Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 01.03.1962, Blaðsíða 9
skatte var et brændende spørgsmål langs kysten. Om der virkelig er fun- det noget, ved jeg ikke, men at pira- terne i gamle dage havde begravet skatte både her og der, var man dybt overbeviste om. En gang kom der en mand om bord, og efter et bedre måltid meddelte han mig hemmelighedsfuldt det nøjagtige sted længere nordpå, hvor sådan en piratskat var at finde. Nær en lille bæk var der gravet ned to store jern- gryder fyldt med franske guld- og sølvpenge. — Jeg lod skatten ligge! Hidtil har den spredte befolkning været fransktalende, men ved det lille fiskerleje Kegaska begynder det en- gelske. Her blev vi nogle dage, for den skønne egn lå så indbydende, at den var en nærmere undersøgelse værd. Det eneste vi fik slået fast var, at her må have været et fast til- holdssted for indianerne i gammel tid. Omkring bugten havde fiskerne plukket forskellige interessante sten- redskaber op — særlig af kvarts. FANGSTFOLKENE — DE VIRKEUGE PIONERER Vi lægger nu kursen mere i nord- østlig retning og styrer mod Strait of Belle Isle — det smalle stræde mel- lem Labrador og Newfoundland. Det er ikke så langt borte. En dag tager vi ind til Old Fort Bay, som efter al sandsynlighed gik under navnet Brest i gamle dage. Det er en temme- lig kølig egn derinde. På sin store opdagelsesrejse i 1534 var Jaques Cartier indenom på dette sted. Det har sin interesse, at han lidt længere vestpå mødte et fransk skib, der spurgte om vejen til Brest, for dette viser, at man drev fangst i dis- se farvande på den tid. Sådan har det ofte været ned gennem historien både til søs og til lands, at fangstfolk var pionerer — i deres kølvand kom i reg- len dem, der førte opdagelsen frem og gjorde den kendt. Men det sted, der mere end noget andet ånder af gammel historie, var Bradore Bay, hvor vi foretog en del undersøgelser. Først passerede vi en del fugleøer, hvor lundefugl, teist og andre fugle flimrede i den blå luft. Så kom bugten og landet. Det var fladt land derinde, hvor fi- skere havde deres huse, og i nær- heden var et stort antal hustomter. Baskerne var antagelig de første, som holdt til her, men de større faste etablissementer skyldes Seigneur de Courtemache. Fra 1702 fik han han- delsprivilegium over et stort område af Labrador-kysten og gjorde sikkert en pæn forretning. Det var en tid rig på vildt, og de indfødte, fiskere og hvalfangere, fik formodentlig ikke ret meget for deres varer. I Courtemaches tid skal der have været to huse i Bradore Bay, desuden et fort. Det sidste var nok en vigtig sag, for ikke bare var der pirater på færde, men også eskimoerne var kri- geriske — dette lader sig forstå, når man tager i betragtning, hvor ofte disse havde været udsat for den hvide mands skamløse overgreb. Jeg går omkring blandt de over- groede hustomter, og tankerne går til de mennesker, der levede her i en verden for sig for så længe siden. GENNEM STRAIT OF BELLE ISLE Så endelig stævner vi ind i Strait of Belle Isle — strædet mellem La- brador og Newfoundland. Strædet er knapt to mil bredt med strid strøm, og står vinden også på, kan det blive urolig sø for en skude. Her har sæl, hval og torsk sin vandringsfærd, og fangstmænd og fiskere har derfor fra gammel tid holdt til langs disse ky- ster. Drivisen er et kapitel for sig i dette stræde. Den kommer med Labrador- strømmen fra nord, og denne „flaske- hals" kan hurtigt blive iset til. Vi spejder spændt fremover — er isen sådan, at vi kan komme igen- nem? Det ser fint ud, og vi lader slå til. I øst ser vi nu tydeligt Newfound- lands kyster, i vest Labradors Land. Nogle mægtige isfjelde driver forbi, solen falder over dem, og det skinner i blåt, hvidt og grønt. Den første etape af færden er over- stået. Vi har befaret hele nordkysten af St. Lawrencebugten og foretaget en lang række undersøgelser dér uden at finde spor efter norrøn bosætning. Det sidste lader sig forstå, for efter vor erfaring må den karrige kyst ha- ve virket lidet indbydende på et folk med fæavl som et vigtigt nærings- middel. Men også et negativt resul- tat var af betydning ved vurderingen af Vinlandsfarernes færden. NØGLEN TIL VINLANDS- MYSTERIET! Så stævner „Halten" ud af Strait of Belle Isle, og det. åbne, nordlige hav breder sig foran os. Vi er nu kommet derhen, hvor det er et spørgsmål om nøglen til selve Vinlands-problemet. De norrøne folk kom sejlende fra bygderne på Vestgrønland. Som tid- ligere nævnt tog de antagelig først over til Baffinsland (Helluland"), fulg- te så Labradorstrømmen og Labra- dors kyster sydpå, og en del af kyst- strækningen blev i hvert fald kaldt „Markland" — skovlandet. Men hvad så? Hvilken rute ville det have været naturligt for dem at følge videre til Vinland, hvor de fleste slog sig ned? Jeg skal nævne de vigtigste mulig- heder? De kan have søgt ind i en af de dybe fjorde i søndre Labrador. De kan have sejlet ind til Strait of Belle Isle og taget den samme rute som os langs nordkysten af St. Lawrence- bugten, eller de kan have fulgt vest- kysten af Newfoundland sydpå. Vide- re kan de have fulgt østkysten af Newfoundland. Men der er også en 4. mulighed, som efter mit skøn er mest sandsynlig. Af mange grunde, som jeg senere skal komme tilbage til, er det rimeligt at tro, at Vinlands-f arer- ne fik landkending ved nordre New- foundland. Her var gode livsvilkår for et nordligt folk, og hvorfor skulle de langvejsfarende ikke slå sig ned på sådan en indbydende egn? Jeg har allerede nøje kendskab til nordspidsen af Newfoundland fra en rekognoserende færd med skib og flyvemaskine året i forvejen. Mine undersøgelser havde dengang ført til opdagelsen af en gruppe hustomter, som såvidt var synlige og som i alle henseender var usædvanlig lovende. Vi lægger roret hårdt over og sæt- ter kursen mod nordspidsen af New- foundland. BRYDESEN Jernstærk sort og brun box herre- sko m. skindfoer og Army såler. Alle nr. fra 35-45 .kr. 39 25 90 dages garanti Danmarks bedste sko til prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. H. C. BRYDESEN Smallegade 12-14 . Kbhvn. F. Engang skal denne eskimodreng uvdlut ingerdlaneråne nukagpia- fra Labrador være slædekører og rax una eskimuaraK Kimugsitdlar- jeeger. KigsorssuångorumårpoK aufdlai- niarfartorssuångordlunilo. Beskyt Dem — Brug kun ABIS kondo- mer. I hver pakke indlagt vejledning på dansk og grønlandsk. Føres i „Handelen"s bu- tikker. Forlang blot 3 stk. af den grønne med isbjørnen ingminut igdler- sornlarit — ABIS-ip pujutai kisisa atortåkit. portat tamarmik Kav- dlunåtut kalåtdlisutdlo ilitsersutitaKarput. handelip niuvertarfine pineKarsinåuput. namagpoK onaruvit pi- ngasunik Korsungnik na- nortalingnik piniara- luartutit. Ørredfiskeri i en af Labradors Labradorip kugpagssuisa ilane e- mange elve, hvor fisken endnu er KalungniarneK. tamåne sule eKalo- naiv og glubsk. KarpoK piniaruminartunik silagtor- sarneKarsimangifsunigdlo. Slut med »JUTHO« Det gamle Grønlands-skib skal hugges op Det hæderkronede grønlandske kystskib s/s „Julius Thomsen", kaldet „Jutho", har sandsynligvis for sidste gang været i Grønland. „Jutho", der er bygget i 1926, var i mange år fragtskib for kryolitselskabet Øre- sund og har siden i en række år efter krigen været kystskib i Grønlands- farten, men under opholdet i Dan- mark i vinter er det blevet besluttet, at skibet skal hugges op. „Jutho" er blevet "nøje studeret af eksperterne, og man er nået til det resultat, at en reparation af det ikke vil kunne be- tale sig. Tidens tand har, ifølge Ber- lingske Aftenavis, gnavet så meget i det gamle skib, at reparationer op mod 1 million kroner ville være nød- vendige, hvis man på ny skulle ind- sætte „Jutho" i kystfarten. Derfor er skibsinspektionen og KGH’s ledelse indstillet på at lade „Jutho" hugge op. Der er dog ikke formelt truffet no- gen beslutning herom endnu. Det ventes, at „Disko" skal indsættes som kystskib på Grønland indtil videre, og „Disko" må derfor udgå af Atlantfar- ten, der skal varetages med yderlige- re chartret tonnage. Tabet af „Jutho" rejser en række problemer for kysttrafikken, og KGH har derfor fremdraget tidligere teg- ninger, der var udarbejdet for et nyt kystskib, men som blev henlagt efter „Hans Hedtoft“s forlis. Der vil inden længe blive taget stilling til, om grønlandsministeren skal anmode om bygning af et sådant skib. Det bliver i givet fald et skib, der kan tage godt 100 passagerer, og som kan sejle med betydelig større hastighed end „Ju- tho". Man regner med at skulle have et skib, der kan sejle med 15—16 knob. Skriv efter vort katalog med det største udvalg i danske møbler. Katalogerput danskit peKusiåinik moderniussunik amerdlanerpånik Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut nagsiutisavarput. ASBJØRN-MØBLER A/S SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K. LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. GRØNLANDSKE HANDELIMUT N IO R K UT E K ARTARTOK Blomster siger det bedre end ord ... Vælg Deres egen blomsterhandler når De vil sende en duftende hilsen hjem — Kun Gave-Radio tilbyder Dem denne service! ,\un GAVE-RADIO samarbejder med Danmarks 1.S00 førende blomsterhandler« via »Blomsterringen - Sig det med Blom- ster«. Foretrækker De en bestemt blom- sterhandler, kan De derfor finde ham i medlemsfortegnelsen hos telegrafisten I GAVE-RADIO sikrer Dem altid hurtig ag sikker ekspedition. Uanset om De el- ler vi vælger blomsterhandleren, garan- terer vi Dem omhyggelig levering af friske og smukt arrangerede blomster, Min havde De selv besøgt forretningen! GAVE-RADIO I samarbejde nrd Blorntterrlogaa Sig det med BlomsteH 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.