Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 105-at
er
sisamångorneK 7. januar 1965
Nr. 1
Fiskerianlæg i Frederikshåb
og rejeanlæg i Sydprøven
op på ca. 500 boliger, hvilket er ca. 80
mere end der er bevilget lån til i
1964. De øvrige anlægsudgifter er bud-
getteret til 104 mili. kr., hvilket svarer
til udgifterne i 1964. Under hensyn til
den begrænsede tekniske kapacitet og
efter ønske fra regeringen havde det
været nødvendigt at nedskære de op-
rindelige planer til de her omtalte be-
løb, der repræsenterer, hvad det tek-
nisk skønnes muligt at gennemføre
i 1965. De foretagne nedskæringer gav
anledning til kommentarer navnlig
fra de grønlandske medlemmers side.
MERINDKOMST PÅ MILL. KR.
De øvrige punkter på Grønlands-
rådets dagsorden vedrørte investerin-
ger i erhvervsanlæg, specielt i Frede-
rikshåb og Sydprøven samt i Fiske-
næsset til Godthåb Fiskeindustri. Det
(Fortsættes side 3)
Påmiune sulivfigssualiagssaK
Agdluitsup-pånilo rejelerivfik
På sit første møde anbefalede Grønlandsrådet opførelse af et fiskeri-
anlæg i Frederikshåb i 1965—66, samt opførelse af et mindre anlæg til
rejeproduktion i Sydprøven. I Grønlandsrådet var der også enighed om,
at der snarest bor udarbejdes en plan for syddisfrikfernes erhvervs-
udvikling.
grønlandsrådip atautsimérKårnermine inersussutigå Påmiune
sulivfigssualioi’toKåsassoK 1965—66-ime, Agdluitsup-pånilo re-
jelerivfiliortoKardlune angnertungikaluartumik. åmåtaoK grøn-
landsrådip isumaKatiglssutigå Kujatåne inutigssarsiornermut
tungassunik piårnerpåmik pilerssårusiortoKartariaKartoK
På Grønlandsrådets første møde-
række blev der givet en orientering
om det samlede finanslovbudget for
1965 med særlig vægt på anlægsvirk-
somheden. Statens nettoudgifter i
Grønland i 1965 er budgetteret til
307 mili. kr. mod 265 mili. kr. i 1964
og 234 mili. kr. i 1963. Udgifterne i
1965 fordeler sig med 166 mili. kr. til
driften af de offentlige institutioner,
GTO og KGH. Til uddannelsesformål
er der opført 31 miil. kr. i 1965, d. v. s.
12 mili. kr. mere end der blev anvendt
i 1963, og en væsentlig del af stignin-
gen skyldes navnlig intensivering af
uddannelsen efter almindelig skole-
gang. Til udlån til boligbyggeri og til
erhvervsformål m. v. påregnes der i
1965 anvendt 42 miil. kr. mod 27 miil.
kr. i 1963.
Merudgiften vedrører stort set alene
lån til boligbyggeri, der i 1965 vil nå
En hilsen fra præsidenten. — præsidentimif agdlagarsissoK.
Nordpolsbctvingeren OdåK’s son, den B3-årige fanger KutsikitsoK Odåic, Thule,
har modtaget et personligt brev samt et fotografi af Amerikas præsident. Efter
valget i Amerika sendte KutsikitsoK en lykønskning til præsident Johnson, hvori
han udtrykte sin glæde over valgets udfald.
I sit svar skrev præsident Johnson, at han og fru Johnson er dybt taknemmelige
for KutsikitsoK’s personlige hilsen.
Her overrækker oberst James W. Lancaster præsidentens brev til KutsikitsoK
OdaK.
Nordpolimukaritårtut ilata Odåp crnera, piniartoK G3-inik ukiulik KutsikitsoK
OdåK, Kånarmio Amerikap præsidentianit agdlagarsisimavoK åssinganigdlo nag-
siussarsisimavdlune. Amerikame Kinersinerup kingornagut KutsikitsoK pivdluar-
KussuteKarsimavoK Johnsonimut Kinersinerup inernera nuånarutiginerardlugo
præsident Johnson akivdlune agdlagpoK nangmineK nuliamilo agsut Kuiamåsfl-
tigigigtik Kutsikitsup infivdluarKUSSuta. J
tøssa oberst James W. Lancaster præsidentip agdlagainik Kutsikitsumut tiiniu-
tjenestemandit Kagfautigssait
nunavtinutaoKi [atusåput
aggersitat akigssautait Kagfåsassut 14—15 pct-imik. kalåtdlit
ilait åma KagfaivfigineKarumårtut. tamatuma kingunerisagå
nunavtine akigssarsiat sule åssiginginerulernigssåt
merdleriauta.it pingårtumik pissute-
Karput pissarneK maligdlugo atuar-
tarnerup kingorna iliniartitaunerup
angnertusarneKarnigssånut. igdlulior-
nermut inussutigssarsiutinutdlo il. il.
taorsigagssarsiagssatut 1965-ime 42
miil. kr. atorneKartugssatut nautsor-
ssunenarput 1963-ime 27 miil. kr. a-
torneKarsimavdlutik.
amerdleriautait atautsimut issigalu-
git tåssaunerussugssåuput igdluliorti-
ternermut taorsigagssarsiagssat 1965-
ime igdluliat 500 migssiliortugssaung-
matigik, tåssa 1964-ime taorsigagssar-
siarititanit 80 migssiliordlugit amer-
dlaneruvdlutik. sanaortugagssanut av-
dlanut aningaussartutigssat 104 miil.
kr.-nut nautsorssuneKarput tamåna
1964-ime atortunut nalerKutdlune. nå-
magsissaKarsinaunerup kigdleKarnera
pissutigalugo nålagkersuissutdlo kig-
sautigissåt nåpertordlugo pilerssåru-
taorkårtut migdlisineKartariaKarsimå-
put aningaussanut taigorneKartunut,
tåuko tåssauvdlutik 1965-ime nåmag-
sinekarsinåusangatitat. migdlissutit
OKauseKarfigineKarsimåput pingårtu-
mik kalåtdlit ilaussortat tungånit.
Kagfautigssat s/i miil.
grønlandsrådip uvdlormut OKaluse-
rissagssaine ingmikortut avdlat inu-
tigssarsiutitigut sanaortugagssane a-
ningaussartutigssat pineruvait, pi-
ngårtumik Påmiune Agdluitsup-påni-
lo, amalo K’eKertarssuatsiaine auli-
sagkeriviup A/S Godthåb Fiskeindu-
strimut atalernigsså. rådip atautsimi-
nerane akuerineKarpoK ministerimut
kajumigsårutigiumavdlugo Påmiune
Tjenestemændene i Danmark fik fra
1. januar en lønforhøjelse, som udgør
49 portioner. Det er et såkaldt efter-
slæb, idet tjenestemændenes lønninger
siden 1958 har været bagefter i for-
hold til indkomsterne i det øvrige
samfund. Fra statens side har man
erkendt, at tjenestemændene havde
januarip autdlarkautånit Dan-
markime tjenestemandit akigssautait
Kagfagtinekåsåput 49 portioniussunik,
tåssalo kinguartorsimanermut taorti-
siat, tåssa 1958-ip kingornagut tje-
nestemandit akigssarsiait inuiaitati-
gingne akigssarsianut avdlanut na-
mindst 49 portioner til gode, og dem
fik de altså nu. Derimod var det ind-
til for nylig ikke helt klart, om tjene-
stemændene i Grønland og dem, der
er ansat på tjenestemandslignende
vilkår, også ville få det, bl. a. fordi
man for Grønlands vedkommende har
(Fortsættes side 3)
lemiutdlugit kinguartoi’simangmata.
nålagauvfiup påsivdluarsimavå tje-
nestemandit ikingnerpåmik 49 portio-
ninik pigssamautekartut. tåssalo tåu-
ko måna pissugssångorpait. kisiåne
kanigtok tikitdlugo ersserkivigsumik
påsineicarsimångilak Kalåtdlit-nunåne
tjenestemandit amalo tjenestemandi-
tungajak atugagssakartitauvdlutik a-
torfinigsimassut ama piumårnerait, i-
låtigut måna pissutigalugo Kalåtdlit-
nunanut tungatitdlugo aulajangerne-
karsimangmat tainekartartok ataica-
tigingnigssamut tungavigssak tamatu-
mane sujunertarinekardlune Kalåt-
dlit-nunane kikut tamarmik pekati-
gigdlutik sujuariartornigssamut nunap
atugagssarititai atortåsagait.
kisiåne inatsimut oKauserissane er-
sserKigdluinarpoK udsendtit Kalåtdlit-
nundninermingne tapisiarissagssaisa
aulajangerneråne Danmarkime akig-
ssautit ingerdlausiat tungavigineKå-
sassoK. tåssånga påsineKarsinauvou
tjenestemandit 49 portionisiagssait
Kalåtdlit-nunåne åma atortineKaru-
mårtut. tamatumalo kingunerissug-
ssauvå udsendtit taimatut itut ataut-
(nangisaoK Kup. 3-me)
(nangisaoK kup. 3-me)
De 49 portioner gælder
også for Grønland
De udsendte vil få lønforhøjelser på 14—15 pct. En del grønlændere får
også glæde af lønforhøjelserne. Dette betyder, at den grønlandske løn-
jungle bliver endnu mere indviklet.
akigssarsiaKarncrmik aperKut pingartu-
raigdlo sume inungorsimaneK Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo akornåne plssutsit pingårnerpå-
ngortitariaKångitdlat, tamatumuname su-
lciiatigigtugssauvugut ajunginerussuraik i-
nigaKarnigssaK atasinaussugssaK amerdla-
neritdlo akucrislnaussåt anguniardlugo. u-
kiunile aggersune Kalåtdlit-nunåta politl-
kiane pingårncrpaussugssaK tåssåungilaK
akigssarsianut tungassut inutigssarsiorner-
migdle apericut, landshøvding N. O. Chris-
tensen ukiortåme oKauseuarpoK. tak.
Kup. 14.
Lønspørgsmålet og i særdeleshed føde-
stedskriteriet bør ikke gøres til et kardi-
nalpunkt i forholdet mellem danske og
grønlændere. VI skal jo netop i samarbejde
søge at finde en bedre løsning, som kan
bære, og som flertallet kan acceptere, men
det væsentligste sprøgsmål i Grønlands-
politikken i den kommende tid er ikke
lønspørgsmålet, men erhvervsspørgsmåle-
ne, udtaler landshøvding N. O. Christensen
i sin nytårstale, som vi bringer på side 15.
Grønlandsrådip atautsiminine su-
jugdleu måna nårnagserudmerpå ta-
matumane 1965-ime aningaussat ator-
titagssat atautsimortitdtlugit misig-
ssuatårneKarsimavdlutik pingårtumik
sanaortugagssat sangmineKardlutik.
Kalåtdlit-nunåne nålagauvfiup ani-
ngaussartutigssai 1965-ime 307 mili.
kruninut migssiliuneKarput 1964-ime
265 mili. kruniuvdlutik 1963-imilo 234
miil. kruniuvdlutik. 1965-ime 166 miil.
kr. atugagssåusåput nålagauvfiup a-
torfeKarfisa ingerdlatitaunerånut GTO
åma KGH. iUniartitaunigssan pivdlu-
go sujunertanut 1965-ime atugagssa-
tut agdlangneuarsimåput 31 mili. kr.
tåssa imåipoK 1963-ime atugkanit 12
mili. kr-nik amerdlaneruvdlutik, a-
oKalugtualianik unangmisitsineK
A-G’s novellekonkurrence
Atuagagdliutit OKalugtualianik u-
nangmisitsineranit ukioK Kångiusima-
lersordlo kisame måna tamatuma i-
nernera nalunaerutigisinångorparput.
ajugauvoK fru Cecilie Lund, K’ani-
sartut, nr. 2-uvdlune overtelegrafist
Frederik Lohmann, Nuk, nr. 3-uvdlu-
nilo seminarieelev ArKaloraK Lund,
Skive.
unangmisitsinerme ajugaussoK fru
Cecilie Lund palasitoricap Niels Ly-
ngep panigå, savautiligssuarmik Hen-
ning Lundimik uveKartoK, Katångu-
tigit Kuliussut angajugdlernit tugdle-
ringnerane nr. 7-iussoK. Cecilie Lund
Ausiangne kateketskolime atuarsima-
vok tamatigortorujugssuvdlune taig-
dliortardlune eriniortardlunilo. Ang-
magssivingme atuartitsissusimavoK
Kitornanilo arfiniliussut atuartitarisi-
mavdlugit.
OKalugtualianik unangmisitsinermut
katitdlugit 15 nagsiussaKarsimåput
misigssorneKarneranilo dommeriusi-
mavoK radiop pissortå Frederik Niel-
sen. ajugaussup oKalugtualiå Kavdlu-
nåtungordlugo normorume tugdlerme
ilånguneKåsaoK, akigssarsissugssatdlo
avdlat mardluk normorune tugdler-
nisaoK ilånguneKåsavdlutik.
For et års tid siden udskrev „Grøn-
landsposten" en novellekonkurrence
blandt de grønlandske forfattere. Der
var 15 deltagere, og vinderen blev fru
Cicilie Lund, K’anisartut. Nr. 2 blev
overtelegrafist Frederik Lohmann,
Godthåb, og nr. 3 Arnalorak Lund,
Skive.
Fru Cicilie Lund er datter af den
gamle pastor Niels Lynge, Godthåb,
nr. 7 i rækken af 10 søskende. Hun er
gift med storbonden Henning Lund.
Cicilie Lund har gået på kateketsko-
len i Egedesminde. Hun er en alsidig
Cecilie Lund
begavelse, som også har undervist
ægteparrets 6 børn.
I næste nummer bringer vi den
danske version af vindernovellen, der
handler om de problemer, som en ung
lovovertræder har at slås med.
i