Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 22

Optøningen af frysevarer og den
videre behandling af produkterne
Optøede varer skal anvendes hurtigt, da de er mere udsat for bakterie-
angreb end den tilsvarende ubehandlede vare.
>'**• 'tv*
En del familier er allerede så hel-
dige at have deres dybfryser, hvor de
i længere tid kan opbevare forskel-
lige fødevarer. For disse familier er
det vel nærmest sådan, at de i grun-
den ikke kan forstå, hvordan de før
har kunnet klare sig foruden. Husfø-
relsen bliver en hel del nemmere, når
man har dybfryserens lager at ty til.
Man er mere uafhængig af de løbende
forsyninger, for man kan købe ind,
når forsyningerne er gode, og bruge
af lageret, når forsyningerne er min-
dre gode.
Mange butikker er efterhånden og-
så blevet forsynet med dybfrosne va-
rer, så vi nu har mulighed for at få
grønsager og frugt, og vi stifter på
den måde bekendtskab med varer, det
ikke tidligere har været muligt at
transportere hertil.
For at få det fulde udbytte af de
dybfrosne varer, har det betydning at
vide, hvordan de helst skal behandles
— også efter at de er taget ud af dyb-
fryseren. Dette emne vil vi derfor
beskæftige os med i de følgende li-
nier.
I almindelighed må det siges, at
frysevaren skal behandles ens, uan-
set om man har købt den dybfros-
sen, eller man selv har frosset den
ned. Og nu er det jo en ubetinget
fordel, om varen inden nedfrysnin-
gen er gjort helt i stand til lige at
putte i gryden. Det sparer meget
arbejde, og det giver den bedste
ret.
GRØNSAGER
Alle grønsager bliver bedst, når de
kommes lige fra dybfryseren i lidt
kogende, letsaltet vand eller lidt smel-
tet fedtstof og dampes møre under
låg. Frosne grønsager behøver kun ca.
halvt så lang kogetid som den tilsva-
rende friske vare. Det skyldes den
forbehandling, grønsagerne har fået
inden nedfrysningen, og i almindelig-
hed er der på frysepakken angivet,
hvor længe varerne skal koge. Grøn-
ærter kan anvendes rå i salater og
lignende, og optøningen må da ske så
sent som mulig inden brugen.
FRUGT
Frossen frugt, der skal nydes „rå“,
får den bedste aroma, når den lige
netop er optøet og ganske let tempe-
reret. Ved stuetemperatur tager det
3—5 timer. Vil man anvende frugten
til grød, får man den bedste smag ved
at koge en sukkerlage af Vs liter vand
og ca. 100 gram sukker, denne jævnes
med ca. 30 gram kartoffelmel, hvor-
efter 500 gram frosne bær kommes i
den omtrent kogende jævning. Der
må ofte røres i grøden, så saften kan
blive fordelt, og grøden skal helst stå
i 5—6 timer, inden den serveres. Der-
som man ønsker en kraftigere smag,
kan noget af vandet erstattes af frugt-
saft. Mængden af sukker man tilsæt-
ter må naturligvis i nogen grad rette
sig efter om bærrene er tilsat sukker
eller ej.
Et GRAM, der
rummer meget
GRAM COMBICOLD
KF 200
er både KØLESKAB og HJEM-
MEFRYSER — en meget rumme-
lig model med de nyeste tekniske
finesser. — Køleskab 160 liter —
Fryseboks 40 liter
GRAM COMBICOLD
KF 200
nigdlatårtitsiviuvdlunilo Keritit-
sivik imartfirujugssuaK nutSllau-
nerpånigdlo atortulik.
nigdlatårtitsivia 160 liter —
Kerititsivia 40 liter
KØD
Ved optøning af kød er der forskel-
lige forhold at tage i betragtning. Små
kødstykker som koteletter og bøf kan
lægges direkte på panden uden for-
udgående optøning. Man må dog be-
nerissagssat mamartut
Køb det bedste
ODENSE MARCIPAN OG BLØD NOUGAT
LEVERANDØR TIL DET KG L. DANSKE HOF
DAGENS FISKERET
Varm fiskesalat
Har De en dag en portion kogt torsk eller havkat til overs, kan vi an-
befale at tilberede den på følgende måde:
Til 6 personer beregnes 3U kg kogt fisk, der er befriet for skind og
ben. Fisken lægges i en tykbundet gryde, oven over lægges tynde skiver
af 3U kg skrællede rå kartofler. Et middelstort løg hakkes ganske fint
og drysses over retten sammen med 2 teske salt, lidt peber og en anelse
hvidløg, der snittes fint. Yderligere tilsættes 1 deciliter tomatpure og
1 deciliter vand. Tætsluttende låg lægges på og retten dampes ved svag
varme i ca. 1 time til kartoflerne er møre.
Retten serveres i gryden, og der gives rugbrød med ost eller ristet
franskbrød til.
< gd.
regne lidt længere stegetid, for at kø-
det kan være mørt hele vejen igen-
nem, og derfor er det nødvendigt at
stege ved svag varme, så skorpen ikke
brankes.
Større kødstykker bør optøes helt
inden tilberedningen, da man ellers
risikerer, at det inderste kød endnu
er frosset, når de ydre lag er møre.
Den kødsaft, der altid vil trænge ud
under optøningen, bør også anvendes,
da den indeholder en del smags- og
næringsstoffer. Optøningen af kødet,
ved stuetemperatur, tager fra 5—10
timer, alt efter stykkernes tykkelse.
FUGLE
Fugle kan, hvis de inden nedfrys-
ningen er parteret, lægges uoptøede i
gryden. Ikke-parterede fugle kan og-
så koges eller steges uoptøede, man
må da beregne ekstra tilberednings-
tid. Men ofte står man sig dog ved
at lade fugle optø helt, inden de til-
beredes.
FISK
Fisk kan koges eller steges uden
optøning, og må i så fald varmebe-
handles lidt længere end den optøede
fisk. Har De en pakke frosne fiske-
filetter, kan disse skæres ud i skiver,
mens de endnu er frosne, paneres og
steges, eller filetterne kan optøes og
derefter skilles ad.
HURTIG OG LANGSOM OPTØNING
Nu kan det jo tænkes, at man en
dag står og hurtigt skal bruge et styk-
ke kød eller lignende, der ligger i dyb-
fryseren og gerne vil have det tøet
hurtigt op. Lad Dem da aldrig friste
til at lægge varen i varmt eller ko-
gende vand, det forringer frysevarens
kvalitet. Derimod kan man lægge den
uåbnede frysepakke, — der er vand-
tæt — i koldt vand, og skifte vandet
nogle gange, derved nedsættes optø-
ningstiden til ca. det halve. En anden
udvej er at anbringe den uåbnede
frysepakke i et åbent vindue, — men
ikke i solen — og vende den jævnligt.
Ønsker man modsat at forlænge op-
tøningstiden nogle timer, kan dette
gøres ved at varen indpakkes i mange
lag avispapir, eller lægges i en kasse
med træuld, som derpå anbringes et
køligt sted.
Af det foranstående fremgår, hvor-
dan de forskellige frysevarer bedst
behandles under optøningen. Fælles
for alle frysevarer gælder, at de bør
varmebehandles eller serveres ret
hurtigt efter optøningen, fordi den
frosne vare er mere udsat for ødelæg-
gelse i form af bakterieangreb end
den tilsvarende ubehandlede vare.
OPTØEDE VARER MÅ IKKE
NEDFRYSES IGEN
Til slut skal vi påpege et vigtigt
punkt i hele spørgsmålet om fryse-
varer:
En vare, der har været frosset og er
optøet, bør aldrig under nogen om-
stændigheder nedfryses igen, med
mindre varen da i mellemtiden har
været fuldstændig varmebehandlet.
Tag derfor aldrig større portioner ud
af dybfryseren end De med sikkerhed
kan tilberede og anvende samme dag,
det er optøet. Skulle De få en rest til
overs fra et måltid, der har bestået
af dybfrosne varer, har denne natur-
ligvis samme holdbarhed som andre
tilberedte levnedsmidler'.
gd.

r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RAD0X fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
)j
RADOX
isigkat o Kit sut nudnartut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
imcK kissartoK - RADOX nakalatalåruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugic! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluåtdlangårame . . . inussat ilua-
rusungnermit tortalartumauput xiting-
nigssardlo kajungernarsissardkme.
RADOX cvkiluitsunik nuanår-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
22