Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 13

G RØN LANDSPOSTEN
akissugss. årmgss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagerveJ 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
NanortaUK: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IllngivåkéK.
Nars sok: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Overkateket Mathæus Toblassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Llndenhann, Fr. Mølgaard. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
GJeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wtirtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavlk: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineKarnerane kr. 1,00
NOngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Den lille Boseruprapport
Boserupip nalunaerutå
E. E. Grønlandsudvalgets økonomi-
ske ekspert og rådgiver, kontorchef
Mogens Boserup, der også internatio-
nalt er en højt anset nationaløkonom,
har som bekendt afgivet en rapport
til brug for Grønlandsudvalgets med-
lemmer. Rapporten er ikke offentlig-
gjort og vil heller ikke blive det fo-
reløbig, fordi den først og fremmest
skal være et arbejdsgrundlag for ud-
valgets medlemmer til intern brug.
Hvis rapporten, der er udførlig og
temmelig „tung" læsning, blev lagt ud
til almindelig diskussion, kunne den
let misforstås, og en detailleret of-
fentliggørelse ville sandsynligvis
modvirke den arbejdsro, som er en
forudsætning for ethvert udvalgs ar-
bejde. På opfordring har kontorchef
Mogens Boserup imidlertid her til
bladet skrevet en artikel om nogle af
de overvejelser, han har gjort sig, da
han udarbejdede sin store rapport, og
artiklen indeholder de konklusioner,
han under arbejdet med de grønland-
ske økonomiske problemer er nået
frem til. Disse konklusioner lægges
gennem hans artikel ud til offentlig
debat i dag.
En debat om løn- og prispolitikken
i Grønland er ikke ny — næsten en-
hver i Grønland og mange i Dan-
mark har. deltaget i den — men den
har i overvejende grad været følel-
sesmæssigt betonet. Med kontorchef
Boserups artikel som grundlag er der
nu mulighed for at få en mere saglig
og realitetsbetonet diskussion i gang
om de grønlandske lønproblemer. I
den hidtidige debat om løn- og pris-
politikken har den grønlandske del af
argumentationen hovedsagelig bygget
på et følelsesmæssigt synspunkt. Man
har, stærkt ansporet dertil af dansk-
fødte kredse, kraftigt slået på det
diskriminerende i lønforskellen, mens
det almindelige danske synspunkt
har været, at lønningerne i Grønland
burde forhøjes af sociale grunde, alt-
så fordi levestandarden var for lav i
forhold til det øvrige land. Man har
ganske vist også fra dansk side kaldt
lønforskellen diskriminerende, men
det er den iøjnespringende lave so-
ciale standard i Grønland mere end
ligeløn for princippets skyld, der har
ansporet danske kredse til at kræve
en ændring af de nuværende forhold.
Ligeløn eksisterer jo heller ikke i
Danmark. I talrige fag er lønnen ikke
ens i København og provinsen, skønt
arbejdsydelsen er den samme, men
ingen kalder det diskriminerende.
Hvis der derimod var en stor social
forskel på København og provins,
ville sagen straks stille sig noget an-
derledes.
Ønsket om en ændring, en forbed-
ring af de bestående forhold kan vel
siges at være enstemmigt i Grønland,
men så hører enigheden også op. Hvis
lønningerne forhøjes, vil det ganske
vist komme lønmodtagerne til gode
i første omgang, men det vil gå ud
over produktionen og vil dermed
ramme de grønlandske fiskere, som
fremtidens Grønland hovedsagelig
skal bygges på. Hvis man indenfor
produktionen lader lønningerne stige
til dansk niveau, må det danske stats-
tilskud til produktionen forhøjes til
30 millioner kr. om året, og det vil
sætte en kædereaktion i gang af di-
mensioner, som vanskeligt kan over-
ses. Det vil bl. a. sandsynligvis bety-
de, at intet land vil købe de grøn-
landske produkter, fordi de er pro-
duceret ved hjælp af et iøjnefaldende
statstilskud — noget som afskyes i
alle lande — og det vil igen bevirke,
at de grønlandske fiskere ikke kan
komme af med deres fangst, hvilket
atter vil have til følge, at produktio-
nen går i stå. Med andre ord vil for-
højelsen af lønningerne ramme fi-
skerne hårdt i første omgang, mens
lønmodtagerne midlertidigt kan høste
dens frugter. På længere sigt vil det
imidlertid også ramme dem, for ingen
kan være interesseret i at bibeholde
en produktion, der er helt håbløst
langt fra rentabilitet.
Man kan så spørge, og det spørger
vel alle i dag, hvad man kan gøre.
Umiddelbart må det første skridt på
vejen mod højere lønninger, altså en
forbedring af levefoden, være en ra-
tionalisering af den grønlandske pro-
duktion bl. a. gennem nedlæggelse af
de små og helt urentable produk-
tionssteder, udbygning af arbejds-
kraften på de store steder gennem
bedre uddannelse, hvorved der opstår
større stabilitet og effektivitet i ar-
bejdet, og så må man samtidig nøje
undersøge, om produktionen på de
store steder drives på den økonomisk
set mest fordelagtige måde, både i
produktionsleddet og administrativt.
Enhver kan se, at der vil være lang
vej igen, inden man når så langt, og
problemet melder sig da, hvad man
kan gøre i mellemtiden. I sin artikel,
som vel passende kan kaldes den lille
Boserup-rapport, beviser kontorchef
Boserup, at ligeløn i Grønland hver-
ken under den ene eller den anden
form er uigennemførlig. Alene pro-
duktionen og afsætningen af Grøn-
lands produkter forhindrer det, men
det udelukker ikke, at levestandarden
kan højnes. I sin konklusion anfører
kontorchef Boserup, at man lige så
godt kan kalde tingene ved deres ret-
te navn, socialpolitik kalder han det,
og som et konkret eksempel herpå
anfører han, at man kan indføre bør-
netilskud, som især vil komme de
fattigste familier til gode, men han
imødekommer ikke den følelsesmæs-
sige side af problemstillingen, ligeløn
for princippets skyld. Spørgsmålet er
nu, om der følelsesmæssigt er så
tungtvejende argumenter, at Boserups
opfattelse må forkastes på trods af
det vægtige og saglige grundlag, den
bygger på. Det er bl. a. det, Grøn-
landsudvalget skal afgøre, og det er
denne problemstilling, kontorchef
Boserup gennem sin artikel i dag
lægger frem til almindelig diskussion.
Spørgsmålet kan stilles på denne
måde: Er man i Grønland nået dertil,
at hensynet til produktionen og af-
sætningen, det grønlandske samfunds
fremtidige eksistensgrundlag, må sky-
des til side til fordel for kravet om
ligeløn uanset konsekvenserne. Hvis
man mener det, må man også være
parat til at tage de konsekvenser, det
medfører: En håbløst urentabel pro-
duktion, større social ulighed, svig-
tende afsætningsmuligheder for
grønlandske produkter, større af-
hængighed af økonomiske tilskud fra
Danmark og dermed også afhængig-
hed af danske konjunktursvingnin-
ger. Hvad dette indebærer, har
Grønland tidligere erfaret. Der har
været perioder også i forrige århun-
drede, hvor velmenende danskere i
Grønland planlagde betydelige frem-
skridt for befolkningen, men hvor
lavkonjunktur i Danmark forhindrede
planernes gennemførelse. I dag er der
økonomisk intet i vejen for, at Dan-
mark kunne fordoble sit tilskud til
Grønland, men kan det også lade sig
gøre i 1970 eller i 1980, og vil man
fortsat investere i produktionsanlæg,
når man på forhånd ved, at det er
aldeles håbløst nogen sinde at få dem
gjort rentable?
Vi tvivler.
E. E. Grønlandsudvalgip aningaussar-
siornermut tungassunik påsisimassa-
Karnerussutut ikiortå sujunersuissua-
lo, kontorchef Mogens Boserup, inuia-
Katigit tamalåt akornåne inugtaussut
aningaussarsiornerinut tungassunik
påsiniaissarnermine tatiginekaidssoK
ilisimaneKartutut nalunaeruteKarni-
kuvoK Grønlandsudvalgip ilaussortai-
nit atugagssamik. nalunaerut tamanut
tusagagssatut sarKumiuneKångilaK
sarKumiuneKaratdlarnaviaranilo, tå-
ssa sujugdlermik udvalgip iluinåne i-
laussortat sulinermingne tungavigssa-
ringméssuk. nalunaerut angnertoKi-
ssunik navsuiainertaKartOK påsiumi-
naikujoKissordlo OKatdlinerme atu-
gagssångortineKaraluarune paitsorne-
KardluarsinauvoK. nalunaerut angner-
tumik navsuiauserdlugo sarKilmiuka-
luatåine udvalgip eridgsisimavdlune
sulinigssånut akornutaussugssauvoK
— udvalgitdlo tamardluinarmik er-
Kigsisimavdlutik sulinigssåt anguni-
arneKartardlune. kontorchef Mogens
Boserup kajumigsårneKardlune Atua-
gagdliutinut agdlagpoK nalunaerutig-
ssane agdlagkamiuk erKarsautigisima-
ssame ilai erssersitdlugit, agdlagånilo
takuneKarsinåuput kalåtdlit aningau-
ssarsiornerånut tungassut suliarineri-
ne påsisimassai. påsissat tåuko ag-
dlagåtigut sarKumiutdlugit tamanit o-
Katdlisigssatut tusartineKarput.
Kalåtdlit-nunåne akigssarsiat akit-
dle pivdlugit ingerdlatsineK aitsåt o-
KatdlisigineKalingilaK — kalåtdlit ta-
måkingajagdlutik Danmarkimilo na-
jugagdlit amerdlaKissut taimatut o-
Katdlinerme peKatausimåput — oKat-
dlinerdle misigissutsinut tungatine-
KarnerusimavoK. kontorchef Boserup-
ip agdlagå najorKutaralugo måna tu-
ngavigssaKarneruvdlune pitsauneru-
ssumigdlo kalåtdlit akigssarsiait OKat-
dlisigineKarsinaulisåput. måna tikit-
dlugo akigssarsiat akitdlo ingerdlåne-
itarnerat pivdlugo kalåtdlit pissutigi-
niartagait misigissusermik tungave-
Karnerussarput. Danmarkime inu-
ngorsimassunit sunineK angnertoKi-
ssok pissutigalugo akigssarsiat åssigi-
Den forestående landskampagne i
den danske radio og presse for dansk
.hjælp til u-landene gør det spørgsmål
aktuelt, som af og til har været rejst
i den offentlige danske debat: Bør vi
ikke feje for vor egen dør og hjælpe
vort eget u-område Grønland, før vi
hjælper u-landene.
Hertil bemærker grønlandsminister
Mikael Garn: Grønland har også ud-
viklingsproblemer. Både på det ene
og det andet område er vi bagefter,
selv om vi ikke burde være det. —
Spørgsmålet er alligevel, i hvor høj
grad vi bør kalde Grøland for et u-
land. Det er rigtigt, at man må feje
for sin egen dør, men vi skulle gerne
kunne klare opgaverne i Grønland på
en mere almindelig vis, og ved siden
af tage opgaverne op i et u-land. —
Hvis man tager Grønland med i u-
landsbegrebet og på den måde letter
vore bestræbelser for at fremme
Grønlands udvikling, så for mig ger-
ne, tilføjer grønlandsministeren. Hele
u-lands-debatten har uden tvivl gav-
net Grønland. Man har nok i Dan-
mark i langt højere grad fået øjnene
op for, at der må ydes hjælp til at
komme i gang, også i Grønland. Men
der er noget i u-landsbegrebet, som
ikke harmonerer med vor politik i
Grønland.
Hvis vi tager opgaver op i et u-land
kommer der en dag, da landet klarer
sig selv, og man siger farvel og tak.
Det er ikke hensigten, at Danmarks
forhold til Grønland skal høre op.
Tværtimod skulle tilknytningen blive
stadig tættere. Opgaven vil aldrig
blive færdig. Grønland er langt fra
et u-land på samme måde som de
„mørke" områder i Afrika og Asien.
De sociale og samfundsmæssige for-
hold, erhvervsudviklingen og oplys-
ningen er langt højere. Grønland har
et særligt udviklingsproblem, som vi
i årevis har arbejdet med. Det om-
fatter hele området fra Kap Farvel
til Diskobugten, hvor en ny tid
strømmer ind, og fabrikker, havne,
skoler, sygehuse og boliger til befolk-
ningen vokser op. Det er her, største-
delen af befolkningen vil blive kon-
centreret i en række fiskebyer. Alle
samfundsproblemer bør søges løst i
harmoni, og denne proces er ikke slut
endnu. Den er faktisk kun lige be-
gyndt. Her i det nævnte sydvestlige
område skulle der være en chance
for, at vi efterhånden kan nærme os
en økonomisk balance i samfundet.
Formodentlig må der ydes tilskud i
mange år endnu. Men forholdene vil
mere og mere nærme sig et rigtigt
samfund med sund balance. Anderle-
ngisineKarnerat inugtaussut atautsit
åsågingitsumik pinenarneråtut ang-
nertoKissutut OKautigineKartarpoK,
danskitdie isumagineruvdlugo Kalåt-
dlit-nunane akigssarsiat inuniarnerup
OKilisarneKarnigsså pissutigalugo ag-
dlilertariaKartut — tåssa kalåtdlit nu-
nap ilåne avdlame najugaKartunut
nalerKiutdlugit pitsuvatdlåKingmata.
danskinit åma OKautigineKartarsima-
galuarpoK åssigingitsumik akigssarsi-
aKartitaunikut kalåtdlit danskitdlo å-
ssigingitsunik ameKarnerat erssersi-
neuartoK — åssigingissutsimik ersser-
sitsiniarnerussoK, danskitdie måna
pissusiussunik avdlångortitsinigssa-
mut pissutiginerusimassåt tåssa Ka-
låtdlit-nunåne pitsuvatdlårneK er-
sserKigpatdlårtoK; åssigingmik akig-
ssarsianartitaunigssaK pissutigineru-
nago. Danmarkime åma åssigingnik a-
kigssarsissoKarneK ajorpoK. suliagssa-
nik åssigingitsukutånik Københavni-
me Københavnivdlo avatåne igdloKar-
fingne avdlane åssigingnik suliaKara-
luartut åssigingmigdlo nåmagsissa-
Kartaraluartut akigssarsiait åssigi-
ngitdlat. tamånale åssigingisitsiniar-
nermik tainenarneK ajorpoK. Køben-
havnimile Københavnivdlo avatåne
igdlOKarfingne avdlane inuniarnerup
ingerdlånenarnera åssigingipatdlår-
pat tamåna avdlatut issigineicåsavdlu-
ne.
måna pissutsit pitsångoriarnigssåt
Kalåtdlit-nunane tamarme tamanit
kigsautigineKånguatsiarpoK, tamånåi-
naK isumaKatigissutigineKardlune. a-
kigssarsiat Kagfariarnexåsagpata su-
jugdlermik sulivdlutik akigssarsiortut
iluaKuserneKåsagaluarput, niomutig-
ssiornerdle akornuserneKåsaoK taima-
lo kalåtdlit aulisartut ajutortineKåsav-
dlutik—nauk Kalåtdlit-nunane matu-
ma kingorna aulisarnerinangajak na-
påssutigssaugaluartoic. niorKutigssior-
nerme sulissut danskisut akigssarsia-
Kartileråine nålagauvfiup niorKutig-
ssiornermut tapissutigissartagai ukiu-
mut 30 miil. kr-nik amerdlissariaKå-
såput. taima pissoKarpat avdlarpag-
ssuit kagdluarneKåsåput agdlåt Kå-
des er det dog i området nord for
Diskobugten og i Østgrønland, hvor
der bor en spredt og fåtallig befolk-
ning. Her må også investeres, men
man skal ikke vente at få ret meget
hjem igen, udover at befolkningen
kan klare sig selv bedre. Man kan
spørge, om vi skal blive ved at betale
til Grønlands udvikling. Det tror jeg,
vi skal, navnlig så længe vor samvit-
tighed siger os, at befolkningen i den-
ne del af Danmark ikke har samme
chancer i livet, naturforholdene taget
i betragtning, som befolkningen i det
øvrige land. Udgifterne til Grønland
er for tiden knap 100 millioner kro-
ner årligt. Men der er også indtægter,
deriblandt store beløb, som ikke står
på statsregnskabet. Der indkommer
betydelige beløb til private for kryolit
og bly, og 600—700 arbejder på for-
svarsområderne, som også indkøber
danske varer. Alene danske entrepre-
nørfirmaers arbejde på baserne ind-
bringer årligt millionbeløb, som til-
går det danske samfund i form af
skatter og købekraft. Det reducerer
underskuddet væsentligt, men regn-
skabet skal i øvrigt ikke stilles op på
den måde. Man har aldrig set et til-
svarende regnskab for Bornholm eller
Anholt. Ingen finder på at spørge, om
de kan betale sig. Den gamle tanke
var, at Grønland skulle hvile i sig
selv økonomisk. I 1925 balancerede
hele Grønlands regnskab med 2,5
millioner kroner, og staten måtte det
år dække et underskud på 64.000 kr.
Folk spurgte dengang: Har vi råd til
det? I dag koster Grønland penge,
bl. a. fordi vi ikke har ofret nok i
forvejen. Lige til 1939 gik den danske
politik med grønlandsk tilslutning ud
på, at landet skulle være lukket, og
økonomisk „hvile i sig selv" (og gjor-
de det). Efter krigen så vi, at det ikke
gik mere, og derfor råbte vi op, så det
hørtes i København. I dag er stem-
ningen en anden i Danmark. Måske
har den øgede presseomtale virket i
samme retning som debatten om u-
lands-problemerne og uroen i Afrika.
Når jeg holder foredrag om Grønland
rundt om i landet, lyder de fleste
spørgsmål bagefter: „Jamen, gør vi
nok i Grønland".
norpiaK pissoKarnigsså månangåK på-
sineK ajornardlune. nålagauvfik tai-
ma agtigissumik tapissaleraluarpat
kalåtdlit niorKutigssiait pisiariuma-
nérutisagaluarput nålagauvfingmit ta-
pérujugssuartarnikut niornusiat nu-
nane tamane pisiariumaneKarneK a-
jormata. tauva kalåtdlit aulisartuisa
pissatik tunineK sapilisavait taimalo
niorKutigssiorneK unisavdlune. avdla-
tut OKautigalugo akigssarsiat agdline-
Karaluarpata sujugdlermik aulisartut
ajutortineKåsåput, akigssarsissartut-
dle autdlarKåumut iluaKuserneKåsaga-
luardlutik. ukiutdle ingerdlanerine a-
kigssarsiortut åma ajutorneKåsåput
tåssa ingminut akilersinåungitdlui-
nartumik niorKutigssiorneK ingerdlå-
neKåinarsinåungingmat.
aperissoKarsinauvoK, tamavtalume
måna taima aperiumagunarpugut, Ka-
noK iliortOKarsinaunersoK. akigssar-
siat agdliartortineKalernigssåt, tåssa
månarnit pigigsårnerulernigssaK, a-
ngujartusagåine sujugdlermik Kalåt-
dlit-nunåne tunissagssiorfit pitsauner-
påmik ingerdlåneKartiniardlugit år-
KigssussivigissariaKarput. taimailior-
nigssame niorKutigssiorfit mikissut
ingmingnut akilersinåungitdluinartut
taimaitineKåsavdlutik fimalo niorKU-
tigssiorfingne angnerussune sulissut
sulisinaunerat pitsångorsarneKåsav-
dlune pitsaunerussumik iliniartitsini-
kut. taimailiornikut sulissut sulivfing-
mingnik KimatseKåtånginerussut nå-
magsissaKarnerussartutdlo sulissori-
neKalisåput, åmalo angnertoKissumik
misigssortariaKåsavdlune nioncutig-
ssiorfingne angnerne sulineK, ani-
ngaussarsiorneK eruarsautigalugo,
pitsaunerpåmik KanoK iliornikut i-
ngerdlåneKarsinaunersoK, tåssa nior-
Kutigssiortut Kutdlersaussutdlo erKar-
sautigalugit.
kialunit takusinauvå angussagssat
angusagåine sule angnertorujugssuar-
mik sulissariaKartOK. tauva aperKu-
taulisaoK angussagssat anguniarneri-
ne KanoK iliortoKåsanersoK.
hgdlagkamine Boserupip nalunaeru-
tånik mingnermik taisinaussavtine
kontorchef Boserup erssersitsivoK Ka-
låtdlit-nunåne Danmarkimilo akig-
ssarsiat åssigilernigssåt KanoK iliora-
luaråinilunit piviussungortineKarsi-
nåungitsoK. taima pissoKarnigssaralua
niorKutigssiornerup nioncutigssiatdlo
tunineKartarnerisa ajornartipå. tai-
måitordle inuniarneK OKinerulersine-
KarsinauvoK, inuit pisunerulersine-
Karsinauvdlutik. kontorchefip taissai-
sa ilagåt méreat tapisissutigineKartar-
nerat atortineKalersinaussoK. taima
pissoKåsagpat pingårtumik ilaKUtarit
pitsunerpåt iluaKuserneKåsavdlutik.
misigissuserdle pinardlugo akigssar-
siat åssigilernigssånik piumassaKar-
neK akuerssångilå. måna aperKutau-
lerpoK misigissuseKarneK ima agtigi-
ssumik pingårtineKartariaKarnersoK
Boserupip isumå atortugssaujung-
naersineKåsavdlune nauk taima pi-
ngårtigissunik agssortugagssåungitsi-
gissunigdlo tungaveKaraluartoK. tåssa
Grønlandsudvalgip aulaj angigagssaisa
ilåt, tåssalo tamåna kontorchef Bose-
rupip agdlagkamigut OKatdlisigsså-
ngordlugo sarKumiusså.
aperKut ima OKautigineKarsinauvoK:
Kalåtdlit-nunåne ima angussaKarto-
Karsimava niorKutigssiorneK niorKU-
tigssiatdlo tunineKartarnerat, kalåt-
dlit napaniarnigssamingne tungavig-
ssait, erKarsautiginagit åssigingmik a-
kigssauteKartitsineK atorneKalisava
tamatuma kingunigssai erKarsautigi-
nagit? taima isumaKaråine åssiging-
mik akigssarsiaKartitsinerup kingu-
nigssai ukussut piarérsimavfigissari-
aKarput: niorKutigssiorneK, pisut pit-
sutdlo sule åssigmginerulernerat, ka-
låtdlinit niorKUtigssiat tunitsivigssae-
rukiartornerat, Danmarkimit aningau-
ssanik tapivfigineKartarnerup Kanga-
nit angnerussumik suniuteKartalerne-
ra taimalo Danmarkip pigigsårnera
atugardliorneralunit maligdlugo pine-
KartalernigssaK. tamåna Kalåtdlit-
nunåne matuma sujornagut misigine-
KarérsimavoK. ukiut 1800 ingerdlane-
rånisaoK danskit Kalåtdlit-nunånitut
ajungitsugssaK eruarsautigalugo ka-
låtdlit angnertfimik sujumukautigssait
erKarsautigalugit pilerssårusiortarsi-
magaluarput, Danmarkimile aningau-
ssarsiornikut ajornartorsiuteKarnera
pissutigalugo pilerssårutigineKartuga-
luit piviussungortineKarsinaussarsi-
manatik, Danmark ukiune måkunane
ingerdlatsivdluaKingmat aningaussat
Danmarkimit Kalåtdlit-nunånut tapi-
ssutigineKartartut mardloriautåinik a-
merdlineKardluarsinaugaluarput. å-
male 1970-ime 1980-imilo taimailior-
neK ajornåsångila? åma tunissagssi-
orfigssat aningaussalersorneKartuå-
sagpat sujumut ilisimaréråine ing-
mingnut akilersinaulersineK ajorna-
vigsut?
uvagut Kularpugut.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Jamen, gør vi nok?
13