Atuagagdliutit - 01.03.1962, Qupperneq 9

skatte var et brændende spørgsmål
langs kysten. Om der virkelig er fun-
det noget, ved jeg ikke, men at pira-
terne i gamle dage havde begravet
skatte både her og der, var man dybt
overbeviste om.
En gang kom der en mand om bord,
og efter et bedre måltid meddelte han
mig hemmelighedsfuldt det nøjagtige
sted længere nordpå, hvor sådan en
piratskat var at finde. Nær en lille
bæk var der gravet ned to store jern-
gryder fyldt med franske guld- og
sølvpenge. — Jeg lod skatten ligge!
Hidtil har den spredte befolkning
været fransktalende, men ved det lille
fiskerleje Kegaska begynder det en-
gelske. Her blev vi nogle dage, for
den skønne egn lå så indbydende, at
den var en nærmere undersøgelse
værd. Det eneste vi fik slået fast var,
at her må have været et fast til-
holdssted for indianerne i gammel
tid. Omkring bugten havde fiskerne
plukket forskellige interessante sten-
redskaber op — særlig af kvarts.
FANGSTFOLKENE — DE VIRKEUGE
PIONERER
Vi lægger nu kursen mere i nord-
østlig retning og styrer mod Strait of
Belle Isle — det smalle stræde mel-
lem Labrador og Newfoundland. Det
er ikke så langt borte. En dag tager
vi ind til Old Fort Bay, som efter al
sandsynlighed gik under navnet
Brest i gamle dage. Det er en temme-
lig kølig egn derinde.
På sin store opdagelsesrejse i 1534
var Jaques Cartier indenom på dette
sted. Det har sin interesse, at han lidt
længere vestpå mødte et fransk skib,
der spurgte om vejen til Brest, for
dette viser, at man drev fangst i dis-
se farvande på den tid. Sådan har det
ofte været ned gennem historien både
til søs og til lands, at fangstfolk var
pionerer — i deres kølvand kom i reg-
len dem, der førte opdagelsen frem og
gjorde den kendt.
Men det sted, der mere end noget
andet ånder af gammel historie, var
Bradore Bay, hvor vi foretog en del
undersøgelser. Først passerede vi en
del fugleøer, hvor lundefugl, teist og
andre fugle flimrede i den blå luft.
Så kom bugten og landet.
Det var fladt land derinde, hvor fi-
skere havde deres huse, og i nær-
heden var et stort antal hustomter.
Baskerne var antagelig de første, som
holdt til her, men de større faste
etablissementer skyldes Seigneur de
Courtemache. Fra 1702 fik han han-
delsprivilegium over et stort område
af Labrador-kysten og gjorde sikkert
en pæn forretning. Det var en tid rig
på vildt, og de indfødte, fiskere og
hvalfangere, fik formodentlig ikke ret
meget for deres varer.
I Courtemaches tid skal der have
været to huse i Bradore Bay, desuden
et fort. Det sidste var nok en vigtig
sag, for ikke bare var der pirater på
færde, men også eskimoerne var kri-
geriske — dette lader sig forstå, når
man tager i betragtning, hvor ofte
disse havde været udsat for den hvide
mands skamløse overgreb.
Jeg går omkring blandt de over-
groede hustomter, og tankerne går til
de mennesker, der levede her i en
verden for sig for så længe siden.
GENNEM STRAIT OF BELLE ISLE
Så endelig stævner vi ind i Strait
of Belle Isle — strædet mellem La-
brador og Newfoundland. Strædet er
knapt to mil bredt med strid strøm,
og står vinden også på, kan det blive
urolig sø for en skude. Her har sæl,
hval og torsk sin vandringsfærd, og
fangstmænd og fiskere har derfor fra
gammel tid holdt til langs disse ky-
ster.
Drivisen er et kapitel for sig i dette
stræde. Den kommer med Labrador-
strømmen fra nord, og denne „flaske-
hals" kan hurtigt blive iset til.
Vi spejder spændt fremover — er
isen sådan, at vi kan komme igen-
nem? Det ser fint ud, og vi lader slå
til. I øst ser vi nu tydeligt Newfound-
lands kyster, i vest Labradors Land.
Nogle mægtige isfjelde driver forbi,
solen falder over dem, og det skinner
i blåt, hvidt og grønt.
Den første etape af færden er over-
stået. Vi har befaret hele nordkysten
af St. Lawrencebugten og foretaget en
lang række undersøgelser dér uden
at finde spor efter norrøn bosætning.
Det sidste lader sig forstå, for efter
vor erfaring må den karrige kyst ha-
ve virket lidet indbydende på et folk
med fæavl som et vigtigt nærings-
middel. Men også et negativt resul-
tat var af betydning ved vurderingen
af Vinlandsfarernes færden.
NØGLEN TIL VINLANDS-
MYSTERIET!
Så stævner „Halten" ud af Strait of
Belle Isle, og det. åbne, nordlige hav
breder sig foran os. Vi er nu kommet
derhen, hvor det er et spørgsmål om
nøglen til selve Vinlands-problemet.
De norrøne folk kom sejlende fra
bygderne på Vestgrønland. Som tid-
ligere nævnt tog de antagelig først
over til Baffinsland (Helluland"), fulg-
te så Labradorstrømmen og Labra-
dors kyster sydpå, og en del af kyst-
strækningen blev i hvert fald kaldt
„Markland" — skovlandet. Men hvad
så? Hvilken rute ville det have været
naturligt for dem at følge videre til
Vinland, hvor de fleste slog sig ned?
Jeg skal nævne de vigtigste mulig-
heder? De kan have søgt ind i en af de
dybe fjorde i søndre Labrador. De
kan have sejlet ind til Strait of Belle
Isle og taget den samme rute som os
langs nordkysten af St. Lawrence-
bugten, eller de kan have fulgt vest-
kysten af Newfoundland sydpå. Vide-
re kan de have fulgt østkysten af
Newfoundland. Men der er også en 4.
mulighed, som efter mit skøn er mest
sandsynlig. Af mange grunde, som
jeg senere skal komme tilbage til, er
det rimeligt at tro, at Vinlands-f arer-
ne fik landkending ved nordre New-
foundland. Her var gode livsvilkår
for et nordligt folk, og hvorfor skulle
de langvejsfarende ikke slå sig ned på
sådan en indbydende egn?
Jeg har allerede nøje kendskab til
nordspidsen af Newfoundland fra en
rekognoserende færd med skib og
flyvemaskine året i forvejen. Mine
undersøgelser havde dengang ført til
opdagelsen af en gruppe hustomter,
som såvidt var synlige og som i alle
henseender var usædvanlig lovende.
Vi lægger roret hårdt over og sæt-
ter kursen mod nordspidsen af New-
foundland.
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39 25
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
Engang skal denne eskimodreng uvdlut ingerdlaneråne nukagpia-
fra Labrador være slædekører og rax una eskimuaraK Kimugsitdlar-
jeeger. KigsorssuångorumårpoK aufdlai-
niarfartorssuångordlunilo.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK onaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Ørredfiskeri i en af Labradors Labradorip kugpagssuisa ilane e-
mange elve, hvor fisken endnu er KalungniarneK. tamåne sule eKalo-
naiv og glubsk. KarpoK piniaruminartunik silagtor-
sarneKarsimangifsunigdlo.
Slut med »JUTHO«
Det gamle Grønlands-skib skal hugges op
Det hæderkronede grønlandske
kystskib s/s „Julius Thomsen", kaldet
„Jutho", har sandsynligvis for sidste
gang været i Grønland. „Jutho", der
er bygget i 1926, var i mange år
fragtskib for kryolitselskabet Øre-
sund og har siden i en række år efter
krigen været kystskib i Grønlands-
farten, men under opholdet i Dan-
mark i vinter er det blevet besluttet,
at skibet skal hugges op. „Jutho" er
blevet "nøje studeret af eksperterne,
og man er nået til det resultat, at en
reparation af det ikke vil kunne be-
tale sig. Tidens tand har, ifølge Ber-
lingske Aftenavis, gnavet så meget i
det gamle skib, at reparationer op
mod 1 million kroner ville være nød-
vendige, hvis man på ny skulle ind-
sætte „Jutho" i kystfarten. Derfor er
skibsinspektionen og KGH’s ledelse
indstillet på at lade „Jutho" hugge op.
Der er dog ikke formelt truffet no-
gen beslutning herom endnu. Det
ventes, at „Disko" skal indsættes som
kystskib på Grønland indtil videre, og
„Disko" må derfor udgå af Atlantfar-
ten, der skal varetages med yderlige-
re chartret tonnage.
Tabet af „Jutho" rejser en række
problemer for kysttrafikken, og KGH
har derfor fremdraget tidligere teg-
ninger, der var udarbejdet for et nyt
kystskib, men som blev henlagt efter
„Hans Hedtoft“s forlis. Der vil inden
længe blive taget stilling til, om
grønlandsministeren skal anmode om
bygning af et sådant skib. Det bliver
i givet fald et skib, der kan tage godt
100 passagerer, og som kan sejle med
betydelig større hastighed end „Ju-
tho". Man regner med at skulle have
et skib, der kan sejle med 15—16
knob.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. GRØNLANDSKE HANDELIMUT N IO R K UT E K ARTARTOK
Blomster siger det bedre end ord ...
Vælg Deres egen
blomsterhandler
når De vil sende en duftende
hilsen hjem — Kun Gave-Radio
tilbyder Dem denne service!
,\un GAVE-RADIO samarbejder med
Danmarks 1.S00 førende blomsterhandler«
via »Blomsterringen - Sig det med Blom-
ster«. Foretrækker De en bestemt blom-
sterhandler, kan De derfor finde ham i
medlemsfortegnelsen hos telegrafisten I
GAVE-RADIO sikrer Dem altid hurtig
ag sikker ekspedition. Uanset om De el-
ler vi vælger blomsterhandleren, garan-
terer vi Dem omhyggelig levering af
friske og smukt arrangerede blomster,
Min havde De selv besøgt forretningen!
GAVE-RADIO
I samarbejde nrd Blorntterrlogaa
Sig det med BlomsteH
9