Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, teleton Rungsted 1199
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Nungme sinerlssap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdUup naKiterivmne
pissartagaxarneK uk......... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
igdlut ujaraussut nunavtine
Stenhuse i
J. F. Den dyre husbygning og de dår-
ligt byggede huse er et stående emne,
når problemerne i det nye Grønland
diskuteres. Grønland har i dag nok
rekorden, hvad priser på husbygning
angår. Selv i Danmark med de høje
priser, er husbygning i dag tre gange
så billig som i Grønland, og de huse,
der bygges i Danmark er ikke så lidt
bedre end boligstøttehusene heroppe.
Det forekommer mærkeligt at an-
vende træ til husbygning i et land.
hvor der ikke vokser træer. Grøn-
lænderne havde i gamle dage anvendt
de forhåndenværende materialer til
deres husbygning. Huse af tørv og
sten er stadig de luneste, men de er
ikke særlig praktiske i dag, hvor folk
bor fast. I det gamle Grønland brugte
man sjældent et hus længere end et
år ad gangen. Så skulle der bygges et
nyt hus og på et nyt sted.
Stenhuse har uden tvivl deres be-
rettigelse i Grønland. Der er i hvert
fald sten nok. Først når man har fået
uddannet grønlandske stenhuggere,
kan huse af sten sikkert opføres langt
billigere end de nuværende dyre og
ikke særlig solide boligstøttehuse. Et
stenhus kan stå i så mange år det skal
være, og der ofres ikke nævneværdige
beløb til reparation, hvorimod et træ-
hus mere eller mindre rådner inden for
de 30 år, som det tager at betale af
på et boligstøttehus. Et godt isoleret
stenhus kan betale sig. Det kan arves
uden ærgrelser. Det kan man ikke
sige om et boligstøttehus, som det
bygges i dag.
I dag eksisterer der desuden mere
end 200 år gamle træhuse i Grønland.
Ydervæggene består af tommetykt
tømmer. Hvor meget mon det vil ko-
ste i dag at bygge et boligstøttehus
efter datidens principper?
Men noget andet er det med stenhu-
sene. Den grønlandske arkitekt Hans
Geisler har projekteret et stenhus, som
er dobbelt så stort som den største
type af boligstøttehusene, men som er
Kontaktudvalg mellem
Ministeriet for Grønland
og Socialministeriet
Ministeriet for Grønland har oplyst,
at der er enighed mellem socialmini-
steriet og grønlandsministeriet om at
nedsætte et kontaktudvalg. Grøn-
landskommissionen, som i sin tid til
afløsning af Grønlands styrelse fore-
slog oprettelse af Grønlandsdeparte-
mentet, som senere blev til Ministe-
riet for Grønland, anbefalede samti-
dig, at der, hvor man finder det for-
nødent, nedsættes udvalg med det
formål at koordinere arbejdet imel-
lem grønlandsministeriet og fagmini-
sterierne, således at man i arbejdet
inden for de forskellige fagområder
kan udnytte både den specielle grøn-
landsviden og den specielle faglige
viden. Der findes således nedsat et
skolekontaktudvalg med undervis-
ningsministeriet, et kirkekontaktud-
valg med kirkeministeriet og et rets-
kontaktudvalg med justitsministeriet.
Man har altså nu fundet det fornø-
dent at oprette et kontaktudvalg
imellem socialministeriet og grøn-
landsministeriet, hvor man kan drøfte
de sociale spørgsmål.
Det må påregnes, at udvalgets før-
ste arbejde bliver en drøftelse af de
nye socialvedtægter, som i sommer
blev behandlet af landsrådet.
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jakob Kongsbak
OST — imugssuaK
Vimmelskaftet 41 . København K.
Tlgr. adr.: Emmenthal
Grønland
knapt halvt så dyrt at bygge. Projek-
tet har været genstand for drøftelse
i landsrådet i 1959, og det blev støttet
af flere medlemmer. Landsrådsfor-
manden sagde dengang, at man var
igang med at undersøge spørgsmålet
om stenhuse, men hidtil har man ikke
hørt, hvordan det var gået.
Mon det ikke er på tide at få
spørgsmålet om stenhuse klarlagt?
Der skal bygges mange huse i
Grønland i de kommende år. Den nye
landshøvding udtaler, at boligproble-
met er et af de områder, som er sær-
ligt påtrængende, og boligproblemet
skal løses i forbindelse med industria-
liseringen i Grønland. Det er en
kendsgerning, som følges med aller-
højeste interesse heroppe.
Når husbygningen i Grønland er så
dyr som tilfældet er på grund af den
dyre transport af materialerne og den
dyre udsendte arbejdskraft må man
også forlange, at grønlænderne får
huse, som de kan være tjent med. Et
boligstøttehus af træ er ikke meget
mere end en narresut, når det kom-
mer til stykket.
— De danske skatteborgere klager
sig tit over de store udgifter til an-
lægsarbejderne i Grønland — og det
med rette. Det er imidlertid ikke nok
at kritisere, man skal også prøve på
at komme med konstruktive forslag,
siger Hans Geisler.
Mon det ikke er værd at gøre alvor
af hans forslag om at bygge stenhuse
i en tid, hvor Grønland også rammes
af sparekniven?
J. F. Der skal vælges ny formand for
grønlandsudvalget efter at folketings-
mand Victor Gram er blevet forsvars-
minister. Jyllands-Posten har luftet
tanken om, at man vælger en grøn-
lænder til formandsposten og nævnte,
at det ville være en god ide at lade
den grønlandske folketingsmand Ni-
kolaj Rosing overtage denne post.
I Grønland følges med største in-
teresse, hvem der bliver den nye for-
mand for grønlandsudvalget. De fle-
ste heroppe forestiller sig vel, at man
strengt taget ikke behøver at vælge
en grønlænder til denne krævende
post. Men hvis det absolut skal være
en grønlænder, så ville det være mere
rimeligt at vælge Erling Høegh.
Vi tvivler ikke på Nikolaj Rosings
kvalifikationer. Han er neutral i sin
politik og han nyder almindelig an-
seelse så vel hos folket heroppe som
i alle partier og alle kredse i Dan-
nunavtinut ministereKarfingmit na-
lunaerutigineKarpoK socialministere-
Karfik (ikiuissarnikut ministereKar-
fik) nunavtinutdlo ministereKarfik i-
sumaKatigigtut atåssuteKarfingmik
udvalgeKalersitsiumavdlutik. nunav-
tinut tungatitdlugo atautsimititarssuit
Grønlandstyrelsip avdlångortineicar-
nigssånik sujunersuteKarsimassut i-
nersussutigisimavåt pissariaKartitsi-
neK nåpertordlugo udvalgeicalersitsi-
neicartåsassoK nunavtinut ministere-
Karfit atassutenarfigssånik, ministere-
Karfingne åssiglngitsune iluaicutigine-
KarsinaorKuvdlugo nuhavtinut mini-
stereKarfingme Kalåtdlit-nunånut tu-
ngatitdlugo ingmikut ilisimassaKarneK
nunavtinik suliagssanik tamalånik.
J, F. igdluliornerup akisuvatdlårne-
ra igdlutdlo sånardlugauvatdlårnerat
OKatdlisigineKartåinanput nunavtine
måna ajornartorsiutit sangmineKarå-
ngata. nunavtine uvdlumikut igdlu-
liornøK akisussutsimigut avdlanit
nagdlerneKarsimagunångilaK. agdlå-
me Danmarkime sut tamarmik taima
akisutigigaluartut igdluliorneK nu-
navtiningarnit pingasoriåumik måna
akikineruvoK, igdlutdlo Danmarkime
sananeKartartut måne boligstøttemit
igdluliaussartunit pitsaunerungåtsia-
Kaut.
erKuimipoK nuname orpeKångitsume
igdluliornermut Kissuit atornenartar-
mata. itsaK sujulivut igdluliortarsimå-
put atortugssat måne pisinaussatik
iluaKutigalugit. igdlut ivssunik ujar-
Kanigdlo Karmagdlit sule orKuner-
ssåuput, manale inuit nugtarungnaer-
simangmata pissaritsutut OKautigine-
Karsinaujungnaersimavdlutik, itsarme
nunavtine igdlo ukioK sivnerdlugo a-
torneKarajugtångilaK nutåmigdlo av-
dlåkut igdluliortoKartardlune.
igdlut ujaraussut nunavtine nåper-
tuinarunarput, ujarKame måne ami-
gautigingilavut. kalåtdlinik ujariteri-
ssunik iliniartitsissoKarérpat igdlu-
liortoKarsinaugunarpoK ujaraussunik
måna boligstøttemit igdluliaussartu-
nit sånardlugaoKissunit uvséidssunit-
dlo akikinerujugssuamik. igdlo uja-
raussoK ukiut nanordlunit amerdlati-
gissut napasinauvoK iluarsåuneicar-
nigssålo akigssaiautigingårtariaicara-
ne, igdlutdle Kissussut aussarput pit-
saujungnaertardlutigdlunit boligstøt-
temit igdluliat akilersorneKarfigssait
ukiut 30 Kångiuteriéngitsut. igdlo u-
j araussoK uvsigsausersordluarneicar-
simassoK ingminut akilersinauvoK,
kingornuneKarsinauvorme uvgutig-
ssartaKångitsumik. manale boligstøt-
temit igdluliaussartut pivdlugit tai-
matut OKartoKarsinåungilaK.
åmåtaordle uvdlumikut nunavtine
igdloKarpoK Kissussunik 200 sivner-
dlugit pisoKåussuseKartunik. igdlut
tamåko Kissue silardlit ivssusorujug-
ssuput. månåkumitauva KanoK ake-
KarxajaKå taimatut itunik boligstøtte-
mit igdluliorniåsagéine?
igdlutdle ujaraussut avdlåuput. ka-
låleK igdlugssanik titartaissartøK Hans
Geisler igdlugssamik ujaraussunik ti-
tartaisimavoK boligstøttemit igdlu-
liaussartut angnerssanit mardloriåu-
mik angnerussumik, taimåitordle tåu-
ssuma agfåinånik akeicartugssamik.
tåuna OKatdlisigineKarsimavoK lands-
rådip 1959-ime atautsimmerane ilau-
ssortanitdlo ardlalingnit tapersersor-
neKarsimavdlune. landsrådip sujulig-
mark, som Jyllands-Posten ganske
rigtigt siger. Men Erling Høegh er den
egentlige fader til grønlandsudvalget.
Det var ham, der i det grønlandske
landsråd fremsatte tanken om ned-
sættelsen af grønlandsudvalget. Han
har flere gange i grønlandsudvalget
fremsat konstruktive forslag, som har
vundet genklang hos befolkningen
heroppe. Erling Høegh har været
medlem af landsrådet i flere valgpe-
rioder og har som medlem af lands-
rådets forretningsudvalg gennem ad-
skillige år stået problemerne i det nye
Grønland på det nærmeste hold. Som
politiker er han knapt så neutral som
folketingsmanden, men han er ind-
sigtsfuld og er en af de ganske få,
som kan kaldes egentlige politikere
blandt grønlænderne.
Men grønlænder eller ikke grøn-
lænder, det er ikke afgørende, når
posten som formand for grønlands-
udvalget skal besættes.
taimatut atuartitaunermut tungatit-
dlugo atuartitsinikut ministereKarfik
udvalgimik atåssuteKarfigineKalersi-
mavoK, ilagingnut tungassutigut ila-
gigtigut ministereKarfik atåssuteKar-
figineKalerdlune erKartussinermutdlo
tungassutigut erKartussissoKarnikut
ministereKarfik atåssuteKarfigineKa-
lerdlune. månalo pissariaKartineKa-
lersimavoK ikiuissarnikut ministere-
Karfiup nunavtinutdlo ministereKar-
fiup atåssuteKalernigssåt, apericutit i-
kiuissarnermut tungassut OKatdlisigi-
neKartarsinaorKuvdlugit.
ilimagineKarpoK udvalgip suliag-
ssaisa sujugdlersarisagait ikiuissarni-
kut ilerKorerKussat nutåt aussaK
landsrådime OKatdlisigineKarsimassut.
taissua taimane OKarpoK igdlut uja-
raussut pivdlugit misigssuissoKartoK,
månamutdle tamåna KanoK pisima-
nersoK tutsaveKarsimångilaK.
måna pivfigssångornerdlune aper-
Kut tamåna ersserKigsaivfigisavdlugo?
ukiune tugdligssane nunavtine ig-
dlorpagssuit sananeKartugssåuput.
landshøvdingertåK OKarpoK igdlut
pivdlugit ajornartorsiut sagdliutaria-
Karnerussut ilagigåt, igdloKarniarner-
mutdlo tungassut årKingneKartug-
ssåuput nunavtine sulivfigssualiorti-
ternermut peKatigalugo. tamåna måne
soKutigineKa«alune maligtarineKar-
poK.
J. F. grønlandsudvalgime sujuligtai-
ssugssamik torKaissoKartugssångor-
Pok, folketingimut ilaussortaK Victor
Gram måna igdlersorneKarnigssåkut
ministeringormat. avisime Jyllands-
Postenime erKartorneKarpoK ajungi-
sagaluanissoK kalåleK folketingimut
ilaussortaK Nikolaj Rosing sujuligtai-
ssumut torKarneKartugpat.
nunavtine soKutigineKaKalune ma-
ligtarineKarpoK kina grønlandsud-
valgimut sujuligtaissungorumårner-
sok. amerdlanerit måne isumaKaru-
narput aperuutauvatdlångitsoK su-
liagssamut tåssunga pissarioKissumut
kalåtdlimik torKagaussoKåsagpat. su-
juligtaissungortugssardle avdlatut a-
jornartumik kalåliussariaKåsagpat
tauva nalerKunerusaoK Erling Høegh
torKåsagåine.
Nikolaj Rosingip piukuneKarnera
agssortungilarput. politikikut parti-
nut kikunutdlunit kagdluniångilaK
månilo inungnit Danmarkimilo parti-
nit tamanitdlo tatigineKarpoK sordlo
nunavtine igdluliorneK taima akisu-
tigingmat, atortugssat aggiuneKartar-
nerat danskitdlo sulissut akisut px-
ssutigalugit, åma piumassarissaria-
KarpoK kalåtdlit nåpertutunik igdlu-
liuneKarnigssåt, erKarsardluåsagåini-
me boligstøttemit igdluliaK KissåssoK
sagdlOKxtåumut aulassinåinauvoK.
— danskit akilerårtartut målåruti-
gissåinarpåt nunavtine sanaortugkat
akisuvatdlårnerat — ilumordlutigdlu-
me. issornartorsiuinerdle nåmångi-
laK, iluamérsunigdle sujunersuteKar-
niardlune ama misilissariaKardlune,
Hans Geisler OKarpoK.
ujaraussunik igdluliornigssamik su-
junersutå ilumorutariaKalinginerdlu-
ne, måna åma nunarput sipårniarner-
mit erKornøKarsimangmat?
Jyllands-Postenime erKortumik o-
KautigineKartoK. Erling Høeghile
landsrådime sarKumiusserKårtuvoK
grønlandsudvalgip pilersineKarnigsså-
nik erKarsåumik. ardlaleriardlune Er-
ling Høegh grønlandsudvalgime su-
junersutinik iluamérsunik sarKumiu-
ssaKartarsimavoK måne isumaKatigi-
neKartarsimassunik. Erling Høegh Ki-
nigauvfit ardlagdlit landsrådime ilau-
ssortausimavoK landsrådivdlo forret-
ningsudvalgiane ilaussortatut nunav-
tine måna ajornartorsiutit ukiut ar-
dlaKalersut tikivigdlugit maligtarisi-
mavdlugit. politikeritut Erling Høegh
folketingimut ilaussortatut Nikolaj
Rosingitut partmut kikunutdlunit
kagdlunavérsårtigingikaluarpoK suju-
neKardluartuvordle kalåtdlitdlo po-
litikerivingnik taineKarsinaussut ikig-
tuminérånguit ilagalugo.
kisiånile kalåleK imalunit danskeK,
tamåna angnerussumik akingmivfig-
ssåungilaK grønlandsudvalgip sujulig-
taissugsså torKax'neKåsagpat.

Prinsesse Margrethe er for tiden
i Ægypten tor at deltage i ar-
kæologiske udgravninger og får
samtidig lejlighed til at se sig
om i landet. Prinsessen gør ivrigt
brug af sit smalfilmsapparat. Her
er hun fotograferet under et be-
søg ved tempelruinerne i Luxor.
Prinsesse Margrethe måna Egiv-
tinimlpoK itsarnisarsiortut agssai-
neråne peKatauvdlune iluagtii-
dlugo åma påsissagssarsiordlune
angalaordlune. kungigssaK anga-
laornermine ilatsInångilaK iluag-
titseriardlune filmimik åssilissar-
dlune. tåssa Kanga Luxorime nå-
lagfigssusimassut igdlukuinik å-
ssilissoK.
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartut tapersersdklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Ny formand for grønlandsudvalget
atåssuteKarfigssamik
udvalgeKalersoK
udvalge tåuna atassutenarfiusassoK nunavtinut ministereKar-
fiup ikiuissarnikutdlo ministereKarfiup akornåne
grønlandsudvalgime
sujuligtaissugssaK
13