Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 15

Savalingmiune aulisariutit
sukaKissumik nutangornerat
aulisariutit månisut mikissut autdlarnautigeriardlugit angatdla-
tit agdliartuårtxneKartut manalo nutåliaunerpanik
aulisariutautilingnut ilaulerdlutik
Savalingmiune aulisariutit måna
katitdlutik 28.000 bruttotons migssi-
liorpait sujorna 23.000 bruttotonseKa-
ramik. sujorna aulisariutit nutåt pig-
ssarsiarineKarsimåput aulisariutitdlo
pisorKat 14 atorungnaersitauvdlutik
nunanutdlo avdlanut tunineKardlu-
ti'k. aulisariutit 39 pctisa migssinge
1955-ip kingorna sanåjuput, 11 pcté
1950—54-ime, 34 pcté 1900—1949-mit
166 pctilo 1900-p sujornagut. aulisa-
riutit avinerisa pingajue migssiliortui
ukiut tatdlimat inordlugit pisoKåu-
ssuseKarput. aulisariutit nutauneru-
ssut amerdlanerssait ningitagarssu-
tåuput sisait 140—215 tonsinik usisi-
naussut.
savalingmiormiut angussait angner-
toKaut, taimale angussaKartinatik
atugardliorujugsimaKalutik. kinguå--
rit ardlagdlit ingerdlanerine aulisa-
riutitårniartut aningaussalissutigi-
ssartagait kukussumik atorneKartarsi-
måput — nauk kukussumik iliornig-
ssaK sujunertarineKarneK ajoraluar-
toK. naluneKångilaK pitsuvdlune i-
ngerdlatsineK akigssaaardluartut i-
ngerdlatsineraningarnit akisuneru-
jugssussartoK. tamåna savalingmior-
miut ardlaleriaKalutik ugpernarsissar-
simavåt. savalingmiormiut pitsuvigtut
OKautigineKarsinausimångikaluarput
OKautigineKarsinaunatigdlo; inuiait-
dle savalingmiormiutut ikigtigissut
ukiut ingerdlanerine angisiinik auli-
'Sariutitårniarnermingne akiliutigssa-
mingnik aningaussanik nåmagtunik
pigssarsiniarnermingne ajornartorsiu-
teKartarsimåput. tamåna pissutigalugo
ardlaleriaKalutik aulisariutit pisorKat,
atorungnaernikut akikitsutdlo pingår-
tumik Tuluit-nunånit pisiarissarsi-
mavait iluarsauteriardlugit nutångor-
sartagkatik. måna påsisimavåt auli-
sariutit pisorKat iluarsartarnerinut
aserfatdlagtailineKarnerinutdlo ani-
ngaussartutit ima amerdlatigissut sut
tamaisa erKarsautigalugit nutåvingnik
aulisariutisinigssaK ingminut akilersi-
naunerussoK. Føroya Reidarefelagime,
Savalingmiune umiarssuautigdlit pe-
Katigigfiåne, KutdlersaussoK cand. po-
lit. Johan K. Joensen taimatut OKa-
lugtuarpoK OKardlune ningitagarssu-
tit nutåt Savalingmiune aulisariutinit
amerdlanerpaujartortut imaKa ukiut
ingerdlaneråne åma iluamik atorneK
ajornartutut påsineKarumårtut. ilisi-
maneKartutut aulisarneK erKuiniar-
nertut ipoK pissutsit tåssångåinaK av-
dlångorsinauvdlutik.
1870-ime aulisariutit
angnerussut pineuarput
1870-ip migsså tikitdlugo savaling-
miormiut aulisautigissait tåssa umiat-
isiånguit mikissut KaleKångitsut. ta-
maturna nalåne Tuluit-nunånit pisia-
risimavait aulisariutit atornikut, tåu-
kulo atordlugit avasingnerussume au-
lisarnertik autdlarnerdlugo. autdlar-
Kåumut aulisautåinaK atorsimavåt,
avalagtertalingikatdlaramik mikissu-
nik angatdlateKardlutik aulisartarner-
tik nanginardlugo. 1870-ime Savaling-
miune aulisariutit angnerumåt 16-iu-
put katitdlutik 587 bruttotonsigdlit,
1880-ime aulisariutit angnerumåt 26-
uput katitdlutik 1209 bruttotonsigdlit,
1890-ime 25-uput 1290 bruttotonsig-
dlit 1900-milo 91-iuvdlutik katitdlutik
6941 bruttotonsigdlit. sorssungner-
ssuarne mardlungne aulisariutit amer-
dlaKissut umiussarput. sordlo 1915-
ime Savalingmiune aulisariutit ang-
nerumåt 146-uput, 1919-ime 124-
inauvdlutik. sorssungnerssuarme ki-
ngugdlerme kilisautit Kulit migssilior-
tut agfait aulisariuterpagssuitdlo aju-
nårput.
ukiut 1900-t autdlartisimalernerat
tikitdlugo angnermik umiatsiait miki-
ssut sanaortorneKarput, 1910-mit
1920-mut aulisariutit 6—8 tonsigdlit
sanaortorneKardlutik. 1930-kune ani-
ngaussarsiornikut ajutornerup nalåne
aulisariutinik sanaortortoKånginga-
jagpoK. aningaussarsiornikut ajornar-
torsiutit anigorneKariartulermata
1930-t nålernerine Klaksvigime auli-
sariutit angnerussut Kaligdlit sanaor-
torneKalerput.
1945-me savalingmiormiut kilisautit
pisorKat 40-ngajait pisiarait, amer-
dlanerssait Tuluit-nunånit. tåuko
atornere aningaussartutauvatdlårtut
påsineKarpoK, ingmingnutdlo akilersi-
nåungingmata nunanut avdlanut tu-
nineKarKigdlutik. sujorna kilisautit
tåuko ilåt atausinaK pigineKarpoK
angnertoKissumik sanarKingneKardlu-
ne nutångorsarneKarsimassoK. sor-
ssungnerssup kingorna aulisariutit
mingnerumåt amerdlaKissut åma sa-
narKingneKarsimåput angnerussunik
motorilemeKardlutik ningitagkanult-
dlo amorrasinik pilersorneKardlutik
ningitagarssutigineKalerdlutik. Dan-
markime aulisariutit kilisaivdlune
atortagkat 30—40 pisiarineKarsimåput,
tåukulo amerdlanerssait ukiut inger-
dlanerine ningitagarssutigssatut sa-
narKingneKarsimavdlutik. 1951-ime
Savalingmiune aningaussatigut aju-
torneKarpoK, taimalo aulisariutinik
nutångorsainiardlune sanaortorneK
kigaitdlagtineKardlune. 1956—57-ime
savalingmiormiut ningitagarssutit su-
jugdlit Norgimit pisiarait. aulisariu-
tit taimåitut ingmingnut akilerdluar-
sinaussut erninaK påsineKarpoK sila
KanoK ikaluabtitdlugulunit aulisauti-
gineKarsinaugamik åmalo sumoru-
jugssuaK angalasinaugamik. sujorna
ningitagarssutit sisait 15 migssiliortut
sananeKarput sananeKarnigssatdlunit
isumaKatigissutigineKarsimavdlune —
ilåt atauseK Thorshavnime sanane-
Kardlune.
kilisautit ingmingnut
akilerneK sapersut
sorssungnersstlp kingugdliup ki-
ngorna savalingmiormiut pisiaisa ila-
gait kilisautit nutåt oliamik ikuma-
tigdlit, 1955-ivdlo kingorna angisu-
vigssuarnik nutåliaoKissunik åma ki-
lisautitårdlutik. ukiune kingugdlerne
kilisautit ingmingnut akilersinau-
jungnaerfiartorsimåput — savaling-
miormiulnåungitsunut inuiangnutdle
avdlanutaoK. taimåikaluartoK sava-
lingmiormiut kilisautitik tuninavérså-
ratdlarpait imalunit uniigtisanagit au-
lisartituarnerisigut ajunårutigivat-
dlårnavérsårdlugit. nunane avdlane
sordlo Tysklandime kiitdlerme kili-
sautit amerdlaKissut unerartlnarniku-
put aulisarnerat ingminut akilersi-
naujungnaermat. agdlåt jutdlikune —
ukioK kingugdleK — savalingmiormiut
kilisautait nunavta imartåne aulisar-
pult. ningitagarssutit ukiunerane Sa-
valingmiut erKåine aulisartarput au-
ssauneranilo Kalåtdlit-nunavta New
Foundlandivdlo erKåine.
umiarssualiorfingme sanåt arfineK-
åipåf ningitagarssutit sisait Sava-
lingmiune sananeKartut sujugdler-
sat „Porkeningur". téuna junime
1960 sananeKalerpoK sujornalo i-
nerdlune.
Nybygning nr. 7 og det tørste
stålskib bygget i Thorshavn „Por-
keningur”. Kølen til dette skib
blev strakt i juni 1960, og skibet
blev færdig i 1961.
ukiut ingerdlanerine savalingmior-
miut Kalåtdlit-nunavta erKåne auli-
sarnertik iluaKUtigivdluarsimavåt, u-
kiune kingugdliunerussune ukiut ta-
maisa sårugdligit tarajortigkat nior-
KUtigssiamik 75—80 pcté nunavtine
pigssarsiarissardlugit. 190g-ime sava-
lingmiormiut nunavtine aulisarnermik
oKåtårerKårsimåput, sussårsimavdlu-
tigdle. 1925-me savalingmiormiut au-
lisariutait pingasut Kalåtdlfit-nunavta
erKåne aulisarput katitdlutik 352
tonsinik aulisagardlutik.
nunavtine aulisarneK
agdliartortineKartoK
aulisagkat ukiuit ingerdlanerine pi-
ssarineKartut suliiarineKaratik oKimåi-
ssusé najorKutaralugit aulisarfingne
åssiglngitsune pissarineKarsimassut
ima nautsorssorneKarsimåput: 1911-
me Savalingmiune amussat: 13.171
tons, Islandime amussat: 9647 tons.
1925-me Savalingmiune amussat: 6615
tons, Islandime: 28.922 tons Kalåtdl'it-
nunånilo: 352 tons. 1938-me Savaling-
miune: 2968 tons, Islandime: 22.655
tons Kalåtdlit-nunanilo: 25.303 tons.
1958-ime Savalingmiune: 15.768 tons,
Islandime: 21.691 tons Kalåtdlat-nunå-
nilo: 43.571 tons. (1952-ime Kalåtdlit-
nunåne amussat 43.109 tonsiuput). —
oKautigineKåsaoK nunat avdlat auli-
sartuisa, pingårtumik tuluit, kilisau-
taisa angnertoKissumik Savaldngmiut
encåine aulisarnerisigut Savalingmiut
erKåine amussarineKartartut ukiut
ingerdlanerine ikiliartuinarsimassut.
1934-me savalingmiormiut Barents-
havime aulisartalerput. tåssane ukiu-
me sujugdlerme amussarineKartut 101
tonsiuput, 1957-ime amussat 2956
tonsiuvdlutik 1958-imilo 3939 tonsiuv-
dlutik. kisitsisine taigorneKartune au-
lisagkat åssigingitsut tamarm'ik er-
KarsautigineKarput angmagssagssuit
kisimik ilautineKaratik.
Savalingmiut avangnåne 1950—51-
ime angmagssagssuarniarneK autdlar-
nerneKarpoK. aulisariutit 100 migssi-
liortut ukiut tamaisa julimrt novem-
berimut tamåne angmagssagssuarni-
aKataussarput, aulisagkatdlo pissari-
neKartut tamarmik 10—20 pcté ang-
magssagssuaussarput — tåssa tarajug-
kat neKitagssatdlo. angmagssagssuit
ukiumut niorKutigss'iarineKartartut
15—25 miil. kr-nik akigssarsissutigi-
neKartarput
ukiunerane aulisarneK
Savalingmiune ukiune kingugdler-
ne ingerdlåneKalersoK tåssa ukiunera-
ne KeKertat erKåine aulisartarneK. pi-
ngårtumik ningitagarssutit aussame
nunavta erKåne aulisariardlutik ukiup
agfåne Kåumatine tatdlimane — arfi-
nilingne ukiune kingugdlerne Sava-
lingmiut erKåine aulisartalerput. uki-
unerane amussat Savalingmiut Ka-
låtdlit-nunavtalo erKåinérsut sikuler-
suinagkat akilersitdluardlugit Tuluit-
nunanut tunineKartaiput.
Skal De bo på hotel i København!
Vi yder fra 1. oktober til 15. maj en
vinterrabat på 33 1/3 pct. på værelse-
priserne.
Enkeltværelser fra ........ kr. 13,00
Dobbeltværelser fra ....... kr. 26,00
Ugearrangement — enkeltværelser incl.
complet og betjening fra .. kr. 105,65
Dobbeltværelser incl. complet og betje-
ning fra ................. kr. 211,25
Hel- eller halvpension til rimelige
priser.
Alle værelser nymonterede, nogle med
bad, alle med telefon. — Restaurant,
hyggestue, fjernsynsrum.
Velkommen til
HOTEL „VIKING"
Bredgade 65 — København K
Telefon Minerva 4550
Esbjergip sdputaussanik nioricuteKarfia
nangminérdluta nunanit avdlanit plsl-
ssarpugut — kataloge akeKångilaK
Kalåtdlit-nunSne nunaKarfingnit
tamanit pinlarfigineKartarpugut
Thorshavnime umiarssualiorfiup u-
miatsialiorfiuvdlo autdlarKautå må-
na ama sagfiorfigtalik. sulivfik
Thorshavn Skibssmedie-mik afe-
Karnermine sujorna
nguivoK
Begyndelsen til Thorshavn skibs-
også
Virksomhe-
Thorshavn
års-jubi-
og bådebyggeri, der nu
rummer skibssmedie.
den under navnet
ukiunik 25- skibssmedie havde 25
læum sidste år.
aulisariutit amerdliartornerat sava-
lingmiormiutdlo pisungoriartornerat
pissutigalugo igdloKarfit pingårner-
ssånut Thorshavnimut angatdlatit ti-
kitartut amerdliartortorujugssusimå-
put — åmame Savalingmiunut pissar-
tut amerdlanerit tåssunga tikitaramik.
rusit aulisariutait amerdlaKissut Sa-
valingmiut erKåine augustimit febru-
arimut aulisartarput, umiarssuitdlo
imigssaKartmiardlugit rusit umiar-
ssuait imertartartunik ilaKartineKar-
tarput. tåuko Kåumatit arfinigdlit
migssiliortut ingerdlanerine aulisari-
utinit Thorshavnimut uteKåtårtuar-
tarput umiarssuarnut imermik pajug-
tordlutik. Savalingmiune uvdlut ta-
måkiaussavigdlugit siagdlertaraluar-
toK ilånériardlune imeK ajornarsiu-
ssartarsimavoK, OKalugtuarineKarpor-
dlo imeK ilåne kigdlilersortariaKaler-
tartoK — agdlåt akunitarfingne. imeK
ajomarsiussaraluarångatd-lunit rusit
imertarnertik migdlisimineK ajorpåt.
tåukutaoK pissuvdlutik ukiune ki-
ngugdlerne Kuline Thorshavnimut u-
miarssuit tikitartut 70 pctimik amer-
dleriarsimåput. nunat avdlat umiar-
ssuait agssartutit 334 katitdlutik
165,128 nettoregistertonsigdlit 1960-
ime Thorshavn avKUsårsimavåt. ta-
matuma saniatigut umiarssuårKat 77
katitdlutik 3993 nettoregistertonsigdlit
nunatdlo avdlat aulisariutait 442 ka-
titdlutik 49,849 nettoregistertonsigdlit
ThorShavnimisimavdlutik. niorKUtig-
ssat avdlatdlo 56,754 tons nunanit av-
dlanit Thorshavnimut pissuneKarsi-
måput — tåukununga ilautineKaratik
aulisagkat Thorshavnimut pissune-
Kartut. niorKutigssat 7962 tons Thors-
havnimit nunanut avdlanut ndoncu-
tigineKarsimåput.
Janus.
umiarssualiorfiup sanåvisa arfernat Nybygning nr. 6. „Måsin", i 1959.
„Måsin" 1959-ime inerfoK.
silarssuarme
pitsaunerpåK

tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
15