Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 25

Dårlige
kun
fisk bør
å ud over
bådens besætnin
Sådan er det på Færøerne, hvor man har vragere til af sortere fisken fra
hver båd, inden fangsten blandes med andre bådes

Bacalao set fra landsiden. Bacalao ejer to store bygninger
med forholdsvis flade tage til venstre. Til højre den nye
saltsilo og tøndefabrik under bygning. De små bygninger
i forgrunden er en del af skibsbyggeriefs bygninger.
Bacalao timånit åssilissaK. Bacalaoip igdlorujugssuit mar-
dluk Kaliait torKingajagtut pigai samerdliussut. falerpiafu-
nganipoK tarajusiverujugssuagssax nåpartaliorfigssardlo,
sagdliuvdlutik umiarssualiorfiup igdlutaisa ilaif.
På Færøerne findes to store fa-
brikker, hvor man viderebehandler
fersk- og saltfisk. Under mit besøg i
een af fabrikkerne, Bacalao i Thors-
havn, tænkte jeg bl. a. på, hvornår
vi her i Grønland får et elektrisk tør-
reanlæg for saltfisk. Før i tiden tør-
rede færingerne saltfisken ude i det
fri, men det maleriske syn forsvinder
efterhånden, og solskinstimerne på
øerne erstattes af elektricitet. Ved
Vestmanhavn indviedes i 1954 et
kraftværk, der leverer strøm til flere
øer. Det var et dansk ingeniørfirma,
der havde bygget en 180 m lang og 15
m høj dæmning og derved gjort den
største sø endnu større og til en ener-
gikilde, der med tiden skal levere ca.
30 millioner kwh årligt. Nu må vejret
gerne drille lige så meget, det vil.
Klipfisten tørres nu i store elektrisk
drevne „ovne" i fabrikkerne.
I Bacalao var der bl. a. 1200 tons
saltfisk fra Grønland, da jeg fik fore-
vist fabrikken. Fisken skulle tørres til
klipfisk, inden den blev eksporteret til
et fremmed land. Forretningsføreren i
fabrikken sagde, at der er mange flere
vragfisk blandt fisk, der er blevet sal-
tet i de grønlandske salterier end de
færøske produkter. Han viste mig en
stak, hvor der lå næsten udelukkende
små fisk, der tydeligt viste, at mange
af dem var blevet saltet, efter at fi-
sken havde ligget for længe, og kødet
var blevet ødelagt.
Bacalao blev grundlagt af storkøb-
mand Poul Hansen og er eet af de
største foretagender på øerne. En til-
svarende fabrik i Klaksvig ejes af en
anden storkøbmand, Kjølbro. Pakhu-
sets lagerrum i Bacalao er. enorm, og
fisken opbevares i konstant fire gra-
ders temperatur. Der kan den holde
sig i ubegrænset tidsrum, sagde fa-
brikkens forretningsfører. Fabrikken
producerede 5200 tons fisk i 1960, og
man regnede med, at produktionen
ville blive af samme størrelse sidste
år. Fabrikken beskæftiger 170 mand,
men arbejdsstaben er større i den
mest travle tid.
VRAGERNE
Arbejdet i fabrikken er ikke meget
anderledes end arbejdet i et hvilket
som helst grønlandsk fiskehus. En
mængde piger står og vasker saltfisk,
der enten skal pakkes som saltfisk,
eller som skal tørres til klipfisk. Al
fisk sorteres, inden den bliver vejet,
af to såkaldte vragere. Sorteringen
sker efter størrelse og kvalitet. Vra-
gerne er ansat af staten og har ansva-
ret for, at pakkernes indhold nøje
svarer til den kvalitet, de er sorteret
i. Vragere møder man ikke alene på
Færøerne, men også i andre lande.
F. eks. i Danmark er de altid til stede,
når en fiskekutter lander sin fangst.
De står foran fiskeauktionshallen og
sorterer hele fangsten efter fiskens
størrelse og kvalitet. Findes der kas-
sable fisk i fangsten, bliver de kasse-
rede fisk et tab for bådens besætning.
Med andre ord er det ikke hele sam-
fundet, der lider tab, fordi fisk af dår-
lig kvalitet er blevet blandet med hele
byens eller hele landsdelens fangst.
Derfor gælder det for en enkelt båds
besætning om at lande den bedst mu-
lige kvalitet. Kunne man her i Grøn-
land uddanne gode vragere, vil det
utvivlsomt betyde, at den tiltagende
kvalitetsforringelse standses.
SMAGEN ER FORSKELLIG
I Bacalao tørrer man klipfisken efter,
hvilket land der skal aftage fisken.
Een af de største aftagere .er Spanien.
Klipfisk til Spanien tørres i alt i 28
timer — fisken er i tørreovn i to gan-
ge 14 timer. Når saltfisken har gen-
nemgået denne proces, er vandindhol-
det svundet med ca. 25 pct. Kødet har
da ca. 45 pct.s vandindhold. På grund
af det varmere og fugtigere klima
kræver Brasilien, at klipfisken skal
være meget tør. Klipfisk, der skal eks-
porteres til Brasilien, tørres derfor i alt
i 60 timer. Efter det langvarige op-
hold i tørreovnen er fiskens vandind-
hold dalet til ca. 34 pct. — ca.
45 pct. mindre end saltfiskens. Store
og pæne fisk eksporteres til Spanien.
Fisk af den bedste kvalitet pakkes i
29 kg.s pakker, først med papir og der-
efter i kasser. De ringere kvaliteter
pakkes først i papir og derpå i hes-
sian.
FROSNE FILETTER
På Færøerne går det som heroppe.
Samtidig med elektricifiseringen pro-
duceres flere og flere lynfrosne fiske-
filetter. I Bacalao er man allerede i
gang med en sådan produktion, og det
er tanken, at produktionen mere og
mere skal gå over til filettering og
lynfrysning. Markedet med saltfisk er
meget ustabilt, og derfor har man i
Thorshavn planer om at udbygge Ba-
calao med et filetterings- og frysean-
læg. Grunden har man allerede, en stor
grund mellem fiskerikajen og Baca-
laos ene bygning i den sydlige del af
havnen. Det er særlig i Spanien, der
bliver hårdere og hårdere konkurren-
ce mellem saltfiskproducerende lande,
fordi arbejdskraften er så billig.
Bacalaos fryselager er foreløbig på
700 tons. Når den nye afdeling er fær-
dig, øges ikke alene fryselageret, men
også selve den nuværende forholdsvis
lille frysekapacitet.
Fryselageret har konstant 22 graders
kulde, og der så vi bl. a. en død mink
og frosset fiskeaffald til minkene. Det
viste sig, at bestyrelsen for fabrikken
var blevet træt af at smide fiskeaffal-
det, ud og så oprettede man en mink-
farm med 8000 dyr. Da minkfarmen
blev anlagt, påbegyndte man produk-
tionen af lynfrosset foder af fiskeaf-
fald.
AKKORD-ARBEJDERSKER
I tagetagen til Bacalaos ene bygning
kom vi ind i et rum, hvor en snes
kvinder var beskæftiget med at lave
trawl. De værdigede os ikke engang
et blik men fortsatte deres arbejde
med lynende fart. Det viste sig, at de
arbejder på akkord. En del af tag-
etagen benyttes som redskabsrum for
fiskefartøjer.
Ved siden af Bacalao ligger en meget
stor betonbygning, der endnu ikke var
færdigbygget. Det er den nye saltsilo
og tøndefabrik. Efter 1950 begyndte
færingerne at fiske sild i sommer- og
efterårsmånederne i nærheden af øer-
ne, og udbyttet sidste år var på ca.
140.000 tønder å 100 kg saltsild — en
fremgang på ca. 60.000 tønder i for-
hold til året før. Alle sildetønder laves
på tøndefabrikken. Træ og andre ma-
terialer købes i andre lande. Fær-
øernes rekordproduktion af saltsild
var på 200.000 tønder på et år.
RATIONALISERING
En af grundene til, at udbyttet i
saltfiskproduktionen på Færøerne bli-
ver mindre og mindre, er de stigende
lønninger til arbejderne. Normalløn-
nen for Bacalao-arbejdere i 1955 var
på 3,40 kr. i timen. Nu er den på 4,67
kr., og priserne på saltfisk er ikke ste-
get siden 1955. Derfor er det ikke un-
derligt, at produktionen går mere og
mere over til de mere rentable frosne
fiskefiletter. Der sker med andre ord
fuldstændig samme udvikling som
heroppe. For at nedbringe produk-
tionsomkostningerne er man på Fær-
øerne i gang med rationaliseringer.
Under besøget på fabrikken mødte jeg
bl. a. en rationaliseringsekspert, og da
jeg mødte ham igen på vej til Dan-
mark, fortalte han, at han var blevet
22 fiskekuttere
sejles til Grønland
på specialskib
Til sommer afgår der fra Køben-
havn til Grønland en usædvanlig
transport. KGH har chartret et norsk
specialskib, der er beregnet til at
transportere lokomotiver og jernba-
nevogne, og for dansk regning skal
det nu sejle fiskekuttere til Grøn-
land. Der er i de senere år bygget et
stort antal fiskekuttere på danske
bådværfter til grønlandske fiskere,
men det har været meget vanskeligt
at få dem bragt til Grønland. De ski-
be, der bruges i Grønlands-trafikken,
har ikke været indrettet på den slags
transport, og de har kun kunnet med-
tage, hvad de kunne have stående på
dækket. I år har KGH derfor chartret
et specialskib til at bringe de kuttere,
der er færdigbygget i vinter, til
Grønland. Skibet, der afsejler den 20.
juni med 22 kuttere ombord, med-
bringer foruden en del fiskerimateriel
til bådene.
tilkaldt af de færøske myndigheder.
Han havde — efter at have set fa-
brikken — foreslået flere forbedringer,
forenkling af arbejdsgangen og mere
akkordarbejde. De fleste arbejdere har
hidtil haft timelønninger.
Sidste år eksporterede færingerne
varer for ca. 110 mili kr. Salt- og klip-
fisk-produktionen repræsenterede en
værdi af ca. 55 mili. kr. Ved årets ud-
gang sad færingerne imidlertid med
4000 tons usolgte salt- og klipfisk. Der-
for er det ikke mærkeligt, at denne
produktionsmetode opgives mere og
mere.
Janus.
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
ÅLBORG — KØBENHAVN — ÅRHUS
i
f
GOj
B1SCUITS
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoK!
danskit kiinglkuinik pllersuissoK
mugssuåt silarssuarme
tusåmassak
iarfingme okåinarit
HjZ^NG piniardlugo
erdenskendte danske specialost
Forlann HONG i batikken
Vragere i arbejde. aulisagkanik misigssuitigalutik ingmi-
kortiterissuf.
25