Atuagagdliutit - 06.12.1962, Blaðsíða 17

Moskusokserne i deres nye hjem
umingmait najugartåmingne
De første moskusokser blev i juli
løsladt i Vestgrønland, efter at de et
år tidligere var fanget i Østgrønland
og havde overvintret i Zoologisk Ha-
ve i København. Forsøget blev ledet
af magister Chr. Vibe og synes indtil
nu at have været vellykket. Hvordan
moskusokserne vil klare sig i Vest-
grønland, vil tiden vise, men der sy-
nes i Sdr. Strømfjord, hvor de blev
landsat, at være alle gode betingelser
for, at de kan finde sig til rette.
umingmait sujugdlit julime Kitånut
nuniguneKarput sujorna Tunume pi-
ssarineicartut Københavnimilo uma-
ssusivigssuarme ukismeicarsimassut.
OKåtårineK magister Chr. Vibemit su-
julerssorneKarpoK månalo tikitdlugo
iluagtitdluarsimagunardlune. uming-
mait Kitåne Kanos inujumårnersut
uvdlut aggersut takutikumårpåt, Ka-
ngerdlugssuarmile nuniguneKarfiåne
iluamik inusinaunigssanut pissutau-
ssugssat tamarmik navssågssåuput.
Straks ved ankomsten blev der bygget
en fold, hvor de 13 moskusoksekalve
blev sluppet løs. De kom straks i et
forrygende slagsmål for at finde ud
af, hvem der var stærkest. Ellers tog
de livligt for sig af det friske græs.
tikiniariarnerme ungalussaliortonar-
POK tåssungalo umingmårnat tåuko
13-it isertinenardlutik. erninavik sor-
dlen nukigtunerunersoK påsiniardlugo
pagginerssuanarpoK. tamatumale sa-
niatigut ivigkat KorsorKigdluartut ma-
marssautigivdluarneKarput.
Efter nogle dages forløb blev kalvene
sluppet løs, og de kastede sig straks
over den alsidige vegetation. Især
smagte den grønlandske pil dejligt,
men de spiste også birkegrene og pad-
derokker. Så snart dyrene havde stil-
let deres første længsel efter hjem-
landets føde, begav de sig til fjelds
og standsede ikke, før de var i 3—400
meters højde. Dagen efter forsvandt
de helt.
uvdlut ardlalinguit kingornagut u-
mingmårKat anisinenarput eyninardlo
naussut åssigingitsut nerivdlualerdlu-
git. pingårtumik orpigkat mamarssau-
tigivdluarnenarput åmale patdlit ava-
leKutait pupitdlo nerinenarput. ner-
ssutit nunamingne nerissartagkaming-
nut Kisanertik nåmagsigamiko Kåna-
mut majuarput aitsåtdlo 3—400 mete-
risut portutigissumut pigamik unig-
dlutik. axaguane taimak penaraluå-
ngitdlat.
Moskusokserne blev sejlet til Grøn-
land af „Elfy North“, der her ses i
Tatsip Atå-bugten i Sdr. Strømfjord,
hvor moskusokserne blev landsat. Til
højre på billedet ses dyrepasser Bruno
Andersen og tv. baron Niels Rosen-
krantz, som var behjælpelige ved flyt-
ningen af moskusokserne.
umingmait „Elfy North“imit Kalåt-
dlit-nunåliåuneKarput, uvane Kanger-
dlugssuarme Tatsip Atåta kanger-
dluane umingmait nuniguneKarfiåne
takuneKarsinauvdlune. åssilissap ta-
lerpiata-tungåne nerssutinik pårssi-
ssok Bruno Andersen takugssauvoK
såmia-tungånilo baron Niels Rosen-
krantz, umingmait nungneKarneråne
ikiortussut.
Ombord på „Elfy North“ var moskus-
okserne i trækasser, som her losses
over i en mindre båd for at blive
fragtet i land.
umingmait „Elfy North“ime karsine
Kissussune inenarsimåput, tåukulo
måne takuneKarsinåuput umiatsiåmut
ikineKartut nunaliåuneKåsavdlutik.
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J’ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
Klmagsauligssangnlk
kaussarfingmlulerit!
pineicarstndtiput sukulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo pårtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve plngitsdrsinåu-
ngitdlulnarpatit —
kaussarfingmio-
riuåinåktt!
O >
M 3
TJ »h
G O

Q) 00
GALLE
&
> C
1) ■-

Fds
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra 1
— tdssa uvånga pissut
JESSEN
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK ouaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfif
Nykøbing Mors København
for mit eget vedkommende i temme-
lig høj grad tale med, idet jeg for 35
år siden blev medlem af sysselrådet,
som dengang tog sig af sociale spørgs-
mål og bevilgede understøttelser. Jeg
vil gerne understrege, at aer mea
disse understøttelser jo ikke var tale
om noget, man skulle kunne leve af
alene. De gamle fik kun en økonomisk
støtte som hjælp til at klare tilværel-
sen, men man må huske på, at den-
gang gjorde naturaløkonomien sig
stærkere gældende end nu.
Ved nyordningen i 195U gik man et
skridt videre og ordnede sagerne gen-
nem landsrådet, men stadig efter det
samme princip, at hjælpen var at be-
tragte mere som understøttelse i tid-
ligere forstand, end som den hergæi-
dende folkepension og stadig med den
motivering, at naturaløkonomien end-
nu spillede en betydelig rolle på det
sociale område.
Nu er vi vel stillet overfor at skulle
tage et nyt skridt, men som forholde-
ne er i dag, kan landskassen ikke
magte at gå videre. Vi er nået dertil,
at det måske kan komme til at dreje
sig om en slags folkepensionsordning,
der muligvis ligesom hernede delvis
skal finansieres af staten.
HENSIGT OG TENDENS
— Kommer grønlænderne i stigen-
de grad med ind i hele opbygnings-
arbejdet?
— Det gør de, og det er fortsat hen-
sigten. Vi kan pege på meget i de se-
neste år, som viser, at dette er både
hensigten og tendensen. Vi sætter der-
for kraftigt ind på uddannelsesområ-
det, thi for mig er der nemlig ingen
tvivl om, at får vi tid og midler, og
har vi en heldig hånd, så vil vi i lø-
bet af den kommende halve snes år
se grønlænderne afløse udsendte i
stigende grad. Det er målet, og jeg
synes, at det ma være opmuntrende
for grønlænderne i deres bestræbel-
ser på at komme videre og at lære
noget, at de kan regne med sådanne
muligheder, men det skal i denne for-
bindelse bemærkes, at man for at
kunne afløse de udsendte, skal have
tilsvarende faglige og menneskelige
kvalifikationer og egenskaber, for
ellers betyder det et tilbageskridt.
— Er der noget, De har lyst til at
fremhæve fra Deres rejser i Grøn-
land i sommer?
— Ja, absolut. Jeg var meget glad
for mine tre rejser, hvoraf den første
gjaldt indvielsen af Knud Rasmussens
højskole. Det var en betydningsfuld
begivenhed for Grønland, som i sig
selv berettigede en særlig rejse. Kan
højskolen få en god start og en hel-
dig udvikling, har vi fået et middel
i oplysningens tjeneste, der kan få
stor betydning for fremtiden. Her kan
mange samfundsspørgsmål drøftes, og
mange tanker sættes i sving; jeg tror,
at vi om alt går vel, vil kunne vente
lignende resultater af Grønlands høj-
skole, som vi herhjemme har haft af
den danske højskole. Jeg venter, at
Grønlands højskole bliver et fristed
midt i udviklingen for grønlandsk
kultur og sprog.
På min anden rejse var jeg kysten
langs ved de større steder. Her glæ-
dede det mig at se den udvikling, der
er i gang inden for erhvervene. Der
er virkelig tale om en fremgang, som
vi har lov til at håbe vil føre til et
godt resultat, og som det er værd at
arbejde videre for. Det var også inter-
essant for mig i de forskellige større
byer at mærke interessen og konsta-
tere fremgangen for danskundervis-
ningen i skolerne, særlig med hensyn
til de yngste klasser. Det var også af
stor interesse at konstatere, at der
med hensyn til koncentrationstanken
var sket en mærkbar udvikling blot
fra året forud.
Visse beboede pladser, der i 1961
fremhævede mulighederne for er-
hvervsudvidelse på deres område, var
nu i 1962 nærmest indstillet på sna-
rest muligt at flytte til byen.
På den tredie rejse var jeg sammen
med Nikolaj Rosing i Østgrønland og
besøgte Mesters Vig for første gang.
Der skulle vel ad åre være mulighe-
der til gavn for Grønland.
En særlig stor oplevelse var det for
os at besøge Scoresbysund for første
gang. Også der er problemer, men det
er en sag, vi kan komme tilbage til
en anden gang.
sic.
Større bondehus
på Thurø
beliggende ved skov og strand,
indlagt vand, lys og gas, fuldt
møbleret, tilleje straks eller se-
nere. Rimelig leje. Henvendelse
GERDA NIELSEN,
Madsgaarden, Gråsten, Thurø.
17