Atuagagdliutit - 24.08.1961, Blaðsíða 7

Større medbestemmelsesret
en løsning paa problemerne
Interessant udtalelse af direktør Ebbe Groes i KGH's styrelsesråd om de
principielle linier i Grønlands-politiken
tidspunkt, hvor hele den grøn-
landske økonomi er til princi-
piel behandling i Grønlandsud-
valget af 1960, eller
2. ved at give afkald på at udsen-
de arbejdskraft fra den øvrige
del af riget til Grønland, og
dette er der formentlig heller
ingen grønlandsk eller ansvarlig
dansk instans, der vil gå ind for.
Selv om dette ligelønsproblem er
det mest aktuelle problem i Grøn-
lands-politiken i dag, mener direktør
Ebbe Groes, at ligelønsproblemet mere
er et symptom, end det er selve år-
sagen til den herskende politiske
spænding, og selv om det måtte lyk-
kes at gøre lønningsproblemet mindre
aktuelt, vil der opstå andre problemer,
og blandt disse i første række spørgs-
mål, som styrelsesrådet har et direkte
og uafviseligt ansvar for, nemlig pro-
blemerne omkring de grønlandske er-
hverv, eksporten af de grønlandske
produkter og forsyningstjenesten i
Grønland. Den eneste virkelig radikale
vej til løsning af de grønlandske pro-
blemer er at give grønlænderne større
medbestemmelsesret, større selvstæn-
dighed og dermed også større ansvar
for den økonomiske udvikling, end til-
fældet er i dag, og en sådan udvikling
bør fremskyndes mest muligt.
I styrelsesrådet har man tidligere
været inde på den tanke at omdanne
KGH til et privat koncessioneret sel-
skab med deltagelse af privat dansk
og grønlandsk kapital. På grund af de
dårlige økonomiske resultater i 1959
og de forventede lige så dårlige i 1960
I KGH’s styrelsesråd har man i det
tidlige forår haft en debat om de store
linier i Grønlands-politiken. I særlig
grad drøftede man KGH’s fremtid og
muligheder for dens omlæggelse eller
delvise afhændelse til private og
kooperative foretagender i Grønland.
Formanden for styrelsesrådet, direk-
tør Ebbe Groes, sagde bl. a. i sit op-
læg, ifølge landsrådsmedlem Erling
Høeghs referat til landsrådet, at den
vigtigste grund til, at han ønskede en
sådan principiel debat var, at Grøn-
landsudvalget af 1960 genoptager sine
møder, og at han som styrelsesrådets
repræsentant ønskede sikkerhed for,
at de synspunkter, som han fremsæt-
ter, deles af rådet eller i hvert fald et
flertal af rådets medlemmer. Selv om
der er sket uvurderlige materielle
fremskridt i Grønland i de sidste 10
år, og grønlændernes leveniveau er
hævet langt mere end i det øvrige
Danmark, er de politiske forhold i
Grønland ikke blevet lettere, sagde
Ebbe Groes. Den politiske spænding i
Grønland er alvorligere eller for at
sige det ligeud: forholdet mellem
grønlændere og andre danskere be-
dømmes af sagkyndige til at være
vanskeligere og mere anspændt end
længe. Spændingen synes i øjeblikket
ganske særligt at samle sig om lige-
lønsproblemerne. Alle ved, at dette
problem i virkeligheden er uløseligt,
så længe den grønlandske opbygning
kræver tilførsel af teknikere, der ikke
er bosat i Grønland. Problemet kan i
virkeligheden kun løses ved
1. en radikal forhøjelse af det
grønlandske lønningsniveau,
som næppe nogen ansvarlig
myndighed vil gå ind for, og da
særligt ikke på indeværende
Stadig for lidt politi
Efter landsrådets udtalelse sid-
ste år om den alvorlige personale-
situation inden for politiet er der
blevet nedsat et arbejdsudvalg til
undersøgelse af politiets forhold.
Udvalget skal give en indstilling til
Ministeriet for Grønland og Ju-
stitsministeriet om problemerne.
Medlemmer af udvalget er politi-
inspektør Bent Schliiter og krimi-
nalkommissær Arne Pedersen fra
rigspolitichefembedet og fra Grøn-
land politimester Erik Hesselbjerg.
Fra den 3. til den 27. juni har
udvalget foretaget en rejse i Grøn-
land og besøgt byerne fra K’utdlig-
ssat til Nanortalik samt en række
udsteder og bopladser. Til efteråret
vil den ønskede redegørelse blive
udarbejdet. Der er fortsat 7 ud-
sendte overbetjente i Grønland og
antallet af grønlandske politibe-
tjente udgør for tiden 23. Der er i
det forløbne år blevet ansat enkel-
te nye politibetjente på prøve, me-
dens andre til gengæld har søgt
deres afsked for at overgå til andet
erhverv. 3 grønlandske politibe-
tjente er for tiden til uddannelse i
Danmark. Til efteråret vil 2 af de
6 politibetjente, som har gennem-
gået politiskolen i Danmark, påny
rejse til Danmark, hvor de i en 3-
årig periode vil blive konstitueret
som politibetjente og få lejlighed
til på lige fod med deres danske
kolleger at gøre tjeneste på for-
skellige danske politistationer, så
de senere kan overtage ledende
stillinger indenfor politiet i Grøn-
land.
aj ornartorsiutit anigorniarnerane
aula j angeKatauneK angnertunerussok
Kalåtdlit-nunåne ingerdlatsinerme tungaviginiagagssat pivdlu-
git direktør Ebbe Groesip handelip styrelsesrådiane OKauseri-
ssai soKutiginartut
upernalålernerane handelip styrel-
sesrådiane Kalåtdlit-nunåne inger-
dlatsiniarnerme tungaviussugssat piv-
dlugit OKatdlineKarsimavoK. pingårtu-
mik oicatdlisigineKarsimåput handelip
sujunigsså åmalo avdlångortiterne-
Kardlunilo Kalåtdlit-nunåne peicati-
gigfingnut nangminerssortunut tuniu-
kiartorneKarsinaunigsså styrelsesrådi-
me formandiussoK, direktør Ebbe
Groes, tamåna pivdlugo OKauserissa-
me ilaisigut OKauseKarsimavOK (lands-
rådimut ilaussortap Erling Høeghip
landsrådime navsuiautigisså najorKU-
taralugo) tamékua pivdlugit OKatdli-
nigssamik kigsautigingningnerminut
pissutaussoK grønlandsudvalgip sulia-
minik nangitsinigsså, amamigoK kig-
sautigigamiuk påsisavdlugo sujuner-
sutit sarKumiussagssane rådimut i-
laussortanit amerdlanernit isumaicati-
gineKarnersut. ukiune kingugdlerne
Kuline timip tungåtigut sujuariåt-
dlangnernik angnertoKissunik pisso-
KarsimagaluartoK åmalo Kalåtdlit-nu-
nåne pigssanarnikut KagfariarneK
Danmarkip ilaine Kagfariarnernit
angnerusimagaluartOK taimåitoK Ka-
låtdlit-nunåne nålagkersuinikut i-
ngerdlatsineK oirinerulersimångilaK.
nålagkersuinikut måna Kalåtdlit-nu-
nåne sule pisanganarseriåinarsimavoK
sumiginagagssåungitsumik, imalunit
OKardlune kalåtdlit danskitdlo akor-
nåne pissutsit Kangamut naleridutdlu-
git aitsåt taima angnertutigissumik a-
jornartorsiutigssaKalersimavOK.
taimatut pisanganartorsiutaussut
angnerussumik akigssarsiat åssigiler-
tariaKarnerata tungåtigut piumassari-
neicartutigut malungnarput. tamarmik
nalungilåt suliagssaK taimatut itoK
nåmagsineKarsinåungitsoK Kalåtdlit-
nunåne nutarterinerme teknikikut
ingmikut ilisimassaicartut Danmarki-
mit nunalisituartariaKaratdlartitdlu-
git. ajornartorsiut tamåna måkua av-
Kutigalugit taimågdlåt anigorneKarsi-
naugunarpox:
1. kalåtdlit akigssarsiarissait Kagfar-
dlugit, tamånale nålagkersuissut
tamatumane akissugssaussut kikut-
dlunit akuerssissutigisinåungilåt,
pingårtumik måna nalivtine Kalåt-
dlit-nunåne aningaussarsiornerup
grønlandsudvalgime suliarirteKaler-
nerane, imalunit
2. Danmarkimit sulissugssanik nuna-
lisitsissåinåsavdlune, taimailiornig-
ssardle pissortaussut kalåliugalua-
runik danskiugaluarunigdlunit a-
kuerssårsinåungitdluinarpåt.
uvdlume Kalåtdlit-nunåta nålag-
kersorneicarnerane åssigingmik akig-
ssarsiaKarnigssaK pingårnerpaussutut
issikoKaraluartoK Ebbe Groes nang-
mineK påsissane nåpertordlugit isu-
maKarpoK taimatut piumassaKarneK
pisangåssutinut pissutaunane ersser-
sitsissunerussoK isumaKatiginginer-
mik takutitsissuvdlune, akigssarsiat-
dlo tungåtigut åndgssussineicaraluar-
patdlunit suliagssanik avdlanik tåku-
toKåsaoK styrelsesrådip akissugssauv-
figissagssainik, tåssa kalåtdlit inussu-
tigssarsiornerånut tiingassunik åmalo
kalåtdlit tunissagssiaisa nunanut av-
dlanut niorKutigineKartarnerånut Ka-
låtdlit-nunånilo niorKUtigssanik pig-
ssaKartitsiniarnermut tiingassunik.
direktør Groesip isumå nåpertor-
dlugo avKutigssat pitsaunerssaråt ka-
låtdlit nangmingneK sutigut tamati-
gut aulajangéKataussarnerata angner-
ALLE SYDENS MANGE
DEJLIGE FRUGTER
er samlet hos Chr. P. Hansen’s
Eftf. i København - Det kulinariske
Stormagasin på Købmagergade 55,
der har samlet et udvalg uden si-
destykke i Europa af spændende
delikatesser fra hele verden.
Der er de fine, lyse Loquats, der er
passionsfrugten og den særprægede
kinesiske kærlighedsfrugt Lychee,
og der er pikante Komquats, røde
Guavas og de lækreste hvide ja-
panske ferskner for blot at næv-
ne nogle få.
Alle delikatesser, også alverdens
supper, færdige til brug på dåse,
kødkonserves og færdige eksotiske
retter samt alt tilbehør og krydde-
rier til indonesisk Rijsttafel, for-
sendes gerne til Grønland, en gros
og detail. Skriv til Chr. P. Han-
sens Eftf. efter forslag, opskrifter
og tilbud.
har KGH imidlertid forårsaget, at
denne plan næppe vil kunne gennem-
føres. Man har desuden været inde på
en omlægning, hvor man tog SAS som
retningsgivende forbillede, men dette
forbillede er i dag i sig selv ikke op-
muntrende at have for øje. Derfor me-
ner direktør Ebbe Groes, at man må
slå ind på en anden vej, som allerede
er betrådt i det store dansk-grøn-
landsk-færøske Godthåb-projekt, og
som også videreføres gennem KGH’s
planer om afhændelse af butikkerne
og overdragelse af forsyningspligten
til den grønlandske befolkning.
Udstedernes økonomi
På landsrådet forleden oplyste di-
rektør Hans C. Christiansen, at KGH
er i færd med at udarbejde rentabili-
tetsanalyser for samtlige udsteder og
byer i Grønland. Foreløbig har man
for 1959 lavet analyser på 28 udvalgte
steder, og dette materiale er på for-
anledning af landsrådets repræsentant
i Styrelsesrådet, Erling Høegh, stillet
til landsrådets disposition. Totalresul-
tatet for de undersøgte 28 udsteder
viser for forsyningstjenestens ved-
kommende et tab på ca. 1,25 millioner
kroner eller 17,6 procent af omsæt-
ningen. Omsætningen på disse udste-
der har været på 7,1 million, eller 37,8
procent af samtlige udsteders omsæt-
ning. Da man har grund til at tro, at
resultaterne for de resterende udste-
der vil være omtrent ligesådan som
de analyserede udsteder, skulle un-
derskuddet på udstedernes forsy-
ningstjeneste i undersøgelsesåret 1959
andrage mellem 3'/s og 4 millioner kr.
Det vil heraf fremgå, at byernes for-
syningstjeneste i 1959 har givet et un-
derskud på ca. 4'/a million kroner.
sule politit
ikigpatdlårput
sujorna landsrådip atautsiminerane
politigssaileKineK pivdlugo OKause-
KautigineKartut tungavigalugit ud-
valge pissutsinik tamåkuninga påsini-
aissugssan pilersineKarsimavoK. ud-
valgip Kalåtdlit-nunanut ministere-
Karfik justitsministerialo tamékua
pivdlugit suj unersuteicarf iginiartug-
ssauvai. udvalgime ilaussortåuput po-
litiinspektør Bent Schluter åmalo kri-
minalkommissær Arne Pedersen ki-
salo Kalåtdlit-nunåne politimester E-
rik Hesselbjerg.
udvalge tåuna 3. junimit 27. juni-
mut 1961-ime Kalåtdlit-nunåne anga-
laorpoK igdloKarfitdlo K’utdligssanit
Nanortalik tikitdlugo angalaorfigisi-
mavdlugit tåukualo saniatigut niuver-
toruseKarfit asimioKarfitdlo ardlag-
dlit. ukiap ingerdlanerane navsuiaut
kigsautigineicartOK suliarineKartug-
ssauvoK. sule Kalåtdlit-nunåne poli-
tit nunalisitat 7-iuput kalåtdlitdlo po-
litit 23-uvdlutik. ukiup kingugdliup
ingerdlanerane kalåtdlit ardlagdlit
politimut iliniartugssatut tiguneicarsi-
méput misiligauvdlutik, åmale ardlag-
dlit soraersimavdlutik avdlamik inti-
ssutigssarsiorfeKalernigssartik pissu-
tigalugo. måna kalåtdlit pingasut
Danmarkime politigssamut iliniarput.
1961-ime ukiåkut kalåtdlit politit
Danmarkime politit atuarfiånerérsi-
massut ilait mardluk avalariugtug-
ssåuput tagpavane ukiune pingasune
danskit politivisutdle politéKarfingne
åssigingitsune suliaicartugssåusavdlu-
tik, tamatumunalo KaKUgo Kalåtdlit-
nunåne politine pissortatut atorfeica-
lernigssamut piarérsarneicåsavdlutik.
tunerulernigsså, nangminerssorsinau-
nerata angnertusisineKarnigsså tai-
malo aningaussat tungaisigut ineriar-
tornermut angnertunerussumik aki-
ssugssaoKataulernigssåt, taimatutdlo
ineriartortitsineK sapingisamik piår-
tumik pilersiniartariaKarpoK.
sujornatigutdle styrelsesrådime isu-
mausimavoK handele inuinarnit pi-
gingneKatigigsunit tiguneKariartorta-
riaKartoK téukunångalo ingerdlåneKa-
lertariaKartoK danskit kalåtdlitdlo a-
ningaussersuinerisigut. handelivdle
1959-ime aningaussatigut ingerdlaner-
dliornera sulilo 1960-ime ingerdlaner-
dliornerunigsså ericarsautigalugit tai-
matut pilerssårutaugaluit piviussu-
ngortineKarsinaugunångitdlat. åma i-
ngerdlåssinermik avdlångortiterinig-
ssan erKarsautigineKarsimagaluarpoK,
tamatumane tingmissartortitseicatigit
SAS ingerdlatsinerat najorKutariniar-
neicardlune, taimale najoricutarinia-
gaugaluaK månåkut pitsauvatdlångi-
vigsumik ingerdlavoK. taimåitumik
Ebbe Groes isumaitarpoK avKutigssaK
avdla sågfigissariaKartOK, tåssa avKU-
tigssausinaussoK Nungme sulivfigssu-
aliagssamut tungatitdlugo malingniar-
neKalersimassoK, tåssanime savaling-
miormiut, danskit kalåtdlitdlo suleica-
tigingnigssåt erKarsautigineicarpoK.
tamatumanisaoK handelip niuvertar-
fisa niorKuteKarnerisa avdlanut tuni-
uneicarnigssåt åmalo pilersuissugssau-
nerup taimatut pineicarnigsså suju-
nertarineKartunut ilaussariaicarpu-
taoK.
»SØBY«
motorer
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Søby Motorfabrik
v. A. C. Jørgensen
Søby . Ærø . Tlf. 123
■ ■ BA L' r] ECA ■
] FOR| SIKRING
Baltlcame sltdtfmastr
Savner De lys?
I løbet åf de sidste 5—6 år har vi le-
veret op mod 100 el-aggregater til
Grønland:
Stationære og transportable, benzin-
og dieseldrevne, for jævn- og veksel-
strøm, kort sagt til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt pro-
spekt og prismateriale.
Type AJ 75, 750 watt, 220 volt jævnstrøm, med luftkølet 2-takts benzin-
motor, SACHS Stamo 75 på 1,5—1,75 hk ved 3000 o/m, velegnet til nødbe-
lysning etc. — Kr. 1.960,00.

Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.
Specialister 1 el-aggregater
ELMOTOR
SPIS DAVRE
og bliv stærk
DAVRE indeholder jern,
kalk, losfor, B-vitaminer
og protein
Fra landets mest moderne mølle Vejle Dampmølle
7