Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 18

Om at
kende sin
besøgelsestid
Mennesket er en mærkværdig
cocktail ^bestående af noget meget
ophøjet og noget ikke spor ophøjet.
På den ene side: en skabning blandt
alt det andet skabte, fætter til aber-
ne i junglen og i nærmere eller fjer-
nere familie med alt andet levende,
som Gud skabte til at opfylde jord,
himmel og hav.
På den anden side: en skabning,
som er noget helt enestående. Menne-
sket er, fordi det blev skabt i Skabe-
rens eget billede, selv til en vis grad
„skaber11, idet det — udstyret som det
blev med ånd og vilje — har mulig-
hed for at skabe med på sin egen
og andres tilværelse.
Hvor vil jeg hen med dette?
Jo, jeg tænker på, om vi i den
grønlandske kirke i dag taler reali-
stisk nok om mennesket. Det vil i
denne sammenhæng sige: tales der
klart nok om, at mennesket er uløse-
lig bundet til Verden og alt dens væ-
sen, undergivet samme vilkår som
alt andet skabt, samtidig med at det
— skabt som det er i Guds billede —
er en fri herre over det alt sammen?
Og understreger vi i vor forkyndelse
tydeligt nok, at det er hele mennesket
(med krop og sjæl), der på een og
samme tid er disse to ting?
— Det forholder sig jo ikke sådan,
at vi ligesom lever to liv jævnsides,
et (grovere) verdsligt og et (finere)
kristeligt, som intet videre har med
hinanden at gøre. Nej, vi lever eet liv
som på samme tid er verdsligt og kri-
steligt, idet det leves på en jord, som
vi hverken kan eller skal løbe fra,
men samtidig under en himmel,
hvorfra Gud taler sit ord til os. Han
taler til os ikke blot for at vække
fromme stemninger i vore sjæle, men
for at ægge os til handling. Netop
gennem vågen og energisk stillingta-
gen og handling midt i verden, som
den er på godt og ondt, skal vi tjene
Gud.
Hvis gudstro kun er noget, man har
til at lune sin egen sjæl ved, er det en
tom tro.
Og hvis vor lydighed mod Gud kun
giver sig udslag i, at vi fromt og ly-
digt underkaster os vor skæbne, pas-
sivt finder os i tingene, som de er,
er det en dårlig lydighed, vi har. Thi
verden er en kampplads, hvor ondt
og godt til stadighed rives om herre-
dømmet. Og dér er kristne menne-
skers plads, midt på denne kamp-
plads — ikke på tilskuerpladserne!
For det er kristenret og kristenpligt
at skabe med på sin egen og sin næ-
stes tilværelse.
I disse år skabes som bekendt en
helt ny livsform i Grønland. Der er
sandt for dyden nok at skabe med på,
både hvad det såkaldt materielle og
det såkaldt åndelige angår. Og nu er
det, jeg må spørge mig selv: Hvoraf
kommer det, at den grønlandske me-
nighed ikke på mærkbar vis er med
til at skabe det nye grønlandske
samfund? Det forekommer mig un-
derligt selvmodsigende, at den kri-
stentro, der om søndagen manifeste-
rer sig så mægtigt i fyldte kirker og
fuldtonende sang, ikke i langt højere
grad omsætter sig i kristen aktivitet
i den moderne grønlandske hverdag.
Hvoraf kommer det? Prædiker vi
præster og kateketer for verdens-
fjernt og antikveret? Antagelig! Eller
er det menigheden, der har tungt ved
at fatte, at evangeliet ikke bare vil
sende os til himmels, men først og
fremmest ud i Verden for dér med
hånd og mund at tjene Gud?
— Tusind problemer ligger lige for
næsen af os og venter på at blive
løst. Mange af dem er såkaldt „men-
neskelige" problemer (lad mig blot
som et enkelt eksempel nævne det al-
vorlige problem, som kønsmoralens
opløsning har skabt). Også disse pro-
blemer skal jo løses, og det forekom-
mer helt urimeligt, at man lader sam-
fundsmæssige synspunkter og sam-
fundsmæssige foranstaltninger være
de eneste medvirkende faktorer, når
det drejer sig om at løse dem. Hvor
er kristne synspunkter henne i de-
batten om disse problemer? Hvorfor
tier den grønlandske menighed?
— Det er min bestemte opfattelse
(den tiltro har jeg til de uforløste
kræfter i den grønlandske kristen-
hed!) at den dag, den grønlandske
menighed virkelig begynder at kende
sin besøgelsestid og får øjnene op for,
at ethvert samfundsproblem i det
moderne Grønland også er et kristent
problem (fordi kristenliv er et liv i
Verden og ikke et klosterliv!), da vil
denne menighed selv på en overra-
skende måde kunne løse mange af de
problemer, der nu forekommer næ-
sten uløselige. lum.
I
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tiingassut.
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
lUXHAM
motåritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
>lilllII>llllllllllllllllfl>U|||||llliiiiillll||nillH|||||||Nl||||||il||||||||II||f||||l
iiiiiiiiiifiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii||
tuxham A/s . København valby • c, 8816II
llllllllllllllllllllllimmUlHIHIIIIIHIIIHHIIIHIIIIIHHlHHIIIHHIIIIlll
misiligauneK ilisimasavdlugo
inuk-una erKUmitsumi'k akugaussoK
pilersitausimassoK akimaKissumik a-
malo inuinarpalugdluinartumik.
sujugdlermik: pingortitauvoK pi-
ngortitat avdlat tamardluinaisa åssi-
galugit, orpigpagssuarne åpakåt ig-
dloralugit umåssuseKartutdlo sugalu-
artutdlunit tamaisa Kaningnerussumik
ungasingnerussumigdlo ilagissaralu-
git, tåssa pingortitat tamaisa Gutimit
pingortitausimassut peicatigalugit nu-
na, Kilak imardlo inugtalersusavdlu-
git.
åipåtigutdlo: pingortitauvoK avdla-
nit åsseKångitdluinartoK. inuk pingor-
titausimagame pingortitsissune åssi-
livdlugo suliausimavdlune åma nang-
mineK „pingortitsissuvoK", tåssa a-
nersåmik piumåssutsimigdlo piligau-
simagame nangmineK inoKatimilo i-
nuneréne sumigdlGnit pilersitsisinau-
ssungordlugo pingortitausimavdlune.
tamåko Kanon isumaKarpat?
tåssauna isumaliutigigiga uvdluvti-
ne kalåtdlit ilagit akornåne inåp su-
ssusia erKordluardlugo OKaluserissa-
raluarnerigput. tamatumunga ilångu-
tinardlugo OKartariaKarpoK: ersser-
Kigsumik eruartorneKartarpa inuk a-
vigsårtitagssaunane silarssuarmut i-
nuvfigissaminut Kileruteuarmat pi-
ngortitat avdlat tamaisa åssigalugit
silarssuarmitut atugagssaralugit, tåu-
kunatutdlo piumavfigineKardlune —
saniatigutdlo Gute åssilivdlugo pi-
ngortitausimanine pivdlugo — tama-
nut nålagaussugssångordlugo? OKalu-
ssissarnivtine ersseridgsardluartar-
parput inuk tamavingme (timine tar-
ninilo ilångutdlugit) atausiungmata?
tåssame imåingilaK inuit mardlug-
tut inusassugut åipå (perKarnlneru-
ssok) silamiorpalungnerussumik ator-
dlugo åipålo (perKukinerussoK) kris-
tumiorpalungnermut atordlugo — sor-
dlume mardluk tåuko ingmingnut ag-
tumåssuteKångitsut. taimåingilarme,
inuneK atauseic inunerårput, inuneK
silamiorpalugsinauvdlunilo kristumi-
orpalugsinaussoK atautsimårtitdlugo,
tåssa inuneK tamåna nunarssuarme i-
nunerissugssaugavtigo, téssalo inuneK
taménauvoK Kilaup atåne atugagssar-
put Gutivdlo Kilangmit oKalungnera-
nut nålaorfigssarput. Gute uvavtinut
OKalungneK ajorpoK tarnivtigut nuå-
nersunik ugperniarpalugtunigdlo er-
KarsauteKalernigssarput anguniåinar-
dlugo, OKalugfigissarpåtigutdle åma
KanoK iliornigssamik sulinigssamik i-
natdluta. tåssame erKumaniarnikut
aulajaitsumigdlo periauseKarnikut
måria silarssuarme ajortoKardlunilo a-
jungitsoKartume inunivtigut Gutf
kivfartutagssarårput.
Gutimut ugperneK tåssausimagalu-
arpat tarnit unagsalårniåinardlugit i-
luaKutiginiagagssaK — tauva ugper-
neK taimåitoK imaKångitsusimåsaoK.
Gutimut nålangnerput imaiginarsi-
magaluarpat ugperdluta nåmagigtar-
dlutalo silarssuarme inuvfigissavtinut
tuniutinåsassugut — tauva nålangneK
a j ortoK nålangnerisimåsagaluarpar-
put.
silarssuarme sorssugfiuvoK, tåssa a-
jortut ajungitsutdlo nålagauniutdlu-
tik akiutuarfiat. silarssuardlo tåunau-
vok kristumiut najugagssåt, akiune-
rup KerKane, imåingitsoK issigingnår-
tuinåusavdlune! tåssame kristumiup
pissugssauvfigalugulo suliagssarå
nangmineK inoKåmilo inunerane pi-
lersitseKatauniåsavdlune.
ukiune måkunane sordlo naluneKé-
ngitsoK Kalåtdlit-nunåne inussauseK
nutauvdluinartoK pilersineKarsima-
vok. ilame OKartariaKarpugut nåmag-
dluinartunik pilersitsiniaKatauvfig-
MINOLTA
AUT0C0RD
6x6 spejlrefleks med
75 mm/f:3,5 objektiv,
verdensberømte objektiv
ssaKarpoK, tåssa Kagdlikut atugagssat
pmarnagit anersåkutaordle.
tauvalo måna ingminut aperissaria-
Karpunga: sunauna pissutaussoK ka-
låtdlit ilagit malungnartumik inoKa-
tigissutsimingne suleKatauniéngipat-
dlårnerånut? uvanga isumaga malig-
dlugo ingminut akerdlilersornertut i-
poK ilagit ugpertutut inuniartut sa-
påtikutdlo OKalugfit ulivkåvigdlugit
katerssutartut nipertik tamåt tugsiar-
tartut uvdluinarne kristumiutut inu-
niarnerup tungåtigut månåkornit ang-
nerujugssuarmik takutitaKarneK ajor-
mata. tamatumunga suna pissutauva?
uvagut palasit ajOKitdlo oKalussissar-
tugut silarssuarmit ungasigdlivatdlår-
simanerpugut Kanganisarpalugpatdlå-
lersimavdlutalo? Kularnångitsumik
taimåipoK. imaxalunit ilagit nang-
mingneK pissuput påsisinéunginamiko
ivangkiliup sujunertarinångingmago
Kilaliartikumavdluta piumassaralugu-
le uvagut timerput avativut Kaner-
putdlo atordlugit silarssuarmut aku-
liutisassugut tåssanilo Gute kivfar-
tutdlugo.
— suliagssarpagssuit saninguavtim-
put nåmagsineKarsinaulernigssaming-
nik utarKissut. amerdlaKissut tåssau-
ssarput „inugpalugtut" (tamatumane
åssersutitut atauseK taisinaussara u-
nauvoK, tåssalo kinguågssiutit ator-
neKartarnerata ingassagtup kingune-
rinik pilersimassut). kisiéne ajornar-
torsiutit tamåkutaoK iluarsiniagag-
ssåuput, erKortunasugineKarsinåungi-
lardlo aperRutinut tamåkununga ajor-
nartorsiutaussunut inoKatigissutsime
suliniarfit åssigingitsut kisisa ikiorti-
giniåsavdlugit. nauk-uko kristumiut
apericutit tamåko ajugauvfiginiarne-
Karneråne ugperissap tungånit issiga-
lugit sujunersuteKarumasinaussut?
uvanga isumaKavigpunga (uvanga-
me Kularingivigpara 'kalåtdlit ilagit
sule atorsimångisamingnik pisinåu-
ssuseKartut!) kalåtdlit ilagit takusar-
neKarfigtik påsivdluarpåssuk ilisima-
lerdlugo Kalåtdlit-nunåne nutåme i-
noKatigissutsikut ajornartorsiutaussut
tåssaungmata åma kristumiussutsikut
ajornartorsiutaussut (tåssame kristu-
miutut inuneK åma téssauvoK silar-
ssuarme nangminerme inuneK imåi-
ngitsoK måtuvfingme inunigssaK),
tauva Kularingilara aperKUtit måna-
korpiaK ajornartorsiutaussorpagssuit
nåmagsineKarsinåungitsututdlo isu-
maKarfigineKaraluartut ajornångeKi-
ssumik tupåtdlangnartumigdlo OKiga-
lugit ajugauvfigisinaulisagait.
Hum.
asimioKarfingme nipilerssorneK
uvalit ilåne KinoK sikuardlo avKU-
tigalugit nakorsap pujortulérånik
Atangmingmut pulajartorpugut, tåssa
Manitsup asimioKarfisa kujatdlerså-
nut.
nakorsap ajoKutigdlit kilersimassut
Kuersortutdlunit misigssusavdlugit i-
ngerdlatilerailo uvanga ajoKimut ma-
juarpunga, kuffertera ånorårssuavnik
avdlanigdlo nagsatålunguavnik ima-
lik tigumiardlugo, taimatutdlo igdler-
fiussånguaK nerdliviliartitsinigssame
atugagssavnik imalik — kisalo nulia-
ra åma nagsardlugo. ajoKimukarpu-
ngalume nålagiartitsinigssamut pia-
rérsaKatigiartordlugo. tåssame tamav-
ta isumagissagssaKarpugut.
tauvale nålagiartitsineK inertordlo
pingasuvdluta nåperxigpugut — ta-
matumane nipilerssusavdluta asimio-
Karfingmiut nangmingneK erinarssor-
tartue ingiortigisavdlugit. téssalo ku-
lamångilaK nipilerssornigssaK tamå-
na nunaKarfingme taimatut nipiler-
ssortunit sujugdlersauvoK.
taimane aitsåvik ersserKigdluartu-
mik påsisimavara nipilerssorneK imå-
narssuaK takorånersagaunanilo piko-
rivigsorssuarnik ingerdlåneKångika-
luartoK tusarnårniartunit tusaruma-
neKarnerusinaussartoK piviussutut i-
sumaKarfigalugo sanåginarnut issuai-
nerinarnutdlunit højtalerikut ania-
ssumingarnit. tåssame taimane uva-
nga tusarnårteKarsimångisåinarpunga
ilumortumik tusarusussuseKardlutik
ornigusimassunik.
nipilerssorsimavavut Handel åma
Bachip nilpilerssugagssiai kalåtdlinit
erinarssortunit atautsimut kisimitu-
nitdlo akuneKartartut. tauva nagga-
siutdlugo uvagut angalassut nuna-
Karfingmiutdlo nipilerssortartue a-
tautsimordluta atorparput Mozartip
„Ave verum corpus natum" — ajoKip
nunarKatiminut iliniartitsissutigisi-
masså. nipilerssornermik narrutut ili-
simarngusersutdlo KularnångilaK tu-
sarnårtugunik siutitik vatinik simig-
sorumanerusagaluarpåt. uvangale Ku-
laringilara taimane oKalugfinguame
tarra j ugsiartulersume tusarnåKatau-
simassugut nipilerssornerup tungåti-
gut misigissaKarsimassugut KaKugu-
mut puioratdlagagssaringisavtinik.
nipilerssorneK avdlatutdle sumut-
dlunit nalenduneKarsinauvoK ajortu-
nersordlo ajungitsunersordlunit nipi-
lerssortunit pissuteKåinångilaK kisiå-
ne mingnerungitsumit åma kikunit
tusarnårneKarnerminit.
atangmingmiutdlo ilumut tusarnår-
sinåussuseKavingmata tupingnångilaK
uvagut nipilerssortusimassugut pinga-
sut inerdlutalo misigisimagavta inuit
nipilerssornermut pikorivigsorssuit
malugissartagåt uvagut unuk taimane
åma malugisimagigput — tamånalu-
me Kujaniutigiumavarput.
lum.
Udstedskoncert
Vi kom om eftermiddagen ombord
på lægebåden tøffende gennem grød-
is og dønning til Atangmik, det syd-
ligste udsted i Sukkertoppen distrikt.
Mens lægen gik i gang med at se
på bulne fingre og høre på hul hoste,
og alt hvad en læge ellers foretager
sig, gik jeg op til kateketen, medbrin-
gende min præstekjolekuffert, træki-
sten med nadvergrejerne samt min
kone for sammen med ham at forbe-
rede gudstjenesten. Sådan har enhver
jo sit at se til.
— Men da gudstjenesten var forbi,
mødtes vi tre — nu i rollen som ud-
øvende musikere — tillige med et lo-
kalt kor i udstedets kirke for at holde
koncert, antagelig den første kirke-
koncert i Atangmiks historie.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Aldrig har jeg så tydeligt som ved
denne lejlighed forstået, at den na-
turlige, håndgjorte musik, hvor ube-
hjælpsomt den end udføres (og sandt
at sige var ingen af de optrædende
virtuoser!) ofte af et almindeligt
usnobbet publikum vil blive fore-
trukket for den kunstige, der strøm-
mer ud af højttaleren. I hvert fald
har jeg aldrig i mit liv set magen til
opmærksomt publikum.
Stykker af Handel og Bach vek-
slede med grønlandske kor- og solo-
sange. Tilsidst samlede vi tilrejste
og lokale „kunstnere" vores fælles
musikalske evner om Mozarts „Ave
verum corpus natum", som kateketen
havde indstuderet med atangming-
miutterne. — Kræsne musikkendere
ville formodentlig have proppet vat i
ørerne. Men jeg er sikker på, at for
alle os, som var til stede i det be-
klumrede kirkerum, blev det en mu-
sikoplevelse af den mest ægte slags.
Musik er som alt andet noget rela-
tivt, om den bliver god eller dårlig
afhænger ikke blot af dem, der syn-
ger og spiller, men af de mennesker,
der hører.
Og da de folk i Atangmik virkelig
forstår at høre, kan det så undre no-
gen, at vi tre musikanter (som med
vort spil næppe ville kunne gøre os
gældende ved ret mange amatørkon-
kurrencer!) bagefter havde en tak-
nemmelig fornemmelse af, at vi for
en aften havde fået lov at mærke lidt
af den fryd ved at skabe musik, som
ellers kun er rigtige musikere beskå-
ret.
lum.
18