Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 4

kalåtdlit akigssautåinut tungassut
Jyllands-Postenime agdlauserissat
ukiut Kulit Danmarkimlsimanigssamik piumassarissaK såkortu-
mik agdlauserineicartoK Kanordlo toringitsiginera ersseririgsu-
mik åssersuteKardlune sarKumiuneKardlune
avisime Jyllands-Postenime ang-
nertumik agdlautigineKarsimåput nu-
navtine akigssautinut tungassut, poli-
tikerit ardlagdlit tamåna pivdlugo a-
raa OKauseKartineKarsimavdlutik. nu-
navtinut ministere ama tamatuminga
OKauseKarKuneKarsimavoK, avisimilo
åssersutitut imåitoK agdlautigineKar-
dlune:
Kalåtdlit-nunåne akigssautitigut
månåkut årKigssussinermut takussu-
tigssauvdluarpoK Katångutigit åssigig-
dluinarmik iliniarsimassut KanoK a-
kigssauserneKannerat.
åssersutitut erssersineKartup taku-
tipå akigssautit pivdlugit ajornartor-
siut KanoK agtumåssuteKartigissoK
Kalåtdlit-nunåne niorKutigssiorner-
mut, sordlo minister Mikael Gamip
Jyllands-Postenime oKautigå.
pineKartut tåssa Katångutigit Jo-
hannes åma Bjørn Rosing, folketingi-
mut ilaussortap Nikolaj Rosingip er-
nere.
tåuko tamarmik Danmarkime ili-
niarsimåput telegrafistitut, mana Jo-
hannes Rosing telegrafistiuvoK K’a-
Kortume, tamånalo sujorKutdlugo u-
kiut Kulit migssiliordlugit Danmarki-
misimagame akigssauserneKarsima-
vok Donmarkime telegrafistit peKati-
gigfiata isumaKatiglssutå maligdlugo,
tåssa Kåumåmut 1500 kr. migssilior-
dlugit.
tåuko saniatigut ineKarnera akeKå-
ngilaK, KissugssarsiuteKardlune imer-
migdlo tunineKartarnera akeKarane.
Katångutå Bjørn måna telegrafisti-
tut iliniarnerminit inernårnerpoK. Ka-
låtdlit-nunånut utertinane sule Dan-
markime kursuseKartugssauvoK sila-
sionnermik fjernskriverivdlo atornig-
ssånik, 1963-ivdlo ilågut Nungmukar-
tugssauvoK nangmineK nuliatalo piår-
nerpåmik uternigssartik kigsautigiga-
miko.
Bjørn Rosing Nungme telegrafistiu-
saoK, ukiutdle Kulit Danmarkimisimå-
nginame kalåtdlisut akigssauserneKå-
saoK, tåssa Kåumåmut 700 kr. mig-
ssiliordlugit, åmale inigissane akiler-
tartugssauvdlugo taimatutdlo Kissug-
ssat imerdlo.
folketingimut ilaussortap Nikolaj
Rosingip 1950-ime Johannes avalagti-
simavå. kingusingnerussukut aitsåt
Johannes aulajangersimavoK tele-
grafistingorniardlune, sujornalo Ka-
låtdlit-nunånut uterpoK K’aKortume
telegrafistingordlune danskisut akig-
ssauteKardlune.
Bjørn taimågdlåt 1958-ip kingorna-
gut DanmarkimlsimavoK Katångumi-
sordluinardle iliniarsimavdlune.
erKortumik pisagåine imaua agdlåt
OKauiigineKarsinauvoK Bjørn telegra-
fistitut pitsaunerussumik iliniarsima-
ssok, tåssa Johannesip soraerumérne-
rata kingornagut telegrafistit iliniar-
tarnerat pivdlugo piumassarissat så-
kortunerulersimangmata. åmale tai-
ssariaKarpoK Bjørn utertinane fjern-
skriverip atornigssånik sungiusartug-
ssaussoK, Johannesile taimailiorsima-
nane.
taimåikaluartoK Bjørn Katångume
akigssautaisa agfåinainik akigssaute-
KartugssauvoK.
soruname Bjørn kalåtdlisut Dan-
markime iliniartutut avdlatut Dan-
markimiginarsinaugaluarpoK ukiut
Kulit nåmagtigsivdlugit. isumaKarpor-
dle iliniarnerme sujunertarigå nuna-
minut uterumårnigssane suleKatau-
jartordlune, nangminerdlume nuliata-
lo Kalåtdlit-nunåt angerdlarserfigåt.
Bjørn Danmarkime atorfinigsimassu-
gune telegrafistit isumaKatigissutåt
nåpertordlugo akigssauserneKardlune,
tauva 1968-ime pineKalersimasinauga-
luarpoK Danmarkimit suliartortitatut.
kigsautigåle erninaK uternigssane i-
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BÅNDOPTAGER
liniarnine nunamine iluaKutigssauniå-
sangmat. taimaingmat agfåinarmik a-
kigssauserneKåsaoK.
JyllandsPostenime navsuiaut
Jyllands-Postenime åma navsuiau-
teKarfigineKarsimåput nunavtine a-
kigssautinut tungassut tamåna piv-
dlugo agdlautigissat pingårnerssåne
taineKardlune:
danskit nålagauvfiat åssigingitsu-
mik pingnigpoK amikut KanoK itumik
KalipauteKarneK pissutigalugo. tamå-
na nuåningilaK ilumordlunile.
OKautsit angisut atordlugit Kalåt-
dlit-nunåt 1953-ime inatsisit tunga-
viussut avdlångortineKarneråne Dan-
markimut ilångutineKarpoK naligiti-
taussoK. tamåna kussanardlunilo er-
KorpoK piviussungortineKarsimångi-
såinardlunile.
kiavdlunit miserratigiumångilå Ka-
låtdlit-nunåne inunikut atugkatigut
inutigssarsiornermutdlo tungassut nå-
pertutumik ilersinaunigssåt ajornaku-
soruteKaKingmat. malungnarpordle
suliagssat ilåtigut kukussumik inger-
dlåneKartarsimassut.
Kalåtdlit-nunåne uvdlut tamaisa a-
jortuliortOKartarpoK nålagauvfiup i-
natsisiliortutdlo akissugssauvfigisså-
nik. sordlo akigssautit tungaisigut ka-
låtdlit nåpertuivdluångitsumik pine-
Karput, tamånalo akerdliuvoK nunat
tamalåt akornåne pissugssauvfing-
nut, Danmarkip naKisimaneKarane a-
kuerisimassainut, tamånalo akornu-
tauvoK sujunertat kikut tamarmik i-
sumaKatigissutigisinaussaisa angu-
niarnigssånut.
danskit kikutdlunit akuerisinauner-
påt Danmark inungnik ingmikortit-
singmat iliniarsimaneK piginåussuse-
Karnerdlo aperKutautinagit, amikutdle
åssigingitsumik KalipauteKarneK pi-
ssutigalugo?
soruname taimåitoKarsinåungilaK.
danskitdie Kalåtdlit-nunåne politiki-
kut ingerdlatsinerata ilagå taimatut
åssigingisitsiniarneK. tamåna soraeru-
tariaKarpoK.
grønlandsudvalgime avdlanilo Ka-
låtdlit^nunånut tungatitdlugo politi-
kimik ingerdlatsivfingne amerdlane-
russut isumåt tåssa Kalåtdlit-nunåne
akigssautit niorKutigssiornermut tu-
ngatitdlugit issigissariaKartut. Kalåt-
dlit-nunåne niorKutigssiorneK amigar-
toruteKartaratdlartitdlugo mingneru-
ssurnik akigssauteKarnigssaK kalåtdlit
nåmagissariaKarpåt. kalåtdlit nang-
mingneK ikiutariaKarput nunartik
Kagfagsarniardlugo.
tamåna Kagdlinarsiortumik issigalu-
go silatusårnertut isumaKarfiginarsi-
naugaluarpoK, taimatutdle entarsåsa-
gåine KagdlinarsiortariaKaKaoK^
kalåleK landsrådimut ilaussortaK
Erling Høegh OKarsimavoK Kalåtdlit-
nunåne akinut akigssautinutdlo tu-
ngassut månåkut årKingneKångigpata
tamatuma kingunerissugssaugå påt-
sivéruneK anigorniåsavdlugo ajorna-
kusorumårtoK.
grønlandsudvalgivdle sujuligtai-
ssuata socialdemokratinit folketingi-
mut ilaussortap Victor Gramip igpag-
ssåne KagdlerKigpå akigssautinut tu-
ngassut issigissariaKartut niorKutig-
ssiornerup pisinautitsinera sanerKu-
navérsårdlugo.
tamåna imatut påsissariaKarpoK tå-
ssa kalåleK iliniartitsissoK danskisut
iliniartitsissutut angussaKarsimassoK
danskip akigssautaisa agfainik akig-
ssauteKartuåsassoK, pissutigalugo Ka-
låtdlit-nunåne aulisarneK avdlanut
sule nagdlersusinaulersimångingmat.
avdlatutaoK atorfeKartut åma taine-
Kartutut akigssautimikut åssigingisi-
neKarput.
kalåtdlit iliniartitsissut, avisiliortut,
telegrafistit, nåparsimassunik pårssi-
ssut avdlatdlo danskinit atorfileKati-
mingnit åssigingissutåt tåssa, kalåt-
dlit danskisut kalåtdlisutdlo pisinau-
gamik, tåssa Kalåtdlit-nunåne atorfe-
Kåsavdlutik piukunauteKarneruvdlu-
tik. tåimåikaluartordle pitdlarneKar-
put mingnerussumik akigssauserne-
Kartarnermikut.
taimatut åntigssussineK KanoK to-
ringitsigissoK påsinarsissarpoK ka-
låleK ukiut Kulit Danmarkimisi-
massoK Danmarkimit suliartor-
tutut issigineKalersanmat angisu-
mik akigssauserneKartardlune. ka-
låleK ukiut sisamat arfinigdlitdlunit
ilungersordlune Danmarkime iliniar-
simassoK erninardlo utertoK pit-
dlarneKartarpoK. kalålerdle ukiut ku-
lit DanmarkimisimassoK akigssarsiti-
neKartarpoK. tamåna nåpertutingit-
dluinarpoK.
akigssautit tungaisigut Kalåtdlit-
nunåne åntigssussinerup åssigisaga-
luarpå piumassarineKalersugpat
Tønder amt ingminut akilersinåusa-
ssok. téssane niorKutigssiorneK ing-
minut akilersinåungigpat avisiliortut
avdlatdlo Tønder amtimitut mingne-
russumik akigssauteKåsåput atorfile-
Katimingnit Ribe amtimingånérsunit.
isumaKartoKåsanerdlune akigssautit
tungaigut ingmikortitsineK kalåtdli-
nik kajumigsisitsiumårtoK iliniarnig-
ssamut? amerdlaneritdlo pitsauneru-
ssumik iliniarnigssåt aperKutauvdlui-
nånginerdlune Kalåtdlit-nunåne pior-
sairiermut tamarmut?
taimaingmat akigssautit tungaisigut
angnertumik erninardlo pissoicarta-
riaKavigpoK.
Det grønlandske lønproblem til
behandling i »Jyllands-Posten«
10-års-reglen fordømmes i en række skarpe udtalelser, og dens uheldige
sider belyses af et slående eksempel.
Kr. 395.-
•xd. mikrofon
FORLANG SPEC1ALMOCHUIU
HOS RADIOPORHANDLERIN
IMPOtTi ROM HIKLØV & CO„ KML K.
Dagbladet Jyllands-Posten har
taget det grønlandske lønproblem
op til grundig behandling og har
bl. a. forelagt det for en række
politikere til udtalelse. Også grøn-
landsministeren har fået problerpet
forelagt. I den forbindelse trækker
Jyllands-Posten et eksempel frem
og skriver:
To grønlandske brødre, med fuld-
stændig ens uddannelse, står i dag
som et af de mest illustrerende eksem-
pler på .hvorledes den grønlandske
lønordning virker.
Eksemplet viser tillige, at ligeløns-
problemet ikke er knyttet så direkte
til Grønlands produktion, som grøn-
landsminister Mikael Gam har anført
i „Jyllands-Posten".
Det drejer sig om brødrene Johan-
nes og Bjørn Rosing, sønner af folke-
tingsmand Nikolaj Rosing.
Brødrene er begge uddannet som
telegrafister. Nu er Johannes Rosing
ansat som telegrafist i Julianehåb, og
da han, ved en tilfældighed, har op-
holdt sig i Danmark i godt 10 år, inden
han sidste år blev ansat i Julianehåb,
lønnes han efter Radiotelegrafistfore-
ningens overenskomst — det vil sige
med den løn, omkring 1500 kr., som
gælder for „danske" telegrafister.
Hertil har han tjenestebolig, han
har brændselstilskud, han har fri le-
vering af vand og så videre.
Hans bror, Bjørn, er netop blevet
færdiguddannet som telegrafist. Han
skal endnu,have et par kursus i Dan-
mark, inden han tager hjem, et kur-
sus i meteorologi og et kursus i fjern-
skrivning, og i løbet af 1963 rejser
han til Godthåb for både han og hans
kone vil snarest tilbage til deres
landsdel.
Bjørn Rosing skal være telegrafist
i Godthåb. Men da han ikke, tilfæl-
digvis, har opholdt sig i Danmark i 10
år, ansættes han til grønlandsk løn, og
det vil i dette tilfælde sig omkring
700 kr., dertil kommer så, at han skal
betale for den bolig, der stilles til
hans rådighed, og han skal selv betale
både brændsel og vand.
Folketingsmand Nikolaj Rosing tog
i 1950 Johannes med til Danmark,
mens Bjørn blev hjemme. Først sene-
re besluttede Johannes sig til at blive
telegrafist, og sidste år tog han tilbage
til Grønland som telegrafist i Juliane-
håb — til dansk løn.
Bjørn har kun opholdt sig i Dan-
mark siden 1958, men han har gen-
nemgået nøjagtig samme uddannelse
som sin bror.
Vil man sætte sagen på spidsen,
kan man måske endda sige, at Bjørn
har fået en bedre telegrafistuddannel-
se, fordi kravene til telegrafisteksa-
men er blevet skærpet, siden Johan-
nes tog sin eksamen. Og dertil kom-
mer så, at Bjørn har gennemgået et
fjernskriverkursus, inden han vender
tilbage til Grønland, hvad Johannes
ikke har.
Desuagtet får han mindre end holu-
delen af broderens løn.
Bjørn kunne naturligvis, som en
del andre grønlændere, der uddannes
i Danmark, gøre det: blive hernede,
indtil de 10 år er gået. Men hans ind-
stilling er den, at han har dygtiggjort
sig for at kunne tage et arbejde op i
sin del af landet, og både han og hans
kone længes tilbage til Grønland. Hvis
Bjørn Rosing tog arbejde hernede
som telegrafist til overenskomstmæs-
sig løn, og han arbejdede her til 1968,
ville han have opnået status som ud-
sendt, men han har ønsket straks at
vende tilbage for at nyttiggøre sin ud-
dannelse derhjemme. Derfor får han
kun det halve i løn.
JYLLANDS-POSTENS PRIVATE
KOMMENTAR
Jyllands-Posten kommenterer
samtidig problemet i en „leder", hvori
det hedder:
Den danske stat øver forskelsbe-
handling på grund af hudfarve. Det
lyder ikke rart, men det er ikke desto
mindre rigtigt.
Med store ord blev Grønland ved
grundlovs-ændringen i 1953 gjort til
en ligeberettiget del af det danske
rige. Smukt og rigtigt, men aldrig vir-
keliggjort.
Ingen vil benægte, at der er store
og vanskelige problemer at tumle med
i hele den proces, der har til formål
at skabe rimelige tilstande i Grønland,
erhvervsmæssigt og med hensyn til
levestandard. Meget tyder desværre
på, at tingene på adskillige områder
gribes ganske forkert an.
Der syndes dagligt i Grønland på
felter, som stat og lovgivningsmagt
har ansvaret for. På løn-området f.
eks. er det uretfærdigt over for grøn-
lænderne, det er i strid med interna-
tionale forpligtelser, som Danmark
frivilligt har indgået, og det er efter
alt at dømme en politik, som direkte
lægger hindring i vejen for opnåelse
af de mål, alle stort set er enige om at
forfølge.
Vil nogen dansk overhovedet af
hjertet give sin tilslutning til, at Dan-
mark gør forskel på folk, når det ikke
har baggrund i uddannelse eller kva-
lifikationer, men kun skyldes uens
hudfarve?
Naturligvis ikke. Men det er offi-
ciel dansk politik i Grønland at gøre
denne forskel. Det bør høre op.
I Grønlandsudvalget af 1960, i
grønlandsministeriet og alle andre
steder, hvor grønlandsk politik udfor-
mes, er den overvejende opfattelse
den, at lønniveauet i Grønland skal
ses i sammenhæng med produktionen.
Så længe produktionen i Grønland er
en underskuds-forretning, må grøn-
lænderne nøjes med en mindre løn.
De må selv yde noget som hjælp til
at føre Grønland frem og op.
Ved en meget overfladisk betragt-
ning kan dette se ud til at rumme
nogen fornuft. Men så skal betragt-
ningen også være højst overfladisk.
Det grønlandske landsrådsmedlem
Erling Høegh har udtalt, at hvis pris-
og lønspørgsmålene i Grønland ikke
bliver løst nu, vil det føre til opløs-
ning og føre det grønlandske folk ud
i et kaos, som det bliver vanskeligt at
slippe ud af igen.
Men formanden for Grønlandsud-
valget af 1960, den socialdemokrati-
ske folketingsmand Victor Gram, gen-
tog forleden, at lønspørgsmålet fort-
sat må ses i sammenhæng med pro-
duktionen.
Det betyder i praksis, at en grøn-
landsk lærer med samme udddannelse
og samme arbejde som en lærer fra
det sydlige Danmark skal blive ved
med at have en løn omkring det halve
af, hvad hans syddanske kollega får
— fordi det grønlandske fiskeri end-
nu ikke er fuldt konkurrencedygtigt.
En tilsvarende lønforskel findes på en
række andre områder.
Een afgørende forskel er der som
regel på de grønlandske og de ikke-
grønlandske journalister, lærere, tele-
grafister, sygeplejersker og mange
andre, nemlig, at grønlænderen kan to
sprog, altså er højere kvalificeret på
et område, der i alle stillinger er vig-
tigt, i nogle livsvigtigt. Det straffes
han for ved et betragteligt nedslag i
lønnen.
Helt tåbeligt virker systemet derved,
at en grønlandskfødt dansker, som
har været 10 år i det sydlige Dan-
mark, betragtes som „udsendt" og alt-
så får stor løn. Den grønlænder, som
på fire eller seks år ved ihærdigt slid
skaffer sig en uddannelse og straks
tager til Grønland, straffes. Kamme-
raten, som har tilbragt ti år hernede,
belønnes. Det er urimeligt.
Hele grundsynspunktet svarer til et
krav om, at f. eks. Tønder Amt „skal
betale sig". Hvis produktionen i Tøn-
der Amt ikke kan dække udgifterne,
ja så må de lærere og journalister og
andre, som er født i amtet, nøjes med
en mindre løn end de kolleger, der
kommer fra Ribe Amt.
Kan nogen for alvor tro på, at for-
skelsbehandling, som den drives på
lønområdet, virker inspirerende på
grønlænderne i retning af at skaffe
sig uddannelse? Og er en bedre ud-
dannelse til flere og flere ikke et nøg-
leproblem i opbygningen i Grønland?
Det er det rent praktiske. Den mo-
ralske side af sagen er det vanskeligt
at finde ord for at karakterisere.
Der må ske noget meget alvorligt
på dette område, og det må ske meget
snart.

November måned har i år kunnet op-
vise usædvanligt mange søulykker,
deriblandt mange strandinger i de
hårde storme. Heldigvis blev Grøn-
land denne gang skånet for alvorlige
ulykker — værst var det i det vest-
lige Atlanterhav. Dette blillede stam-
mer dog fra Sydenglands vestkyst
nær Devon, hvor den engelske mari-
nes hjælpe-tankfartøj Green Ranger
blev slået ind på klipperne. Det lyk-
kedes at bjærge besætningen.
ukioK måna novemberime anorer-
ssuartarnerane imåtigut ajunårtut ar-
dlaKaKaut, Kujanarfumigdle tamatu-
munåkuf nunavtine angnertumik aju-
nårfoKarane. ivsaK anorerssuartatdlar-
mat pingårtumik Atlantikup kitåne
umiarssuarnik navialissoKardlunilo a-
junårtoKartarsimavoK. åsseK una tuluit
nunåta kujåmut kimut sineriånit pissu-
vok Devonip erKånit umiarssuaK
Green Ranger tuluit sorssuteKarfiåne
uliamik usissautit ikiortigissåt tipu-
ssaungmat, iluanårdlunile inue ånåu-
nexardlutik.
4