Atuagagdliutit - 01.03.1962, Qupperneq 8

Vi nærmer os nøglen
til vinlandsmysteriet
Mod New Foundlands kyster gennem
Strait of Belle Isle
Fra Natashquan — „Floden med
bjørnene" — stævner „Halten" videre
mod øst langs nordkysten af St. Law-
rencebugten. Vi møder en vrimmel
af øer som et drys langs fjordrig
kyst. Kortene er ikke for gode og ski-
bet stikker 9 fod, så vi må fare for-
sigtigt frem. En gang sejlede vi på
grund, men det gik godt.
Jeg står på dækket og spejder ind
mod kysten, medens jeg tænker, som
jeg plejer: Er der nogen landemærker
derinde, der kan svare til sagaens be-
skrivelser? Især er jeg på udkig efter
en lang og påfaldende sandstrand —
„Furdurstrender". Er der nogen fro-
dig egn i en af de mange øbugte, der
kunne friste norrøne sejlere til at søge
ind og bygge hus? Jeg prøver at sætte
mig ind i tankegangen hos disse men-
nesker, som kom til den nye verden
for tusind år siden. Ja, jeg er så at
sige med på deres færd, da de kom
sejlende fra bygderne i Grønland og
sydpå langs Nordamerikas kyster.
Som erfarne søfolk måtte noget af
det vigtigste for dem have været ikke
at tage unødige chancer i farligt far-
Befolkningen kalder dem sqash-
berries. De vokser på nordspidsen
af New Foundland, hvor de findes
i sfore mængder. Bærrene er rø-
de og megef velsmagende. Def er
et spørgsmål, om vinlandsfarerne
og sagaen har heftef sig ved disse
fremmede bær, selv om de næp-
pe er årsag til navnet Vinland.
tamåne nunaKartut taissarpait
sqashberriesinik. New Foundland-
ip avangnå'fungåne naussarput a-
merdlasårujugssussardlutik. paor-
naf augpalugfuput agsufdlo ma-
mardlutik. apererKajånarpoK Kav-
dlunåfsiait paornanik famåkumnga
erKumifsunik aluforssarsimåsångi-
nersut imalunit agdlagaforKane er-
KarforneKarsimagaluångmersuf,
nauk nuna Vinlandimik faineKarsi-
mangmat pfssutausimagunångfka-
luartut.
Savner De lys?
KaumarKutigssaileKivit
I løbet af de sidste 5—G år har
vi leveret over 100 el-aggregater
til Grønland.
Stationære og transportable,
benzin- og dieseldrevne, for
jævn- og vekselstrøm, kort sagt
til ethvert formål.
Vi sender Dem gerne udførligt
prospekt- og prismateriale.
Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med
luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i
standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles
hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m.
ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingnåtdlagfssiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit-
nunånut tunisimavavut:
nikitagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo,
jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naitsumik onautigalugo Kanordlunit
itut.
piumaguvit påsissutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit.
type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni-
kitartOK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100,
2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su-
milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlernut, radiomut såkutinut ingnåtdla-
giatortunut il. il. sarfalersutigalugo.
Vesterbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR
Specialister i el-aggregater
vand langs en fremmed kyst. Lumske
øer med skær og brænding ville de
sejle langt uden om. På havet var de
hjemmevant. De ville næppe søge ind
mod land ved en fremmed kyst, med
mindre sejladsen indover var sikker.
Og forudsætningen for at de bestemte
sig til at bygge hus der, måtte være,
AF
HELGE INGSTAD
at egnen bød på de vilkår, der var
vigtige for disse mennesker. Der
måtte være gode betingelser for jagt,
fiskeri, sæl- og hvalfangst, der måtte
være brændsel og ikke mindst rige-
ligt med græs og foder til kvæg. Helst
søgte de vel ind til et noget åbent
landskab, som de var vant til fra
Grønland. I den nye verden, hvor kri-
geriske indianere og eskimoer holdt
til, var det jo også af betydning at
have vid udsigt.
VIKINGERNE VAR GLIMRENDE
SØFOLK
Det må have været underligt for
disse norrøne folk at sejle langs
Nordamerikas jomfruelige kyster.
Hvor meget nyt var der ikke at se og
snakke om, når de barkede mænd
stod ved rælingen og spejdede mod
land. Det var eventyret og landets
muligheder, der optog dem og ikke
så meget dette, at de var ude på en
lang sejlads. De var vel vant til at
krydse havene i deres åbne skuder.
Fra bygderne på Grønland sejlede de
langt nordpå — ja, helt til polareski-
moernes land. Leiv Eiriksson sejlede
den direkte rute over Atlanten fra
Norge til Grønland — en distance på
over 1500 nautiske mil, og denne rute
blev i flere hundrede år den faste
Grønlands-rute mellem polarødet og
moderlandet.
Så var da også disse folk søfolk af
rang, og den åbne skude med sejl var
et mesterværk skabt gennem genera-
tioner. Den gled smidigt frem og red
som' en fugl på bølgerne. Vi kan tæn-
ke os, hvordan bådtypen var ved at
betragte vikingeskibet „Gokstadski-
bet", som blev gravet frem i Norge.
I 1899 byggede nordmanden Magnus
Andersen en nøjagtig kopi af Gok-'
stadskibet og sejlede båden over til
Amerika. Sådan fik vi erfaring for
dens ydeevne, og denne var overra-
skende. Skuden gjorde med gunstig
vind en fart op til 11 knob og en gen-
nemsnitsfart på 5—6 knob.
PÅ JAGT EFTER GAMLE SKATTE
Åsene bølger indefter, skoven ryk-
tåssauput Kalåt-
dlit-nunane reje-
nut xalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
!istensens
VAADBINDERI^s
SKAGEN • TELF. 41477 • ETABL.1879
A/S
Dansk Ilt- og Brint-
fabrik
København
ilt- fima brintiliorfigssuaK
danskit peKatigit piat
København
Karakteristisk landemærke på nord-
spidsen af New Foundland. Her er
landskabet af en sådan karakter, at
det enkelte steder danner påfaldende
sømærker for dem, der kommer sej-
lende nordfra. Hvis de gamle norrøne
søfarere sfyrede effer disse, kunne de
ikke undgå at finde frem til de gun-
stigste steder på nordkysten af New
Foundland.
New Foundlandip avangnamut nuane
nunap ilå. nunap ilåne famåne erKU-
méKutauvdluinarpuf pingårtumik u-
ngasianit tikitsiartortunut ilisarnautau-
sfnaussunik najorKutagssarpagssuaxa-
rame. KavdlunåtsiaitorKaf tamauna i-
ngerdlaortitdlufik ilisarnautinik tai-
måitunik sujumuissarsimasagunik ku-
larnångilaK nuname tamåne nunat na-
joruminarnerpåt sumltut arajufsisima-
naviångikait.
Mens „Halten" stævner gennem Strait of Belle Isle og mod
New Foundlands nordspids, sidder Helge Ingsfad i den
lune kahyt og funderer over, om han er kommet til de om-
råder, hvor nøglen til vinlandsproblemet findes.
umiarssuårarput „Halfen" ikerasånguåkuf Strait of Belle
Islekut avangnamukårfitdlugo Helge Ingstad umiarssuår-
Kap initåne ukissivoK isumaliufigalugo måna Vinlandip na-
lunartorfai kisame påsfssutigssaKarfigilfsanerivut.
gunstige forhold, så vi os spændt om-
kring og tænkte: Kunne det være
her? Vi fandt mærkelige stensætnin-
ger efter indianere og eskimoer, og vi
fandt hustomter, som var gamle, men
ikke gamle nok. Nogen kunne være
fra hvalfangsttiden i 16- eller 1700-
årene, andre måske helt fra den før-
ste pionertid. Men de svage spor ef-
ter tusindår-gamle hustomter fra
norrøn tid var ikke at finde.
Både indianere, hvide og halvblods
lyttede tålmodigt til vore spørgsmål
og mødte os med venlighed, men det
hændte også, at en og anden så skep-
tisk på os, og det forstod vi ikke, før
det plumpede ud af en fisker: „Så, det
er skatte, I leder efter". Efterhånden
blev vi klar over, at jagten på gamle
ker mere tilbage. Det sidste er et ty-
pisk træk både her og længere nord-
på. I tidernes løb har hvalfangere, fi-
skere, eskimoer og indianere drevet
rov på træerne langs kysten, og
mange steder har skovbrande hærget.
Folket i de små fiskelejer må ofte
langt afsted med hundeslæde for at
finde brændsel.
Der kunne være så meget at for-
tælle fra de mange gange, vi kastede
anker, drog i land med motorbåden
og undersøgte landskabet. Vi kom til
små fiskelejer, til indianerlejre, til
ensomme pelsjægerhytter og til bun-
den af fjorde, hvor der kun var vild-
mark med forjættede lakseelve og
friske bjørnespor langs stræderne. Og
fandt vi en egn med en del græs og
Mm Jå XJf | HJ| 11 HJB 4 O himmerigsmundfulde
lYl I tø U Ml Plade tn 2 kroner, c
3f nydelse ... 6 i en stang til I krone
- den dejlige flødechokolade
med blød nougat og
ristede mandler
Fremstillet efter originalrecept
fra Nestlé i Schweiz
8