Atuagagdliutit - 07.01.1965, Blaðsíða 20

Kimugtuitsut sukaKalutik Køben-
havnimukardlutik ingerdlaorput. sila
apivdlune issikujoKingmat, initaisa i-
låt igsiavfigineKartoK kiagsautit iku-
magaluit KianakujugtorujugssuvoK.
Kimugtuitsut taima unuautigissume i-
ngerdlassut soruname ilaussoKångi-
ngajavigput, kisiånile uvdlumiungmat
ilaussoKarujugssuarsimanerat malugi-
ngitsugagssåungilaK. narKa Kerneru-
jugtuinauvoK masagdlunilo. inugpag-
ssuit jutdlilernerane portugarsisimav-
dlutik, imalunit ilaKutamingnut jut-
dlimut Kilanårtunut angerdlartitdlu-
tik ilausimassut kamigpaisa aput
nagsatarissåt erKuneKartarsimavoK.
KularnångilaK ama mérKat jutdlimut
Kilanårtut ilaussarsimåsassut. tåuku-
nanime jutdlilernerata nuånersue Ki-
lanårnartuilo ersserdluartarput nuå-
nårtunartaKalutigdlo. oKautigineKar-
tarporme mérKat jutdlerigåt. akerdli-
anigdlo åma KularnångilaK mérKat Ki-
lanåraluartut, pivdluardlutik neri-
ssagssaKardluardlutigdlo jutdlimut
ornigineråne, pigssardliortunik inoKa-
rumårtoK. takuvåme jutdlileraluartoK
inuit atissardlugtut ilångue uvdlor-
ssuaK nåvdlugo sumininguanik nui-
sitsissarput, nauk sila tujorminardlu-
nilo issigkaluartoK. ila ilait issigalu-
git nersunartaraluaKaut isumaliorKa-
jånardlune inuit taimåitut jutdliler-
nerane, inuit tamarmik nuånålerfiå-
ne, puiorneKartartut. assersutigalugu-
me OKalugtuarissaK imåitoK erKaigi-
nartigo: angut imak atugardliortigi-
simavoK igdlupalåt aserortigagssåinait
ilåne iniminérarssuarme sinigflnar-
mik peKuteKardlune najugaKartoK. u-
vavtitut Kutdlermik tuginartagkamik
ikitsisinåungilaK petroliutortumik
KutdleKartariaKardlune. uvaguvtitut
nerissagssiorfeKångilaK kiagsauteKa-
ranilunit Kivimiånguardlune igsia-
vingme maugårtume igsiasinaunane.
fjernsyneKångilaK radioKaranilunit
avdlanltaoK jutdlip tipaitsungnartua-
ta nagsatarisinaussainik inimine ta-
kussagssaKarane. ikiutigssat kisivisa
utarKivai, inunerme sivnerane sulisi-
naujungnaersitausimagame.
Kimugtuitsune ingerdlaneK taimatut
Jåfimut erKarsautigssivoK. tamåko
sujornatigut itinerussumik erKarsau-
tigisimångilai, imaKaliuna jutdliara-
lersume Kimugtuitsune kiserngorut-
dluinalerdlune ingerdlaornerane mi-
sigeKatigisinaussainik takutiniarne-
KartoK. uvdlumiungmat autdlajårne-
russugssausimagagaluarpoK, kisiånile
Kimugtuitsut silamik perKuteKardlu-
tik kinguartorujugssuarsimåput, av-
dlatut ajornartumik nalunaentutap a-
kunerpagssue utarKissariaKardlune.
Kimugtuitsut ilauvfigilerKåramigit ine
isersimavfigiligå ilaussunik Kavsinik
inoKarsimagaluarpoK, månåkutdle a-
tauseKångilardlunit. Kimugtuitsut i-
ngerdlaornermingne igdloKarfingnut
anginerussunut unigtaraluarput, sor-
dlule suna tamarme inuerusimassoK.
kingugdlit niussut Roskildeme niuput.
tåukua igsiatitdlugit Jåfe sinigtussår-
dlune akiåne issigivoK. arnap OKa-
lungneratigut påsivai angajoncåvinut
jutdlisioriartortut. takuvat nuånår-
dlutik ilagissamingnut jutdlisioriar-
tordlutik jutdliaralersume Kimugtuit-
sunik ingerdlaorput. jutdlisiordluar-
nigssånik kigsåukusugkaluarpåka, Jå-
fe entarsarpoK; kisiånile sujornatigut
takusimånginamigit kikussutdlo na-
luvdlugit nipangersimavdluåinarpoK.
Kimugtuitsut Roskildemut pilerdlutik
kigaitdlagtutdlo nikuiput aninigssa-
mingnut piarérsalerdlutik. nagsatatik
tigoraleraitdlo Jåfe itertussårpoK. ki-
ngornånit usorutsauteruj ugssuardlu-
git issigai erKarsåumigutdlo nåpitag-
ssåinik ajungitsunik kigsautdlugit.
Kimugtuitsut uningmata igalåK ang-
marpå Roskildip Kimugtuitsunut u-
nigtarfia soKutiginartorsiusavdlugo. i-
nuerutivigsimavoK. nalunaerKUtar-
ssuaK åjinga jutdliaralernigssånut
minutinik tatdlimanik amigalerpoK.
jutdliaralersume issigissaK inungua-
KångitsoK aputeKångivigsordlo tujor-
minåinarpoK, sordlo jutdliaralernera-
nik sianigissaKångitsoK. inugpagssuit
nukingertut autdlararfigalugulo tikiv-
figissarsimavåt. portugkanik tigumi-
artut tigumiångitsutdlo. atuartut u-
ngasigsumitut jutdlime atuångivfe-
Kardlutik tikerarérsimåput, orpiliag-
ssanigdlo kivdluisimassut nuisitsivfi-
åne orpiliagssarserérsimavdlutik. ma-
na atuagkatik puigoratdlardlugit jut-
dlip nalåne Kasuersårnigssartik tug-
dliupåt.
☆
taimatut Jåfe Kimugtuitsut igalå-
vatigut avåmut issigititdlugo Kimug-
tuitsut autdlalerput, kigaitsuararssu-
armik sukagtikiartorussårdlutik. si-
låinaK nigdleKingmat igalåK matu-
patdlagpå, igsiavingmutdlo ingendg-
dlune. måna tåssa jutdliaralivigsoK
kisimitdlune Kimugtuitsunut ilauler-
poK. nalunaerKutåreane takussarpå,
jutdliararniariarpat sumut kigdling-
nigssartik påsiumagamiuk. årime aut-
dlalårtutdlo nalunaerKutaK unuap’
KerKarpoK. tåssa jutdliararpoK..
„narssame savanik pårssissut Kilak
tåssångéinaK Kåumalermat ersingå-
lerput. savat unerisimajungnaerput.
atale ingile iméitumik nalunaerute-
KartoK takulerpåt: „erseKinase ata ti-
paitsungnartumik tusardlisavavse, i-
livsinume uvdlume erniuvoK ånåussi-
ssok.
tåssa kisimivigdlunga jutdliararsiu-
lerpunga. Kimugtuitsut Danmarkime
igdlOKarfit angnerssånukardlutik i-
ngerdlaortut nagdligissaKångitdlui-
narput. jutdlime pivdluarKussiartor-
tunik isertoKångilaK, nuånårnermik
navsuiainiartoKarane. jutdlisiutivta i-
låt kalåtdlit tamavta kivdlissutigalu-
go atortagarput „Guterput" Kimug-
tuitsut perpaluat ingiaKatigalugo atu-
lerpara. taimatut Kimugtuitsune a-
tornera åma tupingnartunik erKar-
sautigssivoK.
oKalugfik nanerutåinarnik ikitersi-
massoK erKarsautivkut issigilerpara.
nålagianik uvdlåralåkasik iterarsima-
ssunik ulivkårpoK. nålagiartut tamar-
mik åssuvfåput mérKatdlo tamarmik
kamigtålersorsimåput KaKortortåler-
sorsimavdlutigdlo. palase alterimitoK
erinersårérmat tugsiut atorneKarpoK.
tugsiartut tugdlériårput tusarnerdlui-
nardlutik. Kinerdlunga arnaK utorKa-
ssåK sikingassoK takulerpara. sujug-
„Men hvorfor dog rejse så langt
væk, når der indenfor landets græn-
ser ligger så meget, for de fleste af
os fuldstændig ukendt land, som end-
nu venter på sin skildrer.
Tænk blot på, at Danmark har ikke
mindre end 527 øer! Hvad ved vi om
disse? — Bliv herhjemme og skriv en
bog om dem.“
Sådan sagde den danske digter
Jeppe Aakjær i sin tid til sin ven,
Achton Friis, som han gennem årene
havde travet lange ture sammen med
på den jyske hede, da han hørte, at
Achton Friis og maleren Johannes
Larsen agtede sig til Grønland.
At de senere kom til Grønland, som
var deres fælles længslers mål, det
ved man i hvert fald i Grønland, men
først fulgte de Aakjærs råd og gjor-
de en rejse gennem det danske ørige,
som ganske rigtigt indtil da ikke var
blevet folkeligt beskrevet.
Resultatet af denne 4-årige odyssé
blev værket De Danskes Øer, som ud-
kom for omkring 30 år siden, og som
nu efter at have været udsolgt en
række år og derfor meget efter-
spurgt hos antikvarboghandlere, ud-
kommer igen på Grafisk Forlag med
pomp og pragt.
Hvilken interesse kan nu et sådant
værk have i Grønland, så langt borte
fra den mange små øer, som Achton
Friis og Johannes Larsen har beskre-
dlermik soKutigingerKårsimagaluar-
para, magssikångatdlo takussarpara
kåkigsarfingminik KuvdlingiartartoK.
påsisinauvara uvine ilagalugo jutdli-
siornigssane Kilanårutigalugo omigsi-
måsagå. nagdligusungnerujugssuaK i-
nusugtup isumåne pingortineKarpoK.
ilame uvdlut atugkavut nalunartulig-
ssuput. KanortOK neriugta Kitornane
ilagalugit amigauteKaraluardlutik
nuånårdlutik pivdluardlutigdlo jut-
dlisiorsinaujumårtut, jutdlip nalu-
naerutå sumikaluardlunilunit i-
nungne erKigsivfiussarmat.
tugsiutiga erKumitsumik misigissa-
Karfiga någavko tugsiumik taimak
kivdlisimanartigissumik taigdliorsi-
naussoK Kutsavigåra. inugpagssuime
tugsiumik tåussuminga atugaKartit-
dlutik ericarsauterpagssuarnik OKili-
saissunik tunineKartarput, tåssunalo
jutdlip nalunaerutå uvavtinut tuniu-
neKartoK nuånersungortardlune.
Jåfe taimatut erKarsarnermigut o-
KiliatdlagpoK, sordlo angerdlarse-
rungnaerdlune. jutdliarKame Kimug-
tuitsunik ingerdlaortitdlune erKar-
sautaisa suninerat tipaitsungningor-
POK. —
bilitilerissoK sanerKutdlune inip i-
sersimavfigissåta matua angmardlugo
jutdlime pivdluarKUssivoK. Jåfe aki-
nigssånutdlunit pivfigssaKångilaK, a-
kerialisagaluartoK bilitilerissoK Kima-
guterérmat.
Kimugtuitsut sukaKalutik Køben-
havnimut tikilermata Jåfe Kunguju-
lårdlune erKigsivdlunilo jutdlisiornig-
ssaminut Kilanårdlune igsialerpoK.
OKalugtualiortoK
vet i tekst og tegninger. Spørgsmålet
må vel være nærliggende, men det
er da givet, at mange grønlændere
under deres uddannelse eller blot un-
der besøg i Danmark netop har fun-
det sig bedst tilpas fjernt fra stor-
byens larm på en eller anden af disse
mange større eller mindre danske
øer og måske endog kommet til at
holde af denne deres nye ø, og lige
så givet er det, at mange af de danske,
der fik en opgave, en livsgerning i
Grønland, hører hjemme på sådanne
små danske øer.
Vi ved da godt, at man, hvad enten
man er født på Diskoøen eller Ærø,
så vil man nu og da længes hjem og
i hvert fald gerne læse om barndoms-
egnen.
Værket De Danskes Øer, der nu
genudsendes, udkommer i tre store
bind, i dem alle tre har Achton Friis
og Johannes Larsen skrevet og teg-
net sig igennem danske øer. De har
samlet lokal kulturhistorie, beskrevet
landskaber og dyreliv, berettet om
gamle sagn og overtro og derved red-
det megen værdifuld folkeoverleve-
ring fra forglemmelse. Johannes Lar-
sen har til værkets 'tre bind tegnet
over 500 tegninger, men Achton Friis
har vist sig som den store portræt-
kunstner han var. Han har tegnet en
række portrætter ofte af gamle
øboere .herlige typer, som han har
fået til at fortælle om gamle sæder og
skikke eller til blot at spinde en ende.
Det er yderst sjældent, at et sam-
arbejde mellem to store markante
kunstnere resulterer i et så helstøbt
og gedigent værk som De Danskes
Øer. Den ene dominerer aldrig på den
andens bekostning, derfor er dette
værk på en ganske særlig måde ble-
vet et værdigt monument over to store
kunstenere, som nu begge er døde, et
værk hvis ord og illustrationer på en
særegen måde taler til læseren.
De Danskes Øer vil kunne erhver-
ves i to forskellige indbindinger, et
blåt helbind med rygtitel og vignet
på forsiden i ægte guld til 173 kr.
pr. bind, en luksusindbinding fra An-
ker Kysters Efterfølger i vælskbind
med ryg og hjørner af terracottafarvet
oksehud til 198 kr. pr. bind og ende-
lig kan værket fås uindbundet til 125
kr. pr. bind. Der er allerede nu stor
rift om det smukke bogværk.
sic.
DANMARKS HISTORIE
Bind 11, 544 sider.
POLITIKENS FORLAG
Politikens Danmarkshistorie er med
det sidst udkomne bind kommet til
nr. 11 i rækken af i alt 14. planlagte.
Bindet spænder over perioden fra
1830—1870, som sædvanligvis tillæg-
ges stor betydning i landets historie.
For Grønland har skildringen af den-
ne periode en særlig interesse, fordi
begivenhederne fra dengang på mange
områder står i relation til vore da-
ges Grønland.
Forfatteren til dette bind er profes-
sor, dr. phil. Roar Skovmand, der
har folkelige bevægelser i 1800- og
1900-tallet som speciale. Han er så-
ledes den rette mand til at skildre
folkestyrets fødsel, og man bliver ikke
skuffet over hans fremstilling. Når
man i historiebøger er vant til at høre
om konger og krige, er det helt vel-
gørende at læse om folket selv, dets
tanker og stræben efter at frigøre sig
fra embedsvældet. Til dr. Skovmands
ros skal der siges, at han har løst sin
opgave på en særdeles beundrings-
værdig måde. Man læser hans bog,
som om den var en spændende roman.
Bindet indledes med en rejse gen-
nem det danske monarki omkring år
1830. Vi føres over Øresund til Kø-
benhavn og derfra videre over Sjæl-
land, Fyn, gennem Jylland til landet
syd for Kongeåen. På den måde giver
dr. Skovmand en økonomisk, stati-
stisk tilstandsbeskrivelse, der følges
op af en omtale af de forskellige so-
ciale grupper og afsluttes med en
kulturel tilstandsrapport.
Derefter skildres „de spændende ti
år“, der gik forud for grundlovens
fødsel, hvor folkets frihedstrang våg-
nede. Ingen dansker kan læse dette
afsnit af Danmarks historie uden glæ-
de og uden at blive revet med. Man
er stolt over at have haft mænd
som D. G. Monrad og Orla Lehmann.
Men perioden var ikke politik alene.
Tidens åndelige liv var et af de ri-
geste, som nogen epoke i Danmarks
historie har oplevet. Man må såle-
des nævne Grundtvig, H. C. Andersen
og Søren Kierkegaard, som ydede de-
res største indsats i disse år. Det
gælder også den største kunstneriske
begavelse, som Danmark har fostret:
Bertel Thorvaldsen.
Nærværende bind indeholder des-
uden en skildring af de danske bilan-
de, blandt andet Grønland, som „blev
forsømt på det groveste". Forfatteren
konstaterer, at dengang var vejen lang
til bilandene fra Danmarks hjerte.
Afsnittet om Grønland beskæfti-
ger sig med den værste nedgangs-
periode i landets historie, overgangen
fra fangerlivet til den moderne civi-
lation. Det var i denne periode spi-
ren til folkestyret blev grundlagt med
oprettelsen af forstanderskaberne.
Man hører om H. J. Rink, Samuel
Kleinschmidt og de to navnkundige
grønlændere, overkateket Rasmus
Berthelsen og redaktør Lars Møller,
hvis inspirerende indsats lagde grun-
den til den senere opgang.
Bogen er forsynet med et væld af
illustrationer, der både er originale og
enestående gode. Billedredaktøren
Mogens Lebech har endnu engang vist
sine evner i denne vanskelige genre.
Julut.
Båd og motor
MUNSALA GULFIN
RUNSALA X l/i ø gllf 1 . m HEISALA
PENTALA PIKKALA r Uf !0jyf/f // U ^ BAYFIN SEAFIN
JOLLER # 'S MOTORBÅDE
umlatsiarKat Båden, De sejler i fra 12 tU 23 fod pujorlulårKa!
HANS LEHRMANN
Hellerupvej 67 . Telf. Hellerup 3533
Importør af .Vire’ 6 HK indenbordsmotor
kavfe Richs-ilo Kalipautigigdlutigdlo,kimeKardlutigdlo,
mamardlutigdlo aungnertusårivdluarnarneruput.
Kristian Olsen.
DE DANSKES ØER
Stort dansk nationalværk genudgives af Grafisk Forlag.
20