Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 16

kalåtdlinut inuiaKatigmgnut tamanut
imigagssaK ajoKutigssarsivfiungilaK
landsrådip udvalgiata nalunaerumine OKautigigå nunavtine
imigagssamik atuineK Danmårkimingarnit Europavdlo kitåni-
ngarnit angnerussoK, taimåikaluartordle årdlerinartorsiortitsi-
lersimanane
imigagssaK pivdlugo nalunaerumik
sarKumersoKarKigpoK, tamatumunå-
kutdle inoKatigingnut tungassumik
misigssuissunit pinane, landsrådivdle
imigagssaK pivdlugo udvalgianit. na-
lunaerume sujugdlerme taineKartutut
landsrådip udvalgia påsissaKarsima-
vok, nalunaerutåne taineKardlune:
misigssuinerit suliarineKarsimassut
inuiaKatigissusermik misigssuissut
udvalgianit Smålo udvalgip nangmi-
neK misigssuinere tungavigalugit
landsrådip imigagssat pivdlugit ud-
vaigia isumaKarpoK tungavigssaKåså-
ngitsoK isumaKåsavdlune Kalåtdlit-
nunåne imigagssamik aulakornartu-
mik atuineK — imalunit atornerdlui-
neK — ima angnertutigissoK inuiaKa-
tigit atautsimut tamatumuna ajoKU-
tigssarsisimavdlutik. udvalgip sianigå
Kalåtdlit-nunåne silaerunartortaling-
nik atuineK avguaKatigigsitdlugo
Danmarkimingarnit Smålo nunanit
Europap kitåtungånitut amerdlaner-
ssåinit angnerussoK, kisiåne igdluatu-
ngåtigut atuineK ima angnerutigingit-
sok tamåna årdlerinartorsiortitsilersi-
nauvdlune.
sujuline OKautigineKarérsutut mi-
sigssuinerit inernerisa erssersipåt inuit
amerdlanerssait silatumik akissug-
ssåussutsimigdlo misigalutik kimigtu-
nik imigagssartortartut, Smalo inuit
ikingnerussut kisimik imerajungnera-
ta avguaKatigigsitdlugo imigagssamik
atuinerup Kagfasingnerussusianut pi-
ssutaussut.
udvalgip sianigå ajornartorsiutit
nunap ilaine avdlaningarnit angne-
ruvdlutigdlo angnertunerungmata, å-
malo nunaKarfit nugterfigineKarner-
paussut ajornartorsiuteKarfiunerpau-
sorinardlutik.
aulajangersumik
udvalgeKarnigssaK
tamåko tungavigalugit udvalgip på-
sisså imåipoK, månåkut pissariaKå-
ngitsoK Kitå tamåkerdlugo atutugssa-
nik sukangnernerussunik pencigsår-
nerussunigdlo KanoK ilioriusigssanik
amerdlanerussunik atulersitsinigssaK,
igdluatungåtigutdle iluarsoralugo
landsrådip aperKut tamåna maligta-
riuåsagpago.
tamåko tungavigalugit udvalge su-
junersuivoK udvalgimik atorfilingnik
ilaussortalingmik angnikitsumik ata-
juartugssamigdle pilersitsissoKarKuv-
dlugo, sordlo ilaussortarisavdlugit na-
korsauneK, politimestere landshøv-
dingeKarfingmilo kontorchefiussoK,
suliagssarisavdlugo Kalåtdlit-nunåne
sujunigssame ajornartorsiutit imigag-
ssamut tungassut misigssorneKartar-
nigssånut pilerssårusiornigssaK aula-
jangersimassumik — misigssuissar-
nigssaK misigssuissarérsimanernut pi-
ssutsinut atutunut tungaveKartitau-
nerusimassunut akerdliussumik suju-
nigssamut sangmitineKartugssamik.
udvalgip suliagssaisa ilagiumårpait
påsiniåsavdlugo navsuiautigssat sut
sujunigssame pissariaKartut, tåukulo
OKartugssautitanit kikunit pineKartå-
sassut, Smalo KanoK iliuseKartåsassut
tåukununa ajornartorsiutip ajorsiar-
tunginigsså piviussunik nåkutigisi-
naujumavdlugo.
taineKarérsutut udvalgip sujuner-
sutigisavdlugo pissutigssaKarsoringilå
mSna nalivtine KanoK ilioriausigssanik
nunamut tamarmut tungassunik su-
kangnernerussunik atulersitsinigssaK.
ilioriausigssat
kisiåne udvalgip kajumigsårutigå
KanoK ilioriausigssat atåne taineKar-
tut atortineKarnigssait:
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
fø'BIJKO tilbords...
SPIL MED
ADIDAS
FODBOLD STØVLER
ADIDAS fås i flere modeller, alle i
fineste forarbejdning. Skumgummi-
forede og med gummi- eller nylon-
sål og skruepropper. Den eminente
pasform vil begejstre enhver fod-
boldspiller.
kamigpait arssåussutit ADIDAS atugkit
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
a. vinit akikitsut akilerårutåta agdli-
sineKarnigsså.
b. Den kongelige grønlandske Handel
sågfigingnissuteKarfigiumavdlugo
snapsit KiterKutit niorKutaunere u-
nigterKUvdlugit,
c. sujunigssame sutorniartarfingnut
akuerssissuteKartarnigssamut tu-
ngavigissariaKartoK inuit 18 inor-
dlugit ukiugdlit angajorKåtik anga-
jorKårsiatigdlunit ilaginagit imi-
gagssagdlertarfiup nalåne sutorni-
artarfingne isersimassåsångitsut, å-
malo
d. kulturrådet Kinuvigiumavdlugo i-
migagssaK pivdlugo angnerussumik
sulinialerKuvdlugo, pingårtumik i-
nusugtut pivdlugit udvalgit iverti-
neKarsimassut avKutigalugit.
udvalgip påsisså imåipoK imigag-
ssamik ajornartorsiutit inoKatigingni-
kutdlo ineriartorneK Kalåtdlit-nunå-
ne månarpiaK atutut ataKatigigdlui-
nartut. Danmarkime misigissarisima-
ssat erKaimavdlugit isumaKarnarpoK
imigagssat pivdlugit ajornartorsiutit
migdliartorumårtut kalåtdlit inuniar-
• nikut atugaisa pitsångoriartornere
maligdlugit. taimåitumik imigagssa-
mik atornerdluinermut sujunigssaK
issigalugo suliniarneK ingerdlåneKar-
poK piorsainiardlune suliniarnikut
angnertukut ukiune måkunane Ka-
låtdlit-nunåne inuiaKatigigtut inune-
rup suliagssartaisigut tamatigut. uki-
une ikåriarfiussune Kalåtdlit-nunåne
inuniarnikut atugkat pissariaKartu-
mik pitsångorsagaunigssaisa tungånut
atutugssane imigagssamik atuineK
angnertungåtsiartuåsagunarpoK ajor-
nartorsiuteKartitsissåsavdlunilo, ud-
valgivdle Kularå ajornartorsiutit ta-
måko pitsaunerussumik Kångertine-
Karsinaunigssåt ikiutigssat uvdlumi-
kut atortineKartunit angnertunerussut
atortineKaraluarpatalunit.
nugtut ilitsersuneKasassut
taimåtaoK udvalgip kajumigsåruti-
gå nunaKarfikutårtumik — pingårtu-
migdlo kommunalbestyrelset tungånit
— pingårtumik nugtunut inoKatiging-
niarnermut tungassutigut iluaKutau-
nerussumik ilitsersussineKartarKuv-
dlugo. ilerKorigsårnigssaK pissuserig-
sårniarnerdlo pissutigalugit igdloKar-
fingne imigagssagdlertarfiussunik su-
torniartarfilingne imalunit imigagssa-
nik atuineK pivdlugo ingmikut ajor-
nartorsiuteKarfiussune ajornartinago
politit inigssisimaniartariaKarput.
radiome atuagagssianilo ilumortu-
mik KåumarsainiarneK avKUtigalugo
sualugussinane imigagssamik atuine-
rup pitsåussusia påsitiniartariaKar-
poK, åmalo niorKutigssane pilersuini-
arnerme suliagssauvoK pingårtoK imi-
gagssat silaerunartortaKångitsut nå-
magtunik amerdlåssusigdlit Kalåtdlit-
nunåne pisiniarfingne pisiagssaujuar-
tarnigssait. kisalo peKatigit iminger-
navérsårtut angnertuneruj artuinartu-
mik suniuteKariartorsorinartut sapi-
ngisamik angnertumik tapersersortu-
artariaKarput.
Fire konkrete forslag fra
landsrådets spiritusudvalg
Man vil bl. a. have afgiften på billig frugtvin forhøjet og ønsker salget
af halve flasker snaps indsfillef
Der er kommet endnu en rapport
om alkoholsituationen i Grønland. —
Den er udarbejdet af landsrådets spi-
ritusudvalg, som blev nedsat i henhold
til en beslutning af landsrådet i 1959.
Det fremgår af udvalgets konklusion,
at man har haft den rapport, som
Udvalget for Samfundsforskning i
Grønland har udarbejdet, for øje,
men derudover stiller det grønlandske
spiritusudvalg en række konkrete
forslag.
Det er udvalgets opfattelse, at der
ikke er grundlag for at antage, at al-
koholforbruget eller misbruget i
Grønland er af et sådant omfang, at
samfundet som helhed lider skade
derved. I udvalget er man opmærk-
som på, at det gennemsnitlige alko-
holforbrug i Grønland er højere end
i Danmark og de fleste øvrige vest-
europæiske lande, men at forbru-
get på den anden side ikke er så
meget højere, at dette i sig selv kan
give anledning til virkelig uro.
Resultatet af undersøgelserne viser,
at den største del af befolkningen for-
står at omgås stærke drikke på en
fornuftig og ansvarsbevidst måde, og
at det er en mindre del af befolknin-
gen, hvis drikkeri bringer gennem-
snitsforbruget i vejret. Udvalget er
opmærksom på, at problemerne er
større og mere omfattende i nogle di-
strikter end i andre, og at problemer-
ne navnlig synes størst på de steder,
hvortil den største tilflytning foregår.
ET PERMANENT RÅD
Udvalget mener ikke, at der bør
indføres yderligere radikale og rigo-
ristiske foranstaltninger omfattende
hele Vestgrønland, men at man på
den anden side finder det hensigts-
mæssigt, at landsrådet fortsat har op-
mærksomheden henledt på spørgsmå-
let. Derfor foreslår udvalget, at der
nedsættes et mindre permanent em-
bedsmandsudvalg f. eks. bestående af
landslægen, politimesteren og kontor-
chefen ved landshøvdingeembedet,
der skal have til opgave at tilrette-
lægge og udføre en fast plan for en
undersøgelse af spiritusproblemet i
Grønland på længere sigt, en under-
søgelse, der i modsætning til tidlige-
re undersøgelser, der nærmest har
været rettet mod de eksisterende til-
stande, skal have et fremadrettet
sigte.
De konkrete forslag, udvalget frem-
sætter, er følgende: Man henstiller, at
nedennævnte foranstaltninger gen-
nemføres:
a) Forhøjelse af afgiften på billige
frugtvine.
b) Henvendelse til Den kongelige
grønlandske Handel om stands-
ning af udhandling af snaps på
halvflasker.
c) At det fremtidig fastsættes som
vilkår i restaurationsbevillinger,
at personer under 18 år ikke
uden at være i selskab med for-
ældre eller værge må opholde sig
i restaurationslokaler på tids-
punkter, hvor der er åbent for
udskænkning og'
d) at henvendelse rettes til Kultur-
rådet om en udvidet alkoholagi-
tation navnlig gennem de opret-
tede ungdomsudvalg.
MERE OPLYSNING
Ligesom Udvalget for Samfunds-
forskning i Grønland er landsrådets
udvalg kommet til den opfattelse, at
der er en nøje sammenhæng mellem
spiritusproblemet og det sociale ud-
viklingstrin, Grønland i øjeblikket be-
finder sig på. Man mener, at spiritus-
problemets betydning vil formindskes
i takt med en forbedring af den
grønlandske befolknings levevilkår.
Den langsigtede indsats mod spiritus-
misbruget øves derfor gennem det
omfattende opbygningsarbejde, der i
disse år foregår på alle samfundsli-
vets områder i Grønland. I den over-
gangsperiode, der vil forløbe, indtil
der er skabt den nødvendige forbed-
ring af levevilkårene, vil spiritusmis-
bruget formentlig fortsat være rela-
tivt højt og skabe problemer, men ud-
valget tvivler på, at disse pro-
blemer løses ved indførelse af væsent-
ligt mere omfattende restriktioner end
dem, der allerede findes i dag.
Udvalget henstiller, at der lokalt,
ikke mindst fra kommunalbestyrelser-
nes side udøves en mere positiv råd-
givning på de sociale områder navn-
lig over for tilflyttere. Desuden øn-
sker man en nøgtern oplysningskam-
pagne i radio og presse med henblik
på at skabe forståelse for betydnin-
gen af mådehold, og det må være en
vigtig forsyningsopgave at sørge for
at ikke-alkoholholdige drikke altid er
tilstede i de grønlandske butikker i
rimelig mængde. Endelig bør afholds-
foreningerne, hvis indflydelse synes
stadigt stigende, fortsat nyde mest
mulig støtte.
tugpatdlernalångit-
Bungilaxc
Danmarks tekniske højskolerne
aumarssuit igdlune atorneKar-
tartut Kalåtdlit-nunånit nuna-
nit avdlanitdlo pissut misig-
ssorneKarsimåput KanoK Ki-
ssugkuminartiginerat påsiniar-
dlugo. misigssuinertigut påsine-
KarpoK kalåtdlit aumarssuait
Kalåtdlit-nunånisut masagsag-
kat nunat avdlat aumarssuåi-
nut nalendutdlugit 93,5%>-mik
pitsåussuseKartut, imalunit av-
dlatut OKautigalugo: kalåtdlit
aumarssuait 1000 kr. nunanit
avdlanit pissutut Kalåtdlit-nu-
nåne atugagssatut pisiarineKar-
tartutut 935 kr-tut kissangner-
tutigigput.
savåneat neKait nerissatsialait
(Klip. 11-mit nangiteut)
mardluinartarpoK sordlo spinatinik
aserortersimassunik akuvdlugo. Kag-
dlersutigssatut atorniarugko rullepøl-
se kissartitdlugo Kalatinerata kingor-
nagut perusimassariaKarpat, sordlo
Kissuit avguivit mardluk akornåne
ujarak kilumik mardlugsungnik OKi-
måissusilik saligdluarsimassoK kissar-
tumigdlo kuisimassoK peruliutdlugo.
erdlavit
savårKap erdlavé åma puiorniaKi-
nagit inussutigssartat pingitsorneKar-
sinåungitsut amerdlanerssait tåuku-
naningmata: savimineK, A åma B vi-
taminitdlo. sujunersutiginarsinauva-
vut sordlo tinguit sujatat sikagtitanik
uvanitsugdlit, umatit sujatat ipilinik
paornarssuarnigdlunit kigutilingnik
ilagdlit, imalunit tinguliaK igdlingnar-
toK aserKordlugtungordlugo seKUgti-
gaK.
gullasch
tinguk åma aserorterdlugo Kasilit-
sulerdlugo (gullasch) piukiinardluar-
tuvoK. imailivdlugo suliarineKarsinau-
vok: tinguk 3A kg mikissunguåkutår-
dlugo kiparigsunik avgorneKåsaoK, 1
dl Kajussat akuneKåsåput alugssautit
mardluk taratsunik alugssautivdlo
kuartianut Kasilitsunik. uvanitsut
mardluk kilitåkåtårdlugit avgorneKå-
såput orssulingmilo kajortineKåsav-
dlutik, tinguit klparigsungordlugit av-
gugkat Kajussanut agssatdlangneKåså-
put kajortineKardlutigdlo. gulerodit
pingasut sisamatdlunit kiparigsungor-
dlugit avgorneKåséput orssortalingmi-
lo unalårneKåsavdlutik. akugkat ta-
marmik igamut nanca ivssusumut iki-
neKåsåput, Kajussatdlo sivneKarpata
nåkalagteruneKåsåput akuliutdluar-
neKardlutigdlo imermik suppemigdlu-
nit ,/t liter migss. akuneKartinagit. iga
matulerneKåsaoK såkukitsumigdlo ki-
ssåssusilerdlugo 30 minutit migss. une-
Kåsavdlutik. gullasche mamaKuserne-
KarsinauvoK sordlo tomatpurémini-
nguamik, savssåuneKåsaordlo kartof-
felmosimik imalunit KaKorterKassunik
akuvdlugo.
akit
savåneat neKaisa aké måna KanoK
ipat? nalunaerutigineKarpoK savårKap
neKå KerititåungitsoK kg-mut 3,50 kr.-
KartoK. savårKap sujornatungå Keriti-
taK akeKarpoK 4,60 kr. kg-mut savår-
Kavdlo kingornatungå KerititaK 6,60
kr. kg-mut. savårKap neKå ilivitsoK
KerititaK akeKarpoK 5,50 kr. kg-mut,
savårKap umatai 5,00 kr. tinguitdlo
kg-mut 8,00 kr. månalo kigsåupavtigit
igavfingne sulivdluarnigssamik. sa-
vårKamik sananeKarsinåuput neri-
ssagssat mamardlulnartut perKingnar-
tutdlo amerdlasut, ukulo tamåkua ila-
ginarpait ikigtunguit.
pisiarikit
nerissagssat mamartut
16