Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 7

Skal stenhuse indgå som en type
i boligstøttebyggeriet heroppe?
Sienhuse er foretrække i Grønland. De er billigere end træ-
huse og udgifterne til vedligeholdelse er kun ringe, udtaler den grøn-
landske arkitekt Hans Geisler, der tumler med planer om sfenhuse i
Grønland.
Husbygningen i Danmark er i dag ca. tre gange så billig som i Grønland.
I Danmark kan man bygge et solidt hus, der er ikke så lidt bedre end et bolig-
støttehus, hvad materialer og bekvemmeligheder angår for 600 kr. pr. kvadrat-
meter. Et boligstøttehus uden skabe eller vaskerum koster i dag 1500 kr. pr.
kvadratmeter. Materialet til boligstøttehuse er træ. Det er det materiale, man
i Danmark anvender til sommerhusbyggeri. Den store forskel i udgifterne er
Tømrer, snedker- og glar-
mesterarbejdet plus leve-
ring af materialer ..... 21.900,— kr.
Beton og murerarbejdet
samt transport ......... 14,250,— „
Installation af central-
varmeanlægget samt in-
stallation af badeværelse
m. m.................... 5.900,— „
Malerarbejde efter GTO’s
priser ca............... 1.000,— „
Elektrikerarbejdet efter
GTO’s priser ca. ...... 2.000,— „
Den samlede håndvær-
kerudgift bliver ca..... 45.050,— kr.
fra Finland eller Sverige, sendt gen-
nem eksportører i Danmark. Der er
ingen tvivl om, at canadisk træ ville
være billigere, da afstanden mellem
eksporthavne i Canada og Grønland
er kortere end afstanden mellem Ca-
nada og England. Jeg har også spurgt
canadierne, om de eksporterer afhug-
gede træstammer, men det gør de ikke
af hensyn til deres papirindustri.
Jeg skrev til KGH og gjorde op-
mærksom på, at det var værd at un-
dersøge den canadiske eksport af træ.
Der blev svaret, at man inden for
KGH var igang med at foretage un-
dersøgelser på basis af min henven-
delse. KGH havde udbedt sig tilbud
ger en fabrik, kan der måske oveni-
købet blive tale om eksport. Jeg har
altid forestillet mig, at man så vidt
muligt burde prøve på at sætte en
produktion igang med forhåndenvæ-
rende materialer i Grønland. Hvis vi
kan producere noget, vil folk blive
mere interesseret og mere ansvarsbe-
vidste.
IKKE NOK MED AT KRITISERE
— De har ikke opgivet tanken om
stenhuse i Grønland?
— Nej, det har jeg ikke. Nu har jeg
sat en propaganda igang blandt folk
heroppe. Hvis jeg får tilstrækkelig
støtte, vil jeg prøve på at rejse sagen
igen i landsrådet for at få stenhuse
godkendt, så de kan indgå i boligstøt-
tebyggeriet. De danske skatteborgere
klager sig ofte over de store udgifter
til anlægsarbejderne i Grønland — og
det med rette. Det er imidlertid ikke
nok at kritisere, man skal også prøve
på at komme med konstruktive for-
slag. Det er det, jeg forsøger.
— Kunne De tænke Dem at ned-
sætte Dem som privat arkitekt i Grøn-
land?
— I øjeblikket er der ingen basis
forårsaget af transportomkostningerne og den dyre udsendte arbejdskraft.
Lad os tage et eksempel: En mand på 40 år anskaffer sig et hus fra boligstøt-
ten. Vedkommende dør måske i 60-års alderen, endnu før han er færdig med
afdragene til huset. På det tidspunkt er huset begyndt at rådne, men så må
hans søn eller en anden overtage den afdødes forpligtelser og betale af på
huset, som nu næsten intet er værd.
Det er den 38-årige grønlandske ar-
kitekt Hans Geisler, Helsingør, der
peger på disse forhold. Hans Geisler
har længe tumlet med planerne om
stenhuse i Grønland og har omtalt
det. Interessen for hans forslag mang-
lede ikke, men man var lidt skeptisk.
Hans Geisler har som den første grøn-
lænder bygget sig et hus i Danmark.
Det drejer sig om selvbyggeri. Huset
var på 140 kvadratmeter og udgifter-
ne beløb sig til 42.000 kr. Fornylig
blev han tilbudt 200.000 kr. for huset,
men han ville ikke sælge.
— Det er snart ti år siden,
jeg fik ideen at bygge stenhuse
i Grønland, udtaler Hans Geisler.
Tanken er ikke ny. I dag eksiste-
rer der i Grønland adskillige sten-
huse, som er bygget for mange år
siden. Det bedste eksempel er vel
nok Hans Egedes hus i Godthåb.
Det bruges til beboelse den dag i
dag.
FORSLAGET DRØFTET I LANDS-
RÅDET
— Jeg fremlagde tanken om sten-
huse for mine overordnede på GTO’s
arkitektkontor, fortsætter Hans Geis-
ler. Man sagde til mig, at jeg først
måtte lave en tegning. Jeg lavede pro-
jektet og fremskaf fede overslag hos
de private mestre i Grønland. Dernæst
fremlagde jeg projektet på arkitekt-
kontoret. Man havde sådant set ikke
noget imod forslaget, men det hele
kom an på, om jeg kunne finde en
bygherre, sagde man. Jeg fandt en
bygherre. Man mente imidlertid ikke,
at vedkommende kunne klare afdra-
gene. Senere meldte der sig en anden
bygherre, som ville betale huset kon-
tant. Men manden fik besked på, at
det ikke kunne lade sig gøre, fordi den
byggegrund, han havde udset sig, var
reserveret til boligstøttebyggeri. Det
blev ikke til noget, og vedkommende
bygherre blev flyttet til et nyopført
statsetagehus i huj og hast.
Projektet var genstand for drøftel-
se på landsrådsmødet i 1959. Flere
medlemmer gik ind på forslaget, men
formanden sagde, at det var meget
tvivlsomt, om sten var et hensigts-
mæssigt byggemateriale. Han tvivlede
på ydermurenes bæreevne og frem-
hævede vanskelighederne ved sten-
Wåfi^
I ’*x*n*Jr MWfUtNW'flfMRiPBFJOER JESPERSEN C SØ tb
Karmaissut enfreprenøritdlo
suliaif
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
J espson-København
hugning, transport og isolering. Men
han sagde iøvrigt, at man var igang
med undersøgelserne af spørgsmålet
om stenhusene.
Jeg har også sendt projektet til mi-
nisteriet for Grønland. Svaret var
imødekommende. Jeg fik besked på,
at man har set på projektet med me-
gen interesse, og at en afdelingsinge-
niør ville gennemgå projektet med
mig og drøfte dets muligheder. Des-
værre har jeg ikke hørt mere fra mi-
nisteriet.
DOBBELT SÅ STORT SOM TYPE 25
— Hvor stort er huset, som De har
projekteret?
— Huset er 94 kvadratmeter brutto-
etageareal incl. udhus. Huset indehol-
der 2 værelser og et kammer samt
spisekøkken med centralkomfur. Des-
uden er der bryggers med originale
fliser på væggene og betongulv. I
bryggerset er der et stort badekar og
håndvask. Ligeledes er der plads til
varmtvandsbeholder og en eventuel
vaskemaskine. Der er indbyggede ska-
be i gangen, spisekøkkenet, sovevæ-
relset og vindfanget. Dagligstuen er
på 6,20X4 meter.
Til sammenligning kan nævnes, at
den største type af boligstøttehusene,
type 25, kun er 45 kvadratmeter. Der
er så godt som ingen skabsplads i bo-
ligstøttehuse og intet badeværelse.
KOSTER KNAPT SÅ MEGET SOM
TYPE 25
— Hvad med prisen?
— Efter de forskellige håndværks-
mestres overslag er følgende priser
opgivet i 1959:
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLØV t COv KBHVN. IC.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsfnåuput.
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELF. 41477 • ETABL.1879
Husets facade mod syd og gavlen mod vest. igdlup kujatanit issfkua taimatutdlo kitånit.
Type 25, der kun er halvt så stort
som det projekterede stenhus, ko-
stede i 1959 ca. 50.000 kr. Bolig-
støttehuset er ikke forsynet med
centralvarme eller badeværelse.
Desuden skal der bruges ikke så
få penge til vedligeholdelse af bo-
ligstøttehuset, hvorimod udgifterne
til vedligeholdelse af stenhuset
bliver minimale.
CANADISK TRÆ TIL GRØNLAND!
— De har også på egen hånd fore-
taget undersøgelser med henblik på
billiggørelse af husbyggeriet heroppe?
— Ja, det har jeg. Gennem en mand
fra Nationalmuseet, som har været i
Canada, fik jeg forbindelse med et
firma i træbranchen i Canada. Ved-
kommende firma sælger træ til Eng-
land og Rusland. Jeg fik oplyst, at
englænderne giver 260 kr. pr. stan-
dard canadisk træ (seks kubikmeter)
leveret i en engelsk havn. Det samme
kvantum træ koster 380 kr. leveret i
en grønlandsk havn. Træet kommer
på sit specificerede forbrug af træ
hos to canadiske tømrerfirmaer, men
havde endnu ikke hørt fra dem. Inden
for KGH sagde man iøvrigt, at man
gik ret dybt i sagen, og at jeg skulle
høre om resultatet, når et sådant fore-
lå. Det var det sidste, jeg hørte fra
KGH, og det er mere end et år siden.
FREMSTILLING AF ROCKWOOL
Jeg har også undersøgt transport-
omkostningerne for gasbetonblokke,
som efterhånden bruges meget i hus-
byggeriet heroppe. En enkelt blok ko-
ster 2,80 kr. i København, lidt over 3
kr. på Bornholm, men over 5 kr. i
Grønland.
Jeg har spekuleret på, om det vil
kunne betale sig at bygge en lille
fabrik i Grønland til fremstilling af
isoleringsmaterialet Rockwool. Råma-
terialet er granit, som bliver smeltet.
Det er ikke til at forstå, hvordan Dan-
mark kunne producere Rockwool uden
råmaterialer. Det er ikke granit, det
skorter på heroppe, og hvis man byg-
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
DAN semi-diesel
A/s Motorfabrikken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmotor.
motoriypit tauko BOSCH ventilinik
åma pumpenik pilersimåput ikuma-
feKarftne.
stempele måna isuafungimigut
nålelejeKalerpoK.
akif agdlagsimavfiaf nalunaerssu-
fitdlo motorinik uningatitsivingme.
Prisliste og brochure på motor-
depotet.
type AMI — 6/8 HK.
type AMU — 9/11 HK.
mardlungnik ulungnalingnik ulutiter-
tagkanik sarpilik ktssangnago auf-
dlarfartoK,
for privat arkitektvirksomhed her-
oppe. Udover boligstøtten, som er en
statsinstitution, har man ikke idag
lånemuligheder for husbygning i
Grønland. Der er ingen private banker
eller private sagførere.
Julut.
pitsaunerpågi-
nait pigåvut
ukiorpagssuame tugtdssaK
pigsigartoK danskit sikåjutåi-
nut cerutiutåinutdlo pitsauner-
pånut ilisamautausimavoK. pi-
siniagssamåleruvit tamåna er-
Kaimagiuk.
Deres garanti for
bedste kvalitet
Gennem generationer har den
springende hjort været kende-
tegnet for det fornemste dan-
ske fabrikat i cigarer og ce-
rutter — husk det, når De skal
foretage Deres indkøb.
A. M. HIRSCHSPRUNG
& SØNNER
KONGELIG HOFLEVERANDØR
ZINKTRYK
LVSTRVK
PHOTOSTAT
MASKINSKRIVNING
ATELIER
GLI1KTR4
KOMPAGNISTRÆDE 22
KØBENHAVN - MtNERVA A222*
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimit naKitat.
igdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKitat.
atuagkat sutdlo naKitigkat åssiliv-
dlugit naKitat.
maskinamik agdlagagssat.
7