Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 16

Skoler, erhverv
og boligbyggeri
vil næppe rammes af sparekniven
Men da der skulle spares, hvor spares kunne, er lufthavnsbyggeriet på
Sdr. Strømfjord blevet udsat, udtaler grønlandsminister Mikael Garn i en
samtale med Atuagagdliutif/Grønlandsposfen.
I takt med den udvikling, der er sket i Grønland på en række af de områder,
hvor man var bagefter, er befolkningens interesse steget, ikke blot for, hvad
der er sket, men også for, hvad der skal ske.
Når man ønsker at se fremad, er det ganske naturligt, at nogen ængstelse
kan opstå, når der gennem presse og radio kommer nyheder, som fortæller
om byggestop i Danmark og besparelser af usædvanlig karakter.
For at give Atuagagdliutit/Grøn-
landspostens læsere et lille indblik i,
hvad disse sparebestræbelser vil kom-
me til at betyde for Grønlands ved-
kommende, har vi bedt Grønlands-
minister, Mikael Garn, om en lille
samtale.
— Det er naturligvis, siger ministe-
ren, meget begrænset, hvad der kan
siges på nuværende tidspunkt, for vi
er endnu ikke ved vejs ende med sa-
gen, eftersom finansloven først skal
forelægges i folketinget og vedtages
af dette. Vi regner dog med, at det,
vi er kommet til i vort forslag, skulle
kunne holde, og så vil vi være til-
fredse med resultatet.
— Kan der sammenlignes med i
fjor?
— Sammenholdt med i fjor vil vi
sådan set få det samme til det grøn-
landske samfund. Linjen i anlægspro-
grammet har jo været sådan, at man
er ganske klar over, at en nedskæring
af det, der vedkommer selve udvik-
lingen og den grønlandske befolkning,
ville være som at skære i levende
kød.
Der skulle dog spares, hvor spares
kunne, også hvad Grønland angår,
derfor bestræbte vi os for at man
satte ind på områder, der ville berøre
befolkningen mindst muligt. Bespa-
relserne vil nok ramme lufthavnsbyg-
geriet på Sdr. Strømfjord. Det er fore-
løbig blevet udsat, og det kan natur-
ligvis godt få ubehagelige følger for
de rejsende, der skal passere Sdr.
Strømfjord, og for de mennesker, der
har med de rejsendes betjening at
gøre, men der var ikke anden udvej.
For den grønlandske befolknings
vedkommende ser det ud til, at vi vil
kunne gå igang med et anlægspro-
gram, der opfylder rimelige ønsker i
1963 for erhverv, skole og boliger —
de områder, som jeg mener i særlig
grad skal udbygges i disse år. Men
anlægsvirksomheden vil dog også om-
fatte andre end disse hovedområder.
Vi har en vis udsigt til, at der på bo-
ligområdet skulle være basis for ud-
videlse af byggeriet, men det er dog
endnu ikke helt afgjort.
Jeg vil gerne i denne forbindelse
stærkt understrege, at der trods
den stramme økonomiske situation
herhjemme — og den herskende
mangel på arbejdskraft navnlig
hos bygningshåndværkerne — er
vist den største forståelse for ud-
viklingen i Grønland og for den
grønlandske befolkning.
IKKE ET U-LAND
— Man hører ofte Grønland beteg-
net som vort eget U-land, deler De
dette synspunkt?
— Om Grønland er et U-land, kan
der diskuteres, man kan dog straks
Yndig skørt i kridhvid cotton
med broderie-anglaise i
trompetviddens kiler. Dertil
tylsforet Zaza BH i ny facon
med „livstykke“-stropper også i
fin, hvid cotton med
broderie-anglaise.
GRØNLANDS INDKØBSRING Vs
sige, at Grønland ikke er, hvad man
ellers i daglig tale forstår ved et u-
land, og at vi vel nødig vil have, at
andre lande skulle komme til at be-
tragte Grønland som et u-land. Men,
hvis vi tænker på selve udviklings-
forholdet, så kan vi da godt være
enige om, at Grønland er et udvik-
lingsområde, et land, der trænger til
udvikling, selv om det jo ikke be-
finder sig på samme lave stade som
de egentlige udviklingslande, der i
dag modtager international hjælp.
Som understregning af, at Grøn-
land ikke betragtes som egentligt u-
land, kan det nok være på sin plads
at nævne forslaget om anvendelsen
af Marshall-pengenes restbeløb. Det
foresloges, at dette restbeløb skulle
anvendes til hjælp for u-landene i
form af støtte til skoler og institutio-
ner, hvor unge fra u-landene kommer
for at få en uddannelse, f. eks. Den
internationale Højskole her i Dan-
mark.
Det kunne måske for nogen være
nærliggende og naturligt at spørge,
om ikke også Grønland skulle have
været med i overvejelserne, da man
søgte at placere Marshall-pengenes
restbeløb. Det har jeg naturligvis og-
så undersøgt muligheden for, men
undersøgelsen gav netop det resultat,
jeg havde forudset: At et sådan beløb
ikke vedkommer Grønland, som er en
rigsdel. Derfor gik beløbet ubeskåret
til u-landene.
Det samme gør sig gældende for
det nyopretttede u-landskontor; hvad
dette får stillet til rådighed af mid-
ler, ligegyldigt hvorfra, kan ikke
komme til at berøre Grønland.
— Under omtalen af anlægspro-
grammet fremhævede De erhverv,
skole og boliger som de vigtigste om-
råder, hvordan med det sociale?
— Det vil jeg også gerne sige noget
om, for det sociale forhold hænger jo
ret nøje sammen med de nævnte tre
områder.
I 1950, ved nyordningens begyndel-
se, fandt man ud af, at de sociale
problemer var områder, som de ny-
organiserede grønlandske råd selv
kunne løse og klare gennem de af-
gifter, der ville komme ind til lands-
kassen, derfor kom de sociale områ-
der til at sortere under landsrådet og
kommunalbestyrelserne.
GOD GRØNLANDSK INDSATS
De blev virkelig grønlændernes eg-
ne opgaver, og alt taget i betragtning,
har vi lov til at sige, at ikke mindst
hvad angår de sociale opgaver og de
øvrige anliggender, som er blevet ad-
ministreret af grønlænderne gennem
landskassens midler, er der blevet ud-
ført et stykke arbejde og øvet en sam-
fundsmæssig indsats, som i høj grad
er anerkendelse værd. I Grønlands-
udvalget af 1960, som bl. a. har til op-
gave at se på de lokale administra-
tionsforhold, har man også udtalt sig
anerkendende og fundet, at hvad der
er udført, danner et særdeles godt
fundament for en videre udvikling af
det kommunale selvstyre.
Men selv om man i fuld anerken-
delse af det udførte arbejde fra
landsrådets og kommunalbestyrelser-
nes side har kunnet betragte de so-
ciale opgaver som tilgodeset, så er vi
dog i dag kommet dertil i Grønland,
at en reform af hele det sociale om-
råde må anses for nødvendig. Dette
har landsrådet fuldt ud erkendt, og
derfor har man antaget socialinspek-
tør Kaj V. Petersen fra Randers, som
i løbet af de sidste par år gennem
rejser i Grønland har skullet danne
sig et billede af forholdene og et ind-
tryk af det grønlandske socialvæsen
for at kunne fremkomme med et for-
slag til den omtalte nødvendige re-
form.
Det er jo sådan, at enhver ekspert,
som kommer til Grønland — og det
gælder forøvrigt alle, der første gang
kommer til Grønland — let får en
forskrækkelse over visse tilstande på
nogle steder. Dette gælder naturligvis
også for en socialinspektør, der kom-
mer fra et fint og velordnet social-
væsen. Det er imidlertid forskelligt,
hvordan mennesker reagerer, men ta-
ger vi nu tilfældet med socialinspek-
tøren, som kommer op og lærer også
mangelfulde grønlandske forhold at
kende, sådan som de ser ud med dan-
ske øjne, så kan det jo siges, at ved-
kommende selv er det første led i
rækken af de led, der skal muliggøre
ønskelige forbedringer.
Hvordan så midlerne til en reform
af socialvæsenet skal skaffes er et
andet spørgsmål, og det er også et
spørgsmål, hvordan man skal sætte
den sociale opgave i forbindelse med
Grønlandsudvalget af 1960, for man
må ikke rykke de sociale anliggender
ud af de forhold, som de er i familie
med i Grønland f. eks. pris- og løn-
dannelsen. Det hele må hænge orga-
nisk sammen. Om finansieringen så
bliver gennem forhøjede afgifter, di-
rekte skatter eller tilskud fra staten,
at de øgede sociale opgaver skal lø-
ses, det må tiden vise.
For mig kunne det se ud, som
om udviklingsgangen kunne blive
følgende på dette område: Jeg har
for nylig aftalt med socialministe-
ren, at en embedsmand fra Social-
ministeriet og en fra Grønlands-
ministeriet skal sætte sig hen og
prøve på at gøre situationen op,
finde opgaverne frem og finde en
fordeling af dem mellem Social-
ministeriet og Grønlandsministe-
riet. Senere vil man så gå videre
med de opgaver, der bliver tildelt
Grønlandsministeriet, bl. a. på
grundlag af de erfaringer Kaj V.
Petersen har gjort under sit ar-
bejde.
BAGGRUNDSKENDSKAB NØD-
VENDIG
Det er i dette spørgsmål meget vig-
tigt, at man stadig har baggrunden
klar i tankerne, når man vurderer,
bedømmer, og udtaler sig. Jeg kan
EINAR STORR
Trikotage en gros
Nørregade 26 — København K.
Alt i trikotage
til damer, herrer, hørn og baby
Import — Eksport
Telegramadresse: ESTORR
BETRA COMBT 989
Leveres i teak og nød
med toneextender
En elegant
radiomodtager -
med stort
teknisk udstyr
i særprisklasse
En lille kvalitetsmodtager med 7 rør og tryk-
knapper. Har alle bølgeområder og grammofon-
tilslutning. FM-delen er særdeles følsom med 3-
trins MF-forstærker og Foster-Seeley kvalitets-
detektor. AM-delen er bygget for distancemod-
tagning med højantennetilslutning på alle 4 bøl-
geområder. Modtageren er udstyret med 2 kaste-
antenner, een for FM og een for AM. Lydfor-
stærkeren er bygget nøjagtig som en af high-fi-
delity kanalerne i ELTRA’s stereomodtager. Den
har en helt ny form for tonekontrol — Toneex-
tenderen — der kontinuert (trinløst) uden nogen
form for stop kan drejes helt rundt. Den regule-
rer samtidig både bas og diskant og giver ved
gennemdrejning alle ønskelige kombinationer af
bas og diskant.
Den har tilslutning for grammofon og ekstrahøjt-
taler.
Hør ELTRA COMET 989 før De bestemmer Dem!
AARETS
JULEGAVE
Nuks boghandel
HAR BOGEN
MOTOREN
angatdlatlnut tamanut atorsinaoK
til alle maritime formål
nakuaK
isumangnaltsoK
CiliatungitsoK
IkussQkumlnartOK
slvlsQmlk plussartOK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
pineicarsinauvOK 25-nlt 330 hestllingnut 1—2 åma 3
cylinderekardlune. elektrisk omstyringlllk — 2 takts
Seml-Diesel, Ingnåtdlaglssamik autdlartartok ulug-
tartunlgdlo sarpllik. — aklkltsut nåvferardlugltdlo akllersorneicarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK 1 1-, 2- og 3-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndomstyring. 2-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesplraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENAA MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
16