Atuagagdliutit - 24.08.1961, Qupperneq 9

K’aKortume St. Georgsgildep
KaKortormiunut tumssuta
A j'lv
" -i'i
■å
Ir!
1

K’aKortume mérKanik ikiuiniardlune nagdliutorsiorfarnerit igdloKarfiup
mérarfaisa aussarsiortarfeKalernigssåt ajomarungnaertisimavåt
Kåumåme augustime arfiningorneK
sujugdleK ukiut tamaisa KaKortume
nagdliutorsiorfiussarpoK. igdloKar-
fingme tamarme pinersaineKartarpoK
igdloKarfiuvdlo KerKane igdloKångi-
nerssaliaK kussanartumik tigssalugtu-
lialik nagdliussissarfingortarpoK ta-
malårpagssuarnik niuvertarfingualer-
sordlugo, sordlo tombolanik, lykke-
hjulinik, karrusel, ringspil, fiskedam
(aulisardlune erKuiniartarfik), erKau-
ssartarfik, Kitigtarfik sutorniartarfig-
dlo. tåssa avdlatut OKardlune uvaleK
tamåna unugdlume sut nuånissautau-
sinaussut atorniarneKartarput tamanit
KanoK ukioKarneK aperKutiginago nu-
ånårniarfigineKarsinaussunik. tuping-
nångilardlume K’aKortume taimatut
nagdliutorsiortarneK igdloKarfingmiut
pinaratik asimioKarfingmiutaoK kater-
ssussutigissarmåssuk.
åmame aningaussat ikigtungitsut i-
ngerdlaortineKartarput. ukioK måna
pisiarineKarsimassut 32.000,- kruninik
nalenarput, naugdlo tamarmik iluanå-
rutåinaviusimångikaluartut aningau-
ssat igdloKarfiup mérartaisa iluaKU-
tigssånut isertineKarsimassut mikigi-
ssagsséungitdlat. taimatut nagdliutor-
siortitsineK Set. Georgsgildemit inger-
dlåneKarpoK tåssanilo pissortaussut
pilerssårutait mikigissagssåungitsutut
issigissariaKarput, ilame imaKa OKar-
tariaKarpoK Kalåtdlit-nunåne avdla-
me sule nagdlerneKarsimagunaratik.
aningaussat atornoKartut iluaxutigsså-
ngorput
— taimatut nagdliutorsiortitsissar-
neK 1958-ime autdlartiparput, gildep
pissortå kæmner Jørgen Sehested o-
KalugtuarpoK, autdlarKåumutdlo so-
runame ajornartorsiorsimavugut, ku-
janartumigdle igdloKarfingme tamar-
me ikiorneKarnerput pissutigalugo u-
kioK tamåna 12.000,00 krunit isertisi-
mavavut. taimatut iluagtitseriaravta
sukavigpugut uvererKigdlutalo. nauk
månamut erKorniagagssat avdlatdlo i-
larpagssue akeKångitsumik pissara-
luardlutigit åmalo sule inungnit tama-
lårpagssuarnit ikiorneKartaraluardluta
aningaussautivta nangmineK ilait a-
tortariaKartarpavut inuit iluanårutig-
ssaKalårKuvdlugit, sordlume åma a-
tortugssat avdlat pisiarissariaKartar-
simagivut. ukioK måna åma aningau-
ssartuteKangåtsiarpugut 10.000 krunit
migssåne, taimalume iluanåruteKa-
ngåtsiarsinaulersimavdluta, tåssa
20.000 krunit migssåne isertisimagavti-
gik.
ingerdlaréravta ingerdléssiniarpugut
— aningaussat iluanårutit sumut a-
tortarpat?
— ukioK sujugdleK iluanårutivut
mérKanik angerdlarsimavfingnut å-
ssigingitsunut avguarsimavavut, kisiå-
ne taimatut itunik avguaiginavingnen
pitsaunerpaussångingmat isumaKatigi-
ssutiginiarnerilo ajornakusortarmata
1959-ime mérKat feriardlutik najorta-
gagssånik isumaliut pingorsimangmat
Kujarutdlugo tigusimavarput. isuma-
liut taimanikut landshøvdingiussumut
Lundsteenimut sarKumiuparput ilua-
reriarmagulo taimalo igdlersuissug-
ssaKaleravta unigtitagssaujungnaerpu-
gut. suliniarnivtale KanoK ingerdlaju-
mårnera taimanikut naluvdluinarpar-
put. ilumortumigdle OKåsaguma mi-
siarnanga oKarsinauvunga, tåssalo
taimanile autdlarterKårnialeravta ili-
simasimagaluaruvtigo suliaK KanoK
angnertutigilerumårtoK imaKa aut-
dlartitsiniarsimanaviångikaluarpugut.
ukiumik atautsimik kinguarforpugut
1960-ime niuvertoKarfingmit baråk-
imik tunisipugut, narssarssuarmiutdlo
isatersimavåt Upernaviarssungmu-
kautdlugulo, tåssanilo nåparniardlugo
utidlOK ukiup agfånik sujorKUtdlugo nag-
dliutorslornigssaK piarérsautigineKarsima-
vok, uvdlutdlume kingugdlit sut tamaisa
piarérsarniardlugit ulapinerssuaKarsimavoK
tamarmik uvdlormut plarérsunaniåsang-
mata.
piarérsalerpugut. arfiningornialuit tå-
ssane sulissarpugut piumåssutsiming-
nik ikiutut sulineratigut, tåssalo kalåt-
dlit Kavdlunåtdlo ikiuneratigut. naut-
sorssutigisimagaluarparput ukioK må-
na sanårput atorsinaulisavdlugo ta-
månale tåssa ajornarsimavoK.
KGH-mime perKuneKarsimavugut
igdluliarput nugterKuvdlugo nautitsi-
niarfingme mérKat nunarKatiginigssåt
nuånarivatdlångingmåssuk. OKarfigi-
neKarpugut tamåna nunauteKarner-
mut udvalgiussup piumassarisimagå.
påtsungåssutigisimavarput, tåssame
feriaKartarfigssamut piukusimassarput
KorortaK avingarusimassumitoK ilua-
tigigaluaravtigo. taimåitordlime soru-
na niuvertoKarfiup piumassånut aker-
dlilersuinarniéngilavut pingårtumik
niuvertoKarfiup igdluliavta nugterne-
rane aningaussartutigssat akileruma-
riarmagit. tauva igdluliorfigssavtine
kingugdlerme igdluliornermut ator-
tugssat ardlalialuit pigsarsiaråvut ig-
dluliagssardlo autdlartisinaulerdlugo
K’aKortup nunatåta ilåne. tåssale ta-
matuma kinguneranik suliariniagar-
put ukiumik ilivitsumik kinguartor-
POK.
mérKanut 30-nut inigssiauvoK
igdluliarput pingasoKiussauvoK
mérKanut 30-nut inigssiaussoK, sinig-
tarfeKåsaoK, inerssuaKardlune, neri-
ssarfeKardlune, sulissugssaminut iner-
simassunut inigssiaKardlune kisalo a-
nartarfit ermigtarfitdlo. pingårtisima-
varput igdluliarput kungmut Kanigtu-
mitiniåsavdlugo imertarnigssaK pina-
go kungmit avKusinarneKarsinångor-
titdlugo.
— kikutdlo igdlorssuarme tåssane u-
ningaortartugssatut isumaKarfigine-
Karpat?
— atuarfiup feriaKarnerane nautsor-
ssutigårput sanatoriame mérKanut au-
ssarsiortarfiusinaussoK åmalo børne-
hjemmime mérKanut. mérKatdlo asia-
Allerede et halvt års tid jør dagen begyn-
der Set. Georgsgildet forberedelserne, og
de sidste dage for begivenheden er der for
alvor travlhed med at ordne og nummere
gevinster, så alt kan være klappet og klart
til tiden.
lårtariaKarsorinartut åma tamangar-
titarniardlugit isumaliutigårput kisalo
majime junimilo atuartunut tangmår-
simassarfigssatut atorneKartartug-
ssauvoK. kisalo ukiunerane atorfigssa-
Kartikumavdlugo nautsorssutigårput
timerssortartunut, spejderinut peKati-
gigfingnutdlo avdlanut soKutigissa-
Kartunut atugkiutarniardlugo.
pilerssårutauvoK kommunimut
tuniuniardlugo
— igdluliarse inerpat uvdluinarne i-
ngerdlåneKardlunilo nåkutigineKarnig-
sså aperKutaulerumårpoK, tamatuma
tungågut KanoK pilerssåruteKarpise?
— isumaKarpugut Set. Georgsgildep
igdlup uvdluinarne sujulerssornigsså
pissugssauvfigigå. erKarsautigårput
igdlo tåuna kommunimut tuniuniar-
dlugo, tåssalo kommunip pissariaKar-
pat udvalgiliutdlugo ingerdlåsinåusa-
vå. nautsorssutigårput danskit suliv-
feKarfé avKutigalugit igdlumik suju-
lerssuissugssarsisinauj umårdluta ta-
måkua ingerdlåneKartarnerånik su-
ngiussisimassumik, tåssa aussåkutår-
dlune nåkutigdlissartugssamik. taimåi-
tumik Set. Georgsgildeme neriutigår-
put nagdliutorsiortitsissarnerit suju-
nigssame åma månatut aningaussarsi-
ssutaussarumårtut taimaisivdluta su-
junigssamitaoK igdlup ingerdlåneKar-
neranut.
— igdluliarse inerpat KanoK ani-
ngaussaerutigiumårdlugo nautsorssu-
tigaisiuk? åmalo sulineK tamåt akili-
sagaluaruvsiuk KanoK akeKésagaluar-
pa?
— tamåna OKautigiuminåipoK tamå-
kua tungåtigut påsisimassaKavigsu-
ngitsumut. soruname sulinerup ilai a-
kililårtariaKarsimavavut. kukuvatdlå-
sagunångilangale igdlo inerpat Set.
Georgsgildep 40—50.000 krunérutigisi-
måsagå nautsorssukuvko, kisiåne ine-
rérsimassoK pisiarineKåsagaluarune
mardloriåumik akeKåsagunaraluar-
POK.

K’aKortume igdloKånginerssaK uvdlormut piorsarneKarsima-
vok nuånårniartarfingortitdlugo niuvertarférarpagssuarnik ta-
malånik pilersordlugo Kitigtarfilersordlugo sutorniartarfiler-
dlugulo amagerimiutut atissalersorsimassunik inugtalingnik.
På børnehjælpsdag en er torvet i Julianehåb omdannet til en
veritabel forlystelsespark med alle slags boder, danseestrade
og bindingsværkskro med fatter, mutter og døtre, alle klædt
i amag er dragter.
St. Georgsgildet i Julianehåb
skænker byen feriekoloni
De populære børnehjælpsdage i Julianehåb danner den økonomiske
baggrund for denne gave fil byens børn
Hvert år den første week-end i au-
gust festes der i Julianehåb. Hele
byen er klædt i festdragt, og torvet
omkring byens smukke springvand er
omdannet til en festplads med en lang
række boder, tombola, lykkehjul, kar-
rusel, ringspil, fiskedam, skydetelt,
danseestrade og kro. Kort sagt alt hvad
man behøver for en festlig eftermid-
dag eller festlig aften, og det uanset
alderen. Det er således ikke uden
grund, at den årlige børnehjælpsdag
i Julianehåb er samlingsstedet ikke
blot for byens befolkning, men også
for udstederne.
Det er heller ikke småpenge, der
kommer over disken, en sådan week-
end. I år var omsætningen 32.000 kr.,
og selv om det ikke er overskud det
hele, så er det dog en pæn sum, der
— som ordet børnehjælpsdag jo selv
fortæller — på en eller anden måde
kommer byens børn til gode. Bag ar-
rangementet står Set. Georgsgildet i
Julianehåb, og det er store planer, der
nu er ved at se dagens lys. Enestående
kan man vist godt kalde dem.
Får valuta for pengene
— Den første børnehjælpsdag hav-
de vi i 1958, da Gildet kun var ca. et
år gammelt, fortæller lederen af Set.
Georgsgildet i Julianehåb, kæmner
Jørgen Sehested. Vi stod lidt famlende
over for det i begyndelsen, men takket
være stor hjælp fra så at sige alle i
byen, en hjælp som vi også har nydt
godt af de følgende år, fik vi i 1958
stablet børnehjælpsdagen på benene,
og den gav 12.000 kr. i overskud.
Det heldige forløb gav os blod på
tanden til at fortsætte, og selv om vi
stadig får en del gevinster foræret og
får hjælp mange steder fra, så skyder
vi nu hvert år en del penge i foreta-
gendet, så vi ved, at folk kan få va-
luta for pengene, ligesom vi har måt-
tet sætte en del penge i materiellet.
Jeg regner med, at vi i år har haft små
10.000 kroner i udgifter, så det bliver
godt en snes tusinde i overskud.
— og så rullede snebolden
— Hvad går så pengene til?
— Det første år skænkede vi beløb
til forskellige børneinstitutioner, men
da det kan være svært at dele sol og
vind lige i sådanne tilfælde, og da der
i 1959 dukkede en ide op om for pen-
gene at bygge en feriekoloni, så greb
vi den. Vi forelagde ideen for davæ-
rende landshøvding P. H. Lundsteen,
og da han sagde god for den og såle-
des moralsk sluttede op bag os, rullede
snebolden. Hvad det skulle udvikle
sig til, havde vi dengang ikke anelse
om. Heldigvis, må jeg vist tilføje for
at være helt ærlig, for havde vi den-
gang vidst, hvor stort et arbejde vi
kastede os ud i, er jeg ikke helt sik-
ker på, vi havde gjort det.
Forsinkef et år
I 1960 fik vi en barak af KGH, folk
fra NarssarssuaK pillede den ned og
sejlede den til Upernaviarssuk, hvor
vi så gik i gang med forberedelserne
til bygningen af feriekolonien. Vi ar-
bejdede nogle week-end’er, og det var
igen med frivillig arbejdskraft af både
grønlændere og udsendte. Vi havde
håbet at få den gjort færdig i år, så
vi kunne åbne den til foråret, men det
gik ikke så let.
Vi blev af KGH opfordret til at
flytte bygningen, da man helst ikke
ville have børn så nær ved landbrugs-
stationen. Vi fik oplyst, at det var en
henstilling fra landbrugsudvalget. Vi
stod noget uforstående over for denne
opfordring, da vi havde udset os en
afsondret dal til feriekolonien, men vi
ville ikke stille os i vejen og tilmed
ikke, da KGH tilbød at betale alle ud-
gifter i forbindelse med flytningen, så
vi nu til dels overtager nyt materiale
på det nye sted på Julianehåbslandet
ved en elv. Men det betyder, at hele
projektet forsinkes et år, og mens vi
før kunne nå frem til kolonien på en
time, må vi nu beregne to timer.
Får plads til 30 børn
— Hvor stor bliver lejren?
— Det bliver en tre-længet ba-
rak med plads til 30 børn. Der bli-
ver sovesal, opholdsstue, spisesal,
værelser til det voksne personale,
toiletter og vaskerum. Vi har lagt
vægt på at få lejren til at ligge i
nærheden af en elv, så vi ikke bli-
ver afhængige af at skulle hente
vand, men kan føre det direkte ind
i bygningen.
— Hvem får så lejlighed til at få
ophold i feriekolonien?
— I skolens sommerferie regner vi
med, at den kan blive et fristed for
børnesanatoriet og børnehjemmet i
Julianehåb samt for børn, der træn-
ger til et ferieophold lidt borte fra
byen, og i maj og juni håber vi, at den
kan benyttes som lejrskole. For også
at få udnyttet den om vinteren, reg-
ner vi da med at leje den ud til
sportsfolkene, spejderne og interesse-
rede foreninger.
— Når først træbygningen står fær-
dig, står man over for problemet den
daglige ledelse; hvordan har man
tænkt sig at ordne den side af sagen?
Vil overlevere kolonien
til kommunen
— Vi mener ikke, det er Set.
Georgsgildets opgave at lede ferieko-
lonien. Vi har derimod tænkt at over-
levere kolonien til kommunen, og så
i samarbejde med kommunen — even-
tuelt i et udvalg — drive kolonien. Vi
regner med, at der gennem danske
institutioner kan skaffes en leder, der
er kendt med sådanne lejre, for en
sæson ad gangen. Vi håber så i Set.
Georgsgildet, at børnehjælpsdag ene
stadig vil blive'en sukces, så vi frem-
over kan yde økonomisk støtte til fe-
riekolonien.
— Hvor meget vil feriekolonien stå
Set. Georgsgildet i, når den er færdig,
og hvor dyr ville den have været, hvis
man skulle have haft betalt arbejds-
kraft?
— Det kan være svært at sige for
en ikke-fagmand, og til visse ting bli-
ver det også nødvendigt med betalt
arbejdskraft, men mon ikke Set.
Georgsgildet har skudt 40 til 50.000 kr.
i feriekolonien, når den står færdig.
Skulle den købes, ville jeg tro, den
kostede det dobbelte.
—ma.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade I. København SV.
Skibsegetræ, Fyrretræ, Lærk,
Bøg m. m.
orptt mångertut umiarssualiomer-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugsslagssat,
avdlatdlo
9