Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisaméngorneK martsip 1-iat 1962
Nr. S
Afgiftsforhøjelser til 2,5 mili.
ilaisa
akitsutait
Chokolade og sukkervarer stiger mest, cigaretter
stiger 4 øre pr. stk., spiritus og vin stiger 2—5 kr.
pr. helflaske, men øllet stiger ikke.
Kutdiiuvdlune takune-
KarsinauvoK kitdITt si-
lainaup avafånut anga-
latiiåf sujugdleK oberst-
løjtnant John Glenn.
atdliuvoK silåinaup ava-
tågårdlune angalaner-
mine angatdlafå imånut
minerata kingorna åssi-
lineKarsimassoK. angat-
dlasiap pugtaKutai gum-
mit putdlagtagkat aner-
sårtuserdlutik imap ilua-
ne nalugtartut angatdla-
siaK kaujatdlagdlugo f-
kularait angatdlasiaK
sorssumut xaKmexésa-
gune kagdlussarsinau-
nera pissutigalugo.
Den store nyhed i dag i Grønland
er ikke så meget afgiftsforhøjelserne
— de var ventet — men den kends-
gerning, at øllet ikke stiger. Prisen
på en pilsner er fortsat 1,50 kr. Der-
imod stiger spiritus og vine af enhver
art, og cigaretterne får en forhøjelse
på fire øre pr. stk., så en pakke ciga-
retter af de lange er nu oppe på 5 kr.
Tobak, cigarer og cerutter stiger ikke.
Det gjorde de allerede i efteråret.
Baggrunden for afgiftsforhøjelserne
er landskassens behov for flere penge
i indeværende og kommende år. Man
drøftede afgiftsforhøjelserne på
landsrådets møde sidste sommer — i
et lukket møde — men man lagde
officielt ikke skjul på, at man i første
omgang havde brug for i hvert fald
2,3 mili. kr. De nu indførte forhøjelser
skulle efter beregningerne indbringe
2,5 miil.
Når man skal bruge flere penge, er
det bl. a. til gennemførelse af flere
sociale foranstaltninger, end der hid-
til har været i Grønland. Socialfor-
sorgen i Grønland er i forhold til det
øvrige land meget tilbagestående, og
hele dette problemkompleks står over
for en ændring, som vil koste mange
penge. En lang række andre faktorer
spiller også ind som motiv for af-
giftsforhøjelserne, og efter at de i den
forløbne måned har været til behand-
ling i Folketinget, er de nu blevet god-
kendt, og de træder altså i kraft fra
og med i dag.
man ikke har råd til at betale mere
for disse varekategorier.
Spørgsmålet om at holde afgiftsfor-
højelserne uden for pristallet har
været drøftet i Danmark og er god-
kendt af såvel Folketinget som repræ-
sentanterne for de grønlandske orga-
nisationer og landsrådet. Allerede i
1957 vedtog landsrådet, at afgiftsfor-
højelser kunne holdes uden for pris-
tallet.
Forhandlernes avance
stiger ikke
De grønlandske forhandlere af de
såkaldte eneretsvarer, de varer KGH
har eneret på indførelse af i Grøn-
land, afgiftsvarerne, får naturligvis
en forhandlerrabat, men i lighed med,
hvad der er tilfældet i Danmark, når
afgiftsstigninger indtræffer, er det
ikke meningen, at forhandlernes ind-
tægter skal stige. Hvis det skete, ville
forhandlerne, herunder også KGH,
være de eneste, der fik fordel af af-
giftsstigningerne. Under forhandlin-
gerne i KGH’s styrelsesråd og i lands-
rådets forretningsudvalg har der der-
for været enighed om, at forhandlerne
(Fortsættes side 27).
Øversf ses den vest-
lige verdens førsfe
rummand, oberstløjt-
nant John Glenn, og
nedersf ses hans rum-
kapsel efter landin-
gen i havet. Det sæt
gummiringe, der ses
rundt om rumkaps-
len, er anbragt af
frømænd, inden den
blev taget om bord i
destroyeren.
morKUtiP-ssat
trådt i kraft fra
og med i dag
mana 2,5 miil. kr-nik Kagfagtut
sukulåtit sukutdlo akitsornerpaussut, sikarite atauseK 4 øremik,
imigagssat vinitdlo puiaussamut 2-5 kr-nik imiårKatdle akitsoratik
Underskuddet på
forsyningen uændret
Det er KGH, der er en slags skatte-
opkræver i Grønland, idet landskas-
sen siger til KGH „Vi skal bruge så
og så meget mere“, og så er det op til
KGH at foretage forhøjelserne. Det er
altså priserne hos KGH, der stiger,
men det er landskassen, der får for-
nøjelse af pengene. KGH’s underskud
på forsyningen i Grønland ligger fort-
sat på 10 miil. kr. om året. I forvejen
har KGH foretaget, prisforhøjelser til
i alt ca. 3 mili. kr. for at modvirke
det stadigt stigende underskud på
forsyningen. Disse prisforhøjelser ind-
førtes successivt efter landsrådsmø-
det sidste sommer, hvor direktør
Hans C. Christiansen fik landsrådets
godkendelse af prisforhøjelser på
ikke-afgiftsberettigede varer. Disse
prisforhøjelser var motiveret både af
stigende lønninger, fragtrater og vare-
prisstigninger i øvrigt. Derimod er de
såkaldt subsidierede varegrupper, de
sociale varer, ikke steget i pris.
Indregnes ikke i
pristallet
Det væsentligste ved de nu ind-
førte forhøjelser på afgiftsvarerne er,
at forhøjelserne ikke indregnes i det
grønlandske pristal, hvilket altså vil
sige, at man ikke gennem lønstignin-
ger får kompensation for forhøjelser-
ne. Lønnen stiger ikke, selv om spiri-
tussen, cigaretterne og chokoladen
stiger, hvilket med andre ord betyder,
at man må sætte forbruget ned, hvis
Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut nutår-
siagssax angisdK unåungilax akifsQtit
xagfagtineKarnerat — tamåname ili-
magineKarérpoK — fupåtdlangnarne-
russordle tåssa imiårKat akifsunging-
mata. imiårax puiaussax 1,50 kr.-xéi-
narpoK, imigagssafdle vinitdlo éssi-
gingitsuf akifsorpuf sikaritifdlo atau-
sck 4 øremik akitsordlutik, tåssa si-
karitit pakkit 5 kr.-Kalerdlutik. tupat,
sikåf cerufitdlo akitsungitdlat, ukiar-
me akitsorneKarérsimagamik.
akitsutit KagfagtineKarnerånut pi-
ssutaussoK tåssa landskassip aningau-
ssanik amerdlanerussunik atorfigssa-
Kartitsinera. sujorna landsrådip ataut-
siminerane akitsutit Kagfangnigssåt
OKatdlisigineicarpoK issertuneKaranilo
autdlarKåumut atorfigssaKartmeicar-
tut 2,3 mili. kr. måna akitsuinerne
nautsorssuinerit nåpertordlugit 2,5
miil. kr. isertineKartugssåuput. ani-
ngaussat atorfigssaKartineKarmata
pissutauvoK inoKatigingne ikiuiniar-
nerup tungåtigut Kalåtdlit-nunåne
nutånik åntigssussinigssaK. inoKati-
gingne isumagingningniarnikut år-
KigssussineK Kalåtdlit-nunåne Dan-
markip ilainut nalenriutdlugo ki-
nguarsimanerusimaKaoK, månåkutdle
tamatumuna avdlångortitsiniarnig-
ssaK aningaussarpagssuarnik akexar-
tugssauvdlune. akitsutitdle Kagfagti-
neKarnerane åssigingitsut avdlarpag-
ssuit åma pissutåuput, Kåumamilo Kå-
ngiutume tamåna folketingime OKat-
dlisigineKarsimavdlune måna akueri-
neicardlune, tåssalo akitsutit Kagfang-
nerat uvdlumimit atulerdlune.
pilersuinerme amigartorutit
nikingitdlat
handele Kalåtdlit-nunåne akilerå-
rutexartitsissutut issigineKarsinauvoK,
tåssa landskasse handelimut OKartar-
mat „aningaussat ima imalo amerdla-
tigissut atorfigssaKartipavut" hande-
livdlume isumagissarpå niorKutigssa-
nik akitsuinex. niorKutigssat handeli-
me akitsortarput akitsutaussutdle
landskassip pissardlugit. Kalåtdlit-
nunåta pilersorneKarnerane handelip
amigartorutai sule ukiumut 10 miil.
kr-uput. tamåna sujorKutdlugo han-
dele akitsuerérsimavoK niorKutigssa-
nik katitdlugit ukiumut 3 mili. kr-nik,
pilersuinerme amigartorutit amerdli-
artuinarmata. taimatut akitsuineKar-
POk sujorna aussåkut landsrådip a-
tautsiminermine akueringmago nior-
Kutigssat akitsutexångitsut Kagfagti-
neKarnigssånik direktør Hans C. Chri-
stiansenip Kinutigisså. taimatut akitsu-
ineKarsimavoK handelime sulissut a-
ningaussarsiaisa agdlinerat, niorKu-
tigssat akitsornerat agssartuinermilo
aningaussartutit agdlinerat pissutiga-
lugo. taimanile niorKutigssat inuner-
mut pissariaKavigsut akitsorsimångit-
dlat.
akigssautit icagfåsangitdlat
månåkut akitsutit KagfagtineKarne-
råne malugissariaKartoK tåssa tamåna
Kalåtdlit-nunåne akigssarsianut suni-
uteKartugssåuugingmat, akitsuinerne
avdlane iliuseKartarnertut, peicatiga-
lugo akigssarsiat Kagfagtugssaunatik.
imigagssat, sikaritit sukulåtitdlo akit-
soraluartut akigssautit agdlisångit-
dlat, tåssa akigssaKartingikåine nior-
Kutigssanik akitsorneicartunik atuineit
migdlisitariaKardlune. akitsutit Kag-
fagtineKarnigssåt akigssarsiat agdli-
ngikaluartut Danmarkime oKaluseri-
neKarsimavoK tamånalo akuerineKar-
simavdlune folketingimit Kalåtdlit-
nunånilo peKatigigfingnit åssigingit-
sunit, landsrådimitdlo 1957-ime lands-
rådip niorKutigssat ilaisa akitsutait a-
kigssautit Kagfangnigssånut ilaussug-
ssaujungnaerserérsimavait.
(kup. 27-vie nangisaoK).
Grønlands første
bilturist
Handelsinspektoratet i Godthåb
modtog forleden et brev fra en
amerikaner på et universitet i
Pennsylvanien. Den pågældende
skrev, at han ville ankomme til
Godhavn først på sommeren i sin
bil (jeep), og at han påregnede at
køre fra Godhavn til Holsteins-
borg og derfra videre til Godthåb
og Frederikshåb. Fra Frederikshåb
ville han køre videre til Angmag-
ssalik, og i den forbindelse ville
han gerne vide, om der var regel-
mæssig færgefart mellem Ang-
magssalik og Reykjavik. Desuden
ville han gerne have tilsendt vej-
kort, så han undgik at køre for-
kert på de grønlandske landeveje.
...................................