Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 23

Grønlandsromantik er
Grønlandsminisfer Mikael Gam redegør for den grønlandske målsætning,
som nødvendigvis må bygge på
samarbejde
I et indlæg i Studenterforeningen i
København har grønlandsminister
Mikael Gam for nylig redegjort for
den danske politik i Grønland. Lige
til den 2. verdenskrig gik den ud på,
at Grønland skulle hvile i sig selv, og
faktisk gjorde det i ca. 150 år fra
1782 til 1939.
Et andet udtryk for den danske po-
litik i Grønland var, fortsatte mini-
steren, at Grønland skulle være et
lukket land og først åbnedes i 1953.
Befolkningen skulle værnes mod
fremmede farer i form af sygdomme,
spiritus og økonomisk udbytning, og
det lykkedes da også temmelig godt
altsammen, men det gav måske ikke
noget helt solidt grundlag for at kun-
ne tage alt det, der voldsomt væltede
ind over den grønlandske befolkning
ved nyordningens indførelse og lan-
dets åbning. Et teknisk uvejr brød løs
og man var ikke forberedt på dette
gennem den isolering, der hidtil hav-
de rådet i Grønland. I dag er målet
at få grønlænderne ikke alene væn-
net til det nye klima, men at få dem
sat i stand til at skærme sig mod det,
magte det, og derigennem blive de
borgere, som det nye grønlandske
samfund i dag kalder på.
GRØNLANDS MÅL
Under denne proces vil der ske en
afromantisering af grønlænderne. De
gamle skildringer er historie og må
stemples som sådan. Videre sagde
grønlandsministeren: Ønsker grøn-
lænderne indflydelse hernedefra, er
det et ønske fra Grønlands side, og
ikke bare hvad vi vil? Det er et øn-
ske fra Grønlands side. Grønlænderne
ønsker at blive danske borgere i det
fælles rige, men med eget præg og
delvis ved egne kræfter og indsats.
Det er denne egne indsats, det i no-
gen grad hidtil har manglet på på fle-
re områder og især på felter, hvor
længere uddannelse er en forudsæt-
ef mere intimt dansk-grønlandsk
ning, mens den på det produktions-
mæssige område jo efterhånden er
pænt stigende. Målet, som er opstillet
af grønlænderne selv, kan opstilles
således:
Ydre opbygning af det grønland-
ske samfund, teknisk, økonomisk,
socialt og kulturelt svarende til
det danske samfund, dog med de
modifikationer, som blandt andet
de særlige naturforhold kræver.
Videre en indre og menneskelig
opgave, at komme så vidt, at grøn-
lænderne selv kan drive et sådant
i det ydre opbyggede samfund og
klare dets forskellige funktioner og
løse de opgaver og problemer, der
stilles til befolkningen i et sådant
samfund. Denne indre del kan
ikke, som det tekniske, bare købes
for penge. Der skal meget mere
til, og det er på dette punkt,
det kniber. Det er her på det men-
neskelige felt, hvor psykologi og
pædagogik skal anvendes, at fejl-
grebene er gjort, og muligheder
overset eller forpasset.
Derfor er det allerførste og vel og-
så allerstørste problem i Grønland i
dag dette at få grønlænderne med, at
få dem med ind i fremtiden og på en
sådan måde, at de føler sig hjemme
inde i denne fremtid, så de fatter ti-
den og dens krav og forstår at ud-
nytte dens tilbud. At lade teknikken
og tiden løbe videre med uformind-
sket fart uden at accelerere grønlæn-
dernes muligheder for at følge bedre
med end nu, ville være fejlpolitik.
Ingen ansvarlige ville gøre dette, og
derfor er uddannelsesproblemet i
forgrunden i dag i Grønland. Gennem
dette problems rigtige behandling og
løsning skulle kontakten mellem det
nye og i det ydre opbyggede samfund
og befolkningen kunne formidles.
SAMARBEJDE DET VIGTIGSTE
Samtidig skulle muligheden for et
værdifuldt samarbejde mellem grøn-
lændere og danske være til stede, når
vi er så langt, at resultaterne af ud-
dannelsesfremstødet slår igennem.
Men det er afgørende, at det bliver
samarbejde i ordets bedste forstand,
så der deraf følger, at grønlænderne
naturligt glider ind i den nye sam-
fundsform. Betingelsen for succes er,
at man giver dem del i opgaverne og
del i ansvaret og planlægningen. En
følge heraf må så igen blive, at vi gør
os selv overflødige i det lange løb. —
Det er vores allerfornemste opgave
i Grønland at gøre os selv overflødige,
i hvert fald pædagogisk set, måske
ikke i politisk forstand. Men det er
lettere sagt end gjort. Effektivt sam-
arbejde etableres ikke uden store
vanskeligheder. Det kræver forståel-
se og samarbejdsvilje, megen takt og
pædagogisk sans. Man skal nærmest
have instinkt for at gøre det rigtige.
Senere i sit indlæg uddybede grøn-
landsministeren disse tanker:
Vi har, sagde han, både pædagogisk
og moralsk pligt til efterhånden at
overlade så mange og så store opga-
ver som muligt til grønlænderne selv,
og gøre os selv overflødige. Jeg sagde
engang for mange år siden i Grøn-
land til en englænder, at jeg så så-
dan på vort arbejde og vor mission i
Grønland, at det ville glæde mig
overordentligt, hvis jeg engang som
den sidste dansker kunne forlade
Grønland, fordi vor mission var endt.
Han så fuldstændig uforstående på
mig, men forstod dog vist min me-
ning så nogenlunde efterhånden. Det
må vel også have været en stor
mundfuld for en englænder at sluge
dengang. En så ungdommelig udtalel-
se ville jeg naturligvis ikke komme
med i dag. Det vil være at ønske, at
danske også var deroppe den dag,
grønlænderne selv havde overtaget
sådan set alle funktioner i Grønland.
FORPLIGTELSER FRA
BEGGE SIDER
Grønlandsministeren kom i indlæg-
get videre ind på sprogproblemerne
historie
i forbindelse med uddannelsen i det
hele taget, det grønlandske erhvervs-
livs udbygning, lønproblemet m.v. og
sluttede med at sige:
En rekapitulering til slut vil vise,
at vort hovedmål i Grønland er at
gøre denne rigsdel til en virkelig del
af riget med ligestilling for grøn-
lænderne med andre danske, provins-
deles befolkning, med alle andre i det
fælles rige. Dette søges opnået gen-
nem tilrettelagte uddannelsesformer
En tilfredsstillende ordning for de
geologiske undersøgelser i Grønland
vil koste 4—5 millioner kroner. Der
vil desuden være brug for penge til
oprettelsen af et geologisk institut,
hvor geologerne kan bearbejde det
materiale, de henter hjem fra Grøn-
land. Hidtil har statsinstitutionen
Grønlands Geologiske Undersøgelser
haft alt for små midler at arbejde
med. Chefen for undersøgelserne,
magister K. Ellitsgaard-Rasmussen,
opgør udgifterne til de geologiske
undersøgelser i Grønland således:
Det koster ca. 10.000 kr. at sende blot
een geolog til Grønland i den sæson
på 100 dage, det er muligt at arbejde
i. Da en geolog ikke kan arbejde uden
en assistent, bliver man stillet over-
for problemet at sende 100 mand til
Grønland hver sommer. Der vil der-
for alene til lønninger, diæter og per-
sonlig udrustning m.m. medgå ca. 1
million kroner om året. Hertil kom-
mer ekspeditionens udrustning, bl. a.
telte, og dens flytning fra sted til sted
ved hjælp af små skibe og helikopte-
re. En sådan effektiv inden-grøn-
landsk transportservice vil næppe
kunne etableres og holdes i drift un-
der 1 million kroner. Da størstepar-
og ved at udbygge erhvervslivet og
ved stadig at opretholde et effektivt
sundhedsvæsen. Gennem således ko-
ordinerede planer skulle det være
muligt at give grønlænderne den
hjælp til selvhjælp, som ikke blot er
et mål, men også et af midlerne til at
nå det helt store mål: At Grønland
bliver en virkelig del af det danske
rige, og at grønlænderne i enhver
henseende bliver fuldt ligestillede
medlemmer af det fælles dansk-grøn-
landske samfund. Det er virkelig
grønlændernes ønske at blive danske
i den forstand, og de ved godt, at der
vil følge forpligtelser med. Der føl-
ger i den forbindelse også forpligtel-
ser med for os i den sydlige del af
riget.
ten af geologernes arbejde skal udfø-
res i Danmark, vil oparbejdning af
indsamlet materiale ved oprettelsen
af et geologisk institut blive nødven-
dig. Ser man bort fra eengangs-udgif-
terne til etableringen af et sådant in-
stitut, kommer man i samlede drifts-
udgifter op på ca. 4—5 millioner kr.
om året. Spørgsmålet om de fremtidi-
ge geologiske undersøgelser er nu ta-
get op til behandling i den grønland-
ske minelovskommission. Det står
her klart, at flere penge må bevilges
til disse undersøgelser, hvis de skal
gennemføres på en blot nogenlunde
tilfredsstillende måde.
Alt hvad De behøver
\ til opvarmning
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RiDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
Der skal bruges mange flere penge
til de geologiske undersøgelser
Den hidtidige kortlægning har været gennemført med alt for små midler
Nå, det er derfor
du læser
det blad hver uge
Flittige Hænder
er et moderne ugeblad, som foretrækkes af damerne og læses
med fornøjelse af et maskulint publikum. Artikler fortæller om
alt, der rører sig hjemme og ude. Specialet er håndarbejder, der
dækker alle interesser: broderi, strik, hækling, knipling og væv-
ning. FLITTIGE HÆNDER bringer også lødige noveller og en god
roman. Råd fra læge, advokat, farmaceut og læsere bidrager til
den stigende interesse for FLITTIGE HÆNDER, der udkommer
hver tirsdag. Men se selv bladet: send kuponen i dag!
tåssa sunauvfa tamåna pi'ssutigalngo sapdtip akunere tamaisa atuartarpat

Flittige Hænder
atuagagssiaK sapåtip akunikutårtoK, arnanit atuarumaneKaKissoK
åmalo arnåinåungikaluartunit angutinitdle nuånaralugo atuarne-
Kartardlune. atuagagssiaK tamanik imaKartarpoK sordlo silame
angerdlarsimavfingmilo pisimassunik. pangårnerpautitai téssa
agssagssordlune suliagssat, putortuliornerit, nuerssainerit nivsi-
kutdlagtainerit avdlarpagssuitdlo. FLITTIGE HÆNDER åma OKa-
lugtualiårKanik OKalugtualianigdlo pitsaussunik imaKartarpoK ili-
simassariaKavigsunigdlo ardlaligssuarnik agdlaganarfigineicartar-
dlune. FLITTIGE HÆNDER mardlungornerit tamaisa sarKumer-
tarpoK, ivdlitdlo nangmineK takoriåsagit. atsiorfigssaK atsiordlugo
uvdlume nagsiuniaruk!
KUPON
Undertegnede ønsker at abonnere på FLITTIGE HÆNDER.
atåtigut atsiortunga FLITTIGE HÆNDER pissartagarileru-
mavdka.
Abonnementsprisen er kr. 14,95 pr. kvartal.
akiliutigssaic kvartalimut 14,95 kroniuvoK.
Navn/ateK ....................................
Adresse/sumissuseK ...................................
Skriv venligst med blokbogstaver — og send kuponen til:
nauitaussiordlutit agdlagkumårputit agdlagfigssardlo nag-
siutdlugo unga:
Forlagshuset A/S, Bygmestervej 2, København NV,
23