og nu ville man sikre moskusokserne
ved at føre kalve til Vestgrønland. —
Man havde blot ikke penge dengang.
Men så i 1954 drog Vibe da på ny til
Østgrønland i forventningen om at
finde stærke, gode årskalve, der kun-
ne klare en overflytning. Spredt over
hele landet så han imidlertid det ene
døde dyr efter det andet. Alle kalve-
ne lå sultede ihjel og mange af de
gamle dyr. Og i den sommer blev in-
gen nye kalve født.
DER VIL GÅ MANGE ÅR
Katastrofen strakte sig fra Scores-
bysund til Danmarkshavn, hvor der
alle steder blev meldt om døde dyr.
Senere, i 1956, overfløj Chr. Vibe Ja-
meson Land ved Scoresbysund og tal-
te her bestanden op til 1200 dyr. Igen
måtte han konstatere, at kalvene var
gået til. Vinteren 1955—56 havde igen
ført katastrofen med sig. 1958 gen-
nemførte Vibe en systematisk optæl-
ling syd for Ellaø i hele Scoresby-
sund-området og fik konstateret, at
moskusoksens sydgrænse ligger ved
Harefjord.
Nu fandtes der imidlertid kalve af
to årgange. Vintrene 1956—57 og 1957
—58 havde altså begge været gode. —
Han opgjorde bestanden syd for Ellaø
til ca. 3000 dyr, hvoraf 9 procent var
små kalve og 9 procent var årskalve.
Det havde i disse år været Dansk
Jagtfond, der økonomisk stod bag un-
dersøgelserne, og de var naturligvis
overdraget til Chr. Vibe som ekspert
på området og som ledes 'af Grøn-
lands zoografiske undersøgelser. Dette
besøg gav et håb. Det så ud, som om
den værste krise var overstået, men
formeringen går langsomt, og selv i
gunstigste tilfælde vil der gå mange
år, før moskusokserne kan indtage
den samme position, som de havde i
1940’erne.
DRAB ER IKKE NØDVENDIGT
I øjeblikket vides det, at der er
normal kalvebestand i det nordlige
område, mens derimod Scoresbysund
igen har haft én vanskelig vinter, som
har taget de fleste af årskalvene. Der-
imod meldes der om en god bestand af
kalve nu fra i år. Der er med andre
ord mulighed for at hente kalve, og
nu skal forsøget gøres.
Med erfarne lasso-kastere vil man
nærme sig flokkene og sikre sig kraf-
tige kalve. Man vil ikke gå frem så
barbarisk som fangerne gjorde, da de
i begyndelsen af århundredet drog af
sted for at sikre de zoologiske haver
de sjældne dyr. Man kender nu så me-
get til moskusoksernes adfærd, at man
ved, at det aldeles ikke er nødvendigt
at dræbe dyrene i flokken for at få
kalvene. Moskusokser kan blive tir-
ret, hvis man driller dem, som ethvert
andet levende væsen, og så går de til
angreb, men driller man dem ikke og
giver dem derimod ro vil en flok, som
har samlet sig til forsvar ved synet af
fremmede, ret hurtigt spredes og be-
gynder at græsse, og så er der ingen
fare for at færdes så at sige iblandt
dem.
Ekspeditionens hovedformål er at
give moskusokserne fra øst bedre le-
vevilkår i Vestgrønland og her skabe
en ny jagtvildtbestand. Efter en vin-
ter i Københavns Zoo, hvor de kan
vokse stærke, er det planen at føre
dem til Sdr. Strømfjord, hvor de bed-
ste muligheder findes. Moskusoksen
har aldrig selv kunnet trænge sig vej
ned langs Vestgrønland. Nu håber
man, at Grønlands pragtdyr, der har
tålt så megen modgang, må se en ny
opblomstring i mildere egne.
OPAS
a. m. b. a.
OST EN GROS
Set Pedersstræde 30, København K
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'lonfr
GULD BARRE
Den lækreste De kan tanke Deml Danmarks mest solgte
chokolade
mamardlulndssusia dsseridsaglt aitsåt tdssa!
Danmarkime s&kulåtlt pisiariumaneKamerssåt
Lige hvad De trænger til
atago OKåtårlåsagit
QNKIE Bol
BÅD TIL SALG
i løbet af september, 4 år gammel, med 9 HK Sleipner motor, 25 fod
lang, i god stand, med ekkolod 9.000 kr., og uden ekkolod 5.000 kr.
Hildebjart Joensen, „Rotas" Havn, Færingehavn
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsdt tdssa kussagtinartut
sllarssuaK tamfikerdlugo TOKALONlt
arnartavut lngagdlugit kussag-
tltitarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagssiat.
TOKALON aklsttjungitdiat
talmåltumlk uvdlut tamåklavdluglt
atortarlånguåklt.
*Tokalon
En gros:
amerdlasUngordluglt alcikinerussu-
mlgdlo uvane pinewarsinduput:
I
I
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K.
. Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
22