Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 26

akigssautit...
(Kup. 14-imit nangitan)
ssångordlugit, kisiåne savik ilångar-
tuissugssaK åma sarKumerpoK.
kommuninut taplssutinit tamarmi-
ussunit 7,2 miil. kr. ikiuinermik suju-
nertanut 1965-ime atusåput. 1963-ime
aningaussartutiviusimassut 4,4 miil.
kr-uput. tåssa amerdleriarujugssuar-
neKarpoK ikiutaussartut agdlisinexar-
nerinik pissuteKarnerpaussumik.
sordlo inungnit naluneKångitdlui-
nartoK landskassimut akilerårutit (a-
kitsutit) agdlisineKarnigssanik suju-
nersut landsrådip akuerå. sujunersut
tåuna inatsissartunut sarKumiiineKar-
Pok, isumaKatiglssutigineKåsagpatdlo
tamåna landskassip pigssarsiainut 5,8
mili. kr. migss. amerdlissutåusaoK.
taimåitordle ersseririgsarumagaluar-
para 1,8 miil. kr. migssinge kisimik
niorKutigssat akitsutivinit pinexar-
mata. aningaussat amerdlanerssait
kisermåussinikut iluanårutinit KGH-p
pigssarsialiutarsimassainit månalo G-
60-ip sujunersutå maligdlugo lands-
kassimut pisineKartartugssångortunit
piput. tamåna niorKutigssanut akitsu-
taunavérsårtiniardlugo KGH niorKU-
tigssalersuinerminut nålagauvfingmit
angnerussumik tapivfigineKartaria-
KarpoK, tåssa nålagauvfiup tapissuti-
gissartagagssai 4 mili. kr-nik amer-
dlåssuseKartut aningaussat taima a-
merdlatigissut nålagauvfiup lands-
kassimut ilissartagagssaisa taimaer-
Katait. taimailiorneK tamåna tamar-
me autdlarKautauvoK G-60-ip suju-
Hollandimiut kavflliSt
ascrorterdluarsiinassoK
kat>fe akusemcKangitsoK
plkunardluinartoK
tupingnardluinartunuk kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
AGFA SILETTE II
mikissunik éssllissut ator-
neKaKissoK Kaumanersiu-
titalik. åssilissut pissarft-
sok KalipauteKångitsunut
Kalipautilingnutdlo.
Det populære småbilled-
kamera med lysramme-
søger. Det nemme kamera
til både sorthvid og farve.
Objektiv:
Agfa Color-Agnar 2,8/45
mm.
Lukker:
Prontor 125.
Hurtigoptræk, selvudløser,
tilbagespolingssving, blitz-
tilslutning til midterkon-
takt.
blitzer mikissoK pitsauv-
dlulnartoK, ajOKutaugi-
narsinaussumik kabelexå-
ngitsoK (15 V).
AGFA ISI-blitzer M
Den lille effektive blitzer,
der er helt fri for gene-
rende kabel. (15 V).
AGFA
IS1-
blifzer M
nersutånut niorKutigssalersuinermut
taplssutit niorKutigssanut inuniarner-
mut pingåruteKartorpianut landsrådip
inatsissartutdlo akikinerulersitaria-
Karsorissåinut taimalo åma nangmi-
nerssordlutik niuvertunut atortlne-
icartésassut.
nakorsaKarneK Kåumarsainerdlo
perKingnigssamik isumagingningne-
rup iluane nuånårutigineKarslnauvoK
sakiagdlutip nungusarniagaunerane
sujumukarneKarmat. kisiåne Kingmit
perdlerornermik nåpautåt isumakulu-
tigssaKalersitsisimavoK, taimåitordle
ukioK måna inungmik nåpåumit ta-
matumunga agtortitOKarsimångilaK.
akulågdlutinik nåpautit isumakulutig-
ssaunerulersimåput. akulågdlutit nu-
ngusarniagaunigssåt pivdlugit suju-
nersumik angnertoKissumik landsråde
ukioK måna isumaKatigissuteKarpoK.
sujunersut tåuna ministerianut sulia-
rerKitagssångortineKarpoK.
perKingnigssamik isumagingnigtut
nåparsimassutdlo sivnerdlugit ikiu-
tarsimassut Kutsavigiumavåka pingar-
tumik nåparsimassut angatdlåneK/ir-
tarnerinut — angnermigdlo Kalåt-
dlit-nunåne tingmissartortitseKati-
gingnut, Kalåtdlit-nunåta såkutoKar-
fianut KGH-mutdlo tugtitdlugo.
atuarfit Kåumarsainermigdlo sulia-
KarneK mérKat amerdliartornerisa i-
nitdlo atuartitsivit amerdlåssusisa pi-
ssariaKartut iliniartitsissugssatdlo a-
kornåne sukaniunermik malungnau-
teKarput. suliaKarfingme pingårtume
tamatumane tamarme suliniarneru-
jugssuaKarportaoK. seminariap nutåp
autdlarnernera nuånårutigalugo ag-
dlagtariaKarparput, tamånalo peKati-
galugo neriutigissariaKarparput se-
minariap ornigarneKarnigsså realsko-
lit agdlisagaunerat peKatigalugo ag-
dliartorumårtOK.
atuarfit pivdlugit inatsisigssanut
nutånut sujunersut, inusugtut atuar-
fé aftenskolitdlo pivdlugit nalunae-
rutigssaK amalo ungdomsklubit åssi-
gissaitdlo pivdlugit inatsisigssaK 1964-
ime landsrådimut sarKumiuneKarput.
inatsisigssanut sujunersutit tamåko
atortorérsunit angnertutigut avdlåu-
ssuteKartut landsrådip atautsiminig-
ssåne OKaluserineKarumårput. inat-
sisigssat tamåko atortineKalisagunik
atuartitsinikut iliniartitaunikutdlo
pitsånguatdlautaujumårput inusug-
tutdlo sungivfingmingne sangmissag-
ssaKartitaunerulisavdlutik. Kåumar-
sainermik suliaKarnerup iluane niu-
vertoruseKarfingne ikiortaulersut nu-
tåt erKaineKartariaKarput. neriugpu-
nga årKigssussineK tamåna iluaKutau-
ssumik malungniukumårtoK.
Jernstærk brun
og sort box
herresko med
skindfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47 oc
Alle nr.
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 - KBH. F.
angutinut skut box-it Kernertut
kajortutdlo ningusorujugssuit
amernik ilupaKutigdlit såkutåtdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skut pitsaunerssait
akimingnut nalersutut
iliniartitaunerup, atuarfit Kåumar-
saineruvdlo iluåne ulapårdlune suli-
niarneK tamåna tamarme uvdlume er-
KartorneKarsinåungilaK, åmalo suli-
neK pitsauvdluinartoK tamarme sule-
Kataussorpagssuarnit ingerdlånexar-
toK. taimåitordle ingmikortuisa ilåt
atauseK ukioK måna sarKumersiku-
magaluarpara.
Kavdlunåt iliniartitsissut 23 niuver-
toruseKarfingniput nunaKarfingr^it
17-inut avguåuneKardlutik — ilait a-
simitdluinartunut. iliniartitsissut tåu-
kua ilarpagssue Danmarkimit tiguti-
ginartariaKartarsimåput. nalunångi-
lax nunaKarfingne taima avingarusi-
matigissune pissutsit sungiusimångi-
sat atordlugit inuneK nutåK avdlå-
nguterujugssussariaKartoK åmalo su-
linerme inuneruvdlo ingerdlånerane
ingmikut maKaissinartoKartariaKar-
tardlune. tamåna peKatigalugo er-
ssei-KigsartariaKarpoK suliagssaK tåu-
na ukiune måkunanerpiaK pingårto-
rujugssussoK nunaKarfingnut angne-
russunut iliniartitaunigssanut åssigl-
ngitsunut inuiaKatigingnilo moderniu-
ssune suliaKarfingnut åssigingitsunut
inusugtut piarérsarneKarfigssåinut i-
nuit eKitigaunigssånik pilerssårusior-
figissaussune. nunaKarfingne asiml-
tune tamåkunane suliap ingerdlåne-
ranut aulaj angiutigssauvdluinarpoK
OKautsitigut ajornartorsiutigssaKara-
luartoK igdlugingmik tatigeKatiging-
nigssax suliavdlo tamanut iluaKutau-
sinauvdlunilo nuånårutausinaunigsså-
nut inuit nangmingneK ikiunigssåt.
sulexataussut tåuko nåparsimassu-
nigdlo pårssissut arfinigdlit nuna-
Karfingne avingarusimassumtutaoK
ingmikut inuvdluarKuvåka kigsauti-
galugo sulinerat kinguneKarumårtOK
nunavdlo ilaine ingmikoruteKarfiu-
ssuninerat misigissagssaKarfiussaru-
mårtoK nuånersunik erKaimassagssa-
Karfiussunik.
akigssautinik apernutit
pissutsit avdlarpagssuiit enraineKar-
tariaKarsimagaluarput, tamånale piv-
figssaKarfigineK ajomaKaoK. kisiåne
ukiortåme OKausesamerme encumisa-
igaluarpoK apericut måne Kalatdlit-
nunåne Danmarkimilo inuit Kalåtdlit-
nunånut soicutigingnigtut, mingneru-
ngitsumik kalåtdlit inusugtut iliniartut
isumåinik ukiume Kångiutume aula-
terinerpausimassoK erKåisångikåine.
tåssuna erKarsautigåka akiigssarsiati-
gut aperKutit pingårtumigdlo sume
inungorsimanerup aulajangissugssau-
titaunera åssigingmigdlo akigssarsia-
KamigssaK.
tamåko pivdlugit G-60-ip sujuner-
sutaisa ingmikutåmere tungavigssa-
lersornerilo sule tamanut nalunaeruti-
gineKångitsut udvalgip sujunersutå
tåuna pivdlugo aulagsangnerssuaKar-
POK OKatdlinerssuaKalerdlunilo. OKau-
tigilara politikerit pissortat akissug-
ssåussuseKartut aulaj anginerånut i-
ssornartoraiuineK oKatdlinerdlo nang-
mingneK Kalåtdlit-nunåne politikimik
soKutigissaKaleriartomermut nuåner-
sumik erssiutaussut, soKutigissaKale-
riantomeK tupingnaraluartumik inait-
sissartunut septemberime Kinersine-
Karmat angisumik KinerseKatauner-
mik erssersineKångitsoK. måne »iner-
seKatauneK pakatsinartumik mikivoK
50 fl/o-p encåniginarame.
sume inungorsimanerup aulajangi-
ssugssaunera åssigingmigdlo akigssar-
siaKamigssamiik aperxut aperKutåu-
put pingårtut. pingåruteKamere susu-
pitariaKångilavut. pingår.tumik isuma-
tigut pingåruteKardluinartuput. taku-
ngitsortariaKångilarput aperKutit tal-
måitut agdliigalugtuinarsinaungmata
akulersutunutdlo pingåmerpangorsi-
nauvdlutik Danmarkip Kalåtdlit-nu-
nåtalo akoméne pissutsime aperKu-
BETONBLANDER
neKarsinauvOK F. E.-typenlk /I S "
tamåklssumlk ImalflnSt ag-
farmlk lsumamlnérsumik t6r- if
slnardlune IngerdlassartoK .......n wgrr<, „ ,
motoreKardlunllo elektrlclte- ' ’T i 9 ^
neKarsinauvOK Phlstervsegtl- JBt
ngatdlåtagautltdlugltdlo ^ 5ma
nSmagsIssaKarsinåussusiydllt
beton InertgaK 150 liter ti-
kitdlugo.
S T E T T E R BETONBLANDER fås 1 F. E.-typer med hel- eller halvauto-
matisk trykknapbetjening og el-motor. Kan Indrettes med Phlstervægt,
fordelervæg, skrabespli og spil for færdig blanding. F.A.O.-typerne har
ollebadsvendegear, el-, ben-
zin- eller dieselmotor, skra-
bespll og spil for færdig be-
Alle typer 1 stationær ■ »] -4 >1 -J .iq ■ I i T> 1
ton. — Alle typer i stationær
eller transportabel udførelse
og med kapaciteter indtil
150 liter færdig beton.
BRØNDERSLEV ILF. (0881) 450
AALBORG TLF. (081) 27455
AARHUS ILF. (061) 31400
KBH. HERLE V TLF. (01) 04 70 06
PEDER SI fflAAB
MASKINFJ 9lB RIKA/S __y\
taunerpaussutut. taimalliomikut tai-
ma pissariaKångitdluinagaraluaming-
nik isumaKalersineKarsmåuput. tai-
mailissoKarsinaunera ilisimassaria-
Karparput ilisimassariajcardlugulo tai-
mailissoKåsagpat sianigissariaKarigput
aperKutit taimåitut akomavtine ani-
gomiåsavdlugjilt, tamåname Kulamå-
ngilaK. tamåna kalåtdlit politikerit
åma Kalåtdlit-nunåtalo ministeriata
påsisimavåt. tamåna angutit tåukua
uvdlune kingugdlerpåne tamanut ang-
massumik avisitigut imatsissartunilo
OKauserissartagaisigut ersserpoK. tai-
måitumik KularutigissaugunångilaK
suliagssame tamatumane ojcauseK ki-
ngugdlex sule OKautigineKångitisoK
akigssaraiiaicamermigdlo aperKutit å-
nernartut tamåko katsoma tåkuter-
Kigkumårtut. uvanga nangmineK tu-
ngivnit Kinutiginarpara aperKutit ta-
måko politikimik OKatdlisigilerser-
Kingniardlugit uvdlime Kartingnerpå-
ne tamatuminga tamanut angmassu-
mik OKatdliseKarnigssame sulissuti-
gingnerKigtoKåsagpat tauva påsisima-
ssaKardluarneK tungavigalugo itaimai-
liortoKarKUvdlugo kamagsimanerpag-
ssuit pissuteKavingiltsut pinavérsår-
dlugit. akigssaiTsiaKarnermik aperKut
pingårtumigdlo sume inungorsimane-
rup aulaj angissugssaunera danskiu-
ssutsip kalåliussutsivdlo akornåne —
Kavdlunåt kalåtdlitdlo akornåne —
pissutsime pingåmerpångortitariaKé-
ngi'tdlat. kialunit påsisinauvå tamatu-
ma isumat tigusinaugai, kisiåne naler-
KutingilaK suleKatigingneK ajomar-
tungortineKåsagpat. tåssarpiauvoK su-
leKatigisassugut ajunginerussumik
inigaKarnigssaK atasinaussugssaK a-
merdlaneritdlo akuerisinaussagssåt
naniniardlugo. årKigssussineK tåuna
tamatigut anguneKarsimavoK isuma-
RartoRarmat sivisumik atunermine
ånuiaKatigingnut kalåtdlinut iluaicu-
taunerpaujumårtoK — åssigingisitsi-
ssutaunane. Danmarknmik Kalåtdlit-
nunånigdlo avigsårtitsiniaraluardlutik
apericutinik téukuninga atomerdlui-
ssut akissugsséussuseKångitsumik o-
Kalugput.
ukiune aggersune Kalåtdlit-nunåta
politikiane aperxut piingåmerpau-
ssugssax tåssåungilaK akigssarsiaKar-
nermik aperKut, kisiåne inutigssarsi-
ornermik aperKutit. silarssuarme auli-
isarfit peKamerpårtaisa lilaisa takor-
nartat pissamingnik amerdliartumar-
tunik nunamingnut angerdlåusisuivfi-
sa saniåne nunaKarpugut. umassut
merKugdlit piumaneicamerpåt ilait
imavtiniput. pisussutinut tamåkunu-
nga KanoK-ilivdluta taiimatut pexa-
taulersinåusaugut aulisagkanik amer-
nigdlo tunissagssiorneK tungavigalugo
inuiait kalåtdlit inuniamerat Kagfag-
tisinaulersisavdlugo? aulisarneK pi-
niarnerdlo RanoK iluarsartuneKåså-
pat, aulisagkanik 'sulivfigssuaKarneK
Kanoic agdliartortitéusava sujulerssor-
neKåsavdlunilo, sut pissutigssaralugit
inutigssarsiorneK Kalåtdlit-nunåne
pilersineKarsinåusava ingerdlåneKar-
sinåusavdlunilo tamåna tunissagssior-
nivikut pingånginerussunigdlunit inu-
tigssarsiomikut pisagpat? tamåko u-
vanga isumaga maligdlugo tåssåuså-
put ukiune aggersune politikikut a-
perKutit pingårnerpaussugssat.
politikerivut aperKutinik OKimaitsu-
nik tamékuninga ukiume nutåme su-
jumut autdlariarsinåusagpata piv-
dluarnartujumårpoK. tamåna uvanga
ukiumut nutåmut kigsautigisavara,
taimailivdlungalo Kalåtdlit-nunane
tamarme kikut tamaisa ukiortårsior-
dluarnoigssånik kigsåupåka.
Lønspørgsmålet
(Fortsat fra side 15)
antage en stor del af disse lærekræf-
ter direkte fra Danmark. Det er klart,
at den nye tilværelse på de isolerede
steder under uvante forhold må be-
tyde en stor omvæltning og et særligt
afsavn i arbejde og levevis. Det må
samtidig understreges, at opgaven er
betydningsfuld netop i disse år, hvor
man arbejder med planer om koncen-
tration på større pladser, og hvor de
unge må forberedes til forskellige
former for uddannelse og forskellige
funktioner i et moderne samfund. Det
er for udførelsen af arbejdet på disse
steder ganske afgørende, at der ska-
bes et gensidigt tillidsforhold trods
sproglige vanskeligheder, og at be-
folkningen bidrager til, at arbejdet
kan blive til gavn og glæde for begge
parter. Til denne gruppe medarbej-
dere og til de 6 sygeplejersker, som
også er placeret på udsatte poster,
sender jeg en særlig hilsen med øn-
sket om, at arbejdet må bære frugt,
og at opholdet i de mere særprægede
dele af landet må blive en oplevelse,
hvortil der er knyttet gode minder.
LØNSPØRGSMÅLENE
Det ville vel være mærkeligt at
fremsætte en nytårsudtalelse uden at
omtale det spørgsmål, som har sat
sindene stærkest i bevægelse i det
forløbne år både her i Grønland og i
grøinlandsinteresserede kredse i Dan-
mark, ikke mindst iblandt den stu-
derende grønlandske ungdom. Jeg
tænker her på lønspørgsmålene, og da
navnlig på fødestedskriteriet og lige-
lønnen.
Endnu før G-60-forslagene herom i
enkeltheder og med begrundelser var
blevet offentliggjort, rejste der sig
kraftigt røre og diskussion om udval-
gets forslag. Må jeg sige, at selve den
omstændighed, at der rettes kritik
imod og diskussion om de ansvarlige
politiske myndigheders afgørelse er et
glædeligt udtryk for en voksende po-
litisk interesse i Grønland, en vok-
sende interesse som iøvrigt mærkeligt
nok ikke gav sig udtryk i en stor
valgdeltagelse ved folketingsvalget i
september. Deltagelsen her var skuf-
fende lav, kun omkring 50 %>.
Fødestedskriteriet og ligeløns-
spørgsmålet er vigtige spørgsmål. Vi
må ikke underkende deres betydning.
Navnlig psykologisk er de af den stør-
ste vigtighed. Vi må ikke overse, at
sådanne spørgsmål kan tårne sig op
og for de implicerede stå som kardi-
nalpunkter, som hovedproblemer i
forholdet mellem Danmark og Grøn-
land. De kan på den måde få en be-
tydning, som i virkeligheden slet ikke
tilkommer dem. At det kan ske, må
vi være klar over, og at vi, hvis det
sker, må passe på og se at få sådanne
spørgsmål klaret imellem os, det er
der ingen tvivl om. Det er de grøn-
landske politikere også klar over og
Grønlandsministeren; det fremgår af,
hvad disse herrer har sagt offentligt
i den seneste tid, såvel i pressen som
i Folketinget. Der er derfor næppe
tvivl om, at det sidste ord ikke er sagt
i den sag, og at disse penible løn-
spørgsmål snart vil komme op gen.
Jeg beder for mit vedkommende så
blot om, at man, når man i den of-
fentlige debat herom (i den nærmeste
tid fortsat arbejder for at få disse
spørgsmål frem til politisk forhand-
ling gen, så gør det på saglig basis,
og at man undlader at skabe en masse
ophidselse uden virkelig årsag. Løn-
spørgsmålet og i særdeleshed da føde-
stedskriteriet bør ikke gøres til et
kardinalpunkt i forholdet mellem
dansk og grønlandsk — imellem dan-
ske og grønlændere. Enhver kan for-
stå, at det kan optage sindene, men
det er urimeligt, hvis det skal gøre
samarbejdet vanskeligt. Vi skal jo
netop i samarbejde søge at finde en
bedre løsning, som kan bære, og som
flertallet kan acceptere. Ordningen er
i alle tilfælde blevet til, fordi man
mente, at den i det lange løb ville
tjene det grønlandske samfund bedst
— og ikke for at diskriminere. De,
som udnytter disse spørgsmål til at
forsøge at drive en kile ind imellem
Danmark og Grønland, fører ansvars-
løs tale.
Det væsentlige spørgsmål i Grøn-
landspolitikken li den kommende tid
er ikke lønspørgsmålet, men erhvervs-
spørgsmålene. Vi bor ved nogle af
verdens rigeste fiskefelter, hvorfra
fremmede hjembringer stadig stigende
fangster. I vore farvande lever nogle
af de mest eftertragtede pelsdyr.
Hvorledes skal vi opnå en sådan an-
del i disse rigdomme, at vi med fiske-
produktionen og skindproduktionen
som grundlag kan hæve det grøn-
landske folks leveniveau? Hvorledes
skal fiskeriet og fangsten organiseres,
hvorledes skal fiskeindustrien opbyg-
ges og ledes, på hvilke betingelser
skal man kunne etablere sig og drive
erhverv i Grønland, hvadenten det er
direkte i produktionen eller ved de
sekundære erhverv? Det bliver efter
mit skøn de vigtigste politiske spørgs-
mål i det kommende år.
Hvis vore politikere i det nye år
kan nå et skridt fremad med disse
tunge problemer, vil det være lykke-
ligt. Det skal være mit ønske for det
nye år, og dermed ønsker jeg alle i
hele Grønland: Godt nytår.
26