Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 12

r
Uddannelsen af lærlinge
Efter at have hørt udsendelsen 1 Dan-
marks Radio tirsdag den 30. Januar om ud-
dannelsen af den grønlandske befolkning
(specielt ungdommen) føler Jeg også trang
til at give mit besyv med.
I radioens diskussion deltog frk. Barfod,
dr. Verner Goldschmidt, Claus Bornemann
samt som programleder Mads Lidegård,
altså folk, som er godt inde i forholdene
og alle på det rene med, at der måtte gø-
res noget, og gøres noget nu. Jeg blev blot
ikke klar over, hvad der skulle gøres, el-
ler hvordan man skulle få lærlingene ud-
dannet, og derfor vil Jeg gerne fremsætte
et forslag, som Jeg tror vil kunne hjælpe
lidt på vejen fremad.
Da jeg i oktober 1955 startede maler-
værksted på Dronning Ingrids Hospital,
blev der sagt mig fra ministeriets side, at
det var et revalideringsprogram, man var
startet på med uddannelse af unge grøn-
lændere til håndværkere. Jeg skulle be-
skæftige patienter i den tid, de var oppe-
gående, og indtil de kunne sendes hjem.
Ud af disse patienter skulle vi så finde
de unge, der havde evner og lysten til at
fortsætte, og disse kunne så fortsætte med
at arbejde på værkstedet, spise og bo på
hospitalet (så vidt som der var bolig til
dem).
Når de så havde arbejdet 2—3 år på ho-
spitalet, skulle de til Danmark til en sidste
2 års uddannelse og deltage i en teknisk
dagskole.
Så langt gik planerne, og jeg havde i de
2'/» år 3 faste lærlinge og ca. 30 patienter
Den mest solgte
Mac Baren tobak
tupat Mac Baren
pisiarineKarnerpåt
beskæftiget på værkstedet og med repara-
tioner på hospitalet og i boligkomplekser-
ne ud- og indvendig (for patienternes ved-
kommende fra 14 dage til 2 måneder).
Efter 2'h år rejste den ene lærling (alle
lærlingene var på det tidspunkt tidligere
patienter) med os hjem til Danmark, og
han fik straks en god læreplads, hvor han
skulle være i 3 år.
Efter endt permission vendte jeg tilbage
til hospitalet, og det første, jeg fik at vide
ved ankomsten var, at revalideringspro-
grammet var droppet; nu skulle vi kun
holde hospitalet ved lige med maling og
tapet (hvilket vi også gjorde i de første
2V: år af min tid deroppe). Det blev sagt
mig, at der ikke længere var brug for re-
validering, for patienterne kunne ved ope-
ration blive helt helbredt og gå over til
deres gamle erhverv som fangere og fi-
skere.
Jeg fik den ene af de 2 lærlinge, der var
tilbage, sendt til Danmark til videre ud-
dannelse (selv om det tog lang tid og ko-
stede skrappe bemærkninger i radioen, før
det lykkedes).
Begge lærlinge har nu bestået svende-
prøve med ros og befinder sig for tiden på
mesterskole i Odense.
I foråret 1961 blev så malerværkstedet på
hospitalet nedlagt, og GTO overtog arbej-
det med vedligeholdelse af hospitalet med
deres eget personale, suppleret med dem,
som på det tidspunkt var beskæftiget hos
mig. .
Efter at have hørt diskussionen i Dan-
mark var det, at jeg kom til at spekulere
på hvorfor man nedlagde malerværkste-
det på Dronning Ingrids Hospital, hvor
man kunne have fortsat med at uddanne
lærlinge.
Ja, malerværkstedet var en gammel
brandfarlig træbarak, sagde man (den hav-
de dog virket i 6 år uden uheld). GTO
skulle have arbejde til sine folk. Staten
havde ikke råd til at drive to malerværk-
steder i Godthåb, sagde andre (men GTO
havde arbejde nok, i foråret 1961 måtte
malere fra hospitalet hjælpe GTO).
Nok om det, værkstedet blev nedlagt. —
Hvis man nu byggede et tidssvarende
værksted på hospitalet og begyndte forfra
med at beskæftige oppegående patienter
og tog andre unge ind, og ud af disse
fandt frem til dem, som havde lyst og ev-
ner til at fortsætte som lærlinge, så kunne
man både få en langsigtet uddannelse, og
man kunne uddanne folk på kort sigt,
som så kunne blive beskæftiget med ud-
vendig vedligeholdelse af bygningerne, el-
ler med at holde boligstøttehusene med
almindeligt malerarbejde på de små ud-
steder, hvor det er dyrt at sende folk ind.
Den langsigtede uddannelse kunne laves
som i min første periode på hospitalet med
vedligeholdelse af hospitalet og funktio-
nærblokkene. Det ved jeg er en glimrende
læreplads for de grønlandske lærlinge,
fordi værkstedslederen ikke skal tjene på
sine lærlinge, og fordi han kan få tid til at
lære dem arbejdet lige fra bunden uden
at skele til, om arbejdet giver overskud
(hvad den private mester og GTO må gø-
re). Herfra kunne også GTO og de private
mestre rekvirere lærlinge, som har vist,
at de vil og kan lære malerfaget, og
mangt et uheldigt lærlingeforhold vil blive
undgået.
Når lærlingen er moden og har vist ev-
ner, kan han så sendes til Danmark til en
sidste afpudsning, eller man kunne lære
ham færdig på Grønland, give ham sven-
debrev gældende for Grønland; for det
arbejde, der skal udføres i Grønland, kan
selvfølgelig også læres deroppe, når man
får de rigtige folk som læremestre.
Jeg tror ikke på en lærlingeuddannelse
indenfor GTO, idet de fleste GTO-folk kun
er deroppe for at tjene penge. Disse men-
nesker er ikke interesseret i at spilde en
god eller mindre god akkord på at have
lærlinge med til oplæring.
Hvis ministeriet eller staten skal tage sig
af uddannelsen af unge grønlændere til
håndværkeruddannelse, tror jeg, at det er
den både billigste og mest hensigtsmæssi-
ge måde at gøre det på. Hensigtsmæssig,
fordi lærlingene kommer med til alt fore-
faldende arbejde, og det er der meget af.
I de seks år, jeg var på hospitalet, var vi
altid fuldt beskæftiget med alt fra hele
lejligheder, vognmaling, motorbåde til
skilte og dekorationer.
Rent økonomisk vil et selvstændigt ma-
lerværksted altid kunne klare sig på så
stort et hospital som Dronning Ingrids
Hospital, og især i Grønland, hvor vedli-
geholdelsen er stor og priserne på hånd-
værkere meget høje, enten det så er pri-
vate eller GTO.
Til slut et forslag; Prøv at ansætte en af
de to grønlandske malersvende, som for
tiden er på mesterskole i Odense som
værkstedsleder. De er dygtige, de kan
håndværket, og de kender begge Dronning
Ingrids Hospital, hvor de har haft deres
første læretid.
Med tak for optagelsen.
KRESTEN RUSBJERG,
tidligere værkstedsleder på
Dronning Ingrids Hospital
Musikken i radioen
Jeg tænker på radioens musikud-
sendelser, særlig på de udsendelser af
andre landes højt udviklede musik-
stykker, som i længden bliver træt-
tende for os at høre, især når disse og
lignende musikstykker bliver genta-
get i løbet af samme aften. Kan man
ikke ordne det på den måde, at man
til afveksling udsender lokalt indspil-
lede musikstykker — som harmoni-
kaspil og lignende.
Det er vist ikke mig alene, der be-
gejstret lytter til disse velkendte ud-
sendelser, (når de engang imellem
bliver udsendt).
Man kan måske undskylde sig med
at sige, at det indtil nu ikke vrimler
med grønlandske musikanter, hvorfor
en oftere udsendelse af grønlandsk
musik er begrænset. Jeg tænker dog
på den faktor, at ikke få grønlænde-
re i forskellige byer nu er i besiddelse
af båndoptagere, og at disse sikkert
godt kan anmodes om at optage så
mange lokale musikoptagelser som
muligt og sende dem til Grønlands
Radio til bedømmelse. Jeg ved i
hvert fald, at der for eksempel i
Godthåb findes mennesker, der ud-
mærket kan spille på harmonikaer og
lign. instrumenter.
Vilhelm Kreutzmann, ItivdleK
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Central 978 (5 Ledninger)
Type Antal cyl. 1 Hk O/m Propel diam. Antal blade Install. længde Netto vægt kg
AMI i 6/8 750 480 2 1185 390
AMU | i 9/11 750 550 2 1185 400
DAMU 2 20/22 750 590 3 1565 595
DAN
semi diesel
med vendbar propel, glødehoved eller
koldstart, leveres fra lager.
kigdlormut sågtineKarsinaussunik sar-
pilik, aumårtoK imalunit kissagtagåu-
ngitsoK Kuerssuarmit tuniuneirarsi-
nåuput.
Bemærk den lave vægt og korte in-
stallationslængde.
Type DAMU er udstyret med BOSCH
blokpumpe og regulatør.
Spørg efter brochurer på motordepo-
tet.
OKitsuvoK initunane.
type DAMU BOSCH-ip blokpumpeliå-
nik regulatoriliånigdlo pisatsigauvoK.
Type DAMU,
20 hk
Motorfabriken DAN
ADGANGSVEJEN — ESBJERG
Telegramadresse: DANMOTOR
Type AMI, 6—8
hk og type AMU
9—11 hk
Stands hærværket!
I „Christianshåb Avis" har vi fun-
det nedenstående, som på visse punk-
ter ikke kan siges at være specielt for
Christianshåb.
En voldsom storm den 1. februar
med vindstød styrke 12 i pustene, som
ydermere kom fra forskellige retnin-
ger, forårsagede en del ravage på
KGH’s indkvarteringsbarakker og
telte. En såkaldt 2 mands „gøgler-
vogn" væltede om på siden, og de fle-
ste af de i fjor rejste „Jamesway
Huts“ brød sammen og er formentlig
blevet stærkt beskadigede, hvorfor et
større reparationsarbejde må forven-
tes at skulle foretages, før de kan be-
nyttes til indkvartering.
Ødelæggelsen af disse „Jamesway
Huts“, som var aflåsede i begge gavle,
må for en stor del skyldes, at uved-
kommende personer har skaffet sig
adgang til disse ved at løsne eller
overskære de stropper, der holder de
forskellige elementer fast til funda-
mentet, uden at bringe disse i orden
efter „afbenyttelsen". De voldsomme
stormkast har derfor på et øjeblik
haft fri adgang til det indre af hyt-
terne og dermed medvirket stærkt til
miseren.
Det er med den største beklagelse,
at vi endnu engang må konstatere be-
folkningens manglende respekt for
statens ejendom, det være sig bygnin-
ger, installationer eller køretøjer af
enhver art.
Beskadigelse af sådanne ting, der
direkte vedrører produktionen, som
må afholde reparationsudgifterne over
driftskontoen, betales her igennem K-
fonden, idet det årlige overskud af
virksomheden til K-fonden bliver til-
svarende mindre. Det er måske de
færreste, der er klar over dette for-
hold, som direkte kommer til at berø-
re den producerende del af befolk-
ningen.
Den kulturelle højnelse af den
grønlandske befolkning, ligeberetti-
gelse i aflønning med meget mere i
samme forbindelse er i vor tid gen-
stand for ihærdig propagandering fra
forskellige sider, dels gennem radio-
udsendelser og aviskampagner og dels
gennem oplysende foredrag i de loka-
le forsamlingshuse. De her igennem
behandlede emner er udmærkede og
aldeles nyttige, men bør i henhold til
det foranstående suppleres med fore-
drag og artikler om, hvordan man op-
fører sig som medlemmer af et sam-
fund, der med alle midler tilstræber
en tidssvarende tilnærmelse af nor-
normale forhold, som er en nødven-
dighed for det moderne samfund i
Grønland af i dag.
Mon den dag ikke engang oprinder,
da forældre opnår så megen kontrol
med deres mindreårige børn, at de
kan forklare dem det bekostelige og
urimelige i, at sådanne børn benytter-
offentlige pladser og tilgængelige
transportmidler som legepladser, at
ødelæggelse af diverse installationer
ved fjernelse af vigtigere dele forår-
sager store ekstraudgifter på det
grønlandske i forvejen højspændte
budget, og at alt dette i den sidste
ende uvægerligt kommer til at ind-
virke på de fremtidige bevillingers
tilstrækkelighed.
Børn er børn overalt i verden, og
uden fornuftig vejledning fra foræl-
drenes side forstår de muligvis ikke
problemet. Imidlertid må man kunne
forvente, at de unge mennesker, der
gennem deres hensynsløse færden i
mange tilfælde forårsager unødven-
dige beskadigelser af det ene eller det
andet, må kunne bibringes så megen
forståelse af de nævnte problemer, så
den slags meningsløse beskadigelser
bringes til ophør snarest muligt.
Jeg appellerer her til såvel kultur-
udvalg som til de forskellige forenin-
gers medvirken.
Jens Friis.
Afspærring ventes ophævet
Den store Wolstenholme Fjord ved
Thule, der har været afspærret i et
par år, fordi man var bange for ud-
stråling fra det store radaranlæg i
Dundas, vil muligvis blive tilgængelig
igen for de nordgrønlandske fangere.
Amerikanerne har foretaget systema-
tiske målinger i fjorden for at få kon-
stateret om udstrålingen fra radar-
skærmene var skadelig for mennesker
og dyr, der bevægede sig i fjordområ-
det. Resultatet er, at udstrålingen
sandsynligvis ikke indebærer nogen
risiko for dem, der færdes i området.
Og der skal nu føres forhandlinger
mellem de amerikanske myndigheder
og Grønlandsministeriet om en ophæ-
velse af afspærringen.
De 2 års fredning af dyrelivet i
fjorden har bevirket, at sælernes antal
er steget ganske kolossalt. Og ikke nok
med det, men det er blevet særdeles
fredsommelige sæler, man har i om-
rådet. Når amerikanerne lejlighedsvis
har været inde i fjorden, har sæler i
snesevis myldret rundt om skibet, ofte
så tæt på, at de har været lige vel at
blive sejlet ned. Det vil i første om-
gang blive et eldorado for Thule-fan-
gerne, hvis afspærringen ophæves.
56 rejefelter ved Island
Det islandske fiskeritidsskrift
„Ægir“ oplyser, at de islandske reje-
fangsters totalbeløb sidste år var på
ca. 25 mili. islandske kr. Artiklen er
skrevet af en videnskabsmand, Ingvar
Hallgrimsson, der hævder, at rejefi-
skeriet vil blive betydeligt større i de
kommende år.
Islændingene har fisket rejer siden
1934, og de har ledt efter nye rejefel-
ter i en måneds tid sidste sommer. På
de 87 banker, der blev undersøgt, ho-
vedsageligt ud for nord- og østkysten
af Island, konstaterede man rejefore-
komster 56 steder.
• let og liflig ...
■perKingnardlunilo puatdlarnartoK