Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 12

SVAR TIL PASTOR LINDS ARTIKEL
Kristelig politik
Efter at have læst pastor Linds ar-
tikel „kristelig Politik" i Grønlands-
posten, kan jeg ikke lade være med
at skrive angående det, han skriver i
slutningen af artiklen om „Moralsk
Oprustning".
Pastor L. skriver: „at det sikkert
ikke er nogen hemmelighed, at be-
vægelsen finansieres af pengestærke
kredse i Amerika".
Jeg vil henvise til bogen „Frank
Buchmanns Hemmelighed" side 18-19:
„Buchmann tog det meget nøje med
penge og førte regnskab med hver
øre. Han sendte aldrig et brev med
posten, hvis det kunne afleveres per-
sonligt. Han hadede spild. Men han
lod aldrig omkostningerne ved et fo-
retagende være den afgørende faktor.
Han ville først omhyggeligt undersøge,
om det var rigtigt og så gå frem i tro.
Han sendte f. eks. 250 mennesker og
sceneudstyr til to skuespil på en mere
end 50.000 kilometers rejse jorden
rundt, selv om han ikke havde mid-
lerne til at finansiere det, stærk i sin
tro på, at Gud ville afhjælpe behovet,
efterhånden som de kom frem. I
halvtres år har han aldrig haft meget
at undvære, men altid nok til det, han
skulle gøre".
Da avisreportere i Bombay lod
spørgsmål hagle ned over ham — om
de mystiske amerikanske millionærer
og magnater, som man påstod gav
ham penge, fortalte han dem sandhe-
den. Han sagde: „at Moralsk Oprust-
ning" blev finansieret gennem tusin-
der af gaver, sjældent ret store, ikke
ud af overflod, men af ofre, fra de
PICCOLO BOX repræ-
senterer en helt ny radio-
idé: hjemmets trans-
portable modtager,
uafhængig af ledninger og
kontakter, fordi den har
indbyggede antenner og
spiller på otte alm. stav-
lygtebatterier. PICCOLO
BOX kan tillige fås med
netdel, så den også kan
tilsjuttes lysnettet
7 bølgeområder-naturligvis
omfattende FM. Meget
stor, overskuelig dobbelt-
skala. Hør PICCOLO BOX,
den vil afgjort imponere
Dem. Kabinet i teak
eller palisander.
En ny ven
af huset -
spiller
for Dem
overalt
PICCOLO BOX radio isumagssar-
siaK nutårdluinauvoK: igdlume nå-
laorut angatdlåneKarsinaussoK, led-
ningit ikitautitdlo pissariaKartingi-
lai ilumigut antenneKarame batte-
ritdlo ulamertut arfine« pingasut
ingerdlatigalugit.
PICCOLO BOX ingnåtdlagissamut
atassartutut åma pineKarsinauvoK,
taimalo åma ingnåtdlagissamut
atassuserneKarsinauvdlune.
Kinerdlerfigssat 'bølget 7 — såruna-
me åma FM ilauvdlune. angisoru-
jugssuaK, ersserKigsumigdlo mar-
dlOKiussamik skalalik. tusarnåruk
PICCOLO BOX, iluarivdluinåsa-
vat. Kissungmik pitsagssuarmik
teakimik palisanderimigdlunit Ki-
ssugtalik.
igdlume ikingut nutåK —
sumikaluarunilunit
tusarnårtikåtit!
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
mennesker, som var overbevist om
nødvendigheden af denne løsning. Da
han bagefter talte om dem, som an-
tydede, at han blev finansieret af stor-
industrien, sagde han med et smil:
„Somme tider ville jeg næsten ønske
at det var sandt".
Engang kom en sådan chance. En
af Amerikas rigeste mænd, som havde
skabt en stor organisation og som
havde set Buchmanns evner til at
forvandle mennesker, bad ham om at
overtage ledelsen af den. Han tilbød
Buchmann et paladsagtigt hovedkvar-
ter, en stab af medhjælpere og næsten
ubegrænsede resourcer. Men det stod
klart for Buchmann, at denne mand
ved at finansiere ham i virkeligheden
ville bruge sine penge til at have kon-
trol med hans arbejde. Buchmann sag-
de nej tak. Man gjorde det klart for
ham, at hvis han ikke akcepterede til-
budet, ville man sørge for at hindre,
at han modtog penge fra nogen anden
amerikansk filantrop. Buchmanns fø-
relse var: „Jeg må adlyde Gud, ikke
mennesker. Han vil sørge for os“.
Det, som satte Frank Buchmann og
dermed bevægelsen igang var Frank
Buchmanns møde med Kristi Kors,
hvorledes Guds kærlighed i Kristus
havde slået en bro over det svælg,
der havde skilt ham fra Gud. Og han
skrev engang: „Med denne dybere op-
levelse af, hvordan Guds kærlighed i
Kristus havde slået en bro over det
svælg, der skilte mig fra ham, og med
den nye overstrømmende livsfølelse,
jeg havde fået, gik jeg hjem fra kir-
ken fyldt af en kraftig tilskyndelse
til at dele min oplevelse med nogen.
Derpå skrev jeg til seks bestyrelses-
medlemmer i Amerika, som jeg havde
båret nag til, og fortalte dem, nvad
jeg havde oplevet og hvordan jeg ved
korsets fod kun kunne tænke på min
egen synd. Som indledning til hvert
brev skrev jeg dette vers:
O, når jeg ser det kors, hvorpå
min frelser hang i dødens nat,
da falmer al den pragt, jeg så,
og al min stolthed visner brat".
Dette resulterede i, at han livet
langt kæmpede for, at Kristus skulle
blive herre i ethvert menneskes liv,
det være sig kommunist eller materia-
list.
Det var den aktivitet, han følte sig
forpligtet til efter sit møde med Kristi
kors, og det har han aldrig lagt skjul
på hverken i øst eller vest.
Jeg skriver dette, fordi jeg ikke kan
lade være at gøre opmærksom på det
forkerte i at lade grønlænderne og
hvem, der ellers læser avisen, få den
opfattelse af Moralsk Oprustning, som
pastor Lind i sin artikel giver udtryk
for.
Enhver der læser bogen „Frank
Buchmanns Hemmelighed", vil også
selv få en anden opfattelse.
Kirsten Kristensen.
Lichtenau.
Spiritus
Emnet er efterhånden vel debatteret i
vore blade ikke mindst i A/G, men
emnet er af en art, som aldrig kan
løses uden brug af hårde ord. Som
bekendt findes der mennesker, der
fortsat ønsker at beholde retten til
„hjemmebrygning". Modstanden mod
hjemmebrygningen stammer over-
vejende fra afholdsforeningerne, men
også andre er imod den. Modstanden
mod hjemmebrygningen begrundes
ofte med, at man i mange tilfælde be-
nytter sig af uforsvarlige brygnings-
metoder, og at adgangen til en beru-
sende drik på den måde er altfor let-
tilgængelig. Følgerne af denne side af
hjemmebrygningen er altid negative
for hjemmelivet, ligesom retten til
hjemmebrygning af mange betragtes
som absurd på baggrund af retten til
køb af alle mulige andre drikkevarer
nu til dags.
Een ting er klart for alle, at mange
grønlændere plejer at brygge imiaK
ved hjælp af metoder, som ingen kan
kalde forsvarlige. Mange ynder at
servere imiaK, mens den er varm, og
mens gæringen endnu er godt i gang.
At en sådan drik nemt kan være far-
lig, er vist alle nu klar over.
Når man tænker på de følger, bryg-
geriet i hjemmene i tidens løb har
fået, lægger man ofte for lidt vægt
på den påvirkning, børnene herigen-
nem får. Vi forældre har ansvaret for
børnenes udvikling i den bedst mulige
retning, ligesom vi har det fulde an-
svar for de mindre gode ting, som
børnene lærer på grund af dårlig på-
virkning under opvæksten. Jeg tæn-
ker her særlig på den påvirkning,
børnene kan få på grund af ovexdre-
Med denne overskrift tænker jeg
især på de mange udsteder og mindre
beboede steder, som for øjeblikket be-
finder sig i en akut situation som føl-
ge af mangel på uddannede kateketer.
Savnet af kateketerne er i mange ste-
der gået ud over menighedslivet for
ikke at tale om børnenes skolegang.
Dette er grunden til, at jeg ønsker åt
rejse følgende spørgsmål, om kateket-
skolerne kan fortsætte med at uddan-
ne kateketer, blot en enkelt gang end-
nu.
Jeg er ganske vist vidende om, at
skoledirektøren under landsrådssam-
lingen i 1961 gav en redegørelse for,
hvorfor skoledirektionen ikke mente
at kunne anbefale en fortsættelse af
kateketskoleordningen til trods for, at
skoledirektionen er vel vidende om
den øjeblikkelige herskende mangel
på kateketer. Selvom man ikke gav
konkrete begrundelser for standsnin-
gen af undervisningen på kateketsko-
lerne, mener jeg dog at kunne se, at
man tror, at denne form for under-
visning ikke længere er tidssvarende.
Men på baggrund af den før nævn-
te mangel på kateketer er jeg bange
for, at man har undervurderet kate-
ketskolernes betydning — også i vore
dage. Resultatet bliver nemlig, at man
nu er begyndt at stoppe hullerne ved
hjælp af „læsere". Dette vil jeg be-
tegne som en tilbageslag som følge af,
Er De klar
I en artikel i A/G læste jeg en læge-
beretning om Gonorrhoe og Tuberku-
lose i Grønland. Det var en noget cho-
kerende meddelelse. Antallet af syg-
domstilfældene er støt stigende.
Disse uheldige forhold har i tidens
løb været genstand for diskussioner,
og især kønssygdommene har været
årsag til alvorlige overvejelser. Men
det mest forbavsende ved det hele er,
at alle anstrengelserne tilsyneladende
er gået over hovedet på alle unge
mennesker, og at de unge mennesker
har glemt alle forholdsreglerne lige så
hurtigt, som de blev sagt. Det ser
endda ud til, at alle de formanende
og afslørende ord så småt er begyndt
at virke i den modsatte retning. Er det
ikke sådan, at unge mennesker er for-
virret af alle de mange forskellige
meninger om tingene? Mange unge
mennesker har sikkert haft så mange
gode råd og forslag, at de nu ikke ved,
hvilke af dem er de bedste. Bortset
fra fiskeriet, som indtil nu giver det
bedste grundlag for en solid, økono-
misk tilværelse, er tilværelsen for
mange andre unge mennesker forvær-
ret, bl. a. som følge af, at de fleste
arbejdspladser nu vrimler med dan-
ske udsendte arbejdere. Dette sidste
har ganske vist sin normale forkla-
ring i, at danske arbejdere er i stand
ven spiritusbrug som følge af retten
til hjemmebrygning, idet mange hjem
er indrettet således, at børn kun
dårligt kan undgå at se, hvad de voks-
ne foretager sig, når de først er i gang
med nydelsen.
I vore dage har enhver, der er fyldt
18 år, ret til at forsyne sig med alle
mulige drikkevarer fra butikkerne.
Derfor synes det fuldstændigt me-
ningsløst, at man fortsat har krav på
også selv at kunne lave berusende
drikke i selve hjemmene, især når
man ved, at denne drik kan fremstil-
les på mange forskellige måder. Een
ting må man dog vist huske, og det
er, at man ikke må stoppe salget af
malt uden først at sikre KGH’s for-
syning af drikkevarer, særlig af øl.
Man har set, at brugen af hjemme-
brygget øl altid stiger, såsnart KGH
er udgået for øl. Man kan nemt fore-
stille sig, hvad der vil ske, hvis KGH’s
forsyning af øl og spirituosa skulle
svigte helt samtidig med, at man hav-
de standset Handelens forsendelse af
malt. Sprit og andre lyssky ting bli-
ver løsningen.
Jesu genkomst eller nærværelse og
verdens ende strækker sig over en
vis periode i løbet af hvilken en ræk-
ke begivenheder finder sted, og som
afsluttes med en dom. Denne tanke
støttes også af profeten Daniel, som
Jesus henviser til under omtalen af
tegnene på sin nærværelse. (Mattæus
24: 15) I Daniel 12: 4 bruges udtrykket
„endens tid". Dette er en periode.
I løbet af „endens tid" skal Bibel-
profetien granskes og „kundskaben
skal blive stor". Her er tale om en
ved et studium af Bibelen under Guds
at man for tidligt har standset kate-
ket-undervisningen.
Efterhånden som børneundervisnin-
gen i byerne bliver bedre, er forhol-
dene på udstederne gået i modsat ret-
ning. Skolehjem-byggeriet i byerne er
ligeledes langt fra udbygget, og selv
o mudbygningen med tiden kommer
til at gå hurtigere, kan man vist ikke
regne med, at alle udstedsfolk snart
skal flytte til byerne. Kravet om bed-
re undervisning fra udstedsbeboernes
side skal nok gøre sig gældende også
mange år fremover. Man har på andre
områder indset nødvendigheden af, at
fangerdistrikterne fortsat skal være
befolket af grønlænderne, og det er
netop på den slags steder, at savnet
af uddannede kateketer trykker mest.
Derfor synes det at være på sin
plads at rejse spørgsmålet om, hvor-
vidt man som en slags nødforanstalt-
ning kan arrangere en kateketskole-
undervisning eventuelt med et enkelt
hold elever. Hvor stort holdet skal
være kan de ansvarlige selv afgøre.
Jeg er sikker på, at der vil melde sig
adskillige unge mennesker til under-
visningen.
Man har på Østkysten praktiseret
denne form for kateket-uddannelse
med held indtil vore dage, og vi ved,
at kateket-mangelen på Vestkysten
ikke er mindre presserende end på
Østkysten.
Jørgen Petersen, NiaKornat.
over det?
til at udføre et bestemt arbejde meget
hurtigere og bedre end en grønlandsk
arbejder. Dette har sikkert medført,
at grønlænderen er begyndt at bære
nag til nogle af danskerne. Dette kan
måske karakteriseres bedst ved, at
man siger, at grønlænderen blot er til-
skuer i sit eget land. Og hvad danske
udsendte angår, er langt fra alle gode
repræsentanter for den danske kultur
og sædvane. Dette er måske grunden
til, at ikke alle forbindelser mellem
danske udsendte og grønlænderne re-
sulterer i noget positivt.
Vi unge grønlændere må tage os
sammen for at indse, at vort lands
gode navn og rygte for en stor dels
vedkommende er afhængig af vor
egen opførsel. Vort hidtidige bidrag
hertil er alt andet end glædeligt, i
hvert fald ikke, hvad kønssygdomme-
ne angår. Lad os arbejde i fællesskab
og prøve at fjerne de værste pletter
i vort lands ry, og dette kan opnås bl.
a. ved at forstå, hvad de skrevne ord
har at sige til os. Jeg tror ikke mere
på, at de mange formanende og lang-
varige „præk’ner" har magt mere. Der
skal kraftigere og strengere forholds-
regler til at fjerne eller begrænse lov-
løsheden.
Gymnasieelev, Kristian Olsen,
Sorø Akademi.
Med andre ord mener jeg ikke, at
man skal forbyde salg af malt, så-
længe KGH’s vareforsyning af drik-
kevarer er så ustabil, som det er til-
fældet nu ved mange handelssteder.
Total mangel på drikkevarer kan nemt
blive farlig for det grønlandske sam-
fund.
Et lyspunkt er, at man nu har en
sodavandsfabrik i Grønland, et appa-
rat, som efter hvad der bliver fortalt,
snart skal efterfølges af et ølbryggeri.
Når man til den tid har sikret butik-
kernes øl-vareforsyning, så er enhver
undskyldning overflødig. Til den tid
kan man for alvor overveje at tage
skridtet til total forbud mod hjemme-
brygning. Man ved jo til den tid, at
ølforsyningen kan være fremme i lø-
bet af et par dage i stedet for en hel
måned, sådan som vi indtil nu har
oplevet. Det ser ud til, at vore myn-
digheder er betænkelige med at fore-
tage konkrete forholdsregler, sålænge
der ikke findes et rigtigt bryggeri
heroppe. Jeg håber og venter. Hvad
siger andre til det?
bibelsk kristendom
gradvis voksende forståelse tilegnet
ånds ledelse. Denne forståelse må og-
så indbefatte tegnene på Kristi nær-
værelse efterhånden som de træder
frem.
I bogen „Forvis Jer Om Alt", som
er udgivet af Vagttårnets Bibel- og
Traktatselskab, findes et afsnit der
hedder „Tegnet på de sidste tider".
Heri er samlet en stor part af Bibe-
lens udtalelser om dette spørgsmål, og
vigtige kilder er Mattæus 24, Markus
13 og Lukas 21. Kapitlet følger i ho-
vedsagen Mattæus-evangeliets frem-
stilling der er den mest udførlige. Et
par enkelte steder er beslægtede pro-
fetier indskudt, mens de øvrige bibel-
steder om emnet er anført til sidst.
Selv om de tre evangelisters gengivel-
se af Jesu ord varierer lidt kan man
dog med rette tale om en vis række-
følge. Denne træder imidlertid særlig
klart frem i Åbenbaringen 6. Ved en
sammenligning er det interessant at
lægge mærke til at krig i verdensfor-
mat af alle fire nævnte beretninger
anføres som et første stort og afgø-
rende tegn på Kristi nærværelse i
kongemagt. Ligeledes bevidner de
samstemmigt at hungersnød skulle
indtage en fremtrædende plads i elen-
dighedernes parade. Siden 1. verdens-
krig har disse og andre onder hjem-
søgt menneskeheden i et hidtil ukendt
omfang.
Når bogen nævner at „mindst 39
begivenheder" skal finde sted er der
jo blot tale om at man for oversigtens
skyld har prøvet at opgøre hvor
mange forskellige træk der ifølge Bi-
belen skal karakterisere endens tid.
For at gøre dens udsagn om dette
vigtige emne overskueligt er skrift-
stederne om de enkelte tegn samlet i
grupper som er nummereret fra 1 til
39. At nummereringen ikke er ment
ganske kronologisk fremgår jo klart
af at en begivenhed i 1920 har nr. 12,
mens en tidligere hændelse i 1918 har
nr. 37. Når bogen bruger vendingen
„i den rækkefølge, de er forudsagt",
hentydes der naturligvis til Bibelens
forudsigelse. Kun hvor den angiver en
rækkefølge kan der tales om en sådan.
Redegørelsen gør ikke krav på at være
udtømmende, hvilket understreges
med ordet „mindst".
At kristne skulle være opmærksom-
me på disse tegn fremgår af Jesu lig-
nelse om figentræet i Mattæus 24:
32—34. Ligesom det udsprungne figen-
træ viser at sommeren er nær således
skulle tegnene være et bevis på hans
snarlige indgriben til dom. Ja, han
udtaler: „Denne slægt skal ikke for-
gå, før alt dette er sket". I Jesu for-
udsigelse står dommen over de fra-
faldne jøder som et forbillede på ver-
densdommen. (Mattæus 24: 1—3) Det
utro jødiske slægtled som hørte Jesu
og hans disciples advarselsbudskab
oplevede dommen over Jerusalem i
året 70. I vor tid vil mange der levede
da tegnene på Kristi nærværelse be-
gyndte at vise sig i 1914 opleve den
endelige dom.
Lyder dette nu ikke dystert og al-
vorligt? Jo, det er alvorligt! Men sam-
tidig er det et storslået glædesbud-
skab idet alle der oprigtigt søger det
vil kunne modtage en gunstig dom. Al
ondskab og uret skal udslettes og fred
og retfærdighed genskabes. Oprigtige
kristne vil derfor glæde sig og tillids-
fuldt følge den opfordring Jesus giver
i Lukas 21: 28: „Men når dette be-
gynder at ske, da skal I rette jer og
løfte jeres hoveder, thi jeres forløs-
ning nærmer sig".
Mogens Voss, missionær.
Er der intet håb mere?
Karl Joelsen, Julianéhåb.
Jehovas vidner —
12