Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 18

Svært at organisere et effektivt
revalideringsarbejde i Grønland
I tilknytning til et revalideringsarbejde må der være en offentlig arbejds-
anvisning med en effektiv arbejdsvejledning.
Af socialinspektør KAJ V. PETERSEN
Medens de fleste er klar over, hvad
det vil sige at blive invalideret, er
der mange, der ikke kender udtryk-
ket: at blive revalideret. Medens man
tidligere ofte måtte affinde sig med,
at et menneske, der var blevet inva-
lideret, var slået ud og ikke kunne
klare sig i erhvervslivet, sætter man
nutildags ind med en effektiv be-
handling og optræning af de invali-
derede for at bringe dem tilbage til
erhvervslivet, altså at revalidere dem.
Man har for så vidt altid søgt at
hjælpe invalider og kronisk syge til
beskæftigelse, men mulighederne for
at gøre en indsats på dette område, er
i de senere år blevet større end tidli-
gere. Dette skyldes dels lægeviden-
skabens fremskridt, der har medført,
at sygdomme, der tidligere blev be-
tragtet som kroniske og ikke kunne
gøres til genstand for behandling, nu-
tildags i stort omfang kan behandles
med godt resultat. Endvidere har det
forhold, at erhvervslivet er blevet
mere differentieret, og produktionen
er blevet mekaniseret, bevirket, at
man i højere grad end tidligere kan
finde arbejdsopgaver, som invalider
kan bestride. Endelig har de seneste
års udvikling på arbejdsmarkedet
med fuld beskæftigelse og på visse
områder mangel på arbejdskraft gjort
det lettere at få invalider og andre
erhvervshæmmede personer placeret
på arbejdsmarkedet.
SVÆRT AT HJÆLPE SYGE OG IN-
VALIDER I GRØNLAND
I Grønland har det hidtil som følge
Musikhuset
tilbyder
Guitarer
Spanske modeller
Lignatone
Kr. 85,00 og 98,00.
Levin
Kr. 150,00.
Hopf
Kr. 185,00.
Høfner
Kr. 135,00, 210,00 og 310,00.
Jazzguifarer
Lignatone
Kr. 175,00 og 198,00.
Høfner
Kr. 235,00, 310,00 og 335,00
Elekfr. guitarer
Egmond
kr. 168,00 og 385,00.
Høfner
m/3 mikrofoner og vibrafor
instrumentef er betrukket med
kunstlæder.
Leveres i formkufferf. Kr. 690.00.
Guitarposer fra kr. 19,00 til 25,00.
Sendes pr. efterkrav
overalt på kysten.
Musikhuset
KAJ SVENDSEN
GODTHÅB
af erhvervslivets udifferentierede ka-
rakter været vanskeligt at hjælpe sy-
ge eller invalider på effektiv måde på
det erhvervsmæssige område. Hvis en
mand var for svagelig eller for inva-
lideret til at gå på fangst eller fiskeri,
var der ikke meget at stille op, selv-
om KGH altid har søgt at hjælpe in-
validerede med egnet arbejde ved
„Handelen" og, specielt har taget sig
af personer der var tilskadekommet i
„Handelens" tjeneste.
Efterhånden som det grønlandske
erhvervsliv bliver mere differentie-
ret, bliver der større muligheder for
at hjælpe de invaliderede erhvervs-
mæssigt, og disse muligheder må ud-
nyttes gennem et rationelt revalide-
ringsarbejde på linie med det arbej-
de, der er sat igang i Danmark efter
revalideringslovens ikraftsættelse den
1. oktober 1960. Der er landet over
oprettet 12 revalideringscentre, - der
hver har en stab af uddannede social-
rådgivere og revalideringskonsulenter
samt de fornødne lægelige konsulen-
ter. Der arbejdes i nær tilknytning til
de offentlige arbejdsanvisningskonto-
rer, som er blevet udbygget med en
stab af arbejdskonsulenter. Revalide-
ringscentrene arbejder endvidere i
samarbejde med de arbejdsklinikker,
der efterhånden oprettes i tilknytning
til centralsygehusene, samt med en
række optræningsforanstaltninger for
erhvervshæmmede.
OMFATTER BÅDE FYSISK OG PSY-
KISK ERHVERVSHÆMMEDE
Revalideringsarbejdet tager
sigte på at bistå alle de personer,
der af en eller flere grunde har
vanskeligheder med at klare sig på
arbejdsmarkedet, altså ikke blot
fysisk invaliderede, men også per-
soner, der på grund af psykiske
lidelser er hæmmede i deres mu-
ligheder for at klare sig på ar-
bejdsmarkedet.
De omfattes, alle af begrebet er-
hvervshæmmede, og linien i revalide-
ringsarbejdet er, at man først sætter
ind i det omfang det er muligt med
lægelig behandling af de forskellige
lidelser, både fysiske og psykiske.
Dernæst søger man at finde frem til
det erhvervsområde, som den er-
hvervshæmmede har størst mulighed
for at tilpasse sig til trods for sin er-
hvervshæmning, hvorefter man eta-
blerer en optræning eller uddannelse
i det pågældende fag enten på en af
de ovenfor nævnte revalideringscen-
tre, eller ved at placere den erhvervs-
hæmmede direkte i erhvervslivet til
optræning eller uddannelse.
Efter endt optræning eller uddan-
nelse består den afsluttende proces i
revalideringsarbejdet i at søge reva-
lidenten anbragt i erhvervslivet og
følge ham eller hende, indtil den på-
gældende er faldet til og klarer sig
på linie med andre arbejdere. Denne
sidste proces er ofte den vanskeligste,
og det er ved denne, at man især har
brug for samarbejdet med arbejds-
anvisningskontorernes arbejdskonsu-
lenter med deres indgående kendskab
til arbejdsmarkedet i alle dets afskyg-
ninger.
SYGEHUSENE
Også sygehusene er inddraget i re-
valideringsarbejdet. Når det bliver
klart, at en patient ikke eller kun
med vanskelighed kan genoptage sit
hidtidige arbejde efter udskrivelsen
fra sygehuset, skal tilfældet anmeldes
til revalideringscentret, som drager
omsorg for, at patienten snarest efter
udskrivelsen anbringes til optræning
og i det hele hjælper ham med at løse
hans beskæftigelsesproblem.
SOCIALKONTORERNE
Endelig er socialkontorerne impli-
cerede i revalideringsarbejdet på den
måde, at de har til opgave, når en
person henvender sig for at søge in-
validepension, at undersøge, om den
pågældende har været underkastet
revalidering.
Er dette ikke tilfældet, og der blot
er den mindste mulighed for, at han
i behold har nogen arbejdsevne, der
kan optrænes, skal sagen oversendes
til revalideringscentret, før der tages
stilling til ansøgningen om invalide-
pension. Først når revalideringscen-
tret meddeler, at der ikke er revalide-
ringsmuligheder, eller at disse er for-
søgt med negativt resultat, behandles
ansøgningen om invalidepension.
Også personer, der søger under-
holdshjælp under henvisning til, at de
er arbejdsløse, sendes til revalidering,
idet man må gå ud fra, at personer,
der i en periode med fuld beskæfti-
gelse har vanskeligheder med at finde
beskæftigelse, må være erhvervshæm-
mede enten af fysiske eller psykiske
årsager. Hvis revalideringen for disse
personers vedkommende giver et ne-
gativt resultat, henvises de pågælden-
de til at søge invalidepension, idet
man naturligvis ikke i en periode med
fuld beskæftigelse kan have folk til
at hæve offentlig hjælp på grund af
arbejdsløshed. Den samme forpligtelse
til at anmelde denne kategori af per-
Dcnne tidligere tuberkulosepatient Arkiok
Karkutsianguk Sadorana stammer fra Thu-
le og er nu 1 malerlære på Dronning
Ingrids Hospital. Han har kunnet komme
i lære takket være det revalideringsar-
bejde, der forefindes på hospitalet. Mens
revalideringsarbejdet tidligere dannede en
selvstændig afdeling på hospitalet, har
man nu slået det sammen med GTO, så-
ledes at Hospitalet henviser de tidligere
patienter til GTO, som så er forpligtet til
at tage sig af dem, mens hospitalet har
alle udgifterne ved revalideringssamar-
bejdet.
soner til revalidering påhviler ar-
bej dsløshedskasserne.
REVALIDERINGSARBEJDET I
GRØNLAND
Det er vanskeligt at organisere et
effektivt revalideringsarbejde i Grøn-
land, fordi befolkningen bor så spredt
og er så fåtallig, at antallet af revali-
denter vil være for lille til at bære et
selvstændigt revalideringsapparat.
Løsningen må formentlig blive, at
Grønland lægges ind under revalide-
ringscentret i København, som regel-
mæssigt må sende en eller flere reva-
lideringskonsulenter til Grønland for
at behandle de foreliggende sager.
De muligheder for optræning og ud-
dannelse, der findes inden for det
grønlandske erhvervsliv, må naturlig-
vis udnyttes, men etablering af sær-
lige optræningsforanstaltninger i
Grønland for erhvervshæmmede er
vanskelig, hvorfor man formentlig må
sende de revalidenter, der ikke kan
optrænes eller uddannes i det grøn-
landske erhvervsliv, til danske optræ-
ningsforanstaltninger. Herved skulle
der også blive mulighed for at uddanne
grønlændere i nogle af de fag, der er
underrepræsenterede eller slet ikke
repræsenterede i Grønland.
GRØNLANDSKE REVALIDERINGS-
KONSULENTER
Man støder også i dette arbejde på
sprogvanskeligheder, idet det vil være
vanskeligt for en udsendt revalide-
ringskonsulent at arbejde effektivt i
marken i Grønland, navnlig når det
drejer sig om personer, der er er-
hvervshæmmede på grund af psykiske
lidelser, for revalideringsarbejdet
kræver indgående samtaler med re-
validenten om hans problemer. Det
ville derfor være nyttigt, om et par
grønlændere blev sendt til uddannel-
se som revalideringskonsulenter, så
meget mere som det nyoprettede re-
valideringscenter i København har
vanskeligheder med at overkomme
arbejdet på grund 'af mangel på kva-
lificeret arbejdskraft og derfor næppe
foreløbig kan afse personale til de
grønlandske revalideringsopgaver.
Et effektivt revalideringsarbejde vil
endvidere forudsætte, at der i Grøn-
land oprettes en offentlig arbejds-
anvisning, som har mulighed for at
placere revalidenterne på arbejds-
markedet efter endt optræning og føl-
ge dem fremover, indtil deres beskæf-
tigelsesproblem er løst, da man i mod-
sat fald løber den risiko, at en måske
perisigsarsimassoK ArKion K’aernutsiå-
nguau Sadorana thulimiuvoK manalo Dron-
ning Ingridip Hospitaliane ualipalnermut
ilinlardlune, taimailiorslnausimavordlo
hospitallme sungiusaerKigtartoKaleratdlar-
tltdlugo. sujornagut sultan tamåna hospi-
talimc ingmikut ingerdlåneKarsimavoK mil-
nalc GTO sulCKatiglneKalerslmavdlune,
perKigsarsimassut hospitalimit GTO-mut 1-
sumagissagssångordlugit InersflneKartaler-
dlutik, sunglusaeridngnermile aningaussar-
tdtlt hospitalimit akllernekartardlutik.
kostbar optrænings- eller uddannel-
sesforanstaltning vil være spildt.
ERHVERVSVEJLEDNING
Til en grønlandsk arbejdsanvisning
må der i lighed med, hvad der er til-
fældet i den øvrige del af riget, knyt-
tes en effektiv erhvervsvejledning
med uddannede erhvervs vej ledere,
ikke alene af hensyn til de erhvervs-
hæmmede, men også af hensyn til de
unge, der står overfor at skulle ind-
træde i erhvervslivet, samt de voksne,
der på grund af den tekniske og er-
hvervsmæssige udvikling må søge nyt
erhverv.
Man kan sige det på den måde,
at intetsteds i det danske rige er
en offentlig arbejdsanvisning og
erhvervsvejledning mere påkrævet
end i Grønland, dels fordi det på
grund af de store afstande er umu-
ligt for unge, der skal i erhverv,
og andre, der søger andet erhverv,
selv at skaffe sig oplysning om de
foreliggende muligheder landet
over, dels fordi det i et samfund,
der er under så kraftig omvæltning
erhvervsmæssigt og socialt som det
grønlandske, er nødvendigt at yde
befolkningen al mulig støtte i dens
bestræbelser for at tilpasse sig de
nye og for de fleste ukendte er-
hvervsvilkår.
Hvis man fra det offentliges side
forsømmer denne opgave,- vil det re-
sultere i megen spild af arbejdskraft
som følge af uhensigtsmæssig udnyt-
telse af landets ressourcer af arbejds-
kraft for ikke at tale om de ulykkelige
følger for det enkelte mennesker af
en fejlslagen erhvervsmæssig indsats.
silarssuarme
pitsaunerpåK
^ens beø
fy. W
tåssalume inumarigsi-
nångitsusanane
18