Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 29

Copyright P. I B Bor 6 Copenhogen
O^r'r^'
'-r^x#77-'
5^-16
— Oleøre, OKarniarit Madsenimut aputinga-
jalersugut, maKaisseidgavko.
— aulisagkap isumagisavå, Klump.
— Lov mig, Oleøre, at vi snart kommer hjem
til Mads Madsen, jeg savner ham gevaltigt.
— Ja, men det sørger fisken jo for, Klump.
— aulisagkavme Madsimut avKutå naltinglna-
miuk?
— nåmik, aicugtuatdle nalungilara aputingaja-
lerérpugut.
— Kender fisken da vejen hjem til Mads?
— Næh, men jeg kender vejen, -og fisken kender
mig, og du kender styrmanden, så vi er snart
hjemme.
— aputerérpugut, måne nunå autdlarnerpoK. å,
takorKingnigssait erinigingåravkit.
— påsivdluarsinauvara, Klump.
— Ja, det er vi, her begynder hans jord. Ah,
hvor jeg glæder mig til gensynet med dem alle-
sammen.
— Det forstår jeg så godt, Klump.
— kisaK igeKiuk, Pelle, mingnerpåmik 30-riar-
dlunga amdrérpunga.
— tauvame nåkartinåsavara, Oleøre.
— Send nu det anker af sted. Pelle, jeg har
stået og trukket næsen til mig mindst tredive
gange!
— Nå, men så lader jeg det falde, Oleøre!
— iterniarit, ikingut, Madsimut Trlnemutdlo a-
puterérpugut, aulatålaratdlauk, Klump.
— nåmik iluaKUtåungilaic; angåkuarfigisavara:
„TRINEBRIKS"
— Vågn op, gamle ven, vi er hjemme hos Mads
og Trine igen, ryst ham lidt, Klump!
— Næh, det hjælper ikke, jeg bruger trylleor-
det: „TRINEBRIKS".
— ila iluaKUtaungårame, — goddårtOKartinago
kausimårungnaerdlitoK-una.
— Ih, hvor det hjalp — han er næsten hjemme
i køkkenet. Bare han når at få hænderne op, in-
den der skal siges goddag!
— tikitdluaritse ikingutika. maicaissinaKau-
se. inuk taima utoricautigissOK Kiassariaicå-
ngingmat issika matuinésavåka, Pingo.
— Velkommen tilbage, gode venner, vi har
vel nok savnet jer. Jeg synes ikke, at sådan
en gammel ged som jeg, kan være bekendt at
fælde en tåre, så jeg lukker øjnene, Pingo.
— ila autdlarsimanivslne plkoreicaugut.
karrit anaulerdlugit inerérpavut.
— tauvame sinigtuålnarsimångilase,
Mads.
— I kan ellers tro, vi har været flitti-
ge, medens I har været væk. Vi er næ-
sten færdige med at tærske kornet!
— Ja, så har I sandelig ikke sovet hele
tiden, Mads.
— Klump, takukit, tåssa taima karriuteKartigaugut. per-
dleratdlarnaviångilagut.
— perdlernavléngeKaugut, suaussanik kinertuliagssarpag-
ssflput. Trine ulapitåsaicaoK.
— Se, Klump, så meget korn blev der, vi kommer ikke
til at sulte foreløbigt!
— Nej, der kan laves meget grød af de store bunker der.
Trine får travlt, den søde pige.
— Klumpe, Kaivdlutit KanOK anauleri-
ssartugut takulåratdlauk, ila sukassaaau-
gut.
— tåssame tamane taimåitarunarput,
MadsinguåK-å.
— Kom med, Klump, og se hvordan vi
tærsker, der er fart på, kan du tro.
— Ja, det er der vist altid på et tær-
skeværk, kære Mads.
— goddag Klumpe, takoricigdlutit nuåni-
ngårame, uko ikungautilåriardlugit ornisa-
vagit.
— soruname Pingo ilailo tamaisa nagsar-
patit?
— Davs, Klump, ih, hvor er det rart at se
dig igen, vi skal lige hen med de sidste
bundter, så kommer vi.
— Du har vel Pingo og alle de andre med
tilbage?
— sunauvfa taima anaulerissarpuse, naussorigsaissdvutit piv-
dluartoK, Mads, taima ikiorteicartigalutit.
— Nå, sådan tærsker I, ja, det bliver da til noget, hvor er
re små kyller dog flittige. Du er en lykkelig landmand, Mads,
med så megen god arbejdskraft!
GALLES
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuancanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår- •
Kamik — encaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Jakob rejser fra Betel. Esavs rigdom
1. Mosebog kap. 35, Vers 16—36
atåtaunerpånik oKalugtuat
Patriarkernes historie
Jåko Betelimit autdlartoK. Esåvip
pisussutai
(Mos. agdl. suj. kap. 35, 16—36)
Jåko Betelimit autdlarpoK kujdrnutdlo Bitdlimlp tungånut
autdlardlune. ingerdlatitdlutik Rakel ernisulerpoK Kitornar-
tårdlunilo, apUkamigdlo toKuvdlune. ernisugsiortumilo er-
nertåne plvdlugo pivdluarKugånilo erne atserpå Ben-Oni-
mik, isumaKartoK: åniarnerup ernera.
Så brød Jakob op fra Betel og drog mod syd på vejen mod
Bethlehem. På rejsen ventede Rakel et barn, og da det var
kommet, døde hun. Hun nåede lige at hore, at jordemode-
ren lykønskede hende med en søn, og hun gav ham navnet
Ben-Oni, min smertes søn.
tauva toKuvoK, Jåkuvdle ernerme arua iluaringlnamiuk
Benjamimik atserpå, isumanartoK: pivdluarnerup ernera.
jaminime hebriarisut isumaKarmat talerpingmik, imalunit
såmingmut iluanårajunginermut akerdliussoK.
Så døde hun, men Jakob mile ikke, at sønnen skulle have
dette uhyggelige navn, og han kaldte ham derfor Benjamin,
der betyder lykkens søn; for jamln betyder på hebraisk
højre eller heldig i modsætning til venstre, der betegner
uheldet.
Rakel Bitdlimlmut ingerdlatitdlugit ilissauvOK, Jåkuvdlo ili-
ven ujaragtalerpå. RakelivdlugOn ujaragtå sule tamåssa na-
pa v ok, Jåkumik onalugtuaK agdlangneKarmat. tauva Jåko
Inugtane tamaisa ilagalugit autdlancigpoK.
Så blev Rakel begravet pd vejen til Bethlehem, og Jakob
rejste en stenstøtte på hendes grav. Rakels støtte kaldes
den, og den stod endnu, da beretningen om Jakob blev
skrevet. Så brod Jakob op igen med sine folk og sin slægt
og drog videre.
29