Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 21

méranguaK KanoK
ateKasava?
ii
atsersuinerme ajornartorsiutit ati-
nik nalerKutunik Kinerdlemermut tu-
ngåinångitdlat, méncatdle tamarmik
soruname kinguliaKuteKartugssåupu-
taoK. tåssanile angajorKåt atsinertut
piumassamértigissugssåungingmata a-
jornaKutinik ardlalingnik sarKumer-
sitaKangånneK ajorpoK. taimåitordle
mérKat uverssagkat naggasersugau-
nerat aulajangersimångerpalugpat-
dlårtarpoK.
åiparlt Kitornainut imåitarpoK kui-
sinerme (atsinermilunit) atåtaussup
kinguliaKutå atorneKartardlune. Ka-
Kutigut inåmagtugaKartarpugut anga-
jorKåt Kitornami'k naggatigssånut ‘kig-
torautmguamik „erKusseriaraluarne-
rånik“. åssersutiglnardlugo ilaKutarit
Hansenlkugpata mérKavdlo arnå ni-
viarsiugatdlarame naggateKarsimav-
dlune Blicher, tauva méra-K naggate-
KartlniarneKarsinauvdlune Blicher-
Hansen. tamåna akuerineKarsmåungi-
laK. „imåinaK" ateKarsinauvoK Blicher
Hansen (Blicher atitut Hansen nagga-
titut). kigtoraut pigiumagåine akueri-
neKarKårtaria'KarpoK.
uverssagkat pivdlugit aulajangersi-
mångipalukujugpoK „maligtarissat"
atonniagkavut Kanganisångorsimassu-
tut OKautigissariaKanput. mérKat u-
verssagaussut amamigdlunit anguti-
gissamigdlunit kinguliaKutigisså pisl-
naussarpåt. mérKamut angajor-Kåju-
ssuseKartup (tamatigungajak arnåta)
aulaj angertarpå tåuko ardlåt sordleK
atorslnaunerine. isumaKarnarpordle
mérKat uverssagkat angutigititaussup
kinguliaKutå pissariaKånglkaluarå ki-
na angutigititaunersoK aulajangerne-
Kartinago. taimåitoKartarsimångilar-
dle. angutip palasimut nalunaeriar-
tortup nalunaerumigdlo atsiugaKartup
mérKap uma kinguliaKutine kingulia-
KutigissariaKarå, ilaKutarlssutsip nag-
gatånik mérKamut tuniussaKartarpoK
ilisimassaKartinata ilumut atåtaviu-
nersoK, tåssa atåtautitauneK kreds-
dommerimit suliarineKartinago. soru-
name kirkebogime angajorKåt inigsså-
nut atåtaussutut agdlangneKångika-
luarpoK imalunit „atåtausorineKartu-
tut“ agdlangneKarane taimåitumigdlo
mérKap attestiane ilaunane. kirke-
bogivdle nalunaerssuivfigssartaine
(sanerainltune) nalunaerneKartardlu-
ne mérKap naggatiminik naggate«ar-
nigssånut akuerssissussutut.
kialunit påsisinauvå taimailiortauseK
nalautsornerorpasigpatdlårtoK nåma-
ginaranilo. erKortusorinångilaK mér-
Kap kinguliaKutsigaunigsså angumit
atsinerme sule mérKamut atåtauner-
minik aulajangivfigineKarsimångitsu-
mit. aperKUtigdhnerme landsdomme-
rip ersserslpå danskit arKit pivdlugit
inatsisitåvat ilimagineKartOK Kalåt-
dlit-nunanut tungassumik atuleru-
mårtoK ungasigsorssungitsukut, imaKa
1963-ip atunerane (ilångutdlunilo
mérKat uverssagkat pivdlugit inatsi-
sitåK atulerumårdlune). taimåitumik
tugdluångilaK pissutsit atortussut
måinarpiaK ilårtugkatut autdlarner-
nialernigssåt. isumaKarpungale sila-
tusårnerusassoK anånaussup uver-
ssagkane nangmineK kinguliaKutimi-
nik kinguliaKutsersarpago pingårtu-
miik iméitut pingitsorumavdlugit: Ka-
KutigungilaK anånaK åipaliungitsoK a-
tausiungitsunik uverssagauteKartar-
dlune imaKa tamarmik ingmikut atå-
taKarsinaussunik. Kitornarpåluit Ka-
tångutigigkaluit taimalo misiglsassut
(atåtap naggatå atorneKarpat) tamar-
mik ingmikut kinguliaicuteKartariaKå-
sangmata. tamånalo mérKanut nuåinl-
nglnasugåra.
tåssame, anånaussup kinguliaKune
atordliuk, mérKamut angajorKåjussut
kateriarpata mérKap angume naggatå
tiguinartugssauvå palasimut såginar-
dlune ingmikut akuersslssumik per-
Kårnane kirkebogime pissariaKartu-
mik iluarserKuvdlugo KinutigineKar-
sinaungmat.
agdlautigissaK tåuna tamanik suku-
minerungivigpoK. aj ornartorsiutauga-
jungnerinarnik sarKuminiarneruvoK
tåukuningalo ersserKigsaineruvdlune.
kinguliaKutine aj ornartorsiutaussartut
ingmikut inerussut pivdlugit (sordlo
naggatitårtitdlugo (pivigdlugo) Kitor-
narsiartårneK, Kitornarsiarinardlugo
KitornarsiaicarneK, avitut Kitornait
pivdlugit, „uvigdlarnerit Kitor-
nartåve" pivdlugit il. il.) tamåkuninga
atorfigssaKartitsissut Kinuviginarpåka
pissariaKalisagpat palasertik sågfigl-
narKuvdlugo.
mérKat atserneKartarnerat amalo
soKutigeKalugo provst Svend Erik
Rasmussenip agdlagå atuarsimavara,
tåssa Atuagagdliutit nr. 24-åne atsi-
ssarneK pivdlugo agdlagaussoK. ilisi-
mavara palasit atausiåikåt sujornati-
gut mérKat angajorKåmingnit atser-
niarneKartarnerat pivdlugo ardlalig-
tigut namagigtaitdliuteKartarsimassut,
sordlo ilåtigut aternik imåitunik: „Nu-
kagpiarapiluk". nalungilaråtaoK pala-
seKarmat imaKa ingassangajagkaluar-
tumigdlunit piumassaKarsimassumik
mérKat kuineKartugssat atausinarmik
atserneKartåsassut taigutimiingnik av-
dlamik åipinardlugo (tlmåname pala-
se 1936-me).
isumaKarpungale provstip agdlagå
erKordluinartussoK, tåssa uvagut han-
delime sulissut aulajangersimassu-
ngitsut akigssarsiaisa nalunaerssorne-
Karneråne aterpagssuit ingmikortiter-
neK ajornangajagdluinartut suliaKuti-
gingårtagkavutdlo tungavigalugit.
taimatut arKit tungåtigut ajornartor-
siuteKartarneK sualungnerussarpoK
fabrikeKarfingne angnerussune, tåssa
angutinik annanigdlo 100-t ardlerdlu-
git sulissoKarfiussartune. tåssame ta-
måkunane avdlatut ajornartumik su-
lissut akigssarsiaisa agdlagsimavfé
normulersortariaKartarput angutau-
nersut arnaunersutdlunit Ingmlkortl-
sinaujumavdlugit. Københavnimile
kukunersiuissartut KanoK iliordlutik
ingmikortitsislnaussarsimanersut na-
luvara Kularingilarale agsorujugssuaK
ajornartorsiutigissarsimåsagait.
erKartorneKartumut takussutigssa-
tut niviarsiarKamut atsiuneKarsima-
ssok atausøK taisinauvara, tåssa atøK
angajorKåt silagssorigsut atamissau-
ssutdlo paningmingnut atsiusimassåt
inuninø tamåt taimatut ateKartugsså-
ngordlugo, tåssalo „Jutho Kulhavn ..
(tauvalo naggatå). tåssalo ateK tåuna
erKuméKissoK niviarsiarångup tåu-
ssuma inuninø tamåt nagsatagssari-
lersimavå, tåssa pissutiginardlugo a-
ngajoi-Kåme nunaKarfingmpt avdla-
mut nugdlutik m/s „Julius Thomsøn"-
imineråne erniuslmagame asulo na-
lautsoKalune umiarssuaK tåuna K’ut-
dligssane aumarssuarnik usilersortit-
dlugo. uvanga isumaga maligdlugo a-
teK taimåitOK niviarsiarånguamut er-
KungitsuliorneruvoK angisoK, Isuma-
Karpungalo ilagingne sulissussut tai-
manikut Kutdlersåta pingitsorane a-
kuliuvfigisimassariaKaraluarå unlgtit-
dluguio.
tåssa atsersuissarnermut åssersutl-
tut oKautigitsiagåinauvoK tapersiu-
tauvdlunilo atilissarnernut isumaKå-
ngitsunut provstip akerdliuneranut.
Jens Friis.
atit Kavsiusåpat?
naluneKångitdluarpoK kalåtdlit a-
merdlanørpårtait atørpagssuaKartar-
simagaluartut kungikutungaj agdlø.
Kalåtdlit-nunåta ilåne Kavsine sule
atornøKartuarpoK angajorKåt Kitorna-
tik sisamanik ilånime tatdlimanik a-
tauserdlume arfinilingnik ateKartita-
rait. avangnåtungåne Kåumarsagau-
nerussime påsiartuinarsimavåt pinga-
suinait nåmagissariaKarnerat.
ilisimarKarneKarnerussoK månau-
vok: Kalåtdlit-inunåta OKalugtuari-
ssaunerane aterpagssuaKartarneK nu-
taungajaungmat. Kavsit isumaKara-
luarput kalåtdlit ilerKutoKarigåt. tai-
måipiångilardle. sordlo sujuline tai-
neKarérsoK akugtungitsumik aterpag-
ssuaKartitsineK atorneKartarpoK, ila-
nilo inungmut atautsimut kinaussu-
mutdlunit åssigingcKissut: arKit bibi-
limit tigussat franskit ilisimassagssar-
siortut arKe, ilåtigut iknassut arKe,
tamarmik akulerigsut. kirkebogitdle
takutipåt kinguårit mardluk pingasut-
dlunit sujornagut atit pingasut sivni-
ngårtarsimångikait ilånilo mardlui-
naussardluti'k. taissariaKarportaordlo
Katångutigingniat ilagigsaine ativit
mardluk sivnerdlugit atornigssait a-
kuerineKångingmat, Kavsitdlo Katå-
ngutigingniat ilagigsaimtut atausinar-
mik ateKartarmata. imåinerartaria-
KarpoK 1900-t ingerdlaneråne piartor-
neKarsimassoK taimalo kalåtdlit måna
inussut amerdlanerssait sisamanik a-
teKardlutik Kavsit tatdlimanik ilaitdlo
arfinilingnik. tamånalo ilorraup tu-
ngånut piartorneruva? taimåisoringi-
vigpara. arKit tamåko tamåkerdlugit
atorfigssaKartineKångikaluarput åma-
lo ilungersuautaulårtardlune pingår-
tumik — sordlo inuiaKatigingne mo-
derniussune pissusiujartuinartoK — a-
tit tamaisa atordlugit atsiortariaKaler-
sarneK atusagångat. tåssanisaoK aper-
Kut imåitoK aperKutigisavara: anga-
jorKåt kigsautigigångamilko Kitornatik
sisamanik tatdlimanik arfinilingnig-
dlunit ateKåsassut suna erKarsauti-
gerKårtarpåt: mérKap tuingå pingår-
nerpautisanerdlugo, imalunit ilagissat
inussut toKorérsutdlunit tipaitsutig-
ssisanerdlugit, nunaKatitdlunit tipait-
sutigssisanerdlugit atsiussinikut? ku-
larnångitsumik kingugdlit pingårne-
rutineKartartut. uvangale ikingutit
erKardlitdlunit atsiussagssat pingår-
nerpautitagssausoringilåka, méraK
nangmineK pingårnerutitagssaungmat
(sordlo åma taimåitOK arKit sut ate-
ritmeKarnigssåne). avdlaunaviångilar-
dlo — ilånériardlune — aterpagssua-
liornøK ajornartorsiutauginarsinau-
vok. ilånime atimik tugdlerissusé er-
Kordlugi.tdlunit inuisa ilisimaneK a-
jorpait. tamånalo igtornalangila? u-
kiut tamaisa aperssortitagssavne ma-
lugissarpara (nauk soruname amer-
dlanerssaisa atitik nalungitdluarta-
rait) taimåitOK ikigpatdlangitsut ati-
tik tamaisa taisinauneK sapertarpait,
laisa tugdleringnere pårdlåukait, ilai-
sa atimik Kavsit ilåt atauseK puioråt.
atit pingasut nåmagissariaKarput.
sordlo palasitaoK 1959-ime atautsimi-
tut tamåkerdlutik isumaKatigigsut a-
ngajorKåt Kinuvigiumavdlugit angner-
påmik arKit pingasut atortarKuvdlu-
git. soruname nalungilarput pingasu-
nit amerdlanerussut atorneKarnigsså-
nut inerterisavdluta piginautitåungit-
sugut (atit toringitsut unigtineKarnig-
ssånut pisinautitaunertut ltumik)
naugdlo aperKut tåuna pivdlugo au-
la jangi visanik inatsiseKångikaluaK
sok nåmaginøKåsångila sågfigingni-
ssut inugsiarnersoK aulajangersima-
ssordle mahsavdlugo? tåssame pala-
seKarfingne tamagingne pingasunik
ateKamussivdluta sågfigingnissuter-
put kingunøKarsimångingmat. sok pi-
ssariaKåsava inatsisit ingmikortortait
aula j angersimassut tikuarKårtariaKå-
savdlugit sågfigingnissutivtmut inuit
malingnilersinagit? inuiaKatigit ila-
miningue taima ikigtigissugut inatsi-
serpagssuarnik perKussuterpagssuar-
nigdlo nuiuvfigisimassariaKåsanerpu-
gut — „imailiusautit, imailiusångila-
titdlo" — sordlo atsinerdlunit nålag-
kersorsinaulersinago?
anersårulutip taimåitup kingorna-
gut palasit tamaisa (ajoKitdlume!)
nutåmik sågfigerKisavåka: angnerpå-
mik atit ipingasut! nåmagunareaut. „a-
ternigdlo kigdlilersuineK“ taimåitOK
nåmaginago kimigdlunit ilagissamik
Kangarnisångorérsumik atsiussiuma-
ssoKåsagaluarpat (atsiussisinåungi-
neK) namaginarniartariaKarpoK, av-
dlatut ajornarpat nålagtugssautitsi-
ssut nålagtitsineråtut tiguvdlugo!
Svend Erik Rasmussen.
(naggatårneKåsaoK agdlauseralugit
kalåtdlit Kavdlunåtdlumt arKe).
Hvad skal barnet hedde?
II
Problemerne omkring navngivning
indskrænker sig ikke alene til valget
af passende fornavne; ethvert barn
skal jo som bekendt også have et
slægtsnavn (efternavn). Men her har
forældrene ikke i så høj grad frit slag,
så det frembyder ikke så mange pro-
blemer, og dog: de uægteskabelige
børns forsyning med slægtsnavn kører
desværre noget tilfældigt.
For de i ægteskab fødte børn gælder
det, at de ved dåb (eller navngivning)
får faderens slægtsnavn. Vi kommer
af og til ud for, at forældre forsøger
at ville „smugle*1 en lille bindestreg
med ind i deres bams kommende
slægtsnavn: famiben hedder eksem-
pelvis Hansen, moderens pigenavn var
Bbcher, barnet skal så hedde Blicher-
Hansen. Det er ikke tilladt. Det kan
„kun“ komme til at hedde Blicher
Hansen. Vil man have bindestreg, må
det ske efter bevilling.
For så vidt angår børn født uden
for ægteskab kører det hele ret til-
fældigt. De „regler", som vi prøver
at rette os efter, må i bedste fald be-
tegnes som forældede. De børn, der
fødes uden for ægteskab, kan få en-
ten moderens eller faderens slægts-
navn. Den der har forældremyndig-
heden over barnet (så godt som altid
moderen), bestemmer, hvilke af de to
muligheder hun vil benytte sig af.
Men man skulle jo mene, at et uægte-
skabeligt barn ikke kan få faderens
slægtsnavn, før det virkelig er fast-
slået, hvem faderen er. Det er imid-
lertid ikke tilfældet. Den mand, der
melder sig hos præsten og skriver
under på en erklæring om, at det og
det barn må benytte hans slægtsnavn,
kommer til at levere familienavn til
barnet, uanset at vi ikke ved noget
som helst om, om han virkelig er
barnefaderen, altså før faderskabssa-
gen er behandlet af kredsdommeren.
Han bliver ganske vist ikke ført ind
i kirkebogens forældrerubrik som bar-
nefader, endsige som „udlagt" barne-
fader, og kommer derfor ikke til at
optræde på barnets dåbsattest, men i
kirkebogens anmærkningsrubrik vil
han blive noteret som den, der har
givet tilladelse til, at vedkommende
barn må bære hans slægtsnavn.
Enhver vil kunne forstå, at en så-
dan fremgangsmåde er altfor tilfæl-
dig og utilfredsstillende. Det kan ikke
være rigtigt, at et barn skal kunne
få slægtsnavn efter en mand, som i
navngivningsøjeblikket endnu ikke er
fastslået som værende fader til bar-
net. På forespørgsel oplyser landsdom-
meren, at den nye danske navnelov
forventes at ville komme til at gælde
for Grønland i løbet af kort tid, måske
allerede i løbet af 1963 (samtidig vil
der komme en ny lov om børn født
uden for ægteskab), hvorfor det vil
være upraktisk på nuværende tids-
punkt at begynde at lappe på den i
øjeblikket gældende praksis. Jeg vil
dog mene, det vil være fornuftigt, om
en barnemoder altid giver sit udenfor
ægteskab fødte barn sit eget slægts-
navn, især for at undgå følgende: det
er jo desværre ikke ualmindeligt, at
en ugift moder føder flere børn uden
for ægteskab, børn, der evt. har lige
så mange forskellige fædre. En sådan
børneflok, som dog er en slags søsken-
de og vil komme til at opfatte sig som
sådanne, vil da optræde med hver sit
slægtsnavn, og det forekommer at
være lidt synd for børnene.
Nej, brug moderens slægtsnavn. I
det øjeblik barnets forældre gifter sig,
vil barnet kunne få faderens slægts-
navn blot ved at henvende sig til præ-
sten og bede ham foretage den nød-
vendige rettelse i kirkebogen, altså
uden' at søge om bevilling.
Nærværende artikel gør ingenlunde
krav på at være udtømmende. Den
skulle blot fremdrage nogle af de
alleralmindeligste problemstillinger og
belyse disse. Hvad angår de mere spe-
cielle navneproblemer (f. eks. i for-
bindelse med adoption, „pleje tilladel-
se", ophævelse af ægteskab, „enke-
børn" o.s.v.) må jeg bede interesserede
henvende sig til deres præst i påkom-
mende tilfælde.
HVOR MANGE NAVNE!
Det turde være velkendt, at den
overvejende del af den grønlandske
befolkning kan skilte med en række
navne så lang, at den kun overgås af
Majestætens. Adskillige steder i
Grønland er det stadig almindeligt at
forsøge at bruge 4 fornavne, engang
imellem vil man have 5 eller sågar 6.
I de mere oplyste områder mod nord
bliver man dog mere og mere klar
over det hensigtsmæssige i at nøjes
med 3 fornavne.
Hvad der måske er mindre velkendt:
det er absolut ikke rigtigt, at det —
som ofte hævdet — er gammel grøn-
landsk skik dette med at forsyne en
slægtens forynger med en stribe nav-
ne så lang og så broget. Ja, netop
bruget: en betragtelig del af Israels
patriark- og profethistorie, nyere
franske ekspeditionshelte samt den
grønlandske fauna kan jo navnemæs-
sigt være repræsenteret i en og sam-
me person. Men her viser kirkebøger-
ne, at man for blot 2—3 generationer
siden meget sjældent anvendte mere
end 3 fornavne, ofte kun 2. Nævnes
kan det også, at det i de herrnhutiske
menigheder i Grønland simpelthen
ikke tillodes at anvende mere end to
fornavne, og at mange medlemmer af
de herrnhutiske menigheder kun hav-
de eet fornavn.
Men det tør nok antydes, at der i
løbet af det 20. årh. er kommet fart i
udviklingen, således at de fleste nu-
levende grønlændere har fire, mange
fem og nogle har 6 fornavne. Er det
så en udvikling i retning af det bedre?
Jeg mener afgjort nej. Man har jo
ikke brug for alle de navne og det er
dog meget besværligt at slæbe rundt
på så mange, ikke mindst i et moderne
samfund, hvor man gang på gang kan
komme ud for at skulle underskrive
sig med fulde navn. Og også her stil-
ler jeg spørgsmålet: når forældre ør-
sker at forsyne deres børn med 4, 5
eller 6 navne, hvad har de så først og
fremmest i tankerne: barnets tarv
eller en række af levende eller døde
slægtninge eller bopladsfæller, som
man ønsker at opkalde? Utvivlsomt
det sidste. Men det forekommer mig
også i denne forbindelse at være et
forkert synspunkt. Frem for noget an-
det er det barnets tarv, det gælder. Og
det er dog ret uhåndterligt med en
hel suite af navne, ligesom det i øv-
rigt er lidt flovt, at man — som det
ofte viser sig — ikke selv er klar over
den rigtige rækkefølge af sine navne.
Det har altid moret mig, med en op-
slået kirkebog at bede mine konfir-
mander nævne deres fulde navn i den
rigtige rækkefølge. De fleste kan, men
for adskillige har det altid knebet, og
det slår aldrig fejl, at nogle af kon-
firmanderne ikke er i stand til at
nævne alle deres navne.
Nej, 3 fornavne må være tilstræk-
keligt, og på præstekonventet i 1959
var der fuld enighed om indtrængende
at opfordre alle forældre til at sætte
grænsen ved 3 fornavne + slægts-
navn, idet vi samtidig var klar over,
at vi ikke har kompetence til ligefrem
at forbyde anvendelse af 4, 5 eller
flere navne, sådan som vi har kom-
petence til at bremse et helt tosset
navn. I nogle præstegæld har denne
præstens indtrængende henstilling om
at nøjes med 3 fornavne båret frugt, i
andre ikke. Og det kan være lidt surt
at konstatere, at en sådan henstil-
ling ikke batter over for mange, hvis
der ikke samtidig kan peges på en
ganske bestemt lovparagraf, der lige-
frem lover hjul og stejle, subsidiært
uddannelse til fåreholder, om man vil
have mere end 3 navne. Og en sådan
lovparagraf har vi altså ikke. Hvorfor
er det ikke nok med en venlig, om-
end bestemt henstilling? Skal hvert
lillebitte område af samfundet gen-
nemvæves af et helt system af love
og forordninger — „det må du og det
må du ikke" — før det virkelig bliver
muligt at administrere, f. eks. navn-
givning?
Efter dette lille sidesuk skal jeg på-
ny gentage alle præsternes indtræn-
gende henstilling (også til kateketer-
ne!): højst 3 fornavne! Det må være
tilstrækkeligt, og bliver der en eller
anden halvfætters for årtier siden af-
døde næstsøskendebarn, det med den-
ne navnerationering ikke lykkes at få
opkaldt, så må det kunne bæres. Tag
det, om nødvendigt, som Herrens eller
provstens tugt.
Svend Erik Rasmussen.
(Afsluttes med en artikel om grøn-
landske og/eller danske navne).
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
21